Print side | Luk vindue

Multiremotes og bladring/toggling

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Generelle emner
Forumnavn: Tilbehør
Forumbeskrivelse: Fjernbetjeninger, kabler, omskiftere mm.
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=52824
Udskrevet den: 01-Juni-2024 kl. 16:20


Emne: Multiremotes og bladring/toggling
Skrevet af: Allan Olesen
Emne: Multiremotes og bladring/toggling
Skrevet den: 31-December-2008 kl. 12:53
Jeg overvejer en multiremote, og noget af formålet er at kunne styre flere enheder med et tryk, dvs. noget makroprogrammering.

Jeg er lidt nysgerrig efter, hvor godt folk har det til at virke i praksis med hensyn til bladring og toggling. Jeg tænker især på tænd/sluk af udstyr og skift af input, som både på vores TV og vores receiver foregår ved at bladre gennem valgmulighederne.

Jeg synes, at der må være ret store muligheder for, at alting kommer ud af sync, så en enhed f.eks. slukker, når den burde tænde, fordi fjernbetjeningen ikke var klar over, at enheden allerede var tændt. Eller at man bladrer til det forkerte input, fordi fjernbetjeningen troede, at enheden stod på et andet input.

Hvad er I andres erfaringer?

Hvilke fjernbetjeninger i den billige ende kan anbefales?

(Jeg er ikke indstillet på at kaste flere tusinde efter projektet, da jeg så lige så godt kunne begynde at købe receiver og afspiller med HDMI/CEC og dermed få funktionaliteten foræret.)

TV'et er et 40W4000.
Receiveren er en gammel Pioneer VSX-808RDS uden HDMI.
Afspilleren er en PS3. (Ja, jeg er fint klar over, at det kræver IR-USB-dongle, og at det bliver et helvede at bladre gennem menuer, som konstant ændrer sig.)





Svar:
Skrevet af: vipmlo
Skrevet den: 31-December-2008 kl. 13:23
Det du ønsker kan http://www.edbpriser.dk/Products/Listproducts.asp?ID=206&Sort=&Soegeord=harmony&chkSoegSaetning=&searchArea=products - Logitech Harmony uden problemer klare. Den billigste koster omkring 325 kr.

-------------
--> http://www.recordere.dk/forum/forum_posts.asp?TID=13482 - Hjemmebio@vipmlo
--> http://www.recordere.dk/forum/forum_posts.asp?TID=52935 - Børnebio@vipmlo


Skrevet af: Allan Olesen
Skrevet den: 31-December-2008 kl. 13:25
Hvordan håndterer den problemet med bladring og toggling med ukendt starttilstand?



Skrevet af: vipmlo
Skrevet den: 31-December-2008 kl. 13:34
Den husker tilstanden sidste du brugte den.

-------------
--> http://www.recordere.dk/forum/forum_posts.asp?TID=13482 - Hjemmebio@vipmlo
--> http://www.recordere.dk/forum/forum_posts.asp?TID=52935 - Børnebio@vipmlo


Skrevet af: Allan Olesen
Skrevet den: 31-December-2008 kl. 13:51
Og det volder dig aldrig problemer i praksis, f.eks. fordi en enhed af sig selv er hoppet over på en anden indgang, eller nogen har betjent enheden uden fjernbetjening?

Jeg beklager, at jeg borer så meget i det, men jeg har en fornemmelse af, at projektet vil gøre mig skingrende vanvittig, da jeg ved, at jeg ikke er specielt overbærende, når den slags ikke opfører sig efter hensigten. Derfor leder jeg efter erfaringer fra andre med samme tendens til at blive vanvittig over den slags.

Lige nu lyder du lidt for tilfreds, og jeg kan ikke gennemskue, om du har det til at fungere perfekt, eller om du bare er lidt mere overbærende, end jeg selv vil være.


Skrevet af: Axlon
Skrevet den: 31-December-2008 kl. 13:57
Min erfaring med min Hermony 525, var at dette var/er et problem, ret tit enda.
Så skulle jeg forklare konen, at når dette skete, så skulle man trykke på Help tasten, og remoten ville guide en igennem problemet.
Til sidst blev Harmony remoten smidt i skuffen, pga. af alle de problemer der var med den, og fordi vi fik en Panasonic HDD, som kan betjennes med remoten fra PX70 TV'et, og da vi alligevel aldrig brugte remoten til stereoanlæget, så blev Harmony remoten smidt i skuffen.


-------------
Mvh Jesper


Skrevet af: vipmlo
Skrevet den: 31-December-2008 kl. 14:26

Jeg kan kun sige at det fungerer perfekt hjemme hos os uden nogen problemer. Den styrer TV, receiver, HDD, VCR og DVB tuner.
Mine forældre har en 525, der styrer TV, IPTV, DVD/VCR, Radio og det fungerer også uden problemer.

MEN .... du må ikke betjene enhederne udenom Harmonyen.  Hvis du gør dette så ved den jo ikke hvortil den er kommet og så går der ged i det.
En anden ting er, at selvom der er en kraftig IR sender i den, så må du ikke bare trykke på den og så smide den hen i sofaen, for så når alle IR signalerne med garanti ikke frem.

Du skal regne med at opsætningen tager lidt tid at fintune - men det skal jo kun gøres første gang.



-------------
--> http://www.recordere.dk/forum/forum_posts.asp?TID=13482 - Hjemmebio@vipmlo
--> http://www.recordere.dk/forum/forum_posts.asp?TID=52935 - Børnebio@vipmlo


Skrevet af: henrikib
Skrevet den: 01-Januar-2009 kl. 10:51

Jeg har lige fået mig en Logitech Harmony remote One i julegavel, så jeg har ikke lang tids erfaring.

Mit udstyr er et panasonic px70, philips hts8100, Yousee HD-box med HD og PS3.

Mine erfaringer er rigtig gode. Interfacet på computeren er ret godt, alt mit udstyr blev fundet af softwaren - mangler stadig en IR-BT til PS3'en.

På px70'ere skal man toggle mellem indgange, men til min store overraskelse kan harmonyen faktisk hoppe direkte til den rigtige indgang for de fleste indgange (det kan man ikke på original-fjernbetjeningen!). Man kan dog ikke hoppe direkte på Component-indgangen, men her hopper Harmonyen hen på PC-indgangen som er den lige før Component og så et hop videre til Component - snedigt, og det virker hver gang uanset hvilken indgang jeg kommer fra.

Det eneste jeg har skullet pille ved i forhold til 'standard-opsætningen' er at jeg skulle sætte 'vente-tiden' inden indgangs-valg lidt op - men det var meget let og softwaren var meget 'hjælpsom' til at detektere løsningen.

Det eneste problem er at man skal pege fjernbetjeningen hen mod udstyret i ret lang tid - ca. 10 sek. - før den er færdig med at sende alle kommandoerne.

Jeg har tidligere haft en Philips Prestigo SRU9600 (tror jeg den hed) den fungerede ikke rigtig godt for mig - bla. kunne den ikke styre min Philips HTS8100 ordentlig med den, selv ikke efter kontakt med Philips - imponerende!



-------------
Panasonic 42PX70
Philips HTS8100
Samsung SMTH3126
Logitech Harmony Remote One
PS3
Squeezebox radio


Skrevet af: Dr. Jones
Skrevet den: 12-Januar-2009 kl. 12:16

Oprindeligt skrevet af Allan Olesen Allan Olesen skrev:

(...) Jeg synes, at der må være ret store muligheder for, at alting kommer ud af sync (...)

Ja, det var også min bekymring før jeg fik en Harmony One. Og jeg vil sige, at det er både rigtigt og forkert: Det er rigtigt, at tingene kan komme ud af sync, man rent praktisk gør de det aldrig.

Så længe man sørger for, at remoten har udsyn til apparaterne, når den starter op, så får man ingen problemer. Og det vænner man sig til at tage hensyn til.

Med hensyn til din bekymring at "bladre" - det tror jeg ikke, du får problemer med. De fleste nyere TV'er har faktisk unikke koder til hver AV-kanal, tænd/sluk osv. - også selvom der ikke er en knap til det på deres fjernbetjeninger. Og selvom dit ikke skulle have det, så kan Harmony One forstå mange forskellige principper for valg af input-kanal.

Læs evt. min anmeldelse af Harmony'en her:
http://www.recordere.dk/forum/forum_posts.asp?TID=53642&PN=1 - http://www.recordere.dk/forum/forum_posts.asp?TID=53642& PN=1



-------------
· Philips 37PFL9603H
· Miraclebox 9 HD 2xT2
· Arion AC-9410PVR HDMI
· Philips BDP 7500


Skrevet af: shaman
Skrevet den: 12-Januar-2009 kl. 23:19

Oprindeligt skrevet af Allan Olesen Allan Olesen skrev:

Derfor leder jeg efter erfaringer fra andre med samme tendens til at blive vanvittig over den slags.

Alene det jeg har læst mig til på nettet angående omtalte irritationsmomenter har 'drevet mig til vanvid' og overbevist mig om at IR fjernbetjeninger IKKE er en løsning jeg ville kunne leve med.

En RF fjernbetjening som Logitech Harmony 895 ville nok klare sig lidt bedre, men det er dog kun en teoretisk formodning, som jeg egentlig gerne så ejere af 895'ere kommentere? Er det ikke bare "Tryk, smid & glem" med en sådan svend med "30 meters rækkevidde til apparater gemt væk i skabe" (frit citat fra deres produktbekrivelse)?

Forresten http://www.danskitlager.dk/shop/logitech-harmony-remote-516p.html - set til 1550,- kr. , hvilket er en rigtig fin pris, i hvertfald sammenlignet med prisen på http://www.logitech.com/index.cfm/remotes/universal_remotes/devices/374&cl=dk,da - Logitechs hjemmeside .



-------------
/Søren

Yamaha RX-V781 | Emotiva BasX A-150 | Teac AD-850 | Q Acoustics 3090C/3050w + Monitor Audio BX2 + Boston Acoustics SoundWareXS 5.1 SE | Sony DAV-SC8 subwoofer | Samsung UE82NU8005 |


Skrevet af: shaman
Skrevet den: 26-Februar-2009 kl. 16:33

Tja, efter ovenstående svada besluttede jeg at 1500,- kr. alligevel var langt over hvad jeg var parat til at give for en fjernbetjening jeg ikke var sikker på ville leve op til mine forventninger.

Men 450,- kr. inkl. fragt, derimod - der ville give mig mulighed for at lege med samme PC software, og essentielt samme funktionalitet minus RF-delen - så mere og mere attraktivt ud, så jeg tog chancen og købte en Harmony 555.

Jeg har ikke fortrudt. Som vipmlo skriver kan det komme out-of-sync, men det er kun sket én gang efter jeg er blevet færdig med at konfigurere mit brugsmønster i form af aktiviteter, og så trykker man bare på Help knappen, der som det første spørger om de respektive komponenter i aktiviteten er tændt. To-tre tryk, og det hele kører igen.

En anden grund til at det ikke sker, tror jeg skyldes sendestyrken på Harmony'en... den er suveræn i forhold til f.eks mine Pana fjernbetjeninger. Bare den peger ca. 60-70 grader i komponentets generelle retning, fanges signalet uden problemer.

Det tog sin tid og en enkelt supporthenvendelse (Pana TV powertoggle delay) at få det hele til at køre problemløst, men nu er jeg så til gengæld rigtig glad for at have taget skridtet!



-------------
/Søren

Yamaha RX-V781 | Emotiva BasX A-150 | Teac AD-850 | Q Acoustics 3090C/3050w + Monitor Audio BX2 + Boston Acoustics SoundWareXS 5.1 SE | Sony DAV-SC8 subwoofer | Samsung UE82NU8005 |


Skrevet af: Allan Olesen
Skrevet den: 26-Februar-2009 kl. 19:27
Oprindeligt skrevet af shaman shaman skrev:

så jeg tog chancen og købte en Harmony 555.

Sjovt nok har jeg i mellemtiden gjort det samme - med samme resultat som dig.

Den føles dræbende langsom, men den kommer sjældent ud af synkronisering.

Familien er dog lidt kede af, at de oftest anvendte knapper er al for små/stramme.



Print side | Luk vindue