PS3: Windows Media Sharing el. TVersity?
Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Recordere, afspillere og foto
Forumnavn: Spillekonsoller
Forumbeskrivelse: PlayStation, Xbox, Wii m.fl.
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=37282
Udskrevet den: 05-Maj-2025 kl. 09:47
Emne: PS3: Windows Media Sharing el. TVersity?
Skrevet af: Miths
Emne: PS3: Windows Media Sharing el. TVersity?
Skrevet den: 09-Marts-2008 kl. 01:31
Jeg har set temmelig mange tråde om videoafspilning på PS3 de få uger jeg har været på det her forum, og i en af dem bemærkede jeg også at TVersity blev nævnt som en alternativ medieserver, i stedet for den almindelige Windows Media Sharing med WMP 11.
Jeg har egentlig været rimeligt godt tilfreds med sidstnævnte løsning i de 6-8 uger jeg har haft min PS3 - omend jeg dog faktisk har vænnet mig til at kopiere video over på PS3 harddisken i stedet for at streame det direkte. Windows Media Sharing lader til at tage en del ressourcer ved streaming, hvilket får blæseren på min bærbare til at gå lidt amok - og den står også i stuen hvor jeg godt kan undvære den ekstra larm.
Så i dag besluttede jeg mig så for alligevel at prøve TVersity.
Dokumentationen syntes jeg indledningsvis var lidt rodet - og det blev ikke bedre af forvirring over at genvej til hovedprogrammet ikke blev installeret i min Vista startmenu (kun genvej til selve medieserveren), og jeg manglede også lidt ordentlig feedback på hvor langt den egentlig var noget med at scanne mine mediemapper (over 60,000 filer i alt).
Men efter at det var på plads må jeg sige at jeg vist skifter permanent til TVersity af følgende årsager:
1) Lavere resourceforbrug ved streaming end Windows Media Sharing (WMS).
2) Hurtigere respons når man navigerer mapper fra PS3'en.
3) On-the-fly "transcoding" lader mig streame video filer med codecs PS3'en ikke selv understøtter (jeg er rendt ind i et par enkelte filer der stadig ikke virkede, men mange andre jeg nu kan afspille i modsætning til før).
4) Jeg kunne ikke streame 720p, 4000 kbit filer med WMS uden at det hakkede gevaldigt. Jeg formodede at det var båndbreddeproblemer på mit netværk (både PC og PS3 kører trådløst), men ingen problemer med TVersity, og det ser bestemt ud til at den ikke kører transcoding (med nedsat bit rate) på de filer.
1080p, 8000 kbit kan den dog tilsyneladende ikke helt tygge sig igennem trådløst.
5) Jeg har haft problemer med at få WMS til at se mine delte fotomapper (video har virket fint). Virker fint med TVersity.
Alt i alt et virkeligt stærkt alternativ til WMS. Udover de mindre problemer jeg nævnte indledningsvis, er TVersity medieserveren også crashet en enkelt gang hvor jeg hoppede frem og tilbage mellem flere forskellige video og fotomapper, og forsøgte at afspille et par af førstnævnte som den ikke kunne klare. Det blev åbenbart lidt for meget for serveren.
Jeg har dog også oplevet det samme nogle gange med WMS.
Jeg mangler også lige at finde ud af om TVersity automatisk holder øje med og opdaterer mapperne for nye filer i real-time (hvilket WMS gør), eller om man skal opdatere dem enten manualt eller vente på det interval man har sat i indstillingerne.
Så Windows Media Sharing el. TVersity? Med mindre der opstår yderligere problemer tror jeg nok jeg vil kraftigt anbefale sidstnævnte.
Og det bliver selvfølgelig ikke værre af at det er freeware .
Lige et par bemærkninger mere.
Det ser ikke ud til at der er real-time opdatering af mapper, men en manuelt startet rescan tager bare et kort øjeblik - omend jeg da gerne ville have undværet den helt.
Bemærk også at selve hovedprogrammet (ikke serverdelen) - tversity.exe - æder CPU-resourcer some bare fanden (det er Flash-baseret, og åbenbart ikke særligt effektivt, jeg har ikke just en sløv computer), så sørg for at lukke det ned (også fra SysTray'en) når du ikke bruger det til at tilføje/opdatere mapper eller ændre systemindstillinger.
|
Svar:
Skrevet af: andefeldt
Skrevet den: 09-Marts-2008 kl. 10:02
Jeg har ikke selv prøvet TVersity, men det lyder da som om, at det er det, du
skal bruge.
Ellers er der jo også Twonky, som tilmed kan installeres på en NAS, hvis du
vil undgå at have din computer tændt hele tiden.
------------- Anders
|
Skrevet af: DonJensen
Skrevet den: 09-Marts-2008 kl. 10:27
Jeg prøvede kort at installere TVersity, men kunne ikke finde ud af hvordan det virkede. Findes der en guide til hvordan man sætter det op?
------------- http://bfbc2.elxx.net/stats/ps3/K-Gaard">
|
Skrevet af: bcravn
Skrevet den: 09-Marts-2008 kl. 11:00
Jeg bruger også tversity, især er det rart at kunne bestemme over hvilke mapper der skal fremkomme på ps3'en. Nu har jeg kun prøvet WMS kort, men den og andre, blev ved med at lave "photo, music og movie" som faste mapper. I tversity får jeg kun de mappenavne som de også hedder i windows, direkte på ps3'en (dog alle sammen under de 3 kategorien på ps3'en, men stadig bedre)
------------- /Bjarke
|
Skrevet af: Miths
Skrevet den: 09-Marts-2008 kl. 11:03
DonJensen skrev:
Jeg prøvede kort at installere TVersity, men kunne ikke finde ud af hvordan det virkede. Findes der en guide til hvordan man sætter det op?
|
http://tversity.com/support/quickstart/
Som sagt syntes jeg dog den var lidt rodet. Men faktisk er der egentlig kun nogle få trin involveret (med mindre man render ind i problemer i hvert fald).
1. Download og installer programmet (inklusive de codec packs den vil installere - jeg havde dem vist i forvejen, men det lader ikke til at have gjort nogen skade at geninstallere dem).
2. Hvis ikke medieserveren starter efter endt installation (det ville den ikke på min Vista-maskine), så finder du "Start TVersity Media Server" i Windows start menuen (herefter skule den gerne starte automatisk hver gang du genstarter PC'en, ellers så bare lav samme trick igen).
3. Vær sikker på at MediaServer.exe tillader indkommende forbindelser gennem din firewall (evt. kun port 41952 hvis du vil være på den sikre side).
4. Start TVersity hovedprogrammet (det var her jeg blev forvirret, for det var sgu ikke røget med ind i min startmenu af en eller anden grund) - tversity.exe.
5. Tilføj de video/billed/lyd mapper du vil dele (der er også avancerede funktioner for streaming online media, men det har jeg ikke kigget på endnu), og check evt. i settingsdelen for at se om alle indstillinger er som du ønsker dem. Hvis du ikke har et hak forstand på resolutions og bit rates og video encoding kan du dog sikkert godt blive lidt forvirret her. Men så hold dig til standardindstillingerne (de var dog lidt for konservative til mit brug).
6. Luk hovedprogrammet ned når du er færdig med punkt 5 (også exit fra SysTray ikonet) - det sluger CPU-resourcer som bare pokker. Medieserveren kører selvfølgelig stadig.
7. Find medieserveren fra din PS3 (eller XBox 360 eller hvad du nu har af enheder). Hvis den ikke dukker op er det sandsynligvis din firewallindstilling der ikke er korrekt.
Se - bare lige nogle få trin . Og jeg endte vist nærmest bare med at genfortælle hvad der står i den officielle quick start guide .
|
Skrevet af: Miths
Skrevet den: 09-Marts-2008 kl. 11:06
bcravn skrev:
Jeg bruger også tversity, især er det rart at kunne bestemme over hvilke mapper der skal fremkomme på ps3'en.Nu har jeg kun prøvet WMS kort, men den og andre, blev ved med at lave "photo, music og movie" som faste mapper.I tversity får jeg kun de mappenavne som de også hedder i windows, direkte på ps3'en (dog alle sammen under de 3 kategorien på ps3'en, men stadig bedre)
|
Det er dog klart det mindste problem , og egentlig slet ikke et problem overhovedet efter min mening. Et klik eller to mere og så kan du gå ind i "folders" og browse videre i den almindelige mappestruktur.
Som jeg nævnte så er TVersity dog - i hvert fald på mit netværk - langt mere effektiv på flere mere eller mindre kritiske områder.
|
Skrevet af: DonJensen
Skrevet den: 09-Marts-2008 kl. 11:20
Er det nok med WMP10 installeret?
------------- http://bfbc2.elxx.net/stats/ps3/K-Gaard">
|
Skrevet af: Miths
Skrevet den: 09-Marts-2008 kl. 11:28
DonJensen skrev:
Er det nok med WMP10 installeret?
|
Til TVersity eller Windows Media Sharing?
Her er systemkravene til førstnævnte:
http://tversity.com/download/
Med hensyn til WMS, så aner jeg det faktisk ikke. Jeg har kun prøvet at bruge det på min Vista PC, og det er jo med WMP11.
|
Skrevet af: DonJensen
Skrevet den: 09-Marts-2008 kl. 12:45
Tak for hjælpen.
Min gamle server kan sagtens trække det.
Jeg brugte denne video som hjælp: http://youtube.com/watch?v=dVFGXb6wcR0
Siden den er lavet skal man dog ikke installere en patch og ej heller FFD, det ligget alt sammen i programmet.
Nu komme det store spørgsmål......hvilken videoformat kan den afspille, og er det umuligt at få den til at afspille mine backup dvd´ere som ligger på min server?
------------- http://bfbc2.elxx.net/stats/ps3/K-Gaard">
|
Skrevet af: Miths
Skrevet den: 09-Marts-2008 kl. 13:40
http://tversity.com/support/faq/
"WMA, WMV, MJPEG, DVR-MS, AVI (including Divx3/4/5/6, Xvid, and others)
MPEG1/2/4 (including H.264), MP3 and AAC
Qucktime MOV
Real Video/Audio/RMVB
OGG Vorbis and OGM
FLAC, WMA lossless, Monkey Audio (APE), Musepack Audio (MPC) and Wavpack
Flash Video
Matroska (MKA and MKV)
Karaoke CDG/BIN (Directshow filters here, the ones from DirectX Karaoke and Troubadour Karaoke are not compatible with TVersity)
And many more…"
Som jeg vist nævnte er jeg rendt ind i et par enkelte videoer jeg ikke kunne afspille (kan ikke lige huske hvilket format det var), men jeg vil tro at hvis jeg havde transcoding sat til "always" i stedet for "when needed" havde det muligvis virket.
Der er nogle af de officielt understøttede "formater" hvor specifikke codecs ikke understøttes natively af PS3'en, men TVersity vælger måske så ikke at transcode fordi den tror at PS3'en kan klare det selv?
Under alle omstændigheder skulle det sikkert være muligt at finde svar på alle spørgsmål på TVersity websitet - der er også et support forum.
http://tversity.com/support/
|
|