Print side | Luk vindue

Profiber. Hvad er forskellen i routeren.

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Modtagelse og distribution
Forumnavn: IP TV og WebTV
Forumbeskrivelse: TV via bredbånd, fiber og internet. TDC TV, Telia TV, YouSee WebTV m.fl.
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=66783
Udskrevet den: 14-Maj-2024 kl. 14:47


Emne: Profiber. Hvad er forskellen i routeren.
Skrevet af: hgrsen
Emne: Profiber. Hvad er forskellen i routeren.
Skrevet den: 23-September-2009 kl. 14:32
Hejsa.

Jeg har nu læst alle indlæg, om profiber, og jeg har haft fat i profiber uden noget held.

Det eneste profiber vil fortælle mig er at jeg skal bruge deres linksys router for at få tv til at virke.

Men den router kan jeg ikke bruge fordi den kun tillader subnet 255.255.255.0 + yderligere begrænsninger inden for det subnet

Jeg har konfigureret alt mit netværk på subnet 255.255.224.0 så jeg kan bruge andet sidste ciffer til at dele netværket ind efter om det er printere, eller andet.

Så alene pga subnet begrænsningen kan jeg ikke bruge profibers møg router, med mindre jeg laver alt mit netværk setup om, og det har jeg efterhånden brugt lang tid på at tilrettelægge.

Men min egen router fungerer ikke med profiber tv, ifølge profiber fordi det ikke kun er et spørgsmål om anvendelse af porte.

Derfor, er der nogen der kan liste hvad en router skal understøtte før den kan fungerer med profibers tv boks (tilgin boksen). Gerne med screenshots da ikke alle router producenter altid overholder "standard" navngivning for features.

Jeg har forstået at der er en speciel boot, og den skal understøtte multicasting. I linksys routeren er der lavet en Port trigger range kaldt VOD, så en router skal vel også understøtte port triggering.



Svar:
Skrevet af: hgrsen
Skrevet den: 23-September-2009 kl. 23:49
Efter en kort snak med Profiber fik jeg ridset følgende op

Deres linksys router understøtter dhcp option 128
Den bruger multicast
Og så kommunikerer tv boksen på port 6666

Der er flere tråde her inde der nævner bla dhcp option 128, jeg har ledt som en gal efter en router hvor man kan sætte dette op, men har ikke fundet noget.
Dog har jeg fundet ud af at en router med alternativ firmware vil kunne konfigureres.

Feks hvis de anvender dnsmasq, hvilket bla. tomato firmwaren gør.
Er der nogen der ved hvilke parameter man skal angive til dnsmasq. Ifølge de kilder jeg har fundet på nettet ser den således ud:

dhcp-boot=(image path), IP addresse på TFTP server

Image path er den fil som tvboksen henter ned når den booter.
Nogen der ved hvilket image navn samt ipadresse profiber bruger?


Skrevet af: pfugl
Skrevet den: 24-September-2009 kl. 07:42
Har du læst denne tråd?

http://www.recordere.dk/forum/forum_posts.asp?
TID=64271&PN=1

Alt andet lige, vil nok sige at det er nemmere at
omkonfigurere netværket, end at begynde og eksperimentere
med andet firmware.
/Peter


Skrevet af: hgrsen
Skrevet den: 24-September-2009 kl. 10:03
Hej Pfugl

Ja jeg har læst den tråd.

Faktisk har jeg lige bestilt en Linksys WRT54GL som jeg vil bruge til at eksperimentere med alternativt firmware.

Jeg har to af dem i forvejen som kører Tomato firmwaren, og den er super let at sætte op og fungerer bare.

Jeg tror DHCP option 128 kun er konfigurerbar i DHCP servere. Den bruges normalt til at man kan fortælle tynde klienter hvor de skal hente deres boot image. På den måde vil en tynd klient altid hente et frisk image når den booter, hvilket er meget anvendt i store virksomheder.

Men hjemme routere har bare ikke den konfigurations mulighed, med mindre man bruger alternativ firmware. Og her er det min erfarring at Tomato kan få en router til at kunne det kun meget professionelle routere kan.

Så nu prøver jeg det.


Skrevet af: pfugl
Skrevet den: 24-September-2009 kl. 12:28
Nu ved jeg ikke hvilken hastighed du har, men hvis du er
over 15/15mbps er jeg lidt spændt på og høre om WRT54GL kan
klare hastigheden med både TV og internet samtidig.
Men lad os høre hvordan det går når du kommer så langt.
Jeg har selv overvejet at prøve med en ASUS WL500GP med
OpenWrt, men den Profiber router jeg har pt kører egentlig
meget godt, så det er blevet skudt lidt ud i fremtiden.


Skrevet af: hgrsen
Skrevet den: 24-September-2009 kl. 12:57
Jeg har 30/30mbps, og jeg er godt klar over at det nok ikke er verdens hurtigste router.

Men omvendt, det er den der kommer fra Profiber heller ikke.
Jeg havde også kig på en Asus WL500 router, men jeg kunne ikke finde noget ved den der gjorde at den havde mere power end WRT54GL.

Og jeg har så stor success med WRT54GL så jeg valgte det jeg kender. Og så er det en møg billig router 369 kroner hos shg.

Jeg skal nok beskrive min erfaring med routeren og profiber her. Det bliver nok i weekenden jeg kommer til at rode med det.


Skrevet af: pfugl
Skrevet den: 25-September-2009 kl. 07:55
Nej jeg tror heller ikke ASUS'en har tilstrækkelig
kapacitet - det var mere for at lave forsøget.
Så vidt jeg husker har den 266Mhz processor, hvor WRT54GL
kun har 200. Endvidere har den mere memory, men jeg tror
stadig ikke det er godtnok. Man skal nok op og have den
Sokris der er nævnt i den tidligere omtalte tråd.


Skrevet af: hgrsen
Skrevet den: 25-September-2009 kl. 09:14
200mhz burde være rigeligt til det en router skal. Det er ikke processorens hastighed der har den største betydning for det er trods alt meget lidt den skal processere. Det er nok mere de andre komponenter routeren består af.

Men som sagt jeg gir det et shot.
Jeg har søgt som en gal efter en router hvor du faktisk kan konfigurere dhcp-options i. De findes simpelthen ikke. Ikke engang i de noget dyrer routere (læs 5000+)

Sokris routeren er jo heller ikke en "prof" router hvor der er en kæmpe organisation bag til support og produkt udvikling, men mere en nørd router. (sagt uden at ville fornærme nogen)


Skrevet af: binderup
Skrevet den: 25-September-2009 kl. 17:36
Der er også den mulighed at man selv laver sin egen router.

Finder et lille micro kabinet, hvor der er er plads til to netkort WAN/LAN. Installerer en lille linux distro og lader den være router. LAN forbindelsen kan så blive koblet på en managed switch hvorpå resten af udstyret står.

Med det setup har man den fulde frihed til at route trafikken lige som man vil - det er lidt mere bøvlet, men hva pokker vi er vel nørder.

Jeg personligt kan godt klare mig med min DIR-655 løsning indtil Profiber får skiftet deres router ud, hvilket jo meget tyder på at de vil enten senere i år eller i starten af næste år - men jo mere jeg tænker over det så kunne det faktisk være sjovt at prøve at lave min egen lille router.

Men hvis Soekris kom med en gigabit router, så var det nok den jeg ville tage - jeg vil ikke købe en 100mbit router med risiko for at den inden for kort tid ikke kan håndtere hastigheder over 50mbit samtidig med at der bliver vist HD tv


Skrevet af: hgrsen
Skrevet den: 27-September-2009 kl. 13:31
Nå nu har jeg haft min tomato router på. Det virker sådan
set fint nok, bortset fra at jeg ikke kan få tilgin boxen
til at boote.

Jeg satte den oprindelige linksys router til og sniffede
dhcp pakken

I option 128, står der 232.49.32.5:22222, og den
ipadresse/port har jeg så sat ind i tomatos dnsmasq
konfiguration som dhcp-option=128,232.49.32.5:22222

Men det virker ikke. Routeren kommer kun til boot cyklus
310, og genstarter så booting processen.

Ellers virker linksys wrt54gl godt nok godt med tomato,
den er super hurtig, men jeg gider altså ikke at tilgin
boxen ikke kan boote hvis strømmen går.


Skrevet af: pfugl
Skrevet den: 27-September-2009 kl. 16:03
Det ser ud som om at brugeren "enough" har løst det i den
tidligere omtalte tråd, ved at bruge et felt der hedder
"next server" i DHCP. Er ikke sikker, men kunne måske være
option 66. Dog ville jeg også have forventet at det virkede
med din opsætning - det er samme adresse som min trace
viser.
Kan du se TV igennem din wrt54gl router hvis TV boksen
først er bootet gennem Profiber routeren?


Skrevet af: JesperLund
Skrevet den: 27-September-2009 kl. 17:21
Oprindeligt skrevet af hgrsen hgrsen skrev:

Jeg havde også kig på en Asus WL500 router, men jeg kunne ikke finde noget ved den der gjorde at den havde mere power end WRT54GL.


Umiddelbare fordele ved Asus wl500-gP v1
1) 32 MB RAM mod 16 MB i WRT54GL (gamle udgaver af WRT54G havde også 32 MB)
2) Lidt hurtigere CPU (ikke meget dog)
3) 8 MB flash hvor WRT54GL vist kun har 4 MB (er ikke sikker?)
4) USB porte (2xUSB2)
5) mini-PCI trådløst netkort som kan udskiftes til Atheros netkort med open source driver; Broadcom netkortet der er standard har en proprietær driver som kun virker med en 2.4 Linux kernel. Når OpenWrt projektet får en stabil wifi N driver, kan man ombygge til en N router (AP).

Desværre er Asus wl500-gP v1 blevet temmelig dyr (v2 af samme router er et ringere design, uden mulighed for at udskifte netkortet).


-------------
Linux FTW, afspiller nu Blu-ray film på Ubuntu 12.04 med VLC direkte fra optisk disc.


Skrevet af: JesperLund
Skrevet den: 27-September-2009 kl. 17:26
Oprindeligt skrevet af hgrsen hgrsen skrev:

Sokris routeren er jo heller ikke en "prof" router hvor der er en kæmpe organisation bag til support og produkt udvikling, men mere en nørd router. (sagt uden at ville fornærme nogen)


Soekris er en computer, som du kan vælge at installere et router-orienteret OS på, for eksempel OpenWRT.

Asus wl500gP er også en computer, dog uden grafikkort, men du kan tilslutte en seriel konsol (der er tilslutning på mainboard).

Selvfølgelig kommer OpenWrt ikke med samme support organisation som Cisco, men prisen er også en anden.


-------------
Linux FTW, afspiller nu Blu-ray film på Ubuntu 12.04 med VLC direkte fra optisk disc.


Skrevet af: pfugl
Skrevet den: 08-Oktober-2009 kl. 11:56
Oprindeligt skrevet af hgrsen hgrsen skrev:

Nå nu har jeg haft min tomato router på.
Det virker sådan
set fint nok, bortset fra at jeg ikke kan få tilgin boxen
til at boote.

Jeg satte den oprindelige linksys router til og sniffede
dhcp pakken

I option 128, står der 232.49.32.5:22222, og den
ipadresse/port har jeg så sat ind i tomatos dnsmasq
konfiguration som dhcp-option=128,232.49.32.5:22222

Men det virker ikke. Routeren kommer kun til boot cyklus
310, og genstarter så booting processen.

Ellers virker linksys wrt54gl godt nok godt med tomato,
den er super hurtig, men jeg gider altså ikke at tilgin
boxen ikke kan boote hvis strømmen går.


Så fik jeg selv prøvet med OpenWrt firmware på min ASUS
router med Kamikaze 8.09.1. Det virker hvis man opretter
en fil: /etc/dnsmasq.conf med følgende indhold:

dhcp-boot ,,87.104.255.7

Boot sekvensen er dog en smule anderledes (ikke samme
numre) end når den booter via Linksys'en, men det er jo
ligemeget, bare det virker.
Jeg tror at den måde at boote på måske er en remisens fra
den gamle TV boks de brugte tidligere.

Desværre er ASUS routeren ikke helt så hurtig som
Linksys'en og har ingen tlf. interface, så jeg er gået
tilbage igen, men det var da meget sjovt at prøve.
/Peter



Print side | Luk vindue