Jeg har gravet lidt dybere omkring LG AF115 og for de interesserede, følger her en sammenfatning.
Bemærk først:
Det, jeg har kunnet finde på originalt engelsksprog, er allerede linket i mine tidligere indlæg og det ”nye” er på henholdsvis fransk og koreansk. Google-oversatte sprog giver let anledning til misforståelser pga. forkert eller mangelfuld oversættelse. Det følgende er derfor min personlige udlægning.
Projektoren blev førstegang vist på CES, 2008 (januar) og blev tilsyneladende sidenhen lanceret tilbage i maj 2008. Den er altså IKKE så ny, som først antaget. Det kan i første omgang undre, at den ”har været på markedet” så længe - uden nævneværdig markedsføring, men én forklaring kan måske være fundet (se senere)?
Den er MEGET lysstærk og er derfor velegnet til meget store lærreder fx 160” (3,5m bredt!) og derover og den størrelse kan opnås på kun 4,8 meters afstand! Et 100” lærred kræver en afstand (fra linsen) på kun 3.0 meter. Den giver så meget lys, at nogle brugere opfordrer nye købere til at huske solbriller!
I en måling slår den rekord på Lumens i ”normal” og ”Ecomode” (mens dette ikke gælder kontrastforhold).
homecinema-fr.com (fransk) debatforum (Google-oversat til engelsk):
http://74.125.43.132/translate_c?hl=en&sl=fr&u=http://www.homecinema-fr.com/forum/viewtopic.php%3Fp%3D172543407&prev=/search%3Fq%3DLG%2BAF115%26hl%3Den%26lr%3Dlang_fr%26rls%3Dcom.microsoft:en-US&rurl=translate.google.com&usg=ALkJrhgq78XVhCG9z1bxVdAZiHRBkNw8Sw#p172543407 - http://74.125.43.132/translate_c?hl=en&sl=fr&u=http: //www.homecinema-fr.com/forum/viewtopic.php%3Fp%3D172543407& amp;prev=/search%3Fq%3DLG%2BAF115%26hl%3Den%26lr%3Dlang_fr%2 6rls%3Dcom.microsoft:en-US&rurl=translate.google.com& ;usg=ALkJrhgq78XVhCG9z1bxVdAZiHRBkNw8Sw#p172543407
LG har lagt vægt på, at give brugerne mulighed for at benytte AF115 i en lys og lettere oplyst dagligstue, hvor fx børn sammen kan spille WII. Det er altså ikke længere nødvendigt med et dedikerede mørklagt rum for at opnå tilpas nok lys - en anmeldelse?
DVDprime.com (koreansk) review (Google-oversat til engelsk):
http://translate.google.com/translate?hl=en&sl=ko&u=http://dvdprime.paran.com/hardware/ReviewDetail.asp%3Fhw_id%3D746059%26master_id%3D2&ei=bUZbStyRDYWgngPv8PXdCQ&sa=X&oi=translate&resnum=6&ct=result&prev=/search%3Fq%3DLG%2BAF115%26hl%3Den%26lr%3Dlang_ko%26rls%3Dcom.microsoft:en-US%26sa%3DN%26start%3D10 -
Der hersker en del forvirring omkring kontrasten og sortniveauet, hvilket måske skyldes det kraftige lys projektoren afgiver. Men overordnet, så har den efter sigende de ”rigtige” pang-farver, når den vel og mærke er kalibreret efter alle kunstens regler (via AF115’s indbyggede ISF certified Expert mode menu). Altså, en masse smæk (farver og lys) for skillingen. Prisen bliver måske sortniveauet. Nogle mener, at det sorte tangerer i de grå toner, mens andre syntes der mangler detaljer i de sorte områder. Mange er enige om den i kontrast og sortniveau ”overgår” Sony’s nyeste SXRD projektorer og få hævder den er på højde med JVC’s HD1 og HD100 (tidligere modeller) og sågar ditto de nye HD350/HD750 modeller!
Alt i alt, så giver LG AF115 projektoren et livligt (ikke pastelfarvet) ”DLP-agtigt” billede med rigeligt lys på selv store lærredsstørrelser.
Omkring skarphed er der kun lidt ”uklare” meldinger. Jeg har bemærket, at de fleste AF115 brugere har eller stærkt anbefaler lærredsstørrelser på 3 meters bredde og derover svarende til ikke mindre end 140” (16:1) - det kræver 4,2m fra linsen! Med så store lærredsstørrelser er billedet sjældent helt knivskarpt, men ikke desto mindre syntes brugerne godt tilfredse (med godt kildemateriale fx Blu-ray), én bruger mener dog ikke den er ligeså skarp som BenQ’s W5000 og JVC’s D-ILA projektorer.
Opskaléring af DVD materiale via HQV Reon chip udløser kun positive bemærkninger.
Men, men – hvorfor har LG ikke ladet AF115 projektoren brage igennem selv i USA, hvor LG er et ligeså velkendt brand som Samsung er i Europa - med et så potent og konkurrencedygtigt produkt?
Måske skyldes det en uoprettelig konstruktionsfejl? Ak, hvem ved med sikkerhed, men noget tyder på, at AF115 IKKE kan tåle at blive vendt på hovedet og hængt op i loftet!
Billedet kan godt flippes rundt og vises korrekt. Men billedet kommer ligesom ud af fokus og får let forskudt farvekonvergens (ses som blå/rød skygge i øverste venstre del og en grøn/gul skygge i nederste højre del). Det ses ikke tydeligt på afstand, men det er ikke godt nok.
Om problemet er rettet ved ingen endnu med sikkerhed, men en bruger fik ombyttet sin AF115 med en anden - muligvis ny kommende model.
Nogle ”kilde” links:
homecinema-fr.com (fransk) debatforum (Google-oversat til engelsk):
http://translate.google.com/translate?hl=en&sl=fr&u=http://www.homecinema-fr.com/forum/viewtopic.php%3Ff%3D1255%26t%3D29874025%26start%3D15%26st%3D0%26sk%3Dt%26sd%3Da&ei=mHxbSrnNCJ-YmAOT88DdCQ&sa=X&oi=translate&resnum=4&ct=result&prev=/search%3Fq%3DLG%2BAF115%26hl%3Den%26lr%3Dlang_fr%26rls%3Dcom.microsoft:en-US -
cinetson.org (fransk) debatforum (Google-oversat til engelsk):
http://translate.google.com/translate?hl=en&sl=fr&u=http://www.cinetson.org/phpBB3/projecteurs-f2/full-sxrd-115-3499-euros-resume-page-t28053.html&ei=vFlcSrLjFpbWmgPmnejjAQ&sa=X&oi=translate&resnum=1&ct=result&prev=/search%3Fq%3DLG%2BAF115%26hl%3Den%26lr%3Dlang_fr%26rls%3Dcom.microsoft:en-US -