Anmeldelse: WALL-E (2008)
Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Generelle emner
Forumnavn: Film og udsendelser
Forumbeskrivelse: Film på Blu-ray, DVD samt tv-udsendelser mv.
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=50485
Udskrevet den: 23-Maj-2025 kl. 23:38
Emne: Anmeldelse: WALL-E (2008)
Skrevet af: Bruger slettet
Emne: Anmeldelse: WALL-E (2008)
Skrevet den: 17-November-2008 kl. 18:47
I år 2700 er jorden dækket af affald, ingen levende væsener kan leve der og det eneste tilbageværende tegn på liv er en lille oprydningsrobot, WALL-E. WALL-E har udviklet en menneskelig personlighed og da alle hans dage er ens, hvor han prøver på at rydde op i planetens affald og med en kakkellak som hans eneste ven, så føler han sig lidt ensom.
Men så en dag kommer EVE forbi, en særdeles temperamentsfuld lille robot, der skyder først og stiller spørgsmål bagefter. Hun er lynhurtig og WALL-E bliver hurtigt forelsket. Men da hendes job på jorden er gjort og rumfærgen kommer for at hente hende, er WALL-E ikke parat til at give slip og tager med som blind passager, en tur der bringer WALL-E langt væk fra den trivielle hverdag på jorden.
http://www.dr.dk/P1/Filmland/Anmeldelser/2008/Wall-E.htm - Per Juul Carlsen, DR gav den 5 ud af 6 og skrev: "Kraftfuld og kontant
Set i forhold til 'The Clone Wars' er 'Wall-E' en ren genistreg."
http://onfilm.dk/Anmeldelse/Anmeldelse.aspx?AnmeldelseId=3296 - Theis Christiansen, Onfilm.dk gav den 6 ud af 6 og skrev "Man må tage både hatten og hentehåret af for folkene hos Pixar, der mod
alle odds endnu engang har overgået sig selv og skabt et fuldbyrdet
mesterværk.
For WALL-E er nemlig intet mindre end netop dét."
Selv gav jeg den 9 ud af 10 på IMDB, hvor den i øjeblikket ligger på 32. plads over de bedste film nogensinde. Ikke helt ufortjent i mine øjne, hvor WALL-E er noget af det sjoveste og sødeste jeg har set siden http://www.imdb.com/title/tt0317705/ - De Utrolige .
Den fortjener en særlig filmaften ude i de danske stuer, den er både for voksne og børn, dog vil børnene nok have lidt svært ved at forstå budskabet om den helt store miljøkatastrofe, men de vil kunne se filmens sjove side og de vil helt sikkert elske WALL-E og EVE.
Men hvad mener du?
På DVD og Blu-ray: 16-12-2008 IMDB: http://www.imdb.com/title/tt0910970/ - WALL-E (2008) Trailers SD & HD: http://www.apple.com/trailers/disney/walle/ - WALL-E (2008)
|
|