Der vel snart 2-3 uger siden jeg fik min plasma skærm, efter mange overvejelser, som blandt blev lagt i dette forum.
Derfor vil jeg godt kort fortælle om mine erfaringer med dette meget lækre TV.
Udseende Pana 500 er topmodellen og jeg synes det er klart flottere end de øvrige Pana-modeller.
Det er flot når det hænger på væggen og "skriger" kvalitet ud i rummet.
Kombinationen med sort og glas og sølv, er nærmest klassisk og går formentlig aldrig af mode.
Er det så flottere end Pioneer 435-serien ? ...det er en smagssag - men Pio har ikke integrerede højtalere og hvis man vil have højtalere på sit TV, til alm. kiggeri, så vinder Pana-en over Pio.
Hvad med genskær pga. glasset foran skærmen. Ja, der er genskær, hvis du har vinduer bag dit TV (men det er der vist i alle TV). Jeg har personligt vindues-lys ind fra siden og derfor er der intet problem hos mig. Problemet med genskær, kan formentlig løses på den originale vægophæng, hvor man kan tilte TV-et lidt ud ad i toppen, så skæret ikke ses ved alm. TV-kiggeri. Men som en af mine venner siger, man ser jo mest TV om aftenen og her er der intet problem.
Udseende : 5 ud af 5 stjerner.
Billede Selve TV-billedet fra et DVD-signal, må betegnes som fantastisk (men sådan er vist på næsten alle nye skærme, fra en DVD, så ikke mere om det).
Billedet fra et alm. antenne-signal (TDC hybrid, uden selector), står på de bedste kanaler, ligeledes fantastisk. Der er et spil i billedet og en dybde i farverne, som jeg ikke havde fra nogen af mine 4 andre almindelige TV.
Der er selvfølgelig lige fodbold fra 3+ og andre ældre programmer fra de mindre kanaler, som ikke står super godt - men man vænner sig hurtigt til det. Som det er sagt her i forummet før, så får man jo ikke et bedre billede på sit TV, end signalet tillader. Dem som har satellit og Pana 500, må glædes dagligt af det fantastiske billede hele tiden.
Jeg overvejer at købe selector-boksen, for at få et bedre signal - men da jeg har fået min. lige så godt billede som før og oftest et super meget bedre billede...er det stadig blevet ved tanken.
Panasonic styrer signalet rigtig flot. Med Panasonic auto, sørger TV-et som oftest selv for at indstille det til bedste billede. Og hvis et signal driller, er det 1 tryk på remote-n og så er 16:9 sat til og så ses filmen rigtigt. Jeg har haft gæster der synes at folk på nyhederne bliver runde i hovedet - men det er altså ikke noget jeg ligger mærke til og jeg kunne ikke drømme om at se udsendelsen i 4:3-format.
Skift af kanaler er beskrevet som værende langsomt og det må jeg medgive...det er ikke verdens hurtigste zapper -tur man kan tage. Man vænner sig selvfølgelig til det - og hvis det virkelig går mig på, kan jeg zappe via min DVD-tuner, så går det lynhurtigt.
Billede : 4.5 ud af 5 stjerner (hvis jeg købte en selector, ville det med garanti blive 5 stjerner)
Lyd Jeg har skaffet mig af med mit gamle 32" Siemens TV, som havde en rigtig god lyd til alm. TV-kiggeri.
Pana 500 har højtalere, der kan spille så højt, "tungt" og klart - at mine gæster tror at jeg har sat surround-anlægget til. Det lyder som en overdrivelse (og er det da også lidt), men jeg har ikke hørt et TV have så god lyd integreret.
Endvidere kan hver enkelt kanal indstilles til sin helt egen lyd, hvilket rart på nogen kanaler, som har ekstrem høj lyd i forhold til nabo-kanalen, som man lige kom fra.
Lyd : 5 ud af 5 stjerner
Fjernbetjening Alle fj.betjeninger nu om dage (på nær B&O) laves vel i plastic - Pana 500 ingen undtagelse.
Men den ligger godt og "tungt" i hånden og kan nemt betjenes med 1 hånd.
Knapperne er der mange af og med lidt mere ide-udvikling, kunne man godt have haft lidt færre knapper. Jeg er heller ikke helt enig med Panasonic i hvor lyd og kanal-vælgerne skal sidde - men det er nu ikke det store problem.
Knapperne kunne også være lidt mere afrundede og så den største kritik af mit nye vidunder....følsomheden !!! Man skal pine-død ramme den lille sensor på forsiden af TV-et, før der reageres på ens kommander og det pissede mig af i begyndelsen, mens man nu har lært at pege ned på venstre hjørne af Tv-et. Bare en lille smule mere spredning havde reddet vurderingen op til 4 stjerner, men....
Fjernbetjening : 3 ud af 5 stjerner
Indstillinger Når man tænder sit nye Pana 500 første gang, bliver man spurgt om hvor man bor - og man kan vælge Danmark. Herefter starter ATP, hvor TV-et gemmer alle tydelige kanaler.
Det går helt af sig selv og efterfølgende kan man ændre alt omkring kanalerne og det tog mig 1½ time at få det hele sat op, som jeg ville have det med rækkefølge, navn og farver mv.
Lyd og billede kan indstilles individuelt pr. kanal og denne del er vel nærmest ens på alle TV nu om dage.
Det trækker lidt ned, at man ikke må have mere end 5 karakterer pr. kanal - hvorfor må jeg ikke skrive "TV Danmark". Ligeledes er valget af bogstaver også lidt langsomlig....men jeg vil ikke sætte stjerner på denne kategori, da det i det store billede er fuldstændig ligegyldigt - man gør det jo kun 1 gang.
Pris Butikspris ca. 33.000 kr. og internetpris ca. 29.000 kr.
Jeg fik det til intropris hos godpris.dk ca. 27.000 kr. og den koster vist lige under 3.000 euro i Tyskland.
Er det pengene værd ?
Det er vel personligt om man vil give så mange penge for et TV. Jeg havde sat 25 kilo af til projektet og så kom levering og vægophæng oveni - derfor holdt jeg mig indenfor mit eget budget.
Jeg er absolut tilfreds, hver dag og hele tiden. For mig er det, det absolut fedeste TV jeg har set på, i alle henseender.
Men hvis man tør købe i Tyskland, vil jeg mene at lillebroderen til Pana 500, nemlig TH 42PV50, er et fantastisk køb - hvis kvaliteten er som den er beskrevet flere steder her på sitet....den skulle vist kunne fåes for ca. 12.000 kr.
Samlet vurdering
4.5 ud af 5 stjerner
Jeg har stadig ikke læst, hørt eller set et 42" plasma TV, som kommer i nærheden af mit Panasonic TH 42PV500
------------- BeeVee
Ejer af:
JVC DR-MH30 (4 ud af 5 stjerner)
Panasonic TH42PV500 (4.5 ud af 5 stjerner)
Personlig vurdering :-)
|