martinkiller123 skrev:
hvorfor skinner det sådan ?
er det fordi gain er for højt 1.1 ?
er det fordi det er hvidt ? og ikke gråt? |
Genskinnet stammer fra lærredets opbygning. Lærreder findes i forskellige typer. Et lærred bør generelt ikke bare være en helt glat overflade, da lyset så vil reflekteres meget lineært (indfaldsvinkel = udfaldsvinkel...). Det vil give hotspotting (højere lysstyrke i et område af billedet). Derfor benytter man forskellige teknologier til at sprede lyset på forskellig vis, når det rammer lærredet, hvilket medfører forskellige egenskaber - nogle gange laver man med vilje MERE hotspotting, for at få højere lysstyrke... Anyway: Et lærred der er opbygget med en grundflade hvorpå der er lagt en overflade der skinner, kan give mere lys og/eller bedre kontrast, end man ellers ville få. Det hænger ikke direkte sammen med hvor høj gain lærredet har, for hvis du har en mørk grundflade, kan den samlede gain stadig være lav. Hvor synlig denne struktur så er, afhænger af flere ting: Hvor glat grundfladen er (den er som regel meget grov på de billige lærreder, hvilket forværrer problemet), og hvor fin den pådampede struktur er. Stewart (som er i en anden prisklasse) er efter min mening de eneste der kan finde ud af at lave denne type lærred i en brugbar kvalitet, og selv de har måttet ændre i deres struktur, og gøre den finere, for at kunne fungere med 1080P projektorer.
Et lærred med en mat struktur er væsentligt billigere at lave i en god kvalitet, men det betyder ikke at de altid ER i en god kvalitet, for mange af dem har også en alt for grov struktur. Men det korte af det lange er at det er umuligt at læse sig til i specifikationerne, hvordan overfladen tager sig ud. Derfor er det umuligt at bedømme kvaliteten af et lærred ud fra specs, man er nødt til at se dugen i praksis, evt. ved at få en vareprøve. Det er bare mere end vanskeligt at komme til på de helt billige lærreder, derfor er det at købe sådan ét uden at se den først, rent lotteri. Du kan få alt fra nogenlunde brugbart, til ukristeligt ringe, og du har ikke en chance for at bedømme det uden at se dugen først. Derfor kan man godt sige at en del af dét du betaler for ved dyrere lærreder, udover en bedre kvalitet som sådan også er muligheden for at vide hvad du får.
Gain er en ubrugelig specifikation på de helt billige lærreder, der kan være kæmpe forskel på hvad lærredet opgives som, og hvad det rent faktisk er - det kan der iøvrigt også være på relativt dyre lærreder... Så du kan på ingen måde købe et billigt lærred ud fra hvilken gain der oplyses. "Gain 1" på papiret kan vise sig at være alt fra 0.5 til 1.1 i praksis...
Det korte svar er med andre ord, at hvis du vil købe billigt lærred OG være bare en anelse kræsen med hvad du får, så må du på en eller anden måde finde en mulighed for at kigge på lærredet først.
------------- Mvh Otto
|