Print side | Luk vindue

Guld-DVD eller holdbar DVD?

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Recordere, afspillere og foto
Forumnavn: Medier
Forumbeskrivelse: Blu-ray, DVD og memory kort, erfaringer og anbefalinger
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=54564
Udskrevet den: 08-Februar-2025 kl. 05:06


Emne: Guld-DVD eller holdbar DVD?
Skrevet af: Baseman
Emne: Guld-DVD eller holdbar DVD?
Skrevet den: 26-Januar-2009 kl. 19:02

Ved et tilfælde faldt jeg over et gammelt http://www.recordere.dk/forum/forum_posts.asp?TID=1282&PN=3 - indlæg , hvor jeg søgte efter skrivbare DVD'er med guld-belægning (på skrive-siden, som på guld-CD'er). Det lykkedes dog aldrig.

Ideen var, at DVD'er med guld da måtte kunne holde længere end andre belægninger, eftersom guld er et ædelmetal der ikke reagerer med ret meget.

Jeg ved at mange regner 'kvalitet' for, hvor hurtigt en DVD kan brændes. Jeg regner det som hvor længe jeg med rimelighed kan forvente at den stadig kan læses.

Jeg forsøgte selv med såkaldte guld-DVD'er fra Prodye. Skrivesiden er ikke guld-farvet, så jeg ved ikke om der rent faktisk er guld i.

Problemet - viste det sig et par år senere - er, at Prodye-skiverne er noget skrammel! Anden pakke jeg købte, havde en masse fejlbrændinger. Og værre endnu: Skiver som var fremstillet uden problemer holdt meget hurtigt op med at fungere. Eftersom jeg bl.a. brugte skiverne til ting, jeg gerne ville beholde i længere tid, var dét ikke en rar opdagelse!

Indtil videre bruger jeg Verbatim Archival-grade til ting, som gerne må holde i lang tid ... og så håber jeg bare at jeg har bedre held med dem end Prodye.

Guld er åbenbart stærkt opreklameret.



-------------
Baseman in color



Svar:
Skrevet af: DrageMester
Skrevet den: 26-Januar-2009 kl. 20:43

Guld har dårligere reflektivitet end sølv, hvilket gør det dårligere til brug som det reflekterende lag i CD/DVD medier.

Verbatim Archival Grade medier bruger en kombination af guld og sølv, hvor sølvet bruges som det reflekterende lag og guldet sidder bag på sølv-laget for (i teorien) at beskytte sølvet mod oksidering. I teorien får man derfor fordelen ved begge dele uden ulemperne.

Om det så også i praksis give længere levetid er et godt spørgsmål.

Jeg ville holde mig til Verbatim Archival Grade (hvis du har råd tl at købe dem) og til gengæld holde mig laaangt væk fra Prodye og andre DVD medier, som bruger fake media codes.



-------------
Sony KDL-37W5500 + KDL-32W705B, YouSee tv-boks, Panasonic DMR-BCT820, Boxee Box, Chromecast, Synology DS414


Skrevet af: T-teknik
Skrevet den: 19-April-2009 kl. 12:54
Det er lidt af en jungle med skiver - for holdbarhedens skyld burde de bedre skiver være mere tilgængelige end de er. Men desværre er prisen nok det som også holder nogle tilbage fra køb?
Og om det giver en længere levetid med en bedre belægning er et godt spørgsmål?

Som printable er der vist også et kompromis at tage?



Print side | Luk vindue