Print side | Luk vindue

HD og digital tv uden boks

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Generelle emner
Forumnavn: Teknik & Teori
Forumbeskrivelse: Generel teknik og teori.
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=42854
Udskrevet den: 18-December-2024 kl. 02:51


Emne: HD og digital tv uden boks
Skrevet af: A. Larsen
Emne: HD og digital tv uden boks
Skrevet den: 24-Juni-2008 kl. 21:17

Hej "nørder"

Kan en halvgammel pige, som prøver at følge lidt med, evt få svar på et par spørgsmål.

Har kabel-tv (yousee) og Pioneer DVR 530 Harddiskoptager og er glad for dette. Har aftenarbejde og optager jævnligt 2-3-4 forskellige kanaler mens jeg ikke er hjemme. Ser stort set aldrig direkte tv. Skal desværre have nyt tv og det afføder en del tanker om HD og digital tv.

Jeg vil jo gerne kunne bibeholde mit frie kanalvalg, men hvis jeg skal have HD eller digital skal jeg jo have diverse bokse, som kun kan vise een kanal, medmindre der manuelt bliver skiftet. Hvis de overhovedet viser noget.   Er det rigtigt opfattet?

Er der nogen muligheder i fremtidens supersmarte teknologi, der vil kunne give mig en kombination af dette? Vil jeg, når engang harddisk optagere kommer med DVB-C kunne optage 2-3-4 kanaler digital tv uden bokse eller diverse programpakker? Vil jeg kunne det med en HD-DVD optager? Skal jeg have 3-4 harddisk optagere med hver deres HD og/eller digitale boks?   Eller vil jeg skulle leve analogt de næste mange år? Og er det så næsten ikke lige meget, hvilket fladskærms tv jeg investerer i lige nu? Det hele skal vel skiftes om en 5 års tid når kanaludbyderne har fået teknikken ordentlig på plads.

på forhånd tak



-------------
A. Larsen



Svar:
Skrevet af: Radiomanden
Skrevet den: 24-Juni-2008 kl. 21:22

 

 Vent lige til August, for da kommer You See med deres PVR box, så er dit problem løst.



-------------
Marantz NR1403 - Shield TV - Nokia 8000 Streaming boks - Samsung 40UE7005 - ARVANI TA210 SOUNDBAR - Panasonic TX-49FX623E


Skrevet af: A. Larsen
Skrevet den: 24-Juni-2008 kl. 21:51

Tusind tak for hurtigt svar. Jeg væbner mig med lidt tålmodighed. Man må så håbe at deres PVR box virker bedre end jeg har indtryk af at deres andre boxe gør.

Vil det være nogen fordel for mig at købe et tv med DVB-C? Der er jo ikke så mange af dem. Eller vil det blive overflødig med PVR box især fordi jeg ikke ser særlig meget direkte tv. Hvor kan jeg læse mere om PVR boxen?'

Hilsen



-------------
A. Larsen


Skrevet af: Radiomanden
Skrevet den: 24-Juni-2008 kl. 21:56

 

 Boxen har 2 Tunere, så du skulle være dækket ind, der er ikke oplysninger om boxen, andet det nævnte + at den har 160 Gb HDD. HDMI, Component, 2 Scart, Toslink, 2CH RCA. 



-------------
Marantz NR1403 - Shield TV - Nokia 8000 Streaming boks - Samsung 40UE7005 - ARVANI TA210 SOUNDBAR - Panasonic TX-49FX623E


Skrevet af: MCE Freak
Skrevet den: 24-Juli-2008 kl. 22:57

Jeg vil klart anbefale dig at købe en kvalitetsfladskærm, som du skal bruge som en monitor. Hermed kan du købe/leje en box der passer til dit behov. Der er fart på teknologien i øjeblikket og din fladskærm med den ene eller anden tv tuner vil være forældet inden for få år. Fladskærmen holder i mange år, så det vil være billigere at skifte den lille tilhørende box ud. Husk at fladskærmen skal have HDMI indgang.

Hvis dit næste spørgsmål så vil være om du skal købe lcd eller plasma, er mit svar klart plasma. Den mindste plasma skærm er dog på 37 tommer og som tommelfingerregel siger man at man skal side 1 meter per 10 tommer fra skærmen, så du skal ikke sidde for tæt på.



-------------
Panasonic TH42PX800E
Hjemmebygget Media Center
Sony Surround anlæg



Print side | Luk vindue