du forudsætter at man har de økonomiske midler det kræver, for netop kun ved at have ubegrænsede midler kan man være ligeglad da man netop da har råd til det absolut bedste.

teknik er vejen, ikke målet

Det er vel i virkeligheden en balance gang. Ved at fokusere en lille smule på teknik bliver resultatet endnu bedre og for mit eget vedkommende også nydelsen.

Jeg ved efterhånden ikke hvor mange steder (venner mm.) hvor jeg med meget få midler har kunne forbedre deres setup markant. Typisk sådan noget med at skifte et kabel eller tilretning af nogle parametre i setup'en. I de tilfælde har de fokuseret for lidt på teknik.

Startrek skrev: Kom til at tænke på om man bare ikke skulle glemme alt om teknik, og bare nyde bilde og lyden, og så værre total ligeglad med hvad det har koste, bare man synde at det lyde fint, og man får en oplevelse

Jeg har ikke stemt, for jeg mener ikke det ene udelukker det andet - det drejer sig om at adskille tingene. Det bedste system er dét der er godt nok til at man kan læse sig tilbage, nyde billede og lyd og glemme teknikken. Men hvis man vil dérhen, er man nødt til først at interessere sig nok for teknikken til at man kan opnå et tilstrækkeligt godt system - som Kim siger, især hvis man ikke har ubegrænsede midler. Derfor drejer det sig om at adskille tingene, sådan at du først sammensætter og opsætter teknikken så godt som muligt, og når dét er gjort så ser du film/hører musik, uden at tænke over teknikken.

Det er faktisk sådan jeg bedømmer et anlægs kvalitet. Jeg sidder ikke og kigger efter om billedet er "lækkert", skarpt, flotte farver osv, eller om højttalerne giver et flot stereoperspektiv, god dynamik osv. Det er tekniske termer som jeg kun bruger under udvælgelsen og opsætningen. Herefter ser jeg film, og hører musik. Hvis der så er noget der generer oplevelsen, så må jeg tilbage i "teknik-mode" og finde frem til og evt. eliminere fejlen. Hvis jeg ikke tænker over fejlene, men skal sidde og lede efter dem, så er teknikken dybest set god nok. Omvendt, hvis der er nogle ting i billedet eller lyden der helt åbenlyst er forkerte, så er det ikke muligt at koncentrere sig om filmen eller musikken, da det netop ikke bliver gengivet sådan som det er skabt, fra et kunstnerisk synspunkt. Hvis jeg skal forholde mig til det kunstneriske frem for teknikken, så er det et krav at udstyret er i stand til at videreføre det kunsteriske aspekt, og ikke bare være teknisk "imponerende".

Det er også derfor at jeg ikke overhovedet kan blive imponeret over et billede med verdens bedste kontrast, hvis farverne ikke gengives troværdigt. Jeg ser simpelthen ikke de fantastisk flotte ting i billedet, hvis der er nogle dårlige ting der generer. Jeg vil hellere have et billede (og lyd for den sags skyld) der er 90% på alle områder, end 100% på de fleste områder men som så falder igennem på ét område.

Hvis man skal opsummere dét, så må det vel alligevel blive til at jo, det bedste er at glemme teknikken og nyde indholdet. Man skal nyde dét at man kan se og høre indholdet, ikke nyde dét at den tekniske kvalitet i sig selv er god. Det er bare svært at få det ene uden at have det andet.