Print side | Luk vindue

Digitalt musikbibliotek til stuen? HDD+CD

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: Surround
Forumbeskrivelse: Lyd til hjemmebiografen mm.
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=5430
Udskrevet den: 28-April-2024 kl. 09:10


Emne: Digitalt musikbibliotek til stuen? HDD+CD
Skrevet af: KlaymenDK
Emne: Digitalt musikbibliotek til stuen? HDD+CD
Skrevet den: 15-Juni-2005 kl. 01:08
Jeg vidste ikke lige hvor jeg skulle placere en forespørgsel om en harddisk-baseret musik-afspiller/bibliotek, så det blev her. Jeg håber den bliver set.

Jeg vil gerne slå lidt på tromme for Hermstedt's "Hifidelio" [1]. Jeg er sikker på at der er lignende apparater på markedet [2], men denne har altså fanget min interesse.

Jeg har 3 grunde til at bringe emnet til torvs:
  1. Erfaringer? Har nogen af Jer prøvet denne tingest? Hvordan bærer man sig egentlig ad med at lave et review (og skaffe/låne et eksemplar til dét)?
  2. Forslag -- hvis nogen laver et review, hvilke ting er folk så interesserede i at få opklaret/uddybet/afprøvet? Vi kan lige så godt lave en forundersøgelse så vi review'er de rigtige ting.
  3. Fælleskøb: Jeg skal naturligvis spørge om der er interesse?
Ad. 1: Erfaringer
Jeg har selvfølgelig allerede læst en bunke http://www.google.co.uk/search?q=hifidelio+review - reviews ,
men der er stadig spørgsmål der trænger sig på. Det er også et minus at den ikke er til at finde ude i butikkerne. Jeg orker dårligt nok at spørge i Hifi-klubben, for de par gange jeg har været derinde har de vist sig ret så uvidende ("hvad er Ogg Vorbis?").

Ad. 2: Input til review
Eksempelvis har jeg umiddelbart tre spørgsmål:
1. Hvordan ser fjernbetjeningen ud? Den skal være pæn, for den ligger jo fremme i stuen. Den skal også være fornuftigt designet.
2. Hvor afhængig er maskinen af at der er iTunes på hjemmenetværket (jeg kører Linux/BSD)? Dette er til streaming-formål, men har givetvis også moget at gøre med næste spørgsmål:
3. Kan man overføre musik mellem Hifidelio og pc? Der er tale om web-interface til konfiguration og titel-redigering, men ikke et muk om filtransport som sådan. Det bør den da kunne.

Ad. 3: Fælleskøb
Det er enormt svært at finde noget konkret, men jeg tror at prisen ligger omkring 4.300,- hos producenten og 5.000,-- hos importøren ( http://www.axistrading.com/ - Axis Trading , ingen reel info dér).

Både producenten og importøren er ret svære at få svar ud af, og deres svartider (på mail) er ulidelige. Men produktet ser bare så lækkert ud! Den kan rippe & afspille alle de vigtige formater (incl. Ogg og FLAC). Hvis man gaver længe nok på deres hjemmeside vil man opdage, at de i forbindelse med sw-opdateringer endda har tilføjet ny funktionalitet, hva'be'ha'r!

_______
[1] http://www.hermstedt.com/english/starte.html - Hermstedt http://www.hermstedt.com/english/hifidelio/hifidelio.html - Hifidelio
[2] http://www.turtlebeach.com/site/products/audiotron/producthome.asp - Turtle Beach "AudioTron" er udgået af produktion; http://www.slimdevices.com/index.html - Slim Devices "Squeezebox" er afhængig af en (pc-baseret) stream server; og http://flac.sourceforge.net/links.html - mange andre .

-------------
:o) KlaymenDK
-- 010\001\111 --
Pioneer DVR-530



Svar:
Skrevet af: Thorvald
Skrevet den: 15-Juni-2005 kl. 08:02

Jeg må indrømme, at denne hifidelio ser ret smart ud - her er der ikke tale om en HDD+DVD-video optager til video, men en HDD+musikCD optager. Det kræver da vist en ny undergruppe i forummet!  Sony har jo lavet en harddisk optager, men så vidt jeg husker er der ikke CD-optager i. Philips og sikkert andre, har lavet CD-optagere - men der er ikke harddisk i. Toshiba er på vej med en HDD+DVD+CD optager (se Ny Toshiba RD-X5, med HD-DVD optager!) men hvor meget den kan med hensyn til musik, ved vi ikke endnu. Pioneer har lavet CD-jukeboks på deres dvd-optager og LG følger trop med både CD og MP3 på harddisk, i deres dvd-optager.

Og du ønsker vist også at man med tilslutning til computer kan overføre musik fra computer til HDD+CD optageren. Jeg ved ikke hvor meget jeg selv ville bruge det, men jeg har jo MiniDisc og et MiniDisc program på computeren til at optage musik fra bærbar MiniDisc.

Efter at have læst en smule om Hifidelio, var der hurtigt en ting jeg synes var et minus - ingen optisk/coaxial indgang??

Hifidelio Pro med 160 GB HDD (plads til 40.000 numre eller 2700 timers musik), internetradio, wow.

Ja - interessant emne!



-------------
Med de venligste hilsener

Thorvald.


Skrevet af: Dan1
Skrevet den: 15-Juni-2005 kl. 09:55

 

Oprindeligt skrevet af Thorvald Thorvald skrev:

LG følger trop med både CD og MP3 på harddisk, i deres dvd-optager.

Man kan ikke kopiere audio-cd'er til harddisken på LG. Så de skal en tur over computeren først og laves til MP3.



Skrevet af: Thorvald
Skrevet den: 15-Juni-2005 kl. 17:00

Jeg synes bedre og bedre om denne Hifidelio Pro!  To ting kunne have gjort den helt perfekt:

  1. Optisk digital in, for indspilning fra MiniDisc, hvor den så skulle overføre de på MD'en indtastede titelnumre m.m.
  2. Video out, med mulighed for tilslutning til fjernsyn og dertil hørende god garfisk brugerflade, for nem navigation mellem alle de mange musik numre.


-------------
Med de venligste hilsener

Thorvald.


Skrevet af: Thorvald
Skrevet den: 15-Juni-2005 kl. 20:58

Her er en google søgning: http://www.google.dk/search?q=Hifidelio&hl=da&lr=&start=10&sa=N -

Og her er der et sted den kan købes: http://www.hermstedt.de/german/eshop/eshop.html -

Spørgsmålet er så om man kan finde den i Danmark - det vil jeg forsøge på.

Priserne på ovennævnte e-shop er p.t.:

Hifidelio Pro (160 GB HDD, internet radio m.m.)

798 EUR

5940 DKK

Hifidelio (80 GB HDD)

595 EUR

4429 DKK

Software upgrade af Hifidelio til Pro

99 EUR

737 DKK

USB tastatur

49 EUR

365 DKK

Bemærk muligheden for at opgradere den lille model, så den software mæssigt ligner Hifidelio Pro. Forskel vil så bl.a. være størrelse af HDD og forgyldte stik, som der er på Pro udgaven.



-------------
Med de venligste hilsener

Thorvald.


Skrevet af: KlaymenDK
Skrevet den: 16-Juni-2005 kl. 09:37
Thorvald,
den (eneste?) danske forhandler er http://www.axistrading.com/ - Axis trading .

Jeg synes at den manglende tv-udgang netop er en styrke -- der er så mange af den slags apparater som i realiteten er "set-top bokse" til tv'et; denne er (ligesom Squeezebox) en "standalone" maskine man ikke behøver at tænde fjernsynet for. Det er altså ikke en svaghed.
Desuden kunne et tv-stik give det indtryk at den skal konkurrere med videomaskinerne -- jeg ser den netop som et separat apparat uden funktionelt overlap (én til film og én til musik/radio).

I givet fald ville jeg være ret interesseret i en Hifidelio (standard, sølv) plus sw-opgradering for at få radio med. Men det kommer (udover førnævnte spørgsmål) altså an på prisen ; jeg har lige flottet mig med DVD/HD maskine.

Men lad os nu se om der er interesse fra andre end os to først...


-------------
:o) KlaymenDK
-- 010\001\111 --
Pioneer DVR-530


Skrevet af: Thorvald
Skrevet den: 16-Juni-2005 kl. 12:51

Om manglende tv-out er en styrke eller en svaghed. Jeg synes ikke den ville konkurrere med videomaskinerne, fordi den kan ikke optage video. Det eneste tv-out skulle bruges til var for at få en nemmere brugergrænseflade, hvor grafiske menuer gjorde det let at finde rundt i musik filerne, at oprette "mapper" (grupper) osv.

Men ellers synes jeg det er rigtigt - jeg kan også bedre lide ideen om en standalone musik HDD+CD-optager, frem for at blande det sammen, som Pioneer og LG og måske andre er begyndt på.

Jeg synes ikke det giver noget at gå ind på axis’s hjemmeside – så hvordan ved du at de forhandler den??

Jeg har i øvrigt tænkt mig at udfordre JVC til at lave sådan en maskine – der må da være et marked for det!? Jeg er selv mest interesseret i Pro modellen, men lad os se tiden lidt an, og se om der er andre interesserede.



-------------
Med de venligste hilsener

Thorvald.


Skrevet af: Thorvald
Skrevet den: 16-Juni-2005 kl. 18:16

Jeg har fundet noget!!!! Se her: http://www.klausgarde.dk/p/6886 - http://www.klausgarde.dk/p/6886  

Jeg har allerede fluks sendt ham en mail, med et ønske om nogle flere priser og med en utilsløret henvisning til dette forum....



-------------
Med de venligste hilsener

Thorvald.


Skrevet af: KlaymenDK
Skrevet den: 16-Juni-2005 kl. 22:58
Hey hey -- kanon link! Godt fundet.

Oprindeligt skrevet af Thorvald Thorvald skrev:

Det eneste tv-out skulle bruges til var for at få en nemmere brugergrænseflade

OK, det vil jeg give helt dig ret i.

Oprindeligt skrevet af Thorvald Thorvald skrev:

Jeg synes ikke det giver noget at gå ind på axis’s hjemmeside – så hvordan ved du at de forhandler den??

Ja, det er en underlig pseudo-hjemmeside de har. Jeg ved at de forhandler den fordi jeg har været i korrespondence med dem; de svarede efter at jeg havde ping-ponget lidt med Hermstedt for at få svar på nogle konkrete spørgsmål. Dem fik jeg ikke besvaret, men jeg er stadig fristet til at købe dyret.



-------------
:o) KlaymenDK
-- 010\001\111 --
Pioneer DVR-530


Skrevet af: Splinten
Skrevet den: 16-Juni-2005 kl. 23:35

Den ser ret lækker ud. Den kunne måske blive det næste uundværlige stykke elektronik i hjemmet efter HDD-optageren?

Jeg kunne nok også være interesseret.

/Splinten



Skrevet af: mufcdk1974
Skrevet den: 17-Juni-2005 kl. 10:06

klausgarde kører efter samme princip som Shopman dvs linker til en tysk forhandler.

Om man gider at betale penge for et arbejde man lige så nemt selv kan gøre, må jo være op til den enkelte.



Skrevet af: Thorvald
Skrevet den: 17-Juni-2005 kl. 10:47

Oprindeligt skrevet af </FONT><FONT face=Times New Roman, Times, serif>mufcdk1974 mufcdk1974 skrev:

klausgarde kører efter samme princip som Shopman dvs linker til en tysk forhandler.

Er du sikker? Ja, det er du - nu kan jeg godt se det.

Lige et par spørgsmål til Hifidelio:

  • Kan man optage radio-programmer?
  • Kan man timer-programmere radio-programmer?
  • Hvis man anvender CD-optageren - med hvilken hastighed foregår brændingen så - realtime, eller f.eks. 16x??


-------------
Med de venligste hilsener

Thorvald.


Skrevet af: Splinten
Skrevet den: 17-Juni-2005 kl. 10:52

Citat fra http://www.klausgarde.dk/kontakt/ - klausgarde :

Produktforespørgsler skal rettes direkte til vores tilsluttede forhandlere, da vi er en ren prissammenligningstjeneste. Vore medlemmer kan klikke direkte ind på de respektive forhandlersider og her gennemføre såvel bestillinger som produktforespørgsler.

Så - ja. En prisguide, som vil have 400 DKK i "kontingent" årligt for at man kan finde en forhandler i Tyskland.

/Splinten



Skrevet af: Thorvald
Skrevet den: 17-Juni-2005 kl. 10:58

Jeg har forresten spurgt GodPris om ikke han kunne tænke sig at forhandle den - spændende hvad han siger.



-------------
Med de venligste hilsener

Thorvald.


Skrevet af: KlaymenDK
Skrevet den: 17-Juni-2005 kl. 23:34
Oprindeligt skrevet af Thorvald Thorvald skrev:

Lige et par spørgsmål til Hifidelio:
  1. Kan man optage radio-programmer?
  2. Kan man timer-programmere radio-programmer?
  3. Hvis man anvender CD-optageren - med hvilken hastighed foregår brændingen så - realtime, eller f.eks. 16x??
Ad 1&2:
Jeg tror det ikke, de skriver kun at den kan afspille webradio, intet mere. Men det kan jo kamme i en fremtidig sw-version...
Ad 3:
<strike>Jeg mener at have læst at den kører 16x, eller 8x hvis man lytter til cd'en samtidigt.</strike> Ups, misforstået ... jeg ved ikke hvordan den er som cd-brænder.

Er desuden lige faldet over deres http://www.hifidelio-user.de/ - Hifidelio user forum (tysk) .

Hm, har lige læst at den kun kan afspille (ikke encode) Ogg Vorbis. Så er jeg desto mere afhængig af at kunne overføre mellem maskinen og min pc (uden at bruge iTunes eller - http://www.whatsinyourbox.org/article28.html - emulator ). I forummet http://www.hifidelio-user.de/viewtopic.php?t=103 - siger de dog at den godt kan optage i Ogg, men at der er ret problematisk.

Læs mere på http://www.hermstedt.com/german/hifidelio/service.html - deres (tyske) service-side , der står mere end på http://www.hermstedt.com/english/hifidelio/service.html - den engelske .

NB! WLAN-modulet er uden kryptering -- det kan give fri adgang til hjemme-LAN hvis Hifidelio tilsluttes til den øvrige maskinpark. http://www.hifidelio-user.de/viewtopic.php?p=4452#4452 - Siger de .
NB! Går også under navnet Medion SinusPro 100, kan findes på http://medionshop.de - medionshop.de .


-------------
:o) KlaymenDK
-- 010\001\111 --
Pioneer DVR-530


Skrevet af: Thorvald
Skrevet den: 18-Juni-2005 kl. 14:20

Det gør vel ikke så meget at WLAN er uden kryptering, kabel netværk er jo i alle tilfælde bedre, mere stabilt og sikkert.

Den har jo heller ikke antennestik, så hvis den skulle kunne optage radio, skulle det være web-radio.

Har du i øvrigt set min fine  artikel på thorvalds.dk?? Jeg tror ikke jeg gider læse de tyske sider, jeg er ikke særlig god til tysk.



-------------
Med de venligste hilsener

Thorvald.


Skrevet af: KlaymenDK
Skrevet den: 18-Juni-2005 kl. 19:51
Go' artikel -- det lyder som om du allerede har én stående hjemme is stuen!

Menøhm ... "OGG/Vorbis (hvad det så end er…)"?
Ogg Vorbis (som det faktisk hedder, jeg ved godt at Hermstedt skriver det forkert) er et medieformat a la Quicktime eller MP3. http://www.xiph.org/ogg/ - Ogg er ligesom Apple Quicktime et "container codec" som kan indeholde audio ( http://vorbis.com - Vorbis , http://speex.org/ - Speex , http://flac.sourceforge.net/ - FLAC etc.), video ( http://theora.org/ - Theora etc.) eller noget helt andet. Ogg Vorbis er den mest udbredte anvendelse.

I praksis ligner Ogg Vorbis ret meget MP3, men der er et par nævneværdige undtagelser:
  • Ogg Vorbis er asymmetrisk. Der bruges forholdsvis meget processorkraft på komprimeringen, til gengæld er det meget "billigere" at decode igen. De fleste codecs "koster" det samme i CPU-load under encode og decode. I praksis betyder det atembeddede enheder kan opnå samme performance med mindre processor.
  • Ogg Vorbis er http://www.xiph.org/ogg/vorbis/ - fri . MP3 http://www.iis.fraunhofer.de/amm/legal/#3 - ejes faktisk Fraunhofer Institut, og de har i princippet krav på http://www.xiph.org/about.html#fraunhofer - enhedsbaseret licens (selv om de ikke håndhæver det så strikst). Licensen gælder ike kun selve encoderen/decoderen men også materiale som blot anvender MP3-formatet.
Forresten danner Ogg Vorbis filer som er en anelse mindre i forhold til MP3 (for samme lydkvalitet naturligvis).

...Bare lidt oplysning! Ikke ment som belæring!


-------------
:o) KlaymenDK
-- 010\001\111 --
Pioneer DVR-530


Skrevet af: benn
Skrevet den: 19-Juni-2005 kl. 20:20

Er der nogen som ved, om maskinen kun optager CD R/RW Audio, eller om den også OPTAGER på de almindelige CD R/RW skiver?

Jeg har selv en Philips CDR 785, og den optager kun på de langt dyrere Audo-skiver.



Skrevet af: Thorvald
Skrevet den: 20-Juni-2005 kl. 06:45
Jeg er 99,9% sikker på, at det er de almindelige CD-R / CD-RW, den kan bruge.

-------------
Med de venligste hilsener

Thorvald.


Skrevet af: benn
Skrevet den: 20-Juni-2005 kl. 14:38

Oprindeligt skrevet af Thorvald Thorvald skrev:

Jeg er 99,9% sikker på, at det er de almindelige CD-R / CD-RW, den kan bruge.

I så fald ville jeg være meget interesseret i et fælleskøb. Hvordan er interessen?

Er der nogen der har fundet manualen på nettet? Jeg synes manualer giver de bedste oplysninger om produkter. Brochurer fremhæver ofte kun positive sider ved et produkt.



Skrevet af: KlaymenDK
Skrevet den: 20-Juni-2005 kl. 16:04
Jeg mener ikke at manualen findes online; jeg har i hvert fald ikke kunnet finde den.

Men er du interesseret i andet end det positive (hvilket jeg synes er yderst fornuftigt), så kig forbi http://www.hifidelio-user.de/viewforum.php?f=7 - Hifidelio-User.de: Bugs (på tysk). Kan være du falder over noget grufuldt.

Umiddelbart ser det ud som om man skal undgå v1.6, og v1.7 er vist heller ikke helt i orden, og http://www.hifidelio-user.de/viewtopic.php?t=369 - man skal holde nallerne lang væk fra web-interfacet . Selv tænker jeg at købe en Hifidelio "non-Pro", plus en sw-update til v2.0.


-------------
:o) KlaymenDK
-- 010\001\111 --
Pioneer DVR-530


Skrevet af: Thorvald
Skrevet den: 22-Juni-2005 kl. 10:21
Jeg har skrevet til Hermstedt med nogle spørgsmål og jeg håber derigennem at få hul ind til den tekniske afdeling. Jeg tror også lige jeg skal prøve at skrive til "axel".

-------------
Med de venligste hilsener

Thorvald.


Skrevet af: KlaymenDK
Skrevet den: 23-Juni-2005 kl. 09:40
Jeg har lige fået en regning fra værkstedet. Uak!

Jeg er stadig interesseret i dyret, så jeg har tænkt mig at følge med her i tråden, men jeg skal vist ikke ha' en Hifidelio lige med det samme... 

-------------
:o) KlaymenDK
-- 010\001\111 --
Pioneer DVR-530


Skrevet af: nico
Skrevet den: 23-Juni-2005 kl. 15:48

hej

 

Har i kikket på creatives wireless music.

i kan finde den på creative hjemmeside

Jeg regner selv med at købe sådan en.. hvad synes i om den ??

 

 



Skrevet af: Thorvald
Skrevet den: 23-Juni-2005 kl. 16:01
Creatives wireless music - dette er noget helt, helt andet - Hifidelio er en hifi komponent til musikanlægget og creatives er en pc-komponent, Creatives kræver, at man har musik på computeren (der også bruges til mange andre ting). Hifidelio er en enhed, der kun er beregnet som hifi musik komponent - og dét er den god til. Nej, jeg bryder mig ikke om creatives wireless løsning.

-------------
Med de venligste hilsener

Thorvald.


Skrevet af: ttn
Skrevet den: 28-Juni-2005 kl. 18:57
Hej,

jeg er også meget interesseret i et evt. fælleskøb af
denne dims, hvis den holder hvad den lover.

Derudover er jeg interesset i flere detaljer omkring
1) bruger-interfacet, hvor let er det at bruge

2) hvor hurtigt er den klar til at spille er power-on?
Man kan jo let bruge en gammel bærbar PC til at
gemme alle sine CD-er i MP3, men den er jo evigheder
om at blive klar efter strømmen er sat til.

Alternativet kunne jo også være en iPod dims (op til 60GB),
men denne er Hifidelio kan jo selv hurtigt rippe ens CD-samling.

Mvh Torben.



Skrevet af: Joho
Skrevet den: 28-Juni-2005 kl. 20:34

Jeg kunne måske også være interesseret i en sådan boks, men der er nogle ’mindre smarte’ begrænsninger som gør mig lidt i tvivl. F.eks kan man ifølge deres http://www.hermstedt.com/english/hifidelio/faq.html - FAQ side kun bruge deres egne eksterne HD til backup:

”Only Hermstedt's Hifidelio Hard Disk can be connected. This allows easy backup and restore of the contents of the Hifidelio.”

Og så er de indbyggede USB porte jo lidt mindre interessante.

Derudover kan den i følge FAQ'en (pt?) ikke afspille MP3 filer fra CD /DVD.

Et andet godt spørgsmål kunne være :  Hvor meget støjer den under HD brug?

Oprindeligt skrevet af KlaymenDK KlaymenDK skrev:

NB! WLAN-modulet er uden kryptering -- det kan give fri adgang til hjemme-LAN hvis Hifidelio tilsluttes til den øvrige maskinpark. http://www.hifidelio-user.de/viewtopic.php?p=4452#4452 - Siger de .

Jeg har ikke den store erfaring i WLAN (bruger det ikke selv), men under Hifidelio's ' http://www.hermstedt.com/english/hifidelio/service/tipsandtricks.html - Tips and Tricks ’ skriver de følgende :

 "Hifidelio supports the usage of a password in hexadecimal format (from 00 to FF) with 64 (40)bit resp. 128 (104)bit WEP encryption. "

/Joho



-------------
Med god hilsen

John


Skrevet af: jvilh
Skrevet den: 07-Oktober-2005 kl. 03:00
Jeg er på jagt efter en harddisk recorder som kan afløse min JVC hifi VHS maskine, som jeg gennem de sidste 10 år har brugt til optagelse fra radio, mestendels klassisk musik. Jeg optager fra ekstern FM-tuner af bedste kvalitet, så jeg behøver ikke nogen indbygget FM-tuner. Derimod har jeg brug for at kunne lave timer controllerede optagelser. VHS maskinen har strømudtag som er styret af den indbyggede timer. Derved kan jeg tænde og slukke for tuneren. Jeg har brug for at kunne programmere et antal optagelser, som hver især kan have op til 4 timers varighed over en periode på op til en måned.

Harddisk recorderen skal have computerinterface (USB) således at jeg kan overføre optagelser til redigering på computeren (med mindre harddisk recorderen kan klare dette på en nem måde).

Jeg synes Hifidelio produktet lyder interessant og kunne være interesseret i et fælleskøb. Men også den nye Toshiba RD-X5 lyder interessant, ikke mindst hvis denne kan benyttes til både audio og video optagelse. Så vil den gamle VHS maskine endelig have fundet en værdig afløser :-)

Er der nogen som har kendskab til andre alternativer end de 2 nævnte ?
eller har kommentarer ?

mvh Jens



Skrevet af: Thorvald
Skrevet den: 07-Oktober-2005 kl. 08:14

I parantes bemærket: Den nye Toshiba hedder ikke RD-X5, men er en efterfølger til RD-X5, men det var nok også det du mente.

Jegh ar også et andet sted nævnt Cambridge som en mulighed, jeg skal se om jeg kan finde det.



-------------
Med de venligste hilsener

Thorvald.


Skrevet af: Thorvald
Skrevet den: 20-Oktober-2005 kl. 12:51

Her et link til info om Cambridge modellen: http://www.cambridgeaudio.com/summary.php?PID=39&Title=Azur+640H - http://www.cambridgeaudio.com/summary.php?PID=39&Title=A zur+640H

Denne model er faktisk mere interessant en Hermestedts Hifidelio, sådan som jeg lige ser det. Plus at den kommer i handelen i Hi-Fi klubben fra midt i november til 5.999,-

På den 160 GB store harddisk er der plads til 3000 ukomprimerede musiknumre og 30000 komprimerede numre. Der er mulighed for enten trådløst eller kablet netværk, indbygget netradio og andre internet-tjenester, 3 usb-porte, tilslutning af mus og tastatur, mulighed for tilslutning til fjernsyn for anvendelse af grafisk brugerflade, CD afspiller i høj kvalitet, high-speed kopiering fra HDD til CD osv......



-------------
Med de venligste hilsener

Thorvald.


Skrevet af: Hapsdog
Skrevet den: 20-Oktober-2005 kl. 17:20
Hej alle
Her er osse en spændende model fra Zitech http://www.zitech.dk/mediacenter/ - Media Center #1 . Egentlig en PC med passiv køling i et fancy kabinet. Men mulighederne er utallige. Alt i billede og lyd. Vælg selv HD størrelse og hvornår du vil opgradere og til hvad og hvor meget. (400Gb lydløs Seagate i julegave). Formodentlig ingen kopieringsbegrænsninger, nøjagtig som på en PC. Og redigering vil osse være nem, bare tænk på muligheden for et tastatur i stedet for op-ned-og-hen tasterne på recorderen. Og PC-skærmen kan nu være dit nye HDMI 52" plasma.
mvh


Skrevet af: Thorvald
Skrevet den: 20-Oktober-2005 kl. 19:30
Ok - men Zitech dimsen er noget helt andet og derfor ikke så interessant synes jeg. Zitech dimsen kan også fungere som HDD-DVD-optager - men jeg vil hellere adskille video og musik i dertil indrettede enheder.

-------------
Med de venligste hilsener

Thorvald.


Skrevet af: bsjens
Skrevet den: 07-December-2005 kl. 16:48

Hej

Oprindeligt skrevet af Thorvald Thorvald skrev:

Her et link til info om Cambridge modellen: http://www.cambridgeaudio.com/summary.php?PID=39&Title=Azur+640H - http://www.cambridgeaudio.com/summary.php?PID=39&Title=A zur+640H

Denne model er faktisk mere interessant en Hermestedts Hifidelio, sådan som jeg lige ser det. Plus at den kommer i handelen i Hi-Fi klubben fra midt i november til 5.999,-

På den 160 GB store harddisk er der plads til 3000 ukomprimerede musiknumre og 30000 komprimerede numre. Der er mulighed for enten trådløst eller kablet netværk, indbygget netradio og andre internet-tjenester, 3 usb-porte, tilslutning af mus og tastatur, mulighed for tilslutning til fjernsyn for anvendelse af grafisk brugerflade, CD afspiller i høj kvalitet, high-speed kopiering fra HDD til CD osv......

Meget interessant link om 640H. Kunne godt være noget til uleønskesedlen. Se også http://www.hifiklubben.dk - www.hifiklubben.dk - Er der nogen der har prøvet/anskaffet maskinen og svarer den til forventningerne. Kan ikke finde en dansk anmeldelse. Mon der er andre fabrikanter der er på vej med tilsvarende eller går de mere over til PCMedeaCenter.

DVD/TV for sig, HiFI/musik for sig, PC og lidt af det hele og meget mere for sig. Se det er ideelt.

Venlig hilsen

 



-------------
Birgit
Er så glad for mine Pioneer Recordere


Skrevet af: Mad_Viking
Skrevet den: 17-December-2005 kl. 16:24

Hej,

Philips har også lavet noget af det samme http://www.consumer.philips.com/consumer/catalog/product.jsp?language=da&country=DK&catalogType=CONSUMER&productId=WACS5_22_DK_CONSUMER - Den optager i MP3, WMA og PCM i Bit rate 128 og 160 kbps. Med optagehastighed på 1x og 4x. Men kommer "kun" med en 80 Gb harddisk!

Som jeg tænker på at købe da jeg så kan købe en WAS700/22 til de andre rum i huset uden for mange højtaler og kabler over det hele.

Men vil gerne høre om der er nogle der har erfaringer med denne??

 Hygge Mad_Viking

 



Skrevet af: Thorvald
Skrevet den: 04-November-2006 kl. 13:39
Yamaha har begået en CDR-HD1500 med 200 GB HDD, kan opgraderes til 400 GB. Den lyder faktisk meget interessant. TC sælger den. http://www.yamaha-it.de/index.php?lang=d&country=DK&idcat1=2 - http://www.yamaha-it.de/index.php?lang=d&country=DK& idcat1=2

-------------
Med de venligste hilsener

Thorvald.



Print side | Luk vindue