Fælleskøb: Hvad sker der
Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: recordere.dk
Forumnavn: Generelt
Forumbeskrivelse: Nyt på forummet. Forslag til forbedringer o.lign.
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=38507
Udskrevet den: 23-November-2024 kl. 06:47
Emne: Fælleskøb: Hvad sker der
Skrevet af: Chr. R.
Emne: Fælleskøb: Hvad sker der
Skrevet den: 28-Marts-2008 kl. 10:40
Jeg begynder desværre at undre mig en smule over en tendens jeg har oplevet her på Recordere.dk. Der er netop afsluttet et fælleskøb af Panasonic TV, og i den forbindelse er der tydeligvis brugt meget tid af Lars.
MEN, der bliver slået hårdt ned på medlemmernes egne forsøg på fælleskøb samt kritiske/konstruktive indlæg. Tråde bliver slettet eller låst, hvilket selvsagt ikke er muligt for os menige medlemmer. Men når jeg begynder at ane, hvad jeg vil betegne som positiv særbehandling af Recordere.dk "egen" forhandler, så er der desværre vakt en kedelig mistanke herfra.
Hvorfor vælges der en forhandler til dette fælleskøb, når der fra dag 1 kunne skaffes en bedre pris fra mindst en anden autoriseret forhandler, og det med en besparelse på flere hundrede kroner? Hvorfor frabedes indlæg fra billegere alternativer? Hvorfor låses kritiske indlæg om netop denne forhandler, mens andre tilsvarende tråde ikke låses? Hvorfor slår man så hårdt ned på indlæg der stiller kritiske spørgsmål ang. fælleskøb gennem Recordere.dk?
Jeg sidder således tilbage med et kedelig mistanke, nemlig et for tæt bånd mellem Recordere.dk og en forhandler. Selvsagt håber jeg ikke at der er hold i min mistanke. I stedet for en længere diskussion på dette indlæg, så er det mit håb at kritikken bliver taget til efterretning, således at det fremover bliver muligt at komme med berettiget kritiske indlæg, og ligeledes at tiltag fra medlemmerne bliver behandlet bedre end tilfældet er i dag.
|
Svar:
Skrevet af: Radiomanden
Skrevet den: 28-Marts-2008 kl. 10:52
jeg mener da f.eks ikke, at der er foretaget sanktioner mod de køb der er/og vil blive foretaget af medlemmerne hos KrishAV.
------------- Marantz NR1403 - Shield TV - Nokia 8000 Streaming boks - Samsung 40UE7005 - ARVANI TA210 SOUNDBAR - Panasonic TX-49FX623E
|
Skrevet af: Hother
Skrevet den: 28-Marts-2008 kl. 10:59
Nej for Sørensen - jeg har da f.eks. ikke fået så meget som en knurren fra Lars fra de 2 "Fællestransport" som jeg har lavet fra KrishAV.
Og i bund og grund tro jeg slet ikke at der er noget som helst at kritisere - helt ærligt
------------- B&W Head phones, og Panasonic DP-UB9000- Panasonic Lumix MSC-FZ2000,Panasonic 65HZ2000 og Yamaha NS-SW050. BUCHARDT S300 MKII. Marantz Melody MCR612 media receiver. På vej Marantz HD-AMP1.
|
Skrevet af: Radiomanden
Skrevet den: 28-Marts-2008 kl. 11:05
Enig Hother, helt enig.
------------- Marantz NR1403 - Shield TV - Nokia 8000 Streaming boks - Samsung 40UE7005 - ARVANI TA210 SOUNDBAR - Panasonic TX-49FX623E
|
Skrevet af: rhsin
Skrevet den: 28-Marts-2008 kl. 11:06
De enkelte gange jeg har hørt om noget har været hvor at selve fælleskøbtråden bliver ramt af indlæg om priser fra andre, og der syntes jeg det er ok at bede om at alternative priser og fælleskøb bør holdes i seperate tråde for at undgå forvirring og sammenblanding.
Så nej det er heller ikke mit indtryk at der er nogen større bånd end det som allerede er beskrevet i det minimale honorar som recordere får pr solgt enhed i et fælleskøb og det er vel ok indsatsen taget i betragtning.. for tvivler på det dækker ret meget af de omkostninger og tid der lægges i det.
------------- Mvh
René
|
Skrevet af: brr_dk
Skrevet den: 28-Marts-2008 kl. 11:18
Det er en af recorder.dk`s fornemste opgaver at guide og vejlede deres medlemmer bedst muligt, herunder selvfølgeligt også når det er muligt tilbyde favorable aftaler gennem forhandlere.
Her er prisen ikke eneste parameter, hvilket mange desværre ikke er opmærksomme på. Eftersalg, service, garanti, forsendelse / afhentning er også nøgleord i den forbindelse. Såfremt en forhandler ikke kan stå inde for en ordentlig og fair forbrugerbehandling, så jeg fuld forståelse for en evt. indblandring fra Recorder.dk`side.
Mvh, Brian R.
|
Skrevet af: Bruger udmeldt 9
Skrevet den: 28-Marts-2008 kl. 12:32
Chr. R. skrev:
Hvorfor frabedes indlæg fra billegere alternativer?
|
Hvorfor bliver man bedt om at forlade Kvickly, når man står dernede og råber, at Bilka er billigere? Hvorfor risikerer man et lag tæsk, når man stående på Nedre C i Parken råber "Fååååårk FCK"?
Desuden var i et af de "kritiske" (jeg kalder dem brokkerøvs-) indlæg et link til en konkurrerende sides "fælleskøb" hos en anden forhandler. Det er muligt at indlægsskriveren ikke kunne se noget galt i dette, men pli er så sandelig også en mangelvare i nutidens samfund, så det undrer mig ikke.
Snot for sig og skidt for sig.
|
Skrevet af: Chr. R.
Skrevet den: 28-Marts-2008 kl. 13:13
Hvorfor vælger man ikke det billigste alternativ fra en autoriseret forhandler? Det fremgår jo tydeligt at intentionerne med netop Fælleskøb er at sikre os brugere god pris og tilsvarende god service.
Måske er der kun en autoriseret forhandler der kan tilbyde sidst nævnte, for prisen var/er langfra den bedste. Samtidig med omtalte fælleskøb startede, blev en anden tråd om fælleskøb via en billigere udenlansk forhandler slettet, og senest er en tråd bliver låst fordi man her på Recordere.dk ikke finder en forhandler troværdig.
At den netop afsluttet fælleskøb har haft sine problemer mht. leverance, må vel betyde at der til næste gang findes en forhandler der tilbyder bedre service på dette område. Dette selvfølgelig skrevet ironisk, men jeg sidder desværre stadigvæk tilbage med fornemmelsen at der er en forhandler der her får særbehandling.
Jeg har smidt et link til en billigere forhandler EFTER fælleskøbet er afsluttet, men det kun fordi det blev efterlyst. Som det fremgår tydeligt af tråden, så er det jo IKKE længere muligt at købe på de "atraktive" vilkår der var i forbindelse med fælleskøbet.
|
Skrevet af: Hother
Skrevet den: 28-Marts-2008 kl. 13:29
Jeg forstår ikke helt hvor du vil hen med det her.
Recordere.dk har mig bekendt altid været korrekt i sin måde at behandle sine medlemmer på, og til tider oven i købet givet visse af dem en lang snor. (incl. mig selv).
Omvendt, så er recordere.dk i sin fulde ret til at låse en tråd, hvis denne af denne ene eller anden årsag ikke er i overensstemmelse med recordere.dk´s interesser. Forumet er privatejet og med en overfor lovgivningen ansvarlig.
Så..... jeg er altså som sagt ikke helt sikker på hvad det er du ønsker at opnå.
------------- B&W Head phones, og Panasonic DP-UB9000- Panasonic Lumix MSC-FZ2000,Panasonic 65HZ2000 og Yamaha NS-SW050. BUCHARDT S300 MKII. Marantz Melody MCR612 media receiver. På vej Marantz HD-AMP1.
|
Skrevet af: rhsin
Skrevet den: 28-Marts-2008 kl. 14:06
Hvis det er http://www.recordere.dk/forum/forum_posts.asp?TID=38479&PN=1 - denne tråd som henvises til i starten (så den først efterfølgende) vil jeg nok syntes at man blot skulle have givet en advarsel om at en butik som ikke overholder købeloven jvf. deres egen info på deres egen hjemmeside burde have haft chancen for selv.. på skrift at bekræfte at de overholder købeloven... dette kan en bruger som iøvrigt ikke har noget med lcd.dk at gøre jo ikke love.. men nu kan jeg se han har fået pause fra forummet så han kan jo ikke forsvare sim.. hvad der så lige ligger til grund for udelukkelsen kender jeg ikke.. men der ligger måske nogle PM som er syrlige.. hvad ved jeg...
Så en mere diplomatisk afrunding på tråden vil jeg såmænd også give trådstarteren ret i, dvs en advarsel om butikken at de skal få styr på returfragten hvis dette er et issue.. også ellers lade tråde få lov at leve, jeg syntes den er lukket uberettiget.. men det er jo selvfølgeligt fuldstændigt op til administratorerne at bestemme
------------- Mvh
René
|
Skrevet af: Vanderlay
Skrevet den: 28-Marts-2008 kl. 14:15
Grunden til, at man ikke valgte den allerbilligste forhandler ved PX80-købet (Knot.dk) blev så vidt jeg husker begrundet med, at MM-vision virkede mere leveringssikker.
Man kan så være enig eller uenig i den begrundelse, men der er dog angivet en grund, og på baggrund af de problemer der tidligere har været med levering til fælleskøb, synes jeg på ingen måde det er urimeligt at lægge vægt på andet end bare pris.
|
Skrevet af: Lars
Skrevet den: 28-Marts-2008 kl. 14:42
Hej Alle
I det omtalte tilfælde, havde forhandleren ikke orden i eget hus.
De anvendte regler imod lovgivningen, og da det er os der lægger navn til (selvom det var privat arrangeret) så vil vi også gerne holde brugen af det beskyttede ord "Fælleskøb" til de forhandlere som har den rette etik og moral.
Forhandleren har i øvrigt rettet ind nu, og ændret deres betingelser.
Men emnet åbnes ikke, for der er opstået andre problemer med det Fælleskøb og koordinatoren bag. Så der er ikke nogen til at føre det videre.
Men fortvivl ikke, jeg tror der kommer flere tilbud. Det er jo nogle populære modeller.
/Lars
------------- Ansvarshavende redaktør. Webmaster, recordere.dk
|
Skrevet af: Lars
Skrevet den: 28-Marts-2008 kl. 14:50
Chr. R. skrev:
Hvorfor vælger man ikke det billigste alternativ fra en autoriseret forhandler? Det fremgår jo tydeligt at intentionerne med netop Fælleskøb er at sikre os brugere god pris og tilsvarende god service. |
Netop. Fælleskøb handler om mere end bare billigste pris. Vi vælger ikke nødvendigvis dem der er billigst, men den forhandler vi mener har kapaciteten, logistikken og finansielle midler til at løfte et stort Fælleskøb.
Og det er ikke privatpersonen, der har slået sig ned på at sælge lidt fladskærme hjemme fra privaten. Han vil altid kunne være billigere, end den butik der ved hvor mange penge der skal tjenes per produkt, for at opretholde den nødvendige service, etik og moral.
Men af samme grund kalder vi Fælleskøb for et tilbud. Det står jo frit for, at vælge et af de mange andre tilbud som sådan et Fælleskøb altid kaster af sig. Der er så mange forhandlere, som også vil have deres bid af kagen, og derfor lægger sig op af samme pris eller lige under.
/Lars
------------- Ansvarshavende redaktør. Webmaster, recordere.dk
|
Skrevet af: rhsin
Skrevet den: 28-Marts-2008 kl. 14:52
Jamen tak for forklaringen
------------- Mvh
René
|
Skrevet af: Chr. R.
Skrevet den: 28-Marts-2008 kl. 20:11
Ja tak for forklaringen Lars. Dit svar her og i vores pm har afklaret den usikkerhed jeg havde
|
|