Thomasl skrev:
Hej,
jeg så for nylig HD350 og fik af sælgeren fortalt, at den ikke kan fuldt ISF kalibreres som HD750 kan.
Spørgsmålet er, hvad menes? Hvis man ikke kan kalibrere den "fuldt" ud, kan det så svare sig?
Hvad vil forskellen være?
PS: Nu ser jeg lige den nye HD550 an, nogen der ved om issuet her er det samme, at den heller ikke kan fuldt ud kalibreres?
|
Spørgsmålet er hvad man mener med "fuldt ud"... Gråskalaen kan kalibreres, og det gør en mærkbar forskel at gøre dét. Men den har ikke en såkaldt CMS, hvor man kan kalibrere de enkelte grundfarver. Kort sagt, så kan man ikke ændre på farverne rød, grøn og blå, men man kan ændre på hvordan de sammenblandes til de øvrige farver.
Det lidt pudsige ved denne diskussion er at 750'eren i THX mode'n faktisk har en indstilling der er ret brugbar ud af kassen, men samtidig har bedre finjusteringsmuligheder. 350 har knapt så mange justeringsmuligheder, men er til gengæld ringere ud af kassen - derfor gør kalibreringen faktisk STØRRE forskel i praksis på en 350... Mit gæt er at det bliver det samme på 550 vs 950, men det er kun et gæt.
Summa summarum: Forskellen på før og efter kalibrering er størst på 350, men det bedste slutresultat fås med 750.
------------- Mvh Otto
|