Print side | Luk vindue

DVD +R eller -R?

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Recordere, afspillere og foto
Forumnavn: Medier
Forumbeskrivelse: Blu-ray, DVD og memory kort, erfaringer og anbefalinger
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=4926
Udskrevet den: 31-Januar-2025 kl. 12:49


Emne: DVD +R eller -R?
Skrevet af: Kristian BS
Emne: DVD +R eller -R?
Skrevet den: 29-April-2005 kl. 23:07

Skal man vælge DVD +R eller -R.

På SONY HX710 manualen kan jeg se, at -R kan håndtere widescreen og 99 titler mod 49 på +R, men er der ellers forskelle? F.eks. på kvaliteten. En bekendt nævnte noget om at brændere tager længere tid om at afslutte en +R

Bonusspørgsmål: Brænder en 16x dobbelt så hurtigt som en 8x?



-------------
Kristian BS



Svar:
Skrevet af: hummelmose
Skrevet den: 29-April-2005 kl. 23:26

Hej Kristian.

Svaret er desværre ikke enkelt. Der er store forskelle og mange meninger, -R er p.t. mere kompatibelt med et bredt udsnit af optagere og afspillere, hvorimod +R på topmodellerne har bedre performance.

Ja, en 16x brænder dobbelt så hurtigt som en 8x, men ikke i praksis. De kører et recording  speed step, og starter ved 4 x og stiger så over flere gange, så du vil aldrig optage med 16x effektivt. en 12x brænding vil give dig ca. 8.3 x i gennemsnit.



Skrevet af: Spunk
Skrevet den: 30-April-2005 kl. 09:29

Det er fuldstændigt ligegyldigt om du bruger +/- medier til alm. optagelser. Umiddelbart er der mere support for minus mediet, så hvis du gerne vil have stor chance for at låne dine optagelser ud er det nok det bedste at bruge.

Det eneste der kan gøre + mediet mere kompatibelt end minus mediet er hvis man kan brænde sine plus medier med book-type/bitsetting. Book-Type/Bitsetting gør at du kan vælge at brænde dine plus medier som en "ægte" DVD-ROM skive (du kan endda vælge at brænde den som en DVD-r hvis du vil). D.v.s. at afspilleren "tror" at det er en trykt ægte DVD du har sat i, med denne metode har jeg bl.a. fået en ældgammel 1. generations Panasonic afspiller til at æde brændte medier (den kan ellers overhovedet ikke læse hverken CD-r eller DVD-/+r). Men book-type/bitsetting kan som regelt kun udføres på en PC dvd-brænder, og kræver i visse tilfælde at man installerer en hacked firmware på sin brænder (garantien ryger)

Jeg ved at teknisk set er + mediet overlegent især når  vi snakker -rw imod +rw, så kan +rw vist nogle flere finter (book-type/bitsetting bl.a.) ..  Men det er jo spørgsmålet om man overhovedet bruger det til noget... M.h.t. brændetiden tvivler jeg på at der er nogen tydeligt mærkbar forskel



Skrevet af: laursen
Skrevet den: 30-April-2005 kl. 10:56

Oprindeligt skrevet af Spunk Spunk skrev:

Det eneste der kan gøre + mediet mere kompatibelt end minus mediet er hvis man kan brænde sine plus medier med book-type/bitsetting. Book-Type/Bitsetting gør at du kan vælge at brænde dine plus medier som en "ægte" DVD-ROM skive (du kan endda vælge at brænde den som en DVD-r hvis du vil). D.v.s. at afspilleren "tror" at det er en trykt ægte DVD du har sat i, med denne metode har jeg bl.a. fået en ældgammel 1. generations Panasonic afspiller til at æde brændte medier (den kan ellers overhovedet ikke læse hverken CD-r eller DVD-/+r). Men book-type/bitsetting kan som regelt kun udføres på en PC dvd-brænder, og kræver i visse tilfælde at man installerer en hacked firmware på sin brænder (garantien ryger)

Det mener jeg ikke længere er rigtigt. Det var situationen for 2-3 år siden. Idag brænder ALLE brændere som standard DVD+R medier med DVD-Rom booktype indstilling. Med et program som http://www.dvdinfopro.com - DVDInfoPro kan man selv aflæse om brænderen bruger DVD-Rom eller DVD+R booktype som standard (se informationen på en brændt DVD).

Jeg har faktisk bedre erfaring med DVD+R fremfor DVD-R på visse afspillere (min erfaring er, at der er flere DVD-R medier af dårlig kvalitet i omløb end DVD+R ditto, men hvis man holder sig til mærkevarer er der ikke den store forskel på kvaliteten).

På Write Once (R) medier er der ikke den store forksel mellem + og -. Ved Re-Write (RW) er + dog at foretrække (både af hensyn til kompatibilitet, hastighed og funktioner).

/Lars



-------------
Redaktør, recordere.dk


Skrevet af: DrageMester
Skrevet den: 01-Maj-2005 kl. 00:43
Oprindeligt skrevet af laursen laursen skrev:

Det mener jeg ikke længere er rigtigt. Det var situationen for 2-3 år siden. Idag brænder ALLE brændere som standard DVD+R medier med DVD-Rom booktype indstilling. Med et program som http://www.dvdinfopro.com - DVDInfoPro kan man selv aflæse om brænderen bruger DVD-Rom eller DVD+R booktype som standard (se informationen på en brændt DVD).

NEC brændere har IKKE BookType bitsetting for single layer DVD+R medier i officiel firmware. Visse af NEC's OEM kunder har dog denne funktionalitet i firmware, og næsten alle uofficielle firmware har også denne funktionalitet. (Har selv en NEC ND-3500AG).



Skrevet af: laursen
Skrevet den: 01-Maj-2005 kl. 10:58

Oprindeligt skrevet af DrageMester DrageMester skrev:

NEC brændere har IKKE BookType bitsetting for single layer DVD+R medier i officiel firmware. Visse af NEC's OEM kunder har dog denne funktionalitet i firmware, og næsten alle uofficielle firmware har også denne funktionalitet. (Har selv en NEC ND-3500AG).

Ja, et hurtigt blik på http://www.cdrinfo.com/Sections/Reviews/Home.aspx?CategoryId=1 - CDRInfo's test af senere brændere afslører at det ser noget værre ud end jeg havde forestillet mig...

Pioneer DVR-109: DVD+R booktype (kun muligt at ændre med uofficiel firmware)
NEC 3520: DVD+R booktype (nogle OEM modeller giver mulighed for at ændre - alternativ benyt uofficiel firmware)
LG GSA-4163B/5160D: DVD-Rom booktype (kan ændres)
LiteOn SOHW-1653S: DVD-Rom booktype (kan ændres)
Ricoh MP5316DA : DVD+R booktype (ikke muligt at ændre)
Plextor PX-716A: DVD+R booktype (kan ændres)
BenQ DW1620: DVD-Rom booktype (kan ændres)

Personligt ville jeg holde mig fra fabrikanter der ikke understøtter booktype ændring - eller overveje at bruge en uofficiel firmware på de brændere der giver mulighed for det.

/Lars



-------------
Redaktør, recordere.dk



Print side | Luk vindue