Print side | Luk vindue

Kabel, PC <-> TV. Intet billede

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Generelle emner
Forumnavn: PC hardware & software
Forumbeskrivelse: Hardware & software, men ikke HTPC
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=506
Udskrevet den: 23-November-2024 kl. 17:24


Emne: Kabel, PC <-> TV. Intet billede
Skrevet af: Anders Juul
Emne: Kabel, PC <-> TV. Intet billede
Skrevet den: 20-Februar-2004 kl. 11:47

Hej Alle,

Jeg har købt et billigt (69,-) kabel i Fakta med tre gennemgående ledninger i; 2xAudio + S-Video. Der er en scart-adapter med, som jeg bruger i TV-enden mens s-video-stikket går i s-video-udgangen på PC'ens skærmkort. TV sætter jeg på AV-visning.

Jeg troede så at det var lige til at se pc-skærmen på TV, men der dukker ikke noget op. Min video sidder normalt på den pågældende scart-indgang, lyden kommer fint over men intet billede.

Jeg har reduceret opløsning til 640x400, farver til minimum, men lige meget hjælper det. Der kommer stadig ikke billede på tv'et.

Jeg har to pc'ere, som begge har s-video-udgang. Den ene er bærbar, som har en funktion til at skifte billed-output (men det er muligvis blot til alm svga-stikket?).

Nogen idéer til hvad der skal til for at få billede på tv'et? Jeg er lidt på herrens mark, så alle forslag er velkomne!

mvh Anders



-------------
Anders Juul Nielsen



Svar:
Skrevet af: hanmark
Skrevet den: 20-Februar-2004 kl. 13:01

Hej Anders,

Du skal muligvis aktivere S-VHS porten på den bærbare. På min bærbare gøres det ved at man går ind på indstillinger for skærmen. Her skal du så vælge avanceret. Kig efter en fane som kunne lugte af at man kan konfiguere ekstra skærme. I mit tilfælde hedder den "S3DuoVue" - men den hedder nok noget andet I dit tilfælde.

Jeg har købt det samme kabel. Jeg satte skærmopløsningen til 800x600 - så står billedet fint. Men jeg har stadig tilgode at få farverne med over. Er der nogen som ved hvad det kan skyldes?



Skrevet af: Lars
Skrevet den: 20-Februar-2004 kl. 13:46

Hej hanmark

Det skyldes normalt at TV'et ikke kan vise S-video på den indgang du har forbundet den bærbare til.

Prøv en anden indgang, eller om du skal aktivere s-video i en menu et sted før det virker.

Hvis dit TV slet ikke kan vise s-video, så kan du nemt konvertere signalet fra den bærbare til composite istedet. Med en adapter som denne: http://www.proconsult.dk/katalog/m_til/s_til-kabel/kabel21/kabel4921.html - http://www.proconsult.dk/katalog/m_til/s_til-kabel/kabel21/k abel4921.html

  /Lars



-------------
Ansvarshavende redaktør.
Webmaster, recordere.dk


Skrevet af: hanmark
Skrevet den: 20-Februar-2004 kl. 13:48

Hej Lars,

Tak for tippet - adapteren følger faktisk med i pakken, så det vil jeg prøve.

Mvh

- Kim



Skrevet af: Anders Juul
Skrevet den: 20-Februar-2004 kl. 15:34

Hej Hanmark,

Jeg fandt indstillinger for flere skærme. Jeg havde overset det, idet jeg forbandt det med tvillingeskærme, med hver sin halvdel af computerens skrivebord. Det er imidlertid præcis hvad det er! Mit tv viser lige nu, det nydeligste, skarpeste billede (i farver, Hanmark!), omend mit seneste valg af MPEG4-komprimering får lyden til at halte langt bagefter og lyde som en gammel vinyl-plade der kører for langsomt...

Men der er hul igennem og jeg er en lykkelig dreng med nyt legetøj

Tak for hjælpen!



-------------
Anders Juul Nielsen


Skrevet af: MaXeN
Skrevet den: 26-Februar-2004 kl. 19:38

Hej Anders Juul

Jeg har lavet samme opstilling som dig, men jeg har det problem at når jeg ser film, ser man nogle kanter over skærmen, som om opdateringen ikke er stor nok. Har prøvet at sætte skærmens opdateringshastighed op via. pc'en, men det højeste jeg kan få den er 47 Hz interlaced. Nogen ide til om problemet kan løses?

Andreas Marxen



Skrevet af: Anders Juul
Skrevet den: 01-Marts-2004 kl. 10:44

Hej Anders,

Jeg er desværre novice på billedområdet og har iøvrigt ikke samme problem. Men mon ikke begrænsningen på 47 Hz hænger sammen med at tv normal benytter 50 Hz - det foresvæver mig i hvert fald. Nyere fjernsyn kan fås med 100 Hz, men jeg kunne forestille mig, at frekvensen på udgangen er sat efter de normale 50 Hz.

mvh Anders



-------------
Anders Juul Nielsen



Print side | Luk vindue