Print side | Luk vindue

Boxer vs. Zaptor

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Modtagelse og distribution
Forumnavn: Det digitale sendenet
Forumbeskrivelse: DTT nettet incl. Boxer (DVB-T)
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=62801
Udskrevet den: 06-Februar-2025 kl. 08:42


Emne: Boxer vs. Zaptor
Skrevet af: Tøffe1
Emne: Boxer vs. Zaptor
Skrevet den: 07-Juli-2009 kl. 20:56

Halløj derude.

Jeg er på udkik efter en fornuftig og rimelig billig løsning mht digital tv. Lige nu har jeg Stofa's analoge signal, og har overvejet at opgradere til Zaptor, men jeg syntes at prisen er lidt høj, og det lader til at der til stadighed er problemer med deres bokse, selv om problemerne vist er blevet betydeligt mindre end de var ved lanceringen. Det skal siges at jeg ikke har brug for alle de fancy gimmicks boksen kan - jeg skal kun bruge nogle digitale kanaler - primært de danske.

Derfor har jeg overvejet Boxer's løsning - prisen er lavere, og der er færre kanaler, men de er så til gengæld relevante. En anden fordel er at jeg kan benytte tuneren i mit Pioneer 5090H tv uden brug af ekstern dekoder = 1 boks + 1 fjernbetjening mindre i huset  Det eneste problem er at jeg ikke har en udendørs antenne, og derfor nok vil starte med en indendørs antenne, og her kommer så mine spørgsmål så :

Er der nogen herinde der har prøvet at køre Boxer med indendørs antenne? Er det noget der virker eller hvad? Er signalet stabilt eller er det meget følsomt for vejrfænomener og lign.? Hvis signalet er lidt svagt hvordan viser det sig så på skærmen - lidt uldne kanter som ved analog signal eller er det store pixeleringer?

Er der nogen herinde der har prøvet både Boxer og Zaptor løsningerne? Hvilken løsning fungerer bedst i hverdagen, og hvilken leverede bedste kvalitet vs. pris?

Skulle der oven i købet være en bruger der ligesom jeg er fra Aalborg området, og som kan fortælle lidt om hans/hendes oplevelser med modtagelse af Boxer fra Nibe-masten, så ville det bare være super!!!

Mvh

Tøffe

Ps. For god ordens skyld vil jeg sige, at Jeg også har oprettet denne tråd på hifi4all.dk, men jeg vil også gerne lidt feedback fra dette forum




Svar:
Skrevet af: Tøffe1
Skrevet den: 07-Juli-2009 kl. 21:22

Ups - har lige set at det er et galt forum - er der en admin der kan hjælpe med at flytte tråden??

 

Mvh

Tøfe



Skrevet af: Ole
Skrevet den: 08-Juli-2009 kl. 07:09
Hej.

Jeg ha flyttet dit spørgsmål til "Det digitale sendenet". Det var den gruppe jeg lige syntes passede bedst. Send en besked, hvis du vil have den flyttet et andet sted hen :)

...Ole


-------------
Moderator, recordere.dk


Skrevet af: reslfj
Skrevet den: 08-Juli-2009 kl. 18:50
Oprindeligt skrevet af Tøffe1 Tøffe1 skrev:

Jeg er på udkik efter en fornuftig og rimelig billig løsning mht digital tv.  ..... Det eneste problem er at jeg ikke har en udendørs antenne, og derfor nok vil starte med en indendørs antenne, og her kommer så mine spørgsmål så :

Er der nogen herinde der har prøvet at køre Boxer med indendørs antenne?

Ja, men om det virker afhænger helt af, hvor du bor. 

http://www.digi-tv.dk/Indhold_og_tilbud/Daekningskort.asp - http://www.digi-tv.dk/Indhold_og_tilbud/Daekningskort.asp  

Som du ser, er der områder i Aalborg, hvor signalet ikke er godt nok til en stueantenne, medens andre muligvis er ok.  Det er problematisk, hvis der er en stor bakke eller store huse mellem dig og senderen.

Brug http://earth.google.com - earth.google.com til selv at se, hvad der er mellem dig og senderen.  

Oprindeligt skrevet af Tøffe1 Tøffe1 skrev:

 Er det noget der virker eller hvad? Er signalet stabilt eller er det meget følsomt for vejrfænomener og lign.? Hvis signalet er lidt svagt hvordan viser det sig så på skærmen - lidt uldne kanter som ved analog signal eller er det store pixeleringer?

Du kan slet ikke bruge tv billedet til at se, om signalet er godt nok. Du kan kun se, hvis det slet ikke virker. 

Signalet svinger lidt i styrke og kvalitet. Det betyder, at du skal have en antenne, der også giver nok signal i de svage perioder. Men har du sådan en god antenne, så vil  antennesignalet være stabilt.  Hvis du har for dårligt signal, vil du se at dit billede pixelere eller fryser evt. kan det helt forsvinde - det afhænger bla. af hvordan modtageren er bygget og programmeret. 

Digitale billeder bliver ikke uldne i kanten pga. transmissionen. Hvis man komprimerer en kanal meget kraftigt, så bliver billekvaliteten  dårlig - men det har intet med transmissionen at gøre. Jeg tror Boxer vil levere en rimelig SD billedkvalitet.

Pt. er der kun ca 10 Boxerkanaler, men om 4 mdr. vil der være 29/30 Boxerkanaler i forskellige pakker - måske skulle du vente og se de nye kanaler, pakker og priser og så leve med det du har intil da?

Husk at DR vil også gratis levere 3 nye kanaler - Børn, Kultur/Historie og DR-HD - fra 1 november.

Lars  



-------------
Send mindst én DR kanal HEVC kodet, så alle forstår at alt nyt skal kunne HEVC.


Skrevet af: Tøffe1
Skrevet den: 08-Juli-2009 kl. 23:45

Hej Lars

Tak for godt input - det er noteret!! Jeg tror at jeg vil prøve at starte ud med at låne eller købe en stueantenne og se om jeg kan få DR1, DR2, DR Update og TV2 i fornuftig digital kvalitet på fjernsynet nu - hvis kvaliteten så er i orden, er den sag afgjordt, og sådan en antenne koster ikke så mange basører kan jeg se.

Du skriver at du formoder at Boxer leverer en rimelig SD billedkvalitet, men så vidt jeg husker skulle så f.eks. DR1 ikke sende i 720P?? Er det først når de begynder at sende MPEG4 signal i 2012  - Eller er jeg helt galt afmarcheret her??

Mvh

Tøffe




Print side | Luk vindue