Er Recordere.dk blevet kedelig?
Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: recordere.dk
Forumnavn: Generelt
Forumbeskrivelse: Nyt på forummet. Forslag til forbedringer o.lign.
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=59327
Udskrevet den: 27-November-2024 kl. 06:48
Emne: Er Recordere.dk blevet kedelig?
Skrevet af: Pede8000
Emne: Er Recordere.dk blevet kedelig?
Skrevet den: 26-April-2009 kl. 09:35
.... eller er det mig?
For 1-2 år siden, skete der så meget spændende på AV-fronten, at jeg flere gange dagligt var på recordere.dk.
Jeg vil nævne lidt kronologisk: Opscalering fra DVD, HD-TV, HD-DVD, BD, nye konsoller, Digitalbokse fra TV-udbyderne, HD-audio osv osv....
Det var tider og debatten bølgede frem og tilbage, rigtigt sjovt og nemt at leve sig ind i! Jeg deltog ofte selv i flere debatter med en næsten religiøs overbevisning!
Nu har jeg fået en digitalboks fra Stofa, en super DVD afspiller, BD, HD-Audio, 50" plasma og formatkrigen er afgjort.
Jeg kunne sagten købe et mere optimalt set-up, men jeg ville kun opnå marginale forbedringer, der i mine øjne ikke retfærdiggør investeringerne.
Det jeg vil sige er at jeg savner "de gamle dage" hvor det ikke var "flueknepperi" (sorry), men de større og mere interessante emner der var på dagsordnen på recordere.
Er det bare mig der er mættet med AV-produkter eller har I andre det på samme måde?
Entusiaster kan altid finde en undskyldning for at investere, jeg syns bare at jeg har nået et punkt hvor pengene kan bruges bedre på en ferie, og på det som det i virkeligheden drejer sig om nemlig film og musik. Jeg kan naturligvis kun tale for mig selv.
Hvad syns I??? Er AV-markedet og dermed recordere.dk blevet kedeligt, eller er det bare mig??
Til sidst 1000 tak for det bedste AV-forum på nettet som jeg, stadig, besøger flere gange om ugen og som har hjulpet mig meget igennem AV-junglen!!!
Venligst
Peter
------------- Sony 65AG8 - Apple TV 4K - Lyngdorf TDAI-1120 - Cambridge 740C - Panasonic DP-UB820 - Marantz SR5015 - KEF LS50 Meta - Pro-Ject Essential III (OM20) - Denon DNP- 800NE - Lyngdorf BW-3
|
Svar:
Skrevet af: Hother
Skrevet den: 26-April-2009 kl. 09:47
Hej Pede,
Jamen kan du fortælle hvorledes det er blevet mere kedeligt? Jeg kan da godt se, at du beskriver noget af det. Du mangler nogle flere "drøftelser" af forskellig karakter.
Men er der mulighed for, at du nærmere kan komme ind på hvad du mangler?
Jeg har det måske lidt sådan, at mange af os "gamle" (incl dig selv), har vel drevet de forskellige diskusioner omkring HD, Blu Ray, Plasma osv. Men nu er flere af os, og igen incl dig dig, hvor vi nu hver i sær, har fået noget for os, der inden for vores rammer er det næsten optimale set-up. Det er du faktisk selv lidt inde på også Pede.
Jeg husker med stor glæde tilbage på de store emner som TDC´s Sagem 81, hvor det virkelig bølgede frem og tilbage, og hvor TDC´s mand på siden forsøgte både at afhjælpe og gyde olie på vandene - jo der har været spændende tråde.
Men det afhænger vel også en del af, hvor meget vi selv bidrager med. Hvad med f.eks. at oprette en tråde omkring dit eget set-up., fortæl din ærlige mening om dette og hint. Hvis jeg ikke husker galt, så er du gået fra et Samsung LCD til nu et Pana plasma, hvorfor er det sket. Jo der er meget at "snakke" om Pede
------------- B&W Head phones, og Panasonic DP-UB9000- Panasonic Lumix MSC-FZ2000,Panasonic 65HZ2000 og Yamaha NS-SW050. BUCHARDT S300 MKII. Marantz Melody MCR612 media receiver. På vej Marantz HD-AMP1.
|
Skrevet af: Tanaburs
Skrevet den: 26-April-2009 kl. 10:03
Hej
Jeg synes egentligt det er blevet mere interessant i de sidste år.
"I gamle dage" kunne man købe et CRT tv, det havde én opløsning, et antennestik og et par scart-stik og det var det.
Så kunne man købe en stereoforstærker hvis det var godt og et par højttalere.
Idag har AV-udstyr et hav af specs, stik, ind- og udgange og jeg følger med herinde og starter også en tråd ind imellem for at finde ud af hvad der er pengene værd for mig og hvad der er lir.
For der har efter min mening aldrig været mere lir og salgsgas, omvendt kan man få nogle fede film/musik oplevelser hvis man lægger sine penge der hvor de går en forskel.
Og jeg følger altid lidt med i hvad der kommer af nyt også selvom mit eksisterende grej ingenlunde er gammelt
|
Skrevet af: xcardman
Skrevet den: 26-April-2009 kl. 10:04
det bliver nok endnu mere kedeligt de næste år. Der findes jo efterhånden ikke rigtig meget dårlige tv. Nogen er bedre end andre, men billedkvaliteten er blevet bedre. LCD/plasma krigen vil foresætte ind til OLED kommer i en god kvalitet og nogle ordenligt størrelser samt pris. Vi har fået HD kanaler og blu-ray, så billedekvalieten er også blevet bedre fra kilden. Vi har fået HD lyd og osv. Så fremover vil der kun ske små skridt på alle fronter.
|
Skrevet af: Pede8000
Skrevet den: 26-April-2009 kl. 10:07
.... jeg tror at det er fordi, der ikke sker de samme landvindinger som da vi skulle skifte fra SD til HD (husker stadig første gang jeg smed en HD-DVD, King Kong, op på skærmen- uha da da).
Nu er det mere model-specifikt: Hvilken BD er bedst til SD, loadtider og andre detaljer. Markedet bugner simpelthen ikke af spændende nyheder, men af forbedringer af allerede eksisterende.
Jeg er klar over, som jeg også nævner i mit indlæg, at recorderes brugere har hjulpet mig meget i retning af et godt set-up!
Stod jeg overfor at skulle investere i nyt ville jeg absolut kigge her efter råd og erfaringer.
"Problemet" for mig er nok at jeg var tidligt ude, mht HD. Mange forbrugere skal nok først til at skifte nu.
Her kommer forummet absolut til sin ret.
------------- Sony 65AG8 - Apple TV 4K - Lyngdorf TDAI-1120 - Cambridge 740C - Panasonic DP-UB820 - Marantz SR5015 - KEF LS50 Meta - Pro-Ject Essential III (OM20) - Denon DNP- 800NE - Lyngdorf BW-3
|
Skrevet af: Sylvest
Skrevet den: 26-April-2009 kl. 10:11
Jeg kan sådan set godt følge dig. Efterhånden får man jo købt de 'kasser' der skal til for, at man sidder med en god/fornuftig løsning og der er jo også en grænse for hvad vores øjne kan opfatte af farve-nyancer etc. så man bliver jo 'mæt' og så skal der virkelig komme noget fantastisk nyt før man finder svinehandlerpungen frem og investerer i en ny kasse.
Men hvad venter vi så på?
Vi har med skærm og audio klaret 2 af vores 5 sanser. Tilbage står lugtesansen, smagssansen og følesansen.
Jeg er ikke sikker på at jeg nødvendigvis har lyst til at smage på det jeg ser på film (zombier NOT, men cameron diaz YES) men derimod ville jeg gerne kunne dufte til napalm og krudtrøg etc. så en eller anden dufteboks ville være fin.
Tilbage står følesansen og her kunne et full body suit være en mulighed, det kommer dog nok først til Wii 5 og PS5000 :-) men det ville være fedt.
Og så skal vi også have noget 3D og her snakker jeg ikke om at sidde med rød/grønne briller og glo film, nej jeg vil ha' en 360 graders projekter som vel skal installeres i loftet? Så får man mulighed for selv at vælge vinkel etc ved at man 'kan gå rundt i filmen'. Til spil skal den der full body suit også tages i brug så man kan mærke når man støder ind i ting.
Det var vist hvad jeg lige kunne finde på sådan en søndag morgen.
Glemte lige at tilføje at jeg synes så afgjort at recordere.dk er DKs bedste av site som har hjulpet mig meget, så thumbs up for recordere.dk Men nu er det jo ikke recordere.dk som driver av udviklingen og derfor vil der nogle gange være længere mellem de spændende disksussioner/nyheder end andre gange. Sådan er det bare, men recordere.dk skal bare fortsætte sin gode stil.
|
Skrevet af: Bruger udmeldt 9
Skrevet den: 26-April-2009 kl. 10:40
Sylvest skrev:
Tilbage står følesansen og her kunne et full body suit være en mulighed, det kommer dog nok først til Wii 5 og PS5000 :-) men det ville være fedt.
Og så skal vi også have noget 3D og her snakker jeg ikke om at sidde med rød/grønne briller og glo film, nej jeg vil ha' en 360 graders projekter som vel skal installeres i loftet? Så får man mulighed for selv at vælge vinkel etc ved at man 'kan gå rundt i filmen'. Til spil skal den der full body suit også tages i brug så man kan mærke når man støder ind i ting. |
Så er et holodeck à la Star Trek vel det næste skridt, eller skal vi lige indenom The Matrix (med stikdåse i baghovedet) først?
|
Skrevet af: Pede8000
Skrevet den: 26-April-2009 kl. 10:43
Hej Hother!
Som svar på dit indlæg:
Det jeg "mangler" er ikke noget som kan skabes af recordere.dk, det er nok mere personligt.
Jeg mener bare at der ikke er basis for de samme ophedede/spændende debatter som der var tidligere.
I sagens natur er udbuddet af nye teknologier ikke konstant, og derfor vil debatten om disse heller ikke være det. For mig personligt er det ikke så spændende at diskutere loadtider på afspillere, da jeg ikke er på markedet.
Jeg vender helt sikkert tilbage når der kommer nyt!!
Det kunne være VOD i HD på en ny og spændende teknologi/platform eller nyt på HD-TV fronten.
Jeg synes bare ikke der sker noget afgørende nyt i øjeblikket!
Debatten på recordere.dk afspejler jo det der sker på markedet, og det er ikke ret meget.
Igen, dette forum har været en stor inspirationskilde for mig og jeg vil gerne sige tak for det!!
------------- Sony 65AG8 - Apple TV 4K - Lyngdorf TDAI-1120 - Cambridge 740C - Panasonic DP-UB820 - Marantz SR5015 - KEF LS50 Meta - Pro-Ject Essential III (OM20) - Denon DNP- 800NE - Lyngdorf BW-3
|
Skrevet af: Hother
Skrevet den: 26-April-2009 kl. 11:00
Pede8000 skrev:
Hej Hother!
Som svar på dit indlæg:
Det jeg "mangler" er ikke noget som kan skabes af recordere.dk, det er nok mere personligt.
Jeg mener bare at der ikke er basis for de samme ophedede/spændende debatter som der var tidligere.
I sagens natur er udbuddet af nye teknologier ikke konstant, og derfor vil debatten om disse heller ikke være det. For mig personligt er det ikke så spændende at diskutere loadtider på afspillere, da jeg ikke er på markedet.
Jeg vender helt sikkert tilbage når der kommer nyt!!
Det kunne være VOD i HD på en ny og spændende teknologi/platform eller nyt på HD-TV fronten.
Jeg synes bare ikke der sker noget afgørende nyt i øjeblikket!
Debatten på recordere.dk afspejler jo det der sker på markedet, og det er ikke ret meget.
Igen, dette forum har været en stor inspirationskilde for mig og jeg vil gerne sige tak for det!!
|
Jamen vi er slet ikke uenige om, at der ikke sker så meget revolutionerende i øjeblikket. Det er som du selv har været inde på, beskeden forbedringer af allerede kendte teknologier/produkter.
Men bare vent til 3D og OLED teknologien kommer frem.
Så starter vi forfra
Hilsener
John
------------- B&W Head phones, og Panasonic DP-UB9000- Panasonic Lumix MSC-FZ2000,Panasonic 65HZ2000 og Yamaha NS-SW050. BUCHARDT S300 MKII. Marantz Melody MCR612 media receiver. På vej Marantz HD-AMP1.
|
Skrevet af: friedel
Skrevet den: 26-April-2009 kl. 11:02
hva er der egentlig blevet af anmeldelser af blu-ray film?
|
Skrevet af: Lars
Skrevet den: 26-April-2009 kl. 11:55
friedel skrev:
hva er der egentlig blevet af anmeldelser af blu-ray film? |
Vi har ingen egentlige film anmeldere tilknyttet for tiden.
Den mest effektive, Bruce, åbnede sit eget site med mere modne filmanmeldelser. De tabte dog pusten igen efter få måneder, så der sker heller ikke meget.
/Lars
------------- Ansvarshavende redaktør. Webmaster, recordere.dk
|
Skrevet af: xcardman
Skrevet den: 26-April-2009 kl. 12:01
hvis man kan lidt engelsk er dette et et godt sted og kigge
http://www.highdefdigest.com/ - http://www.highdefdigest.com/
man kan da få en ide om billede og lyd er i orden
|
Skrevet af: friedel
Skrevet den: 26-April-2009 kl. 12:10
Lars skrev:
friedel skrev:
hva er der egentlig blevet af anmeldelser af blu-ray film? |
Vi har ingen egentlige film anmeldere tilknyttet for tiden.
Den mest effektive, Bruce, åbnede sit eget site med mere modne filmanmeldelser. De tabte dog pusten igen efter få måneder, så der sker heller ikke meget.
/Lars |
når okay, men man kunne vel starte på noget?
man kan vel få nogle anmelder eksemplare af filmene lige alt andet der bliver anmeldt så er det jo bare at finde nogle der anmelde, så kan dem der anmelder jo beholde deres eksemplar som en lille godte:D
|
Skrevet af: Hother
Skrevet den: 26-April-2009 kl. 12:23
friedel skrev:
Lars skrev:
friedel skrev:
hva er der egentlig blevet af anmeldelser af blu-ray film? |
Vi har ingen egentlige film anmeldere tilknyttet for tiden.
Den mest effektive, Bruce, åbnede sit eget site med mere modne filmanmeldelser. De tabte dog pusten igen efter få måneder, så der sker heller ikke meget.
/Lars
|
når okay, men man kunne vel starte på noget?
man kan vel få nogle anmelder eksemplare af filmene lige alt andet der bliver anmeldt så er det jo bare at finde nogle der anmelde, så kan dem der anmelder jo beholde deres eksemplar som en lille godte:D
|
Ah...det er nu ikke så længe siden der kom en anmeldelse af "Quantum of Solace" . Godt nok var det ikke en officiel anmeldelse, og godt nok ikke pokkers professionel - men dog lavet af en fra recordere.teamet
Edit: Glemte jo lige, at jeg faktisk i forbindelse med anmeldelsen af seneste James Bond forsøgte at snige mig til at få et eksemplar før den officielle udgivelse, netop for at have anmeldelsen klar på lanceringsdatoen.
Fornuftigt nok fortalte forhandleren hvor jeg havde købte filmen, at denne ikke måtte sende et eksemplar til mig før tid.
Omvendt ville forhandleren godt medvirke til at skabe en forbindelse til filmimportørerne med henblik på at få film til anmeldelse på recordere.dk. Forhandleren mente dog ikke at det var særligt realistisk at vi på recordere.dk kunne få filmene, da vi primært er en Hardware side.
------------- B&W Head phones, og Panasonic DP-UB9000- Panasonic Lumix MSC-FZ2000,Panasonic 65HZ2000 og Yamaha NS-SW050. BUCHARDT S300 MKII. Marantz Melody MCR612 media receiver. På vej Marantz HD-AMP1.
|
Skrevet af: Bruger udmeldt 43
Skrevet den: 26-April-2009 kl. 12:25
jamen jeg har da gået og tænkt på hvor du blev af Peter! Tidligere oplevede jeg ofte at støde på dine indlæg, der altid var god læsning med friske input.
Jeg tror helt bestemt at indhold og diskussions niveau bestemmes 100% af os brugere. Det er både en fordel og en ulempe. For hvis det kommer til at dreje sig om peditesser og ikke handler om essentielle landvindinger ved AV udstyr, så blegner interessen. Det var ulempen, men fordelen er vel at vi har frit slag til at diskutere hvad vi lige nu har på hjerte og brænder for.
|
Skrevet af: mgmg
Skrevet den: 26-April-2009 kl. 19:34
Pede8000 skrev:
.... eller er det mig? |
Hvad med Recorderes "kamp" med Viasat/Yousee for bedre billedkvalitet?
Eller tråden om en bagdør til Yousee HD boxen?
Eller hvad med en 1 TB HDD i en Yousee HD box?
Eller hints om import af Pioneer TV?
... jeg keder mig ikke.
------------- Kuro
|
Skrevet af: clausewitz
Skrevet den: 26-April-2009 kl. 21:41
mgmg skrev:
Pede8000 skrev:
.... eller er det mig? |
Hvad med Recorderes "kamp" med Viasat/Yousee for bedre billedkvalitet?
Eller tråden om en bagdør til Yousee HD boxen?
Eller hvad med en 1 TB HDD i en Yousee HD box?
Eller hints om import af Pioneer TV?
... jeg keder mig ikke.
|
Mener du at Recordere har taget "kampen" med YouSee for bedre billedkvalitet? Den havde jeg gerne set men synes den mangler. Måske har jeg overset den. Jeg tror der er betydeligt mere pondus bag et spm. der kommer fra Recordere end individuelle henvendelser til kundeservice. Det ville være fint med et simpelt spørgsmål til YouSee, om de ikke stiller nogle minimumskrav til den kvalitet de leverer.
Ellers fint site !
|
Skrevet af: Otto J
Skrevet den: 26-April-2009 kl. 22:07
Pede8000 skrev:
Det jeg "mangler" er ikke noget som kan skabes af recordere.dk, det er nok mere personligt.
Jeg mener bare at der ikke er basis for de samme ophedede/spændende debatter som der var tidligere. |
Som jeg så én skrive i sin signatur engang: Man skal aldrig ødelægge en god diskussion med fakta!
Dét jeg vil sige med det, er at mht. debatterne i forummet, så er niveauet på Recordere efterhånden ganske højt. Det betyder at ganske mange spørgsmål kommer der nogle rimeligt korte og kontante svar på, i stedet for 10 siders diskussion. Det er godt for dem der står med specifikke, ubesvarede spørgsmål, men måske nok lidt "kedeligt" hvis man deltager for debattens skyld.
Derudover er der to-tre ting der nok også gør sig gældende: Du har måske købt meget af det udstyr du skal have, så diskussioner der før fangede din interesse, virker nu ligegyldige. Derudover er der ganske enkelt færre der køber udstyr lige nu, end for et år siden - og deraf følgende færre diskussioner om hvad man skal købe. Desuden holder producenterne lidt mere igen på lancering af nye produkter for tiden, end de har gjort de seneste par år - hvor jeg vil påstå at vi har været ret forkælede. Vi skal huske på at det kun er de seneste år at en udstilling som IFA har været foretaget hvert år, i "gamle dage" var det kun hvert andet år, og det indrettede producenterne så deres lanceringer efter. Vi har i en periode været vænnet til at producenterne kom med omfattende lanceringer af nye ting i hvert fald en gang om året, og nogle gange to. Jeg tror vi skal vænne os til at udviklingen kommer til at gå lidt langsommere, og i hvad jeg vil kalde et lidt mere naturligt leje, de kommende år.
Personligt kunne jeg nu også godt tænke mig lidt mere initiativ, også fra brugerne selv. Én af de tråde jeg oplever der har været meget stor interesse omkring, var debatten omkring den test/demonstration af forskellige blu-ray afspillere der foregik hos mig for nogen tid siden. Her tog vi fat i et emne, afprøvede nogle ting i praksis, og debatterede resultaterne efterfølgende. Dén fremgangsmåde synes jeg godt vi kunne benytte os mere af - debatterne bliver tit ret teoretiske, og til tider bliver meningerne relativt strømlinede, fordi man er kommet frem til fælles fodslaw. Som eksempel kan nævnes at en diskussion om den mulige forskel på billedkvaliteten med forskellige HDMI-kabler, i dag som regel bliver meget kort, mens den for et år eller to siden kunne skabe en lang, ophedet debat.
Jeg savner tit når der har været forskellige demo-arrangementer - både hos mig og hos andre - at der er mere snak efterfølgende om hvad man oplevede og hvad man lærte af det. Jeg er meget interesseret i at være med til at skabe noget debat med "kød" på, men der er dog grænser for hvor meget tid jeg kan bruge på arrangementer osv for debattens skyld - men det ville være fint med mig hvis der var nogle brugere der tog handsken op, og arrangerede det praktiske - præcist som det var tilfældet med blu-ray afspiller arrangementet - og så kan jeg støde til med know-how og evt. lokaler, så meget jeg nu kan. Jeg synes jo et eller andet sted det er problematisk at der kan blive debatteret stolpe op og stolpe ned i flere år om forskellige blu-ray afspillere, men i realiteten er der yderst få af dem der debatterer, der rent faktisk har prøvet at se bare to forskellige afspillere ved siden af hinanden.
Det samme gælder for så vidt TV - hvorfor egentlig ikke lave dén plasma-shootout som jeg truede med for noget tid siden, som vel ikke er blevet mindre relevant efter at Pioneer har trukket sig ud og alle gerne vil vide hvad bedste alternativ så er - vi er på en måde blevet enige om at det må være Panasonic, og det er også mini umiddelbare overbevisning - men hvem ved, måske ville vi finde ud af nogle nye ting, hvis vi plantede de forskellige tv i samme rum, og gav dem en grundig "run-down"? Jeg vil meget gerne deltage aktivt i den slags, men jeg kan ikke afse de ressourcer der skal til for at arrangere det hele selv. Var der nu nogle brugere der ville påtage sig at fremskaffe de enkelte tv og få dem samlet et sted, så ville det være lidt mere overkommeligt for mig at afse en dag eller to til test og præsentation af dem. Bare et forslag...
------------- Mvh Otto
|
Skrevet af: Kandersen
Skrevet den: 27-April-2009 kl. 00:55
Jeg tror det med interessen hænger nøje sammen med, at for tiden kommer der ikke rigtig så meget nyt, altså nyt som i virkelig nyt og revolutionerende. Der kommer en masse som vi har set før i en anden indpakning. Og for resten af AV markedet, så handler det mest af alt om at gøre det eksisterende bedre (f.eks TV i bedre kvalitet, forskellige modeller osv) og så skrue lidt hist og pist på priserne.
Allt dette lægger en dæmper på det hele, synes jeg.
Det betyder dog ikke, at der ikke er mange interessante emner. Men mange af dem handler så også mere om, at man mere eller mindre skal være personlig engageret i selve emnet.
------------- Mvh
Kim Andersen. https://soundcloud.com/kim-andersen-12" rel="nofollow - https://soundcloud.com/kim-andersen-12
|
Skrevet af: lahan
Skrevet den: 27-April-2009 kl. 08:59
Pede8000 skrev:
.... eller er det mig? |
Ja mon ikke bare det er dig. Når man har fået opgraderet sit setup, og man kun kan lave små men dyre forbedringer, så bliver det knap så spændene. Når før BD-afspilleren er i hus, så bliver de forskellige tråde om BD jo knap så spændene. I dag sker da stadig en del spændene ting, alle de nye ultra flade LED tv er da nyt og spændene. Der er kommet nye CPU typer på markedet, (ATOM CPU) som giver helt nye muligheder.
Pede8000 skrev:
Jeg kunne sagten købe et mere optimalt set-up, men jeg ville kun opnå marginale forbedringer, der i mine øjne ikke retfærdiggør investeringerne.
Entusiaster kan altid finde en undskyldning for at investere, jeg syns
bare at jeg har nået et punkt hvor pengene kan bruges bedre på en ferie | Her har du helt klart fat i noget, pengene kan bruges på mange ting. Jeg foretrækker selv en fed ferie fremfor nyt AV-udstyr.
Fremfor at investere i nyt AV-udstyr, så er der jo mange andre ting som vil give nye spændene oplevelser. Min absolut bedste AV/IT investering i 2008/2009 er skiftet væk fra Windows. Pludselig opstår der en masse nye muligheder, hvor de f.x. blev sjovt at rode med video redigering fra ferie osv.
|
|