Print side | Luk vindue

Muligt fælleskøb?: Zitech Media Center #1

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Recordere, afspillere og foto
Forumnavn: Microsoft Media Center, MCE og HTPC
Forumbeskrivelse: Media Center (MCE) og Home Theatre PC
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=6685
Udskrevet den: 14-Februar-2025 kl. 03:16


Emne: Muligt fælleskøb?: Zitech Media Center #1
Skrevet af: zyborg
Emne: Muligt fælleskøb?: Zitech Media Center #1
Skrevet den: 23-September-2005 kl. 20:18

Kan bestilles nu. Til levering ultimo september.
Nu er det slut med halve løsninger, når stuen skal rumme alle husets HiFi-enheder. Med det nye Zitech Media Center #1 kan man skrotte forstærkeren, radioen, video-, dvd- og cd-afspilleren på en og samme tid, for alle funktioner er indbygget i et stilfuldt 23 kilo tungt aluminiumskabinet - designet og produceret i Danmark. Samtidig slipper man for den bunke ledninger, der ellers forbinder enhederne med hinanden. Inkl. forstærker.

http://www.zitech.dk/Product/Details.aspx?ID=158730 - http://www.zitech.dk/Product/Details.aspx?ID=158730




Svar:
Skrevet af: HTPC
Skrevet den: 23-September-2005 kl. 20:48
Jeg snakket med Zitech til deres demonstation og set en prototype af dyret i aktion, dog uden EPG som først bliver frigivet 6. Oktober. Her fik jeg at vide at den bliver sat til salg 6. Oktober, samme dag som WinXP MCE på dansk bliver frigivet. Den kan dog allerede bestilles nu.
Den kommer senere en sølvfarvet front som valgmulighed. (Froten på den nuværende model er mere sort end det ser ud til på fotoet, hvor den nærmest ser koksgrå ud).

De to billigste modeller har kun onboard lydkort, mens den dyreste har det meget roste http://audiotrak.dk/ - Audiotrak Prodigy 7.1 LT PCI lydkort .
Han anbefalede at få Audiotrak lydkortet og fortalte at man også sagtens kunne købe de to billigste modeller med dette lydkort hvis man bad om at få det sat i, så ville prisen være 849,- kroner højere.

Han sagde også at der ingen grund var til at købe den dyrste model med Pentium M, da den næstdyreste med AMD 64-bit var lige så hurtigt og begge er passivt kølet, processoren og bundkortet er dyrere end til AMD. De havde bare lavet modellen fordi der er nogen der vil have Intel. Dog har den også dobbelt så meget RAM (1024 MB vs. 512 MB) og dobbelt så stor harddisk (400 GB vs. 200 GB). Til gengæld larmer den store harddisk mere fordi det er en Maxtor mens den lille har markedets mest støjsvage harddisk som Samsung laver. Desuden bliver Samsung harddiske ikke ret varme. Tyske http://www.chip.de/perl/tpdb/tpdb_out.pl - Chip har længe udråbt Samsung Spinpoint harddiske som de bedste på deres ranglister.
Grunden til at Zitech ikke bruger Samsung i den store model er fordi de ikke laves i 400 GB endnu.

Der bliver ca. 40 grader celcius der hvor det er varmest oven på kabinettet.

De to dyreste modeller har 5x75 Watt klasse-D forstærker fra http://www.tripath.com/ - Tripath .


Man kan stadig nå til deres demonstration: http://www.zitech.dk/mediacenter/#demodage - http://www.zitech.dk/mediacenter/#demodage


Kom til demodage i vores butikker:


Fields

Torsdag 22/9, kl. 10-20
Søndag 16/10, kl. 10-17



Frederiksberg   

Fredag 16/9, kl. 10-19
Fredag 14/10, kl. 10-19



Hillerød

Lørdag 17/9, kl. 10-16
Lørdag 15/10, kl. 10-16



Lyngby

Torsdag 15/9, kl. 10-18
Torsdag 13/10, kl. 10-18



Næstved

Onsdag 21/09, kl. 10-17.30
Torsdag 06/10, kl. 10-17.30



Aalborg

Lørdag 24/09, kl. 10-16
Lørdag 08/10, kl. 10-16



Århus

Fredag 23/09, kl. 10-18
Fredag 07/10, kl. 10-18




Skrevet af: zyborg
Skrevet den: 23-September-2005 kl. 20:56
Fedt nok. Jamen, så skal vi jo bare bestille modellen med et http://audiotrak.dk/ - Audiotrak Prodigy 7.1 LT PCI lydkort  i.


Skrevet af: MichaelS
Skrevet den: 23-September-2005 kl. 21:03

Jeg har flyttet tråden væk fra fælleskøb foraet, da det næppe vil være muligt at lave et fælleskøb af dette vidunder. Zitech har enneforhandling (da de jo selv laver den) og derfor vil de næppe sænke på prisen.

/MichaelS



-------------
mvh MichaelS


Skrevet af: HTPC
Skrevet den: 23-September-2005 kl. 21:07
Jeg vil anbefale at man besøger butikken en af de dage hvor der er demodag, for jeg var inde i Zitech i sidste uge og snakkede en af de "normale" ekspedienter og han vidste stort set ikke noget om produktet endnu. Ham der demonsterer produktet på demodag ved meget mere om Media Center #1, Windows MCE og 3. parts plug-ins i det hele taget.

Jeg så også det nye http://www.zitech.dk/product/BigImage.aspx?ID=159177 - Microsoft Remote Keyboard til MCE som er tudegrim (hyr dog en designer med smag) og pegeredskabet (den lille prik øverst i højre hjørne) er håbløs at bruge. det er et mikro joystick, lidt i stil med pege-enheden på de gamle IBM og Toshiba laptops, men man skal trykke ned på den hele tiden mens man bruger den, hvilket gør det umuligt at styre den. Desuden skal man pege meget direkte mod IR modtageren før det virker. Sikke en gang l**t.
Her er udyret der alrdig kommer ind i min stue:

Han fortalte dog at de snart fik et andet sølvfarvet tastatur fra en anden producent med bedre pegeenhed og en del smallere.
De får også en anden fjerbetjening som er sort og vist nok pænere end Microsofts sølvfarvede fjernbetjening.


Skrevet af: Helmø
Skrevet den: 23-September-2005 kl. 22:00

Var også til Zitech's demonstration i Lyngby i sidste uge - det så meget lovende ud.

Forstår dog ikke helt hvorfor der ikke kan laves et fælleskøb selvom der kun er Zitch som udbyder. Det må da være en fordel for dem at vi er mange - det kan jo være at der er flere som hopper med på krogen som ellers ikke ville have købt...?



Skrevet af: zyborg
Skrevet den: 23-September-2005 kl. 22:05
Oprindeligt skrevet af Helmø Helmø skrev:

Var også til Zitech's demonstration i Lyngby i sidste uge - det så meget lovende ud.

Forstår dog ikke helt hvorfor der ikke kan laves et fælleskøb selvom der kun er Zitch som udbyder. Det må da være en fordel for dem at vi er mange - det kan jo være at der er flere som hopper med på krogen som ellers ikke ville have købt...?

Enig. Men vi kan jo prøve og se, om vi kan samle min. 20 personer til et muligt fælleskøb og så forslå idéen for Zitech - udenom recordere.dk.


Skrevet af: HTPC
Skrevet den: 23-September-2005 kl. 22:08
Jeg forstår dog ikke hvorfor tråden skal flyttes væk fra fælleskøb, der er vel ingen der har undersøgt om de er interesseret i at give rabat? De skal jo stadig konkurrere med andre HTPC'er på markedet, så de kan jo ikke bare fastsætte en skyhøj pris blot fordi de har monopol på denne model, hvis de stadig vil sælge nogen.
Hvem ved om de vil give rabat hvis man ellers fælleskøber en Philips eller Amitech HTPC i stedet for. Zitech skal jo stadig konkurrere med andre forhandlere selvom de ikke sælger nøjagtig samme produkt.
Det er da muligt at Zitech ikke er intereseret i fælleskøb, men hvis de ikke bliver spurgt, så finder man aldrig ud af det.

 


Skrevet af: zyborg
Skrevet den: 23-September-2005 kl. 22:11
Endnu mere enig. Men lad os bare håbe på, at vi kan få mange flere med på vognen, så står vi jo også stærkere - både over for recordere.dk og Zitech.


Skrevet af: HTPC
Skrevet den: 23-September-2005 kl. 22:14
Er grunden til at emnet bliver flyttet væk fra fælleskøb i virkeligheden at recordere.dk kun tillader fælleskøb på produkter der bliver solgt af deres sponsorere?

SPONSORER
http://www.cinemagic.dk/" target="_blank" - http://www.elcity.dk/" target="_blank" - http://www.godpris.dk/" target="_blank" - http://www.justbuyit.dk/" target="_blank" - http://www.mmvision.dk/" target="_blank" - http://www.sonyroskilde.dk/" target="_blank" - http://www.tapeconnection.dk/" target="_blank" -

P.s.:

Vi vil ikke lave fælleskøb på computere. Dels fordi recordere.dk ikke handler om computere og dels fordi der sandsynligvis ikke er noget at spare hér. Det bliver helt sikkert næsten udelukkende DVD-optagere. Vi har forsøgt med DVD-medier, men det var nærmest umuligt at hente en ordentlig besparelse. Plasma-fjernsyn - er lidt svært fordi man skal blive enige om hvilket fjernsyn - lidt det samme vil nok gøre sig gældende for receivere o.lign. udstyr – men vi er ikke afvisende over for sådanne fælleskøb.

 

Altså primært: Fælleskøb på digitale videomaskiner, hos danske forhandlere.


Skrevet af: Lars
Skrevet den: 23-September-2005 kl. 22:37

Oprindeligt skrevet af HTPC HTPC skrev:

Er grunden til at emnet bliver flyttet væk fra fælleskøb i virkeligheden at recordere.dk kun tillader fælleskøb på produkter der bliver solgt af deres sponsorere?

Fælleskøbene laver ikke sig selv. De kræver en engageret forhandler, der tør forhandle en god pris igennem - selvom antallet af bestillinger ikke kendes.

Dvs. det er en forudsætning at Zitech vil deltage aktivt i fælleskøb. Altså bruge tid på jer på koordinering, salget til jer via hjemmesiden (med rabat), koordineret levering og senere andre praktiske problemer. Samt de skal være indstillet på, at kan i ikke lide produktet risikerer de at få halvdelen retur igen (!)

En del forhandlere er blevet overrasket i hvor meget arbejde der egentlig skal lægges i at gennemføre et fælleskøb.

Om Zitech ønsker at deltage i den slags tør jeg ikke sige, men jeg tror MichaelS har ret i at de nok vil sige: Hvor skal vi bruge ekstra tid, kræfter og risiko på at sælge billigt til 20 personer, når vi har et produkt som sansynligvis sælger sig selv aligevel.

Men fortsæt endelig. I kan jo starte med at udpege en som vil stå for kontakten til Zitech og koordinere tilmeldingerne. Og så prøve at løje stemningen. 16.000 kr er jo mange penge, så måske 20 bestillinger er højt sat. Så prøv at få en pris hos Zitech på hhv. 5, 10 og 20 stk.

  /Lars



-------------
Ansvarshavende redaktør.
Webmaster, recordere.dk


Skrevet af: Woodhead
Skrevet den: 27-September-2005 kl. 15:13
Kom der nogensiden mere ud af denne ?


Skrevet af: zyborg
Skrevet den: 27-September-2005 kl. 18:50
Ja, hvis der melder sig min. 5 seriøse købere, så vil jeg kontakte Zitech.


Skrevet af: HTPC
Skrevet den: 28-September-2005 kl. 00:45
Oprindeligt skrevet af zyborg zyborg skrev:

Ja, hvis der melder sig min. 5 seriøse købere, så vil jeg kontakte Zitech.

Du bør nok ændre overskriften til emnet til at indeholde ordet fælleskøb, hvis du er intersseret i at samle folk til et evt. fælleskøb.
 


Skrevet af: zyborg
Skrevet den: 28-September-2005 kl. 00:48
Det startede jeg ligesom også med, men så flyttede en admin emnet hertil... mente ikke der var grundlag for fælleskøb. Det er jeg uenig i.


Skrevet af: MichaelS
Skrevet den: 28-September-2005 kl. 17:56

Oprindeligt skrevet af zyborg zyborg skrev:

Det startede jeg ligesom også med, men så flyttede en admin emnet hertil... mente ikke der var grundlag for fælleskøb. Det er jeg uenig i.

Det er ikke rigtigt hvad du skriver.

Jeg flyttede emnet væk fra fælleskøb, da jeg ikke tror Zitech vil yde rabat på et produkt de har i restordre.  De kan sælge alle de HTPC'er som de kan få produceret og mange flere og det motiverer dem ikke til at give rabat.  Zitech giver så godt som aldrig rabat - kun nogle få har et Zitech rabat ordnings kort. Og det er meget få. I know!

Men prøv at kontakte Zitech og det øjeblik I har et tilbud fra Zitech, så arrangerer vi gerne et fælleskøb. 

Men der skal altså lige skaffes et tilbud først - hvem tager den udfordring op ?  Få gerne tilbud på køb af 5, 10, ... 25 stk, men hold jeg gerne til den model der er mest interessant fx måske den billigst og se om I kan få lydkortet med gratis...

Held og lykke med projektet!  Dejlig maskine i øvrigt!!!

/MichaelS



-------------
mvh MichaelS


Skrevet af: MichaelS
Skrevet den: 01-Oktober-2005 kl. 21:31

Var der slet ingen af jer der har mod på at kontakte Zitech og foreslå dem et fælleskøb arrangement ? Så interesserede var I ikke ?

/MichaelS



-------------
mvh MichaelS


Skrevet af: zyborg
Skrevet den: 02-Oktober-2005 kl. 03:35
Jo, (som sagt) hvis der melder sig min. 5 seriøse købere under denne tråd, så tager jeg gerne ansvar for det.


Skrevet af: btrader
Skrevet den: 09-Oktober-2005 kl. 20:36
jeg er da klar på et fælleskøb!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!


Skrevet af: cagney
Skrevet den: 13-Januar-2006 kl. 10:50

Jeg er helt sikkert også med på fælleskøb til den rigtige pris!!!

Jeg har i øvrigt talt med Bilka som har haft den (billige model ca.13.000/uden forstærker) til salg for ca. 10.000.

De siger at den kommer til salg igen, muligvis også modellen med forstærker... Så må vi bare se om prisen er rigtig. Vi får jo nok desværre ikke en billigere pris ved fælleskøb, end bilka kan sælge den for??



Skrevet af: Binnerup
Skrevet den: 13-Januar-2006 kl. 11:09

cagney: Hvornår har Bilka haft den til salg? Var det ikke Amitechs?

Mvh

Brian



Skrevet af: mooens
Skrevet den: 13-Januar-2006 kl. 11:17
Jeg er også meget interesseret fælleskøb af den lille model, med med at http://audiotrak.dk/ - Audiotrak Prodigy 7.1 LT PCI lydkort  eller tilsvarende.


Skrevet af: cagney
Skrevet den: 13-Januar-2006 kl. 11:58

Hej Brian,

Det skulle have været en gang i november måned og det var Zitech´s

Jeg er mest interesseret i model2 med indbygget forstærker (ca.15.000 hos zitech), da det overflødig gører andet hifi ved for eks. afspilling af cd, film m.m. Her plogger med bare sine højtalere direkte til media centret.



Skrevet af: mooens
Skrevet den: 13-Januar-2006 kl. 12:05
Hej Cagney
 
Det forstår jeg godt, men jeg har allerede et godt surround anlæg (Denon), som jeg ønsker at benytte.


Skrevet af: zyborg
Skrevet den: 13-Januar-2006 kl. 12:09
Da der har været så mange problemer med Zitechs mediacentre i deres interne tests, ser jeg nu på et alternativ fra http://www.mm-vision.dk/produkter/vishtpc.asp?action=vis&menu=pc&varenr=152&gruppe=mediacenter - mm-vision.dk .


Skrevet af: cagney
Skrevet den: 13-Januar-2006 kl. 12:39

 

Brian: Jeg beklager misinformationen vedr. salg i Bilka. Jeg ringede og spurgte om Zitech's havde været til salg og det bekræftede man, men jeg tror vi talte forbi hinanden Men det var måske noget man kunne foreslå deres elektronik indkøber??

Mvh.

Martin

 



Skrevet af: cagney
Skrevet den: 13-Januar-2006 kl. 12:44

 

Hej mooens: Jeg kan godt følge dig. Jeg går bare efter et simpelt look!!

Jo færre ting der skæmmer synet under 42"'eren, jo bedre



Skrevet af: cagney
Skrevet den: 13-Januar-2006 kl. 12:53

zyborg: Lækkert design, men.... Ingen støj fra blæsere med mindre der bliver for varmt i stuen( så den larmer kun om sommeren) Den kommer også rimeligt højt op i pris med noget ordentligt indmad og software. Og så mangler den i mine øjne den geniale forstærker løsning som Zitech har.



Skrevet af: Funboj
Skrevet den: 13-Januar-2006 kl. 22:12
Jeg er også klar til at købe tror ikke den har nogne fejl 


Skrevet af: Kluks
Skrevet den: 14-Januar-2006 kl. 07:53

Oprindeligt skrevet af zyborg zyborg skrev:

Da der har været så mange problemer med Zitechs mediacentre i deres interne tests, ser jeg nu på et alternativ fra http://www.mm-vision.dk/produkter/vishtpc.asp?action=vis&menu=pc&varenr=152&gruppe=mediacenter - mm-vision.dk .

Fordelen ved Zitechs er jo nok at de rent faktisk har lavet gennemgribende test, når de ligefrem tilbageholder produktet indtil det er klart.

Har mm-vision mon det?



-------------
___________________________
Windows Media Center 2005
Asus A8V Athlon64 +3000
Kiss DP-558


Skrevet af: zyborg
Skrevet den: 14-Januar-2006 kl. 15:57

Oprindeligt skrevet af Kluks Kluks skrev:

Fordelen ved Zitechs er jo nok at de rent faktisk har lavet gennemgribende test, når de ligefrem tilbageholder produktet indtil det er klart.Har mm-vision mon det?

Ja, det har de rent faktisk. På deres hjemmeside kan man læse, at de har testet deres mediacentre i det meste af 2005 for at sikre stabilitet. Desuden har jeg også skrevet til dem, for at høre, om man ikke kan få mediacentret leveret med et kraftigere grafikkort installeret og hertil svarer de: "Det vigtigste for os har været at have en 100% stabil maskine, der kan trække alle testede mediacenter-programmer og mere til. Ser ingen grund til et X800-kort i et mediacenter med mindre man også vil spille computerspil på den. Da specielt Microsoft Mediacenter er meget sart med, hvilke hardwareenheder man sætter sammen..." og desuden at "Bundkortet er baseret på ATI’s RS482-chipsæt".

Dette indikerer efter min mening, at man har testet mange forskellige hardwarekonfigurationer, og at man kan stole på at produktet nu er stabilt til alm. brug som mediacenter.



Skrevet af: btrader
Skrevet den: 16-Januar-2006 kl. 22:06
jeg er også 100% med på et fælleskøb, hvis der ikke går for lang tid!!


Skrevet af: cagney
Skrevet den: 17-Januar-2006 kl. 07:44
zyborg: så er vi da vist nået op på de 5 stk. der er interesseret. Ville du undersøge muligheden for et fælleskøb??


Skrevet af: nico
Skrevet den: 17-Januar-2006 kl. 11:04
jeg er også frisk vis prisen er rigtig


Skrevet af: Camp
Skrevet den: 09-Marts-2006 kl. 14:18
Også interesseret hvis prisen er god.


Skrevet af: Grini
Skrevet den: 05-November-2007 kl. 18:10

Hvis nogen stadig er interesserede har jeg en stor model m. intel og forstærker til salg.

Pris: 11.100,00 kr.



Skrevet af: MCenterFreak
Skrevet den: 06-November-2007 kl. 00:12

Okay nu stiger interessen:

614 + en hund for grineren

 



-------------
DVBViewer klient/Server, LG Ultra HD TV 65", Digital Devices DVB-S2, 4 tunere IHC Net og Control, som magisk tænder og slukker alt
P.S. Hvis jeg har mest grej når jeg dør, så har jeg vundet!-)


Skrevet af: Torben Rasmussen
Skrevet den: 06-November-2007 kl. 03:08

Uanset hvad der er puttet i den kasse så skal det være en temmeligt hampert musikanlæg der samtidigt ligger i kassen før den kan komme i nærheden af 11.000 kr. ét år senere end lanceringen.

Den dyreste model Zitech har på deres program nu koster 12.499 kr.



-------------
FlatpanelsDK - Alt om fladskærms-tv, mediebokse og tv-markedet


Skrevet af: Helmø
Skrevet den: 06-November-2007 kl. 20:08

Formoder der er tale om den gamle model med indbygget forstærker...

Synes jeg husker at startprisen var langt over 16-17.000



Skrevet af: MCenterFreak
Skrevet den: 06-November-2007 kl. 23:19

Og grunden til at de trak den ud, var at den stort set begik selvmord efter 10 minutter på grund af varmeproblemer

Så hvis jeg skulle købe den, så var det for at tilføje den til mit Museum (Har allerede en DASK kopi, fylder som ind i helvede!!)



-------------
DVBViewer klient/Server, LG Ultra HD TV 65", Digital Devices DVB-S2, 4 tunere IHC Net og Control, som magisk tænder og slukker alt
P.S. Hvis jeg har mest grej når jeg dør, så har jeg vundet!-)


Skrevet af: Grini
Skrevet den: 06-November-2007 kl. 23:45
Oprindeligt skrevet af Helmø Helmø skrev:


Formoder der er tale om den gamle model med indbygget forstærker...
Synes jeg husker at startprisen var langt over 16-17.000

Ja, det er den helt store model som kostede lidt over 20.000 kr. og den fungerer i øvrigt fint uden de mindste varme problemer - specs:

Zitech Media Center #1, PentiumM 750, 1866GHz, 1GB RAM
- 5x75W indbygget surround forstærker med under 0,05% forvrængning
- Lydløs, 100% passivt kølet, 0 blæsere
- Hitachi Deskstar 7K400 400GB S-ATA
- Dimensioner B x H x D: 490 x 110 x 372 mm (23 kg)
- 5xUSB, Firewire, LAN, 2xHauppauge WinTV-PVR 150MCE
- AudioTrak Prodigy 7.1LT
- Kortlæser 8i1 (CF, MD, SMC, MMC, SD, MS/Pro/Duo)
- Microsoft MCE Remote Control
- DVD+R16X/+RW8X/-R16X/-RW6X/DL 4X, CD 48/24/48X




Print side | Luk vindue