Print side | Luk vindue

Hvilken receiver skal jeg vælge???

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: Surround
Forumbeskrivelse: Lyd til hjemmebiografen mm.
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=6571
Udskrevet den: 03-November-2024 kl. 13:52


Emne: Hvilken receiver skal jeg vælge???
Skrevet af: Thomasref
Emne: Hvilken receiver skal jeg vælge???
Skrevet den: 17-September-2005 kl. 00:14

Hej allesammen

 

Jeg står og skal til at finde mig en ny surroundreceiver, og er blevet lidt i tvivl om de watt-tal der er opgivet efter at have læst præsentationen af Nad's receivere på http://www.hifiklubben.com/dk/produkter/surround_sound/receiver/detail/NAD_T753v2_surround_receiver.htm?id=6230 - http://www.hifiklubben.com/dk/produkter/surround_sound/recei ver/detail/NAD_T753v2_surround_receiver.htm?id=6230 .

Her står nemlig at man ikke altid kan regne med de effekter der står opgivet, fordi de ikke bliver målt med alle udgange i brug, men at Nad opgiver den reelle effekt, med alle kanaler i brug samtidig.

Mit valg af receiver bliver enten denne Pioneer VSX-2014i: http://www.pioneer.dk/no/product_detail.jsp?product_id=9148&taxonomy_id=428-436 - http://www.pioneer.dk/no/product_detail.jsp?product_id=9148& amp;taxonomy_id=428-436

eller den Nad der er beskrevet i det tidligere link fra Hifiklubben.dk

Nad'en fyrer 6x70watt af som udgangseffekt og vel og mærke ved alle kanaler i brug samtidig, og Pioneer'en hele 7x120watt, men om denne effekt er ved alle kanaler i brug kan jeg ikke finde ud af.

Hvad ville i vælge, og har i nogle gode eller dårlige erfaringer med dem begge???

Er der noget jeg ellers bør vide?

 

På forhånd tak for hjælpen!




Svar:
Skrevet af: Hodja
Skrevet den: 17-September-2005 kl. 12:03

Jeg ville vælge Maranz, da jeg selv har en Marantz, som jeg er meget tilfreds med.

I diverse test har den altid klaret sig godt. Og dens watt-angivelser har kunnet holde vand med alle kanaler drevet samtidig.



Skrevet af: Carser
Skrevet den: 17-September-2005 kl. 12:46
Oprindeligt skrevet af Thomasref Thomasref skrev:

Er der noget jeg ellers bør vide?

At Watt ikke er alt. Køber man bil, er hestekræfter heller ikke alt. For hvad vejer bilen? Og hvor yder den max. heste - skal den presses helt op i omdrejninger eller er der bundtræk? Og betyder heste nær så meget som momentkurven?

Når jeg sammenligner lidt, er det fordi musik er så dynamisk, at man snarere bruger energi på at "overhale hurtigt" end på at "køre på en autostrada med sømmet i bund".

Så tænk ikke så meget på Watt medmindre du har meget tungt drevne højttalere eller et meget stort rum/en stor biografsal.

Strømkapacitet i udgangstrinnet er faktisk vigtigere.

Jeg er glad for Sony, der har en lidt crisp, analytisk lyd. NAD er mere rund og knapt så up-front. Marantz lyder glimrende. Men hvordan er jo svært at sætte ord på og modeller kommer og går. Og hvad lyder rigtig godt på dine højttalere?

Få dig en løsning, der lyder godt på dine højttalere. Gerne både ved film og ved stereo. Hvad lyder så godt? Det afgør du. Der skal simpelthen lyttes, sammenlignes og det hjemme hos dig selv.



-------------
M.v.h. Carser

Sony RDR-HX710B, Sony KV-32FX66E, Sony DVP-S325, Sony STR-DE635, Sony MDS-JE320, Sony DCR-HC17E, Sagem 60 Selector + skarpt syn.


Skrevet af: Wester
Skrevet den: 17-September-2005 kl. 13:11
Begge muligheder bliver du tilfreds med. Kører selv Denon, men har kørt meget NAD. Det er rigtigt at NAD wattopgivelserne er meget konservative (positivt). Men da Pioneer har overskud i wattopgivelsen og også er god kvalitet, vil jeg sige ca. uafgjort. I øvrigt er det mere end rigeligt til god surround. Hilsen fra Odense Allan

-------------
NAD 32" B3 Lcd Tv. Sony 710 Recorder . Philips VR 520 Rec. Denon 1603 Receiver. Infinity Speakers



Print side | Luk vindue