Print side | Luk vindue

HD afspillere og regioner

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Recordere, afspillere og foto
Forumnavn: Blu-ray afspillere
Forumbeskrivelse: Afspillere med blu-ray
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=27011
Udskrevet den: 31-Januar-2025 kl. 01:48


Emne: HD afspillere og regioner
Skrevet af: zunex
Emne: HD afspillere og regioner
Skrevet den: 14-August-2007 kl. 14:11
Hej alle,

De elskede regioner er jo også en omstændighed i HD-land.

Fås afspillerne regionsfri på nuværende tidspunkt? Hvilke er der i så fald tale om (Hhv. BR og HD DVD).

Mvh

Sune



Svar:
Skrevet af: JesperLund
Skrevet den: 14-August-2007 kl. 14:20
Der er regionskoder på Blu-Ray, men ikke på HD-DVD. Det virker dog som om at der er færre Blu-Ray end DVD film som er regionskodede. Om det bliver ved med at være sådan kan kun fremtiden vise.

DVD-delen af afspillerne er regionskodede (både HD-DVD og Blu-Ray afspillere), og der eksisterer ingen regionsfrie hacks på nuværende tidspunkt.

På Blu-Ray fronten kan det også være lidt risikabelt at begynde at hacke sin firmware (hvis det er det, som skal til), da det kommende BD+ system vil prøve at checke om der har været "pillet" ved afspilleren (her gik du måske og troede at det var din afspiller, betalt med dine penge, men nej...), og nægte afspilning hvis BD+ koden mener dette (altså nægte afspilning af BD+ beskyttede Blu-Ray film).


-------------
Linux FTW, afspiller nu Blu-ray film på Ubuntu 12.04 med VLC direkte fra optisk disc.


Skrevet af: lunddal
Skrevet den: 14-August-2007 kl. 14:53
Oprindeligt skrevet af JesperLund JesperLund skrev:

Det virker dog som om at der er færre Blu-Ray end
DVD film som er regionskodede.


Virker som om? Jeg har endnu ikke set en regionsfri DVD fra Warner,
Paramount, Buena Vista, Lionsgate eller Sony, men der er masser af dem på
Blu-ray.


Skrevet af: Naiera
Skrevet den: 14-August-2007 kl. 14:57
Ja, der er helt sikkert forholdsvis flere regionsfrie (eller ABC-kodede) Blu-ray udgivelser ude end der nogensinde har været af DVD-udgivelser.


Skrevet af: JesperLund
Skrevet den: 14-August-2007 kl. 15:55
Oprindeligt skrevet af lunddal lunddal skrev:

Jeg har endnu ikke set en regionsfri DVD fra Warner,
Paramount, Buena Vista, Lionsgate eller Sony, men der er masser af dem på Blu-ray.


Eftersom vi alle har kodefri DVD afspillere, bliver dual/multi region coding sjældent checket. Men http://www.dvdcompare.net/comparisons/film.php?fid=1370 - Mean Streets SE fra Warner er faktisk R1+R2+R3+R4 kodet, selvom der kun står R1 på coveret (det er tæt på regionsfri). Jeg har lige checket mit eget eksemplar af Mean Streets SE (det er endda lidt vovet af Warner, idet de ikke har rettighederne til filmen i Europa; men det er måske derfor...).

Amerikanske TV boxsets er ganske ofte kodet til flere regioner. Første sæson af Charlies Angels er ligeledes R1-R4, selvom der kun står R1 på coveret.

Du har naturligvis ret i at der p.t. er en langt større andel regionsfrie Blu-Ray udgivelser fra USA, sammenlignet med DVD. Min begrundelse for at skrive "det ser ud til" er det p.t. beskedne antal udgivelser på Blu-Ray i forhold til DVD. Ingen kan vide om det bliver ved med at være sådan, specielt ikke hvis Blu-Ray vinder formatkrigen.


-------------
Linux FTW, afspiller nu Blu-ray film på Ubuntu 12.04 med VLC direkte fra optisk disc.


Skrevet af: lunddal
Skrevet den: 14-August-2007 kl. 16:43
Alt kan ændre sig i denne verden, men politiken fra Warner og Paramount er
ingen regionsopdeling, og Lionsgate og BVI/Disney har ikke regionsopdeling
på katalogtitler og genudgivelser.

Der er ingen grund til at tro, at det ville ændre sig fremover, da der ikke er
nogen, der forhindrer Blu-ray eksklusive Lionsgate og BVI at benytte
regionskoder i dag, og jeg ser ingen grund til at male fanden på væggen,
hvilket du har for vane at gøre i indlæg omkring Blu-ray.


Skrevet af: JesperLund
Skrevet den: 14-August-2007 kl. 18:57
Oprindeligt skrevet af lunddal lunddal skrev:

Der er ingen grund til at tro, at det ville ændre sig fremover, da der ikke er nogen, der forhindrer Blu-ray eksklusive Lionsgate og BVI at benytte regionskoder i dag, og jeg ser ingen grund til at male fanden på væggen, hvilket du har for vane at gøre i indlæg omkring Blu-ray.


Jeg håber at du får ret, og at jeg tager fejl, men vi er oppe mod meget magtfulde kræfter, som vil gøre meget/alt for at segmentere markederne, således at de kan presse flest penge ud af forbrugerne (se blot sagen mod Cd-Wow i Danmark).

Jeg har, dybest set, svært ved at forstå rationalet for at udelade regionskodning på Blu-Ray, når de samme filmselskaber benytter det på DVD, medmindre der er tale om en midlertidig foranstaltning for at skabe yderligere interesse for det nye format. Specielt fordi regionskodning på DVD kan omgås af alle, modsat Blu-Ray hvor det kun kan gøres på en PC med AnyDVD eller ved at omgå AACS på anden måde (og man kan frygte at BD+ kan umuliggøre dette, i hvert fald i en periode).


-------------
Linux FTW, afspiller nu Blu-ray film på Ubuntu 12.04 med VLC direkte fra optisk disc.


Skrevet af: lunddal
Skrevet den: 15-August-2007 kl. 10:26
Hvis de vil gøre meget for at segmentere markedet, hvorfor gør de det så
ikke?

Og sagen med CD WOW er i mine øjne noget helt andet, og resultatet er fri
bevægelighed af varer globalt set vil bare resultere i at man i de markeder
hvor man sælger varer billigere pga. ting som lønniveau m.m. må sætte
prisen op, da "systemet" udnyttes.


Skrevet af: JesperLund
Skrevet den: 15-August-2007 kl. 12:15
Oprindeligt skrevet af lunddal lunddal skrev:

Hvis de vil gøre meget for at segmentere markedet, hvorfor gør de det så ikke?


Mit bud: på den korte bane er det eneste mål at fremme Blu-Ray, derfor så få restriktioner som muligt. Senere, når (hvis) Blu-Ray bliver det etablerede format som DVD er nu, kommer restriktionerne tilbage (regionskodning på det hele, nedskaleret analogt output med ICT flag, etc).


-------------
Linux FTW, afspiller nu Blu-ray film på Ubuntu 12.04 med VLC direkte fra optisk disc.


Skrevet af: lunddal
Skrevet den: 15-August-2007 kl. 12:26
Hvis det skulle fremme Blu-ray hvorfor er der så nogen der benytter
regionskodning?

Det er valgfrit og mit bud er at der er visse selskaber som ikke ser dem
nødvendige når det drejer sig om katalogtitler og andrer ser dem slet ikke
nødvendige overhovedet (ellers havde de nok presset på at få dem med i HD
DVD specifikationerne).

Jeg ser absolut ingen grund til at Warner på noget som helst tidspunkt skulle
indføre regionskodning, når de oprindeligt valgte at satse 100% på et format
uden nogen som helst form for regionskodning.



Print side | Luk vindue