Print side | Luk vindue

TMPGEnc DVD Author 1.6

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Generelle emner
Forumnavn: PC hardware & software
Forumbeskrivelse: Hardware & software, men ikke HTPC
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=21873
Udskrevet den: 07-Juni-2025 kl. 16:09


Emne: TMPGEnc DVD Author 1.6
Skrevet af: KJBOLOE
Emne: TMPGEnc DVD Author 1.6
Skrevet den: 18-Marts-2007 kl. 12:46

Hejsa

Jeg har investeret i ovennævnte program for et stykke tid siden. Nu ville jeg gerne prøve at lave mine egne menu'er til mine optagelser fra min Sony RDR-HX910. Jeg har prøvet at indlæse en DVD som var finalized fra min recorder. Når den bliver indlæst viser den den samme title 2 gange.

Jeg har prøvet at vælge begge titler, men når jeg så har tilføjet en menu kommer den med en fejl om at det ikke kan være på en standard DVD.

Jeg har først kopieret VIDEO_TS området ind på min harddisk.

Add DVD video og peget på hardisken (folder VIDEO_TS), nu viser den Title 1 2hr13min35sec 3793MB Title 3 2hr13min35sec 3793MB

Audio 1 Dolby Digital, 48000 Hz, 2 ch

Derefter vælger jeg Reading chapter information og vælger ikke at kopiere til HDD, da jeg allerede har gjort det.

Derefter viser den at den har følgende video input format MPEG-2, 720x576 25 fps (4:3) PAL, 9800 kbps og audio input  Dolby Digital, 48000 Hz Stereo, 256 kbps, audio type Stereo (2 channel)

Jeg har kun 1 track, da den er filmen Narnia - Løven, heksen og garderobeskabet.

Derefter vælger jeg en menu.

Derefter vælger jeg at Create DVD folder og trykker på Begin output.

Jeg får følgende fejl :

The combined bitrate of the clip exceeds the upper limit of a standard DVD.

Hvad gør jeg forkert

 

 

 

 




Svar:
Skrevet af: MichaelS
Skrevet den: 18-Marts-2007 kl. 12:59

Jeg kan ikke lige fortælle dig hvorfor titlen er der to gange, men det er sikkert at du ikke kan have 2 timer og 13 minutter med en bitrate på 9800 kbps på en standard DVD±R og heller ikke på en dual layer DVD±R.

Prøv at sætte bitraten ned til, omkring 4000 kbps hvis du bruger en 4,7 GB skive og omkring 8000 kbps hvis du bruger en 8,5 GB skive.

/MichaelS



-------------
mvh MichaelS


Skrevet af: Stampe
Skrevet den: 18-Marts-2007 kl. 13:05
Oprindeligt skrevet af KJBOLOE KJBOLOE skrev:

Jeg får følgende fejl :

The combined bitrate of the clip exceeds the upper limit of a standard DVD.



Det med to titler oplever jeg også når jeg har rippet en dvd fra min sony recorder. Jeg nøjes selvfølgelig med at importere den ene.

Men den fejl du får - så vidt jeg husker er det ikke en blokerende fejl, du kan bare vælge "ignore" og få dannet din dvd.


Skrevet af: KJBOLOE
Skrevet den: 18-Marts-2007 kl. 13:28

Hejsa

Hvordan ændre jeg bitraten ?

Jeg kan ikke ændre indstillingerne for video, kun audio.

 



Skrevet af: spawn
Skrevet den: 18-Marts-2007 kl. 14:01

Du skal ikke ændre bitraten - det kan du ikke uden at reencode hvorved kvaliteten forringes.

Blot vælg at importere det ene track og vælg ignorer når den klager over bitraten. Programmet kan stadig danne en dvd selvom den nominelle bitrate faktisk er for høj.

Fejlen med bitrate ligger i Sonyen - den sætter desværre den nominelle bitrate for høj i forhold til dvd-standarden selv ved SP optagelse idet den nominelle videobitrate sættes til 9800kbps, og sammen med de 256kbps audio får vi en samlet bitrate på 10056kbps hvilket overstiger den tilladte max bitrate indenfor dvd-standarden.

Hvis den maksimale bitrate overstiger det tilladte indenfor dvd-standarden, kan det betyde hakkende afspilning på nogle almindelige dvd-afspillere som ikke kan håndtere bitrates højere end dvd-standarden. Problemet er dog ikke så stort idet den nominelle bitrate ikke er den samme som den reelle bitrate i praksis. Der optages i variabel bitrate med et gennemsnit på ca. 4000kbps hvor den nominelle bitrate blot angiver den maksimale bitrate som encoderen må benytte hvis materialet der encodes kræver det. Den vil yderst sjældent ramme 9800kbps. 

Jeg har oplevet et par gange at optagelser som denne fra Sonyen har givet afspilningsproblemer på andre dvd-afspillere, men normalt gør det ikke.



-------------
Philips 65OLED705/12 - ATV4K


Skrevet af: KJBOLOE
Skrevet den: 18-Marts-2007 kl. 14:11

Hejsa

Jeg vil sige tak for alle de gode råd, kanon med så fedt et forum

Det er rart at have nogle mennesker at dele ens problemer med

Jeg ville normalt være bekymret når et software program melder fejl.

Jeg har nu prøvet at ignore fejlen og det spiller bare. Nu vil jeg så prøve forskellige menuer for at se hvilket jeg gerne vil have.

Jeg brænder rigtig mange programmer, specielt børneprogrammer til min søn, så jeg er blevet noget træt af at sætte titel med min recorder, nu kan jeg gøre det på PC'en istedet




Print side | Luk vindue