broeman skrev:
Selvom man kun kan være glad for fremskridt i teknologier, er det lidt træls med de standardskift. Kan de ikke lave nogle ordentlige brede standarder fra starten af, så man ikke skal udskifte udstyr nærmest hver 4. år?
Men alligevel håber jeg da at vi ser DVB-T2 i Danmark på et tidspunkt Men de må gerne fortælle det i god tid, så man ikke køber forældet produkter (igen ) |
Man har IKKE endnu besluttet at anvende DVB-T2 i Danmark.
Man kan heller ikke indføre nye standarder, før de er skrevet og produkter udviklet og produceret.
Hvis en udvikling forløber med en vis hastighed, kan man ikke 'deltage' uden i store træk at følge med den givne hastighed. Man kan vælge, hvornår man skal skifte teknologi, men hvis det virkeligt er en forbedret teknologi, så har man langsigtet intet rigtigt valg. Sort/hvide TV eller biler, der skal bruge benzin med rigtigt bly - nej vel.
Nogle gange er det ikke produkterne - det overfladiske - der skifter, men fundamentale bagvedliggende regler og standarder. Da Sverige i 1966 skiftede fra venstre- til højrekørsel, så kunne alle bilerne fortsat bruges, men det var nødvendigt at alle skiftede kørebane same søndag. Da man indførte farve tv, var det modsætningsvis muligt at udsende et farve signal, som kunne modtages af både nye og gamle tv apparater; men det er altså ikke altid muligt - og her er DVB-T2 et klart eksempel.
Det er ofte sådan, at det bedste og billigste er, at skifte til ny teknologi på et tidligt tidspunkt i teknologiens livscyklus. Især, hvis man første gang skal anvende ny teknologi, er der store besparelser i penge og besvær, ved at vælge den nye teknologi og først starte når teknologien er klar.
De, der evt. allerede har købt den gamle teknologi, vil lide et tab; men udsætter man et nødvendigt skifte, vil der allerede næste år være endnu flere der har købt den gamle teknologi og det samlede tab vil blive meget større.
Medens man ikke har vedtaget DVB-T2 i Danmark, så tester Teracom (Boxers ejer) DVB-T2 i Sverige. SVT har forslået, at der fra 2010 kommer mindst 2 HD kanaler ( SVT-HD og fx TV4-HD) på den kommende DVB-T2/MPEG-4/HD MUX7 i VHF båndet. Udbygningen med MUX7 vedtog den Svenske regiering allerede i 2007.
I Finland er der i juni 2009 givet licens http://www.dna.fi/en/dnagroup/press/pressreleases/Sivut/DNAtointensifycompetitioninFinlandsTVmarketbyintroducingnewservices.aspx - 2 DVB-T2/MPEG-4 HD muxer i VHF båndet . Disse skal drives af selskabet DNA og vil begynde at sende i 2010.
Det, med at fortælle om ny teknologi i god tid, er meget vanskeligt. Dels vil der altid være en vis usikkerhed og dels modsvares din ulempe ved et fejlkøb jo af fx Fona's frygt for at miste salg i en lang periode, indtil det nye kommer.
Personligt er jeg helt kold overfor alt andet en forbrugerens ulemper og de samfundmæssige omkostninger, men jeg kan godt forstå, at Fona ikke ser helt sådan på det.
For DVB-T2 var det i 2007/08 sådan, at Sony marketing/lobbyister førte en meget hård kamp for at undgå DVB-T2, som de tabte i UK, men vandt i Danmark. Argumenterne var IKKE fine i kanten, ja nærmest ikke fine hele vejen igennem. Helt samtidigt havde Sony bidraget med meget vigtige dele af teknologien i DVB-T2, var meget aktiv i England med at specificere DVB-T2 standarden, flere DVB-T2 møder blev afholdt hos Sony og der er nu meget vedholdende rygter om, at Sony ret snart kan og vil frigive produkter med DVB-T2 tunere.
Lars
------------- Send mindst én DR kanal HEVC kodet, så alle forstår at alt nyt skal kunne HEVC.
|