cdon.com - oplysning of fødselsdato
Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Køb og salg
Forumnavn: Jura
Forumbeskrivelse: Forbruger køb. Love og regler. (Kun registrerede brugere kan skrive)
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=39696
Udskrevet den: 05-Februar-2025 kl. 23:52
Emne: cdon.com - oplysning of fødselsdato
Skrevet af: uffidon
Emne: cdon.com - oplysning of fødselsdato
Skrevet den: 16-April-2008 kl. 10:04
Fik igår denne email fra cdon.com:
cdon.com skrev:
Din brugerprofil er desværre blevet blokeret i vores
system, idet der er en fejl i dine personlige oplysninger. Venligst vend tilbage med korrekt navn samt
fødselsdato – da vil din brugerprofil blive genåbnet. |
Jeg svarede tilbage
uffidon skrev:
Mit navn er xxx xxx xxx som jeg angiver på alle mine bestillinger
(jeg har købt over 60 cd'er hos jer uden problemer indenfor det sidste
års tid fordelt på cirka 20 ordrer). Min fødselsdato vil jeg gerne holde privat, jeg skal jo heller ikke fortælle min fødselsdato når jeg handler cd'er i Fona.
|
Hvorefter de svarer
cdon.com skrev:
Alle
kunder som er registrerede til at købe fysiske varer, må desværre opgive sin
fødselsdato.
Dette
er et krav for at være registreret som kunde hos os.
Vender
du ikke tilbage med din fødselsdato (samt fødselsår), kan vi desværre ikke
genåbne din brugerprofil. |
Er jeg den eneste som synes det er noget underligt noget at de skal have min fødselsdato? Hvad skal den bruges til?
|
Svar:
Skrevet af: Sandal
Skrevet den: 16-April-2008 kl. 10:15
uffidon skrev:
Er jeg den eneste som synes det er noget underligt noget at de skal have min fødselsdato? Hvad skal den bruges til? |
Det er tilladt for forhandleren at registrer sædvanlige persondata (navn, adresse, osv.) for hans kunder, hvorfor også registering af fødselsdato er ganske lovligt. Hvis du ikke ønsker, at oplyse din fødselsdato, må du blot handle et andet sted.
Hvad de skal bruge din fødselsdato til, ved de kun selv, men kunne forestille mig, at de bruge den oplysning i markedsføringsmæssige sammenhæng.
------------- "Det er pudsigt, at der med de relativt få ord, der findes i sproget, kan siges så meget sludder." - Robert Storm Petersen.
|
Skrevet af: uffidon
Skrevet den: 16-April-2008 kl. 10:27
Da jeg oprettede mit login må jeg jo have oplyst min fødselsdato, hvad er deres forudsætning for at tvivle på min fødselsdato?
Jeg kan ærlig talt ikke huske hvad jeg angav som min fødselsdato, men lad os antage det var 1. januar 1900 så har de nok kørt et eller andet database udtræk som automatisk har blokeret alle brugere som har angivet at de var 80 år eller over. Men som du siger, kan jeg jo bare stemme med mine penge og flytte min handel til andre som f.eks. cdwow, de kræver ikke fødselsdato.
|
Skrevet af: DarkStar
Skrevet den: 18-April-2008 kl. 10:06
Hvad er du bange for? - at de sender dig en fødselsdagsgave?
------------- An a day...
|
Skrevet af: Flemming Larsen
Skrevet den: 18-April-2008 kl. 10:20
de har altid haft, at man skulle opgive fødselsdato, og skriver du alle 10 cifre, så sender de bare et girokort med, så man ikke behøver feks et dankort.
------------- Mvh Flemming Larsen
|
Skrevet af: JesperLund
Skrevet den: 18-April-2008 kl. 12:51
Sandal skrev:
Det er tilladt for forhandleren at registrer sædvanlige persondata (navn, adresse, osv.) for hans kunder, hvorfor også registering af fødselsdato er ganske lovligt. Hvis du ikke ønsker, at oplyse din fødselsdato, må du blot handle et andet sted.
Hvad de skal bruge din fødselsdato til, ved de kun selv, men kunne forestille mig, at de bruge den oplysning i markedsføringsmæssige sammenhæng. |
Er du sikker på at det er en tilpas saglig grund efter persondataloven?
En simpel ikke-juridisk løsning på problemet er at angive et forkert fødselsdato. Sålænge man betaler med kreditkort, kan jeg ikke se at man gør noget ulovligt.
------------- Linux FTW, afspiller nu Blu-ray film på Ubuntu 12.04 med VLC direkte fra optisk disc.
|
Skrevet af: uffidon
Skrevet den: 18-April-2008 kl. 19:04
DarkStar skrev:
Hvad er du bange for? - at de sender dig en fødselsdagsgave? |
Nej men jeg ser ingen grund til at de skal have andre oplysninger end nødvendigt til behandling af min ordre.
|
Skrevet af: Sandal
Skrevet den: 18-April-2008 kl. 20:17
JesperLund skrev:
Er du sikker på at det er en tilpas saglig grund efter persondataloven? |
Så længe der er tale om sædvanlige personoplysninger og virksomheden har en saglig grund til at indsamle disse data, så er det, mig bekendt, lovligt. Kunden giver også et samtykke til, at oplysningen bliver registeret, idet han indtaster denne.
------------- "Det er pudsigt, at der med de relativt få ord, der findes i sproget, kan siges så meget sludder." - Robert Storm Petersen.
|
Skrevet af: andefeldt
Skrevet den: 19-Maj-2008 kl. 18:24
Altså jeg aner intet her, men kunne fødselsdagen ikke have noget at gøre med, at de kun må sælge film til folk som er "gamle" nok - Altså en film der er mærket "Tilladt over 15 år" må jo kun købes af folk der er 15+.
Herhjemme har Fakta sat skilte op, hvor de skriver at spil og film kun må købes af folk, der er "gamle" nok. De kræver at se bevis for alderen, hvis de er i tvivl.
Kunne dette ikke være noget a la det samme?
Men hvordan de lige har grejet, at du har indtastet forkert fødselsdato, det ved jeg ikke - måske via oplysningerne fra dit dankort/visa-kort?
------------- Anders
|
Skrevet af: uffidon
Skrevet den: 20-Maj-2008 kl. 08:53
Jeg har registreret mig under en ny profil på cdon, stadig med falsk fødselsdato - nu får vi se om jeg bliver smidt ud igen
|
|