Stampe skrev:
Sådan har jeg også forstået reglerne men tænk på sportsgrene der består af en 1. og 2. halvleg med en pause imellem. I alle programoversigter står det noteret som en udsendelse men ikke desto mindre er der en reklameblok efter 1. halvleg og igen før 2. halvleg. |
Som jeg har forstået de omtaler af reglerne jeg har set, så må de kun lave reklamepauser hvis der er tale om enten et naturligt ophold i begivenheden - dvs. f.eks. reklamer i en halveg i fodbold er ok, også uden et program presset ind imellem. Som regel fyrer man dog en nyhedsudsendelse ind, for så kan man lave to reklameblokke. Alternativt SKAL der være et separat programskifte, og det havde man såvidt jeg husker også sidste år, hvor man havde programsat forskellige segmenter af løbet, med en nyhedsudsendelse ind imellem. Der er ikke i praksis nogen forskel til dét de gjorde i år, udover den juridisk væsentlige detalje at det ikke var programsat - sikkert rent sløseri. Derfor vil jeg påstå at selve udsendelsen som sådan overholdt reglerne mht. reklamer, men at de brød reglerne ved ikke at programsætte nyhedsudsendelsen.
Jeg var iøvrigt lidt irriterret over kommentatorerne (jeg skulle have været dernede, men det gik af forskellige årsager i vasken). Jeg er generelt ret glad for de kommentatorer der blev brugt, men ikke mere end at de godt kan få noget kritik: Vi skulle MEGET langt hen i løbet før der blev diskuteret bare lidt om pitstop-tider, og jeg tror ikke der blev nævnt en eneste gang hvor mange omgange hhv. Audi og Peugeot rent faktisk kørte per stint. Én ting er at det er en detalje der generelt er væsentlig på Le Mans, men når netop dét rent faktisk var et meget afgørende element i sidste års duel, så er det sløjt ikke at fokusere mere på dét emne. Og i løbet af formiddagen himlede man op hver gang Tom kørte en omgang hurtigere end peugeot'erne, men undlod at kommentere de omgange hvor han smed 3-4 sekunder. Jeg sad med Chronos'en fra lemans.org foran mig, men dem der ikke gjorde fik givetvis et falskt billede af hvorvidt Tom rent faktisk var ved at indhente noget eller ej.
Journalisten i paddock'en kunne være erstattet med et stort skilt hvor der stod "hvordan føltes det?" Sæt nu nogen med forstand på racerløb ned at snakke med kørerne i stedet for.
TV2 indslagene var poppede og overgearede (især Henrik Skovgaard, der tydeligvis var på udebane), og bar meget præg af at være et hurtigt sammenkog til dem der ikke havde fulgt med. Hvordan kan man lave en opsummering af årets Le Mans, der indeholder en henkastet bemærkning om at Essex' væsentligste konkurrent var kørt af banen (i et kæmpe crash der medførte en relativt lang SC-periode)? Godt nok var Essex langt foran på det tidspunkt, men med tidligere års Essex uheld in mente, så var det på ingen måde afgjort før de kørte over målstregen. Det var en irriterende afslutning, og set i bakspejlet fortryder jeg lidt at jeg ikke så i det mindste afslutningen på Eurosport. Af forskellige årsager valgte jeg TV2's dækning: Jeg kan ikke se Eurosport 2 eller Eurosport HD, så jeg havde alligevel fået noget af dækningen på TV2 sport. Billedkvaliteten var bedre på Eurosport, men var til gengæld klippet til 4:3. Og mht. reklamer er TV2 Sport nok trods alt bedre stillet (jeg skiftede til Eurosport når der var reklamepauser).
------------- Mvh Otto
|