Print side | Luk vindue

Min Pana HDD-optager kan ik’ genkende....

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Recordere, afspillere og foto
Forumnavn: Medier
Forumbeskrivelse: Blu-ray, DVD og memory kort, erfaringer og anbefalinger
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=23910
Udskrevet den: 01-Februar-2025 kl. 02:52


Emne: Min Pana HDD-optager kan ik’ genkende....
Skrevet af: Anne-Kathrine
Emne: Min Pana HDD-optager kan ik’ genkende....
Skrevet den: 14-Maj-2007 kl. 11:02

Hej

Kan nogen mon hjælpe mig med følgende.

Jeg har en Panasonic HDD-optager (DMR EH-50). For et års tid siden købte jeg nogle Verbatim DVD-R 8x som fungerede fint. Nu har jeg så igen fået brug for DVD-R skiver, men man kan ikke længere få Verbatim 8x.....nu hedder de 16x. Til min HDD-optager kan der max bruges 8x. Jeg har derfor købt 100 stk. Trinity DVD-R 8x hos XX på nettet og min optager kan ikke læse/genkende dem!

Jeg har nu efterfølgende fået oplyst af  netbutikken hvor de er købt, at de er bekendt med at disse skiver ikke fungerer sammen med bestemte mærker/HDD-optagere. De ville så undersøge om det også gælder min HDD-optager og siden har jeg ikke hørt fra dem. Firmaet har ikke skrevet noget som helst om dette problem, så jeg var advaret før køb .

Kan nogle svare mig på, hvorfor min HDD-optager ikke kan genkende skiverne? Jeg troede, at når bare jeg købte 8x som min optager kan håndtere, så vil det være fint? Er nogen ligeledes bekendt med hvilke skiver der 100% kan bruges til min maskine, nu når jeg ikke kan få Verbatim længere (man kan vist få nogle Verbatim 8x som er meget dyre)? Har nemlig ikke lyst til at spilde flere penge på ubrugelige skiver

Vh. Anne Kathrine




Svar:
Skrevet af: DrageMester
Skrevet den: 14-Maj-2007 kl. 12:26

Jeg har aldrig hørt om Trinity mærket. Der er stor kvalitetsforskel på forskellige mærker, så jeg ville personligt ikke købe mange skiver af et ukendt mærke af frygt for at de viser sig ubrugelige. Prisforskellen mellem gode mærker og suspekte mærker er ikke så stor, så der vil jeg generelt holde mig til de bedste mærker: Verbatim, Taiyo Yuden, Plextor, HP og evt. Sony.

Det hjælper så ikke dig med dine 100 Trinity skiver.

Du kan godt stadigvæk købe Verbatim 8x DVD-R skiver, men kun nogen dyre varianter: Hard Coat Protection (ca. 9 kr per skive) og Archival Grade (ca. 11-15 kr per skive). Priser er ved køb over nettet  Tyskland.

Hvis du ikke får nogen tilbagemelding på, hvilke skiver der stadigvæk kan købes og som virker i din recorder, så vil jeg foreslå at du går ind i en computerbutik og køber en enkelt Verbatim 16x DVD-R skive eller to og afprøver i din recorder. Hvis det så fungerer, kan du købe flere over nettet.

Du skal dog være opmærksom på, at de er to varianter af Verbatim 16x DVD-R:

Media code = MCC 03RG20 angivet som Made in Taiwan eller Made in India.
Media code = TYG03 angivet som Made in Japan.

Du skal derfor sikre dig, at du køber samme slags som du allerede har testet; ikke alle online butikker oplyser media code.

Nu tænker du måske at det vil være nemmere med et andet mærke, hvor der ikke er to forskellige slags medier med samme navn, men der er praktisk talt ingen nemt tilgængelige DVD medier, hvor der ikke er to varianter eller endnu flere.

Man kan stadigvæk købe nogen billige og gode 8x DVD-R medier fra Engelske online butikker, men det bliver dyrere end at købe fra Tyskland. Spørg om det, hvis du er interesseret i at vide mere.



-------------
Sony KDL-37W5500 + KDL-32W705B, YouSee tv-boks, Panasonic DMR-BCT820, Boxee Box, Chromecast, Synology DS414


Skrevet af: Anne-Kathrine
Skrevet den: 14-Maj-2007 kl. 14:14

Tak for din forklaring

Vil det sige, at selvom der står i min manual, at der kun kan bruges 2x- 8x DVD-R skiver, så kan man måske godt bruge 16X......ja, jeg vil da prøve, men man bliver da lidt forvirret. Jeg har netop fundet nogle Verbatim 8x skiver til 6, kr. pr. stk., men om de er magen til de gamle Verbatim jeg brugte for 1 år siden, det kan jeg ikke huske. De hedder Verbatim DVD-R, Advanced AZO, 8x, 4.7GB/120min DataLifePlus.

Betegnelsen Advanced AZO og DataLifePlus har det nogen betydning eller er det kun media code jeg skal være opmærksom på, hvad enten jeg køber 8x eller 16x?

Mht. problemet med Trinity-skiverne, er det sådan noget man bare selv "bør" vide.....altså, at det ikke er alle skiver som passer til ens HDD-optager? For ellers vil jeg da have mine penge retur.

 



Skrevet af: DrageMester
Skrevet den: 14-Maj-2007 kl. 20:34

Der er fire slags media codes man kan få ved køb af Verbatim 8x DVD-R media.

Den mest udbredte er MCC 02RG20 og blev solgt som Verbatim DataLifePlus med betegnelsen Advanced AZO. Dette er en af de bedste 8x DVD-R medier.

En anden er TYG02 og blev solgt som Verbatim DataLifePlus Pastel også med med betegnelsen Advanced AZO. Dette er også en af de bedste 8x DVD-R medier.

To andre blev solgt som Verbatim Pearl White, og den ene af dem (RITEK G05) er desværre kendt for at kunne have ekstremt kort levetid efter brændning. Den sidste type (CMC MAG. AE1) er god men ikke kompatible med ligeså mange brændere/recorder som de to første jeg nævnte.

Hvis du synes at 6 kr per DVD er en acceptabel pris, så synes jeg du skal købe de Verbatim DataLifePlus 8x DVD-R medier.

Selvom din recorder officielt kun understøtter 2x-8x skiver, s kan det godt være at den i virkeligheden oså understøtter nogen 16x medier. Der vil også være nogen 8x medier som den ikke understøtter, eller ikke understøtter særlig godt. Det kan reelt kun afgøres med 100% sikkerhed ved at prøve.

Jeg vil ikke sige at man "bør" vide den slags om optiske medier - kun de færreste gør det. Men man kan altså godt blive ramt af problemer, selvom det ikke er noget man "bør" vide.

Vær opmærksom på at der er masser af medier med "fake" (falske) media codes, så bare fordi du ser MCC 02RG20 eller TYG02 i en eller anden online butik, så er det ikke nødvendigvis gode medier hvis ikke det er en af de rigtige mærker som bruger uforfalskede media codes.



-------------
Sony KDL-37W5500 + KDL-32W705B, YouSee tv-boks, Panasonic DMR-BCT820, Boxee Box, Chromecast, Synology DS414


Skrevet af: Anne-Kathrine
Skrevet den: 14-Maj-2007 kl. 21:34

Mange tak for din udførlige forklaring....så lærte jeg også lidt i dag .

Jeg vil købe Verbatim skiverne til 6 kr. pr. stk. fra Tyskland, selvom det er lidt dyrt, men dog stadig billigere end at købe dem her i DK.

 

 

 



Skrevet af: DrageMester
Skrevet den: 14-Maj-2007 kl. 23:11

Må man spørge hvor du har fundet Verbatim DataLifePus 8x DVD-R?



Skrevet af: Anne-Kathrine
Skrevet den: 15-Maj-2007 kl. 00:07
Ja selvfølgelig, det er hos http://www.it-netsupply.dk - www.it-netsupply.dk (nederst side 4 under DVD-R).


Skrevet af: Anne-Kathrine
Skrevet den: 15-Maj-2007 kl. 00:09
Et direkte link til side 4 vil være bedre: http://www.it-netsupply.dk/shop/dvd-r-5c4.html - http://www.it-netsupply.dk/shop/dvd-r-5c4.html


Skrevet af: azrael
Skrevet den: 15-Maj-2007 kl. 11:22

Skulle det virkeligt være et problem at anvende 16x medier sammen med en 8x brænder (selv hvis den er del af en HDD-optager)? Såvidt jeg ved skulle man altid kunne optage i lavere hastighed...

Er du helt sikker på, at det ikke måske er DVD+R medier du har fået, og at din HDD-optager ikke kan "forstå" DVD+R?

Ellers er jeg enig i alt hvad Dragemester skriver. Man brænder voldsomt fingrene på "noname" medier. Problemet er så også, at mærkevarer (som Dragemester også skriver) kan komme 117 forskellige steder fra. Og, hvad værre er, have vidt forskellig kvalitet.

/az



-------------
"This calls for a delicate blend of psychology and extreme violence" - Homer Simpson


Skrevet af: Anne-Kathrine
Skrevet den: 15-Maj-2007 kl. 11:53

Netbutikken mener, at det er de rigtige skiver jeg har modtaget (DVD-R), da jeg selv var i tvivl, da der ikke står noget på dem overhovedet (heller ikke Trinity som de skulle hedde). Men når butikken er bekendt med, at visse optagere ikke kan genkende disse skiver, så vil jeg da mene, at de er forpligtiget til at oplyse dette før køb. Men jeg holder mig laaaannngt fra de disse "noname" skiver fremover.........230,- kr. doneret til Mediecentralen, det gør jeg kun denne ene gang.



Skrevet af: azrael
Skrevet den: 15-Maj-2007 kl. 13:23

Ja, det kan være rigtigt tricky at finde de rigtige medier.

Du havde ellers fat i et af de klart bedste mærker, Verbatim. Verbatim er Mitsubishi Chemicals' eget mærke og Mitsubishi Chemicals er en af de mest anerkendte producenter af medier. Samtidigt er medierne fhv. nemme at få fat i (men åbenbart ikke 8x), kvaliteten er generel ikke så svingende (det kan den ellers godt være ved flere større mærker). Og sidst men ikke mindst er medierne fhv. billige; selvfølgelig ikke så billige som no-name, men alligevel. Hos BilligMedien.dk kan man f.eks. få 25 stk. til ca. 75 kroner (med printbar overflade). Det synes jeg er en OK pris, selvom de godt kan fås billigere (eller til samme pris) andre steder.

Men prøv evt. at tage ned i byen og køb et par enkelte eksemplarer af diverse medier til testformål. Det er altid en god ide. :)

/az



-------------
"This calls for a delicate blend of psychology and extreme violence" - Homer Simpson


Skrevet af: DrageMester
Skrevet den: 15-Maj-2007 kl. 22:35
Oprindeligt skrevet af azrael azrael skrev:

Skulle det virkeligt være et problem at anvende 16x medier sammen med en 8x brænder (selv hvis den er del af en HDD-optager)? Såvidt jeg ved skulle man altid kunne optage i lavere hastighed...

Problemet er at en DVD brænder (eller recorder) skal have en optimeret skrive strategi for at få det bedste ud af et media, og disse skrive strategier er lagret i tabeller i firmware, hvor der til hver understøttet media code er informationer om skrive strategi (laser power m.v.).

Hvis en DVD brænder ikke har informationer om en media code i firmware, hvilket jo altid vil være tilfældet hvis mediet er for nyt i forhold til firmware så som 16x medier for en recorder som ikke har fået opddateret firmware siden 8x medier var de hurtigste, , så vil brænderen enten afvise at brænde mediet eller bruge en standard skrive strategi.

Brug af en standard skrive strategi i stedet for en optimeret skrive strategi, kan give alt fra OK resultater og til totalt ubrugelige resultater.

Visse moderne DVD brændere har nu en automatisk tilpasning af skrive strategi til ukendte medier, f.eks. AutoStrategy i Plextor PX-716/755/760, SolidBurn i BenQ DW1640/1650/1655 og visse Philips drev, HyperTuning i LiteOn drev startende med 5S serien (kun nyere firmware), og SmartWrite i de nyeste LiteOn DVD brændere.



-------------
Sony KDL-37W5500 + KDL-32W705B, YouSee tv-boks, Panasonic DMR-BCT820, Boxee Box, Chromecast, Synology DS414


Skrevet af: DrageMester
Skrevet den: 15-Maj-2007 kl. 22:37

Oprindeligt skrevet af Anne-Kathrine Anne-Kathrine skrev:

Ja selvfølgelig, det er hos http://www.it-netsupply.dk - www.it-netsupply.dk (nederst side 4 under DVD-R).

Tak! Jeg troede egentligt de var udgået hos IT-Netsupply, men det er de åbenbart ikke.



-------------
Sony KDL-37W5500 + KDL-32W705B, YouSee tv-boks, Panasonic DMR-BCT820, Boxee Box, Chromecast, Synology DS414


Skrevet af: azrael
Skrevet den: 15-Maj-2007 kl. 23:19

Ja, det er selvfølgelig rigtigt, at DVD-brændere uden firmware update kun kender et begrænset antal media codes. Det havde jeg ikke lige overvejet. Jeg tænkte mere i retning af speed descriptors, men de plejer jo kun at være begrænset opad til, dvs. 8x medier vil typisk ikke have en speed descriptor for 12x eller 12x brænding, selvom der er undtagelser.

Ved du for øvrigt hvad der typisk sidder af brændere i apparater som HDD/DVD-optagere? Nu tænker jeg ikke så meget på mærker som jeg tænker på om det er almindelige pc-drev eller særlige OEM/ODM drev.

/az



-------------
"This calls for a delicate blend of psychology and extreme violence" - Homer Simpson


Skrevet af: DrageMester
Skrevet den: 16-Maj-2007 kl. 03:16

Jeg ved ikke om der er nogen drev der rent faktisk bruger DVD write descriptors til at vælge skrive strategi. Hvis der er, så er det et fåtal.

Jeg er ikke sikker på hvorfor det er sådan, om write descriptor information ikke er god nok, eller det er for besværligt at bruge den, eller hvad forklaringen er, men langt de fleste drev vil skrive med en standard (default) skrive strategi ved laveste understøttede hastighed for drevet (f.eks. 2x, 2.4x eller 4x) hvis media code ikke findes i firmware.

Nogen DVD Recorder bruger standard drev og nogen bruger specielle drev. Jeg har ikke nogen statistik eller oversigt over hvad der er mest normalt.



-------------
Sony KDL-37W5500 + KDL-32W705B, YouSee tv-boks, Panasonic DMR-BCT820, Boxee Box, Chromecast, Synology DS414


Skrevet af: Pokerface
Skrevet den: 16-Maj-2007 kl. 08:58

Hej "Anne-Kathrine".

Det undrer mig lidt, det du skriver, jeg har prøvet lidt forskelligt i min EH60... D.v.s. div. fabrikater, dog nærmest kun de alm. anerkendte mærker såsom: (Verbatim, HP, TDK, FUJI men dog også lidt "udenfor", nemlig: Medion og TraxData),  og det i både "DVD -R" og "DVD +R" og også i både 8 og 16 X hastighed, og den har "ædt" det hele, uden problemer.

Og jeg synes derfor heller ikke at man kan sige at "Pana"'en er specielt kræsen.

Jeg har indtil nu IKKE haft en eneste fejlbrænding ud af vel ca. 200 skiver, så det synes jeg er ret "godt gået".
Hvor holdbare de forskellige skiver så er i forhold til hinanden, det ved jeg jo ikke rigtigt endnu.



-------------
Mvh. Frede.



[COLOR=BLUE]TV: "Pana" TH-37PX70

Afspiller: "Pana" DMP-BD80


Skrevet af: Anne-Kathrine
Skrevet den: 16-Maj-2007 kl. 13:02

Hej Pokerface

Ja, der må selvfølgelig være andre end Verbatim-skiver som fungerer sammen med Pana'en, som du selv har erfaret, men jeg tror jeg vil holde mig til Verbatim fremover . Når jeg ikke bruger dem så tit, så er 6,- kr en OK pris, synes jeg. Men ellers vil jeg som Dragemester foreslog, købe  1 stk. 16x  Verbatim herhjemme og se om den virker og så købe dem i Tyskland. Hvis 16x virker i din optager, må den også virke i min, da der vist ikke er andet til forskel på vores optagere end harddiskens GB.

 




Print side | Luk vindue