Print side | Luk vindue

Model beskrivelser

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: recordere.dk
Forumnavn: Generelt
Forumbeskrivelse: Nyt på forummet. Forslag til forbedringer o.lign.
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=3204
Udskrevet den: 12-December-2024 kl. 15:15


Emne: Model beskrivelser
Skrevet af: Vincent
Emne: Model beskrivelser
Skrevet den: 12-December-2004 kl. 21:51

Hej

Jeg har nu gennem det sidste halve år jævnligt og interesseret fulgt med i debatten her på siten, for at få afgjort hvilke HD + DVD recorder som skal have en plads under mit fjernsyn.

En ting som jeg mangler når jeg sammenligner de forskellige modeller er et samlet sted jeg kan gå hen for lige at opfriske de enkelte modellers plusser og minuser "Her tænker jeg også på nye kommende modeller". F.eks er der ikke lige sådanne at finde frem til de specifikationer der har været vist omkring Pioneer 920.  

Jeg kunne godt savne denne mulighed når jeg lige skal have opfrisket hvorfor det skal være den ene model frem for den anden. Jeg ved godt at jeg kan finde disse oplysninger i de enkelte brugergrupper eller under anmeldelserne eller under nyhederne eller et helt fjerde sted men det er tit besværligt og ikke særligt hurtigt.

Hvad med at f.eks hvert brugergruppe havde et link til beskrivelserne af modellerne der hører til under forummet, så når man f.eks. går ind i ” http://www.recordere.dk/forum/forum_topics.asp?FID=22 - Det er kun et forslag fra en ellers særdeles tilfreds bruger af Recordere.dk

 




Svar:
Skrevet af: kim.t
Skrevet den: 13-December-2004 kl. 09:27

Prøv at se her : http://digitall.3web.cz/recorders_chart.htm - http://digitall.3web.cz/recorders_chart.htm

En samlet oversigt over de fleste recordere.



Skrevet af: Thorvald
Skrevet den: 13-December-2004 kl. 09:36

Jeg kan fortælle at jeg har overvejet at lave en hjemmside med beskrivelse af forskellige modeller - og det kunne jo også omfatte de modeller, der er lige om hjørnet.

Dette ville blive min egen hjemmeside uden egentlig relation til recordere.dk, men man kunne jo godt linke til min hjemmeside fra recordere.dk

Men det kan godt have lange udsigter - jeg skal først have fat i programmet frontpage og jeg har ikke prøvet at lave hjemmesider før, men har været på et minikursus om det og kender også lidt til vedligeholdelse af hjemmesider - men hvis jeg kommer igang med det, så skal det nok blive godt!...  



-------------
Med de venligste hilsener

Thorvald.


Skrevet af: MichaelS
Skrevet den: 13-December-2004 kl. 15:32
Oprindeligt skrevet af kim.t kim.t skrev:

Prøv at se her : http://digitall.3web.cz/recorders_chart.htm - http://digitall.3web.cz/recorders_chart.htm

En samlet oversigt over de fleste recordere.

Vi har tidligere haft en sådan oversigt her på Recordere.dk - faktisk var det det Lars startede med - men det er meget tidskrævende at holde den ajour og vi har pt ikke den arbejdskraft.

Der er en del fejl i det tjekiske skema, men det er det bedste der pt er på nettet.

/MichaelS



-------------
mvh MichaelS


Skrevet af: laursen
Skrevet den: 13-December-2004 kl. 16:34

Jeg er igang med at opbygge et skema over optagere som vil blive tilgængeligt her på recordere. Som Michael skriver er det en MEGET tidskrævende opgave og jeg forventer derfor først at have noget klar til Januar...

Iøvrigt håber jeg på at recordere's brugere vil være behjælpelige med at vedligeholde skemaet (da jeg har begrænset viden om mange af optagerne).

Stay tuned!

/Lars



-------------
Redaktør, recordere.dk


Skrevet af: Vincent
Skrevet den: 13-December-2004 kl. 23:24

Tak for alle svarene.

Det Link Kim sendte er jo en guds velsignelse af et skema til at danne sig et hurtigt overblik,- der er dog ikke Pioneers 920 med (Jeg har dog indlagt hele skemaet i et Excel regneark for videre bearbejdning).

Til Michael jeg mener godt at kunne huske det skema og jeg ved godt hvad det vil indbefatte at vedligeholde et sådan skema. og det var ikke nødvændigvis det jeg gik efter men det ville selvfølgeligt være det optimale. Det jeg egentlig efterlyste var en samling af de frigivne specifikationer på de enkelte modeler samlet et logisk og lettilgængeligt sted, hverken mere eller mindre.

Til jer andre, hvis i får opbygget jeres skemaer håber jeg at da på et tidspunkt at se et link til disse. Jeg må dog erkende at jeg selvfølgelig ikke vil have samme behov når jeg nu her efter jul tager den endelige beslutning til hvilke maskine der skal pryde underetagen af fjernsynet (Indtil nu er Pioneer 920 favoriten). Men der må være en masse andre der også vil kunne få glæde af et samlet sted at finde informationerne på.




Print side | Luk vindue