Print side | Luk vindue

Verbatim - samme kvalitet?

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Recordere, afspillere og foto
Forumnavn: Medier
Forumbeskrivelse: Blu-ray, DVD og memory kort, erfaringer og anbefalinger
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=6368
Udskrevet den: 07-Februar-2025 kl. 18:58


Emne: Verbatim - samme kvalitet?
Skrevet af: clausewitz
Emne: Verbatim - samme kvalitet?
Skrevet den: 03-September-2005 kl. 19:56

Things that make me go hmm:

DVD'er

  1. stykpris 50-spindel > stykpris 25-spindel 
  2. stykpris 8x > 16x 
  3. Nierle.dk næsten dobbelt så dyre som Wesellcd.com (for 16x)

Spm.:

  1. Er det de samme skiver i 25- og 50-spindel?
  2. Kvaliteten er vel den samme om man bestiller hos Wesell eller Nierle - eller er der forskellige producenter?   
  3. Troede faktisk at kvaliteten på 16x var bedre end 8x men prisforholdet (jf. ovenstående) som går igen ved de net-forhandlere jeg har tjekket tyder da på det modsatte! Hvilke er bedst i test? Der gik der vidst "Rabatten" i det.

Hvilke Verbatim CD'er er bedst:

  1. Verbatim DataLife ExtraProtection 
  2. VERBATIM Crystal DataLifePlus

Claus

God kamp




Svar:
Skrevet af: DrageMester
Skrevet den: 03-September-2005 kl. 21:22

Spekulationer og svar:

DVD'er

  1. Forhandlerne har for travlt med at holde øje med 25 styk prisen hos konkurrenterne, så de kan konkurrere med den, og så er det ikke så vigtigt at 50 styks prisen også holdes ajour.
    Ifølge en samtale jeg havde med IT-NetSupply for en uge siden, så er det faktisk lidt billigere for forhandlerne at købe én 50 styks end at købe to 25 styks hos Verbatim, så det burde jo ikke være dyrere for os købere, men...
  2. 8x Verbatim DVD medier bliver ikke længere produceret; Verbatim satser 100% på at producere og sælge de nye 16x medier.
  3. Nierle er billige med medier, som jeg vil beskrive som i bedste fald tvivlsomme og i værste fald det rene &%#€! De synes så åbenbart ikke at de har behov for at konkurrere på prisen for kvalitets medier.

Spm.:

  1. Det er helt sikkert samme skiver i 50 styks som i 25 styks cakeboxe, men husk lige at Verbatim får produceret sine DVD medier på to forskellige fabrikker i Taiwan (CMC og Prodisc), på Moser Baer's fabrik i Indien og hos sig selv i Singapore, så der kan godt være forskelle imellem disse!
  2. Kvaliteten hos de forskellige netbutikker bør være den samme, medmindre nogen begynder at importere forfalskede Verbatim medier fra f.eks. Ungarn.
  3. Om det er det ene eller det andet medie som er bedst, afhænger af hvilken brænder/recorder (og firmware revision) man bruger, men for de fleste med 16x brændere vil Verbatim 16x medier være lidt bedre end 8x medier, og dette gælder f.eks. også for Sony RDR-HX710/910 recorderen og for en 8x Matshita brænder i min laptop.

Hvilke Verbatim CD'er er bedst:

Min erfaring er at Verbatim DataLifePlus Crystal + Super AZO er meget bedre end DataLife Extra Protection. Dette gælder i alle mine fire CD og DVD/CD brændere. Og prisforskellen er typisk minimal eller ikke-eksisterende!

EDIT: Med "meget bedre" mener jeg, at de målte C1/C2 værdier med en kvalitets scanning på et Plextor PX-712 drev er væsentlig lavere for Crystal + Super AZO medierne. Jeg mener IKKE at Extra Protection medierne giver læsefejl.



-------------
Sony KDL-37W5500 + KDL-32W705B, YouSee tv-boks, Panasonic DMR-BCT820, Boxee Box, Chromecast, Synology DS414


Skrevet af: Miguelito
Skrevet den: 03-September-2005 kl. 23:08

Der er forskel på Verbatim! (Måske)

Jeg har en Sony RDR-HX710 købt hos Midt Data for ca. to måneder siden. For et stykke tid siden skulle jeg overspille nogle videobånd til DVD og købte en 3-styks pakke med DVD+R i Verbatims "Digital Movie"-serie udelukkende på grund af det flotte design. Disse er lavet af Mitsubishi, har betegnelsen "Advanced AZO" og kan brændes med op til 4X.

Efter i lang tid at have "tygget" på skiven kommer meddelelsen "Disken er snavset", hvorefter den tilsyneladende endnu engang prøver at gennemføre formateringen for til sidst at meddele "Disken kan ikke formateres".

Hvad der er endnu værre er, at Sony'en alligevel formår at skrive et eller andet på disken, så det ikke længere er muligt at bruge den i et andet apparat, f.eks. en almindelig DVD-brænder. Eksempelvis har min Liteon SOHW-1693S ingen problemer med at brænde på ovennævnte skiver.

Det skal nævnes, at jeg har prøvet med Verbatims DVD-R Advanced AZO 16X og DVD+RW DataLifePlus SERL 4X i min HX710 uden problemer og at den i øvrigt fungerer upåklageligt til hverdag.

Måske er det et firmware-problem, men den slags er det nok ikke muligt at rette selv.

Er der andre der har oplevet lignende?

Michael



Skrevet af: clausewitz
Skrevet den: 04-September-2005 kl. 15:37

Tak til Mesteren (DrageMester(en))

  1. Nierle er billige med medier, som jeg vil beskrive som i bedste fald tvivlsomme og i værste fald det rene &%#€! De synes så åbenbart ikke at de har behov for at konkurrere på prisen for kvalitets medier.

Ja og Nierle's anmeldelser er vist i bedste fald utroværdige og i værste fald svindel, hvad de perfekte anmeldelser af de sorte Prodye og Hyundai skiver antyder.   

  1. Det er helt sikkert samme skiver i 50 styks som i 25 styks cakeboxe, men husk lige at Verbatim får produceret sine DVD medier på to forskellige fabrikker i Taiwan (CMC og Prodisc), på Moser Baer's fabrik i Indien og hos sig selv i Singapore, så der kan godt være forskelle imellem disse!

Kan man "rate" disse fabrikker indbyrdes og fremgår det af pakningen hvor de stammer fra? Hvis ja kan man så evt. øge/reducere sandsynligheden for at få skiver fra en given fabrik ved at vælge eks. DVD+R fremfor DVD-R og måske den ene net-forhandler fremfor den anden. Er kvaliteten den samme (PIE og PIF) for DVD-R og DVD+R for disse skiver? 

Claus



Skrevet af: DrageMester
Skrevet den: 04-September-2005 kl. 17:22

Oprindeligt skrevet af clausewitz clausewitz skrev:

Kan man "rate" disse fabrikker indbyrdes og fremgår det af pakningen hvor de stammer fra? Hvis ja kan man så evt. øge/reducere sandsynligheden for at få skiver fra en given fabrik ved at vælge eks. DVD+R fremfor DVD-R og måske den ene net-forhandler fremfor den anden. Er kvaliteten den samme (PIE og PIF) for DVD-R og DVD+R for disse skiver? 

Prøver du at sætte rekord i, hvor mange spørgsmål man kan stille i en enkelt paragraf?

Kvaliteten fra de enkelte Verbatim fabrikker er med stor sandsynlighed under stadig ændring, men den hovedsagelige trend er som følger:

Singapore > Taiwan (Prodisc) > Taiwan (CMC) > India (Moser Baer)

Du vil sandsynligvis aldrig se Made in Singapore Verbatim, da dette er Mitsubishi Kagaku Medias egen lille fabrik. Made in Taiwan eller Made in India kan ses på indpakningen. Man kan også skelne mellem Prodisc og CMC for Made in Taiwan medierne; se disse posts/tråde på Club CDFreaks:

http://club.cdfreaks.com/showpost.php?p=1032279&postcount=36 - Prodisc vs CMC Verbatim Font on Packaging  (post)

http://club.cdfreaks.com/showpost.php?p=917538&postcount=15 - Prodisc vs CMC Verbatim Serials  (tråd)

De seneste Verbatim 16x DVD+R medier jeg har købt (fra IT-Netsupply) er Made in India og har fremragende kvalitet. De seneste Verbatim 16x DVD-R medier jeg har købt (samme sted) er Made in Taiwan hos CMC; jeg har ikke testet disse endnu.

Om DVD+R eller DVD-R har bedst kvalitet afhænger ikke kun af medierne, men også i meget høj grad af brænder/recorder og firmware. Jeg synes ikke at forskellen mellem +R og -R Verbatim er signifikant for de nye 16x medier.



-------------
Sony KDL-37W5500 + KDL-32W705B, YouSee tv-boks, Panasonic DMR-BCT820, Boxee Box, Chromecast, Synology DS414


Skrevet af: clausewitz
Skrevet den: 04-September-2005 kl. 17:52

Ja så skulle jeg og andre der følger tråden vist være up-to-date med Verbatim's seneste skiver

Prøver du at sætte rekord i, hvor mange spørgsmål man kan stille i en enkelt paragraf?

Der var en der havde nappet den (rekorden) fra mig men nu skulle den vist være tilbage i folden

Tak for responsen og links. Har lige været en tur rundt for at se om man kunne købe Prodisc-skiver. Jeg synes jeg havde set dem tidl. men det har nok været Prodye og Princo skiver.

Claus



Skrevet af: DrageMester
Skrevet den: 04-September-2005 kl. 18:48

Oprindeligt skrevet af clausewitz clausewitz skrev:

Har lige været en tur rundt for at se om man kunne købe Prodisc-skiver.

Skiver solgt under Prodisc navnet og/eller med Prodisc Media ID har altså IKKE den samme høje kvalitet som Verbatim medier produceret af Prodisc og solgt som Verbatim!!!

Og det samme gælder for CMC.

Og det samme gælder for Moser Baer India.



-------------
Sony KDL-37W5500 + KDL-32W705B, YouSee tv-boks, Panasonic DMR-BCT820, Boxee Box, Chromecast, Synology DS414



Print side | Luk vindue