Print side | Luk vindue

Elforbrug

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Brugergrupper
Forumnavn: Bruger til bruger
Forumbeskrivelse: Emner der ikke passer ind i de øvrige fora
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=56245
Udskrevet den: 19-April-2025 kl. 04:11


Emne: Elforbrug
Skrevet af: furious jt
Emne: Elforbrug
Skrevet den: 25-Februar-2009 kl. 08:57

Hey folkens.

Jeg har lige fået min elregning for næste kvartal.

Den lyder på 2.100kr.

Jeg havde egentlig regnet med en del mere nu hvor jeg har skiftet til større plasma tv og brugen af xbox, bluray og receiver spiller også ind. Vi har tørretumbler som kører 1 gang om ugen i gennemsnit. Vi har desuden el-hegn til hestefold.

Er egentlig bare nysgerrig om mit forbrug ligner jeres eller om mit forbrug ligger over eller under jeres.



-------------
7.2.4 atmosbio
Sony vpl-HW55
Diy 116" fastramme lærrede.
Marantz av7702mkII - Marantz mm8077 og NAD M25
Oppo bdp-83 Regionsfri
5 stk. MK Sound 150mk2.
2 x Mksound X10 subs



Svar:
Skrevet af: Letten
Skrevet den: 25-Februar-2009 kl. 09:31
Nu kan elpriser og abonnement svinge lidt, så hvad med at sammenligne forbruget i kWh istedet.

Vores elforbrug ligger ret stabilt på 300kWh/måned. Vi er en husstand på 2 voksne, 2 børn, bolig på 200m2, umiddelbart ingen særlige strømslugere udover måske et amerikansk køleskab


Skrevet af: kbh4
Skrevet den: 25-Februar-2009 kl. 09:32
Vi bruger omkring 1.600 kr. i kvartalet - vi er en familie på 4.

Edit: Det svarer til ca. 290 kWh/måned.

-Kent



Skrevet af: Sandal
Skrevet den: 25-Februar-2009 kl. 10:06

Husstand på 2 voksne: ca. 180 kWh/måned.



-------------
"Det er pudsigt, at der med de relativt få ord, der findes i sproget, kan siges så meget sludder." - Robert Storm Petersen.


Skrevet af: hansie
Skrevet den: 25-Februar-2009 kl. 10:29

Husstand 2 voksne 1 barn på 14

4500 KWH årligt    = 375 KWH/Måned.

Har vaskemaskine, tøretumbler, opvaske maskine.

2 Plasma TV og 1 LCD TV med 3 x Yousee digital modtagere

1 Server, 2 stationære PC, 2 Bærebar.

Det koster lidt at drive et hjem 



Skrevet af: furious jt
Skrevet den: 25-Februar-2009 kl. 10:59

Tak for jeres svar.

Så ser vores forbrug jo meget normalt ud

Hvad KWH tallet er ved jeg ikke lige nu (er på job). Kan bare huske beløbet.



-------------
7.2.4 atmosbio
Sony vpl-HW55
Diy 116" fastramme lærrede.
Marantz av7702mkII - Marantz mm8077 og NAD M25
Oppo bdp-83 Regionsfri
5 stk. MK Sound 150mk2.
2 x Mksound X10 subs


Skrevet af: JørgenR
Skrevet den: 25-Februar-2009 kl. 14:46

Undskyld den lange ”smøre” nedenfor, men du har måske mulighed at spare nogle mønter

 

Mit forbrug ligger nok lidt over gennemsnittet med 4.855 KwH, og det kostede i 2008 kr. 4.420 + afgifter og moms til staten på kr. 5.202. Den samlede pris var altså kr. 9.622 = kr. 1,98 pr. KwH.

 

Her i formiddags fik jeg lige lyst til at tjekke om prisen der betales er rimelig. Her tænkes ikke på muligheden for evt. at forbruge mindre, det er nemlig en anden sag.

 

Først lige en forklaring på hvordan 2008 el-prisen var sammensat: nettoprisen renset for afgifter og moms til staten (altså de 4.420) består af 2 ydelser: Udgift til et forsyningsnetselskab (selve el-transporten herunder vedligeholdelse af master og kabler mm.) på kr. 1.763 + udgift på kr. 2.657 til en el-leverandør for selve strømmen.

 

Er der så mulighed for at købe strømmen billigere ? Udgiften til staten og forsyningsnetselskabet kan der ikke gøres noget ved. Derimod er der frit valg af leverandøren der står for leveringen af de nødvendige KwH. Altså i princippet en løsning der er indført for at få noget priskonkurrence på markedet. Jeg har tidligere haft opfattelsen af, at konkurrencen mellem el-sælgerne var ret teoretisk, og besparelsen for den almindelige forbruger minimal. Det er den måske også stadig, men mit tjek idag viser en mulig besparelse større end jeg forventede, nemlig ca. kr. 1.100 - 1.300 (flere valgmuligheder for dagspris eller fastpris i 1 til 3 år).

 

På Elpristavlen: http://www.elpristavlen.dk/MainPage.aspx?page=26&menu=0 - http://www.elpristavlen.dk/MainPage.aspx?page=26&menu=0 er det muligt at tjekke og sammenligne priser. På visse el-leverandøres hjemmeside (nok kun de billigste) er det muligt direkte at beregne besparelsen i forhold til andre leverandører.

 

En regning på forbrugsafgifter kan virke ret uoverskuelig, men det er faktisk nemt at skifte el-leverandør. Har selv netop gjort det for nogle timer siden online på den nye leverandørs hjemmeside, og så skulle det være i orden og træde i kraft fra 1. april. Det er da nemt tjente penge, og for at konkurrencen på markedet kan blive endnu mere virkningsfuld, vil jeg håbe der er flere som bliver opmærksomme på mulighederne.

 



-------------
/ Jørgen


Skrevet af: Letten
Skrevet den: 25-Februar-2009 kl. 15:50
Hvem valgte du? og hvilken løsning? spot eller fast?


Skrevet af: JørgenR
Skrevet den: 25-Februar-2009 kl. 16:11

Jeg har skiftet fra ScanEnergi Elsalg A/S til NOE: http://www.noe.dk/348/Elsalg/side.aspx - http://www.noe.dk/348/Elsalg/side.aspx

Samtidigt har jeg skiftet fra alm. dagspris til en 3 årig fastpris aftale.



-------------
/ Jørgen


Skrevet af: Zulu
Skrevet den: 25-Februar-2009 kl. 16:16
Oprindeligt skrevet af JørgenR JørgenR skrev:

Jeg har skiftet fra ScanEnergi Elsalg A/S til NOE: http://www.noe.dk/348/Elsalg/side.aspx - http://www.noe.dk/348/Elsalg/side.aspx

Samtidigt har jeg skiftet fra alm. dagspris til en 3 årig fastpris aftale.



Jeg ved godt at vi er ved at gå lidt OT, men...

Jeg har også lige kikket på NOE, og det ser også ud til at jeg kan spare en 800-1000 pr. år. Så kunne man jo vælge at bruge 4,69 øre pr. kWh på deres vindmøllestrøm - så er der stadig sparet 650-850 pr. år.

Ydermere så så jeg at NOE kører med et koncept så man kan http://www.noe.dk/319/Skaf_%c3%a9n_kunde/side.aspx - få 150,- for at anbefale NOE til andre , så (hvis JørgenR er interesseret), vil jeg da opfordre andre til andet sætte ham på som reference så han kan få lidt credit for sit fine indlæg...

Jeg skal selv lige have detaljerne på plads inden jeg skifter, men hvis du er interesseret JørgenR, så vil jeg gerne skrive dig på som reference.


Skrevet af: JørgenR
Skrevet den: 25-Februar-2009 kl. 16:50

Oprindeligt skrevet af Zulu Zulu skrev:

Jeg skal selv lige have detaljerne på plads inden jeg skifter, men hvis du er interesseret JørgenR, så vil jeg gerne skrive dig på som reference.

Mange tak for tilbuddet, men det skal I ikke tænke på. Jo flere der får øjnene op for mulighederne for det frie leverandørvalg jo bedre.

El-leverandører med for høje priser er lykkelige for det ikke særligt overskuelige system - og at mange derfor ikke beskæftiger sig med det.



-------------
/ Jørgen


Skrevet af: furious jt
Skrevet den: 25-Februar-2009 kl. 17:21

JørgenR: Tusind tak for kommentaren og info. Vil prøve at se om der er lidt at spare ved eks. at vælge NOE. Jeg har altid vidst at man kan forhandle om elprisen og vælge bílligere forhandlere men jeg synes simpelthen at det er så indviklet. Se bare på elregningen. Det ligner jo fanme noget der skal en tur til Nasa for at blive beregnet.

Vil helt sikkert tjekke om på det denne gang. Takker

[edit] har lige tjekket linket til NOE. Vi kan spare 850kr pr år ved den 3 års fast periode. Det er da også en slags penge



-------------
7.2.4 atmosbio
Sony vpl-HW55
Diy 116" fastramme lærrede.
Marantz av7702mkII - Marantz mm8077 og NAD M25
Oppo bdp-83 Regionsfri
5 stk. MK Sound 150mk2.
2 x Mksound X10 subs


Skrevet af: Letten
Skrevet den: 25-Februar-2009 kl. 17:39
Oprindeligt skrevet af JørgenR JørgenR skrev:

Jeg har skiftet fra ScanEnergi Elsalg A/S til NOE: http://www.noe.dk/348/Elsalg/side.aspx - http://www.noe.dk/348/Elsalg/side.aspx

Samtidigt har jeg skiftet fra alm. dagspris til en 3 årig fastpris aftale.



Dem har jeg også lige siddet og kigget på her til formiddag , jeg er dog lidt i tvivl om den 3 årige faste pris er "historisk lav" eller om spotpris vil være billigere på sigt.


Skrevet af: furious jt
Skrevet den: 25-Februar-2009 kl. 17:42

Jeg har bestemt mig for at skifte til 3 års fast pris.

Hvis jeg vælger at skifte inde på hjemmesiden, opsiger NOE så mit abonnement ved nuværende elselskab?

[edit] Nå, det står jo klart og tydeligt på hjemmesiden, hvis jeg bare gad give mig tid til at læse

 



-------------
7.2.4 atmosbio
Sony vpl-HW55
Diy 116" fastramme lærrede.
Marantz av7702mkII - Marantz mm8077 og NAD M25
Oppo bdp-83 Regionsfri
5 stk. MK Sound 150mk2.
2 x Mksound X10 subs


Skrevet af: JørgenR
Skrevet den: 25-Februar-2009 kl. 17:53
Oprindeligt skrevet af furious jt furious jt skrev:

Jeg har bestemt mig for at skifte til 3 års fast pris.

Hvis jeg vælger at skifte inde på hjemmesiden, opsiger NOE så mit abonnement ved nuværende elselskab?

Ja, NOE klarer papirarbejdet overfor din nuværende leverandør. Edit: ser at du har læst på lektien

Om man skal vælge dagspris eller fastpris kan kun fremtiden vise (men det har ikke noget med leverandørvalget at gøre).

Elprisen var meget høj i lange perioder sidste år, men er ligesom olieprisen faldet tilbage til noget mere normalt her i forbindelse med finanskrisen. Det er på dette grundlag jeg har valgt fastpris, selv om det koster nogle få ører mere pr. KwH i forhold den aktuelle dagspris. Til gengæld kommer der ingen overraskelser.



-------------
/ Jørgen


Skrevet af: furious jt
Skrevet den: 25-Februar-2009 kl. 18:00
Så har jeg sq skiftet til den 3 års fast aftale. Og ja der er en del at spare ved at vælge spotpris, men jeg er en kylling som også har fastforrentet realkreditlån

-------------
7.2.4 atmosbio
Sony vpl-HW55
Diy 116" fastramme lærrede.
Marantz av7702mkII - Marantz mm8077 og NAD M25
Oppo bdp-83 Regionsfri
5 stk. MK Sound 150mk2.
2 x Mksound X10 subs



Print side | Luk vindue