Jeg har netop nydt stop-motion animationsfilmen Coraline i 3D. Det var min første oplevelse med 3D og det vil jeg gerne dele med jer. Det var nemlig en blandet oplevelse.

Udstyr brugt: Panasonic 46PZ85, PS3, Logitech Z-5300 plus de mærkelige rød-grøne briller.

Jeg var ret sikker i mine forventninger til hvad denne 3D effekt ville indebære. De fleste har jo på en eller anden måde oplevet det før. Jeg blev heller ikke synderligt overrasket. Hvis vi udelukkende snakker om selve effekten af 3D, altså at du føler, at du kan klappe personen på hovedet, eller trække i møblerne på billedet osv, fungerer det fra første fløjt.

Især scener hvor objekter flyver/bevæger sig imod dig, eller hvor man ser noget fra førstepersons-perspektiv, virker til at egne sig rigtig godt til 3D. Det giver lidt af en breathtaking oplevelse. Coraline er fyldt med fantastisk flotte scener, som bliver vakt til live af 3D effekten. Det er jo dukker, der er filmet, og til tider følte jeg at jeg så et live dukkespil - bare meget flottere.

Hvis vi skal hoppe over til de negative aspekter, kan man starte med brillerne. Man kan sikkert købe nogle mere fancy end de billige papbriller, der følger med. De sidder ikke særligt behageligt og det gik lidt ud over filmoplevelsen i starten, at jeg skulle rode rundt med dem.

Endvidere skal øjnene/hjernen vænne sig til billedet. Det tager lidt tid, og jeg fandt ud af, at man helst skal sidde stille. Bare den mindste bevægelse kan skifte farvespektrummet i billedet mellem rød og grøn. Tilvæningen ødelagde altså en del af starten af filmen. I mit tilfælde begyndte farverne først at blive mere normale efter en halv film.

Det bringer mig til et andet kritikpunkt. Farverne. De er gevældigt falmede tilvæning eller ej. Kort sagt, havde de et grønligt skær gennem hele filmen. Også efter jeg lærte ikke at bevæge hovedet for meget.

Jeg lagde endvidere mærke til at detaljer, der er længere ude i baggrunden virker lidt udviskede gennem brillernes "glas". Det samme gjaldt i en mindre grad objekter, der bevægede sig hurtigt.

Alt det tilsammen, gav mig faktisk en lille hovedpine. Går ud fra at hjernen skal arbejde langt mere for at processere dette trylleri.

Generelt, og kort sagt, virker effekten fint, men måden den fremtrylles på er ikke tilfredsstillende, samt ødelægger billedkvaliteten - en ting som er svær at gå på kompromis med. I dette tilfælde gik det også lidt ud over oplevelsen af selve filmen og historien pga. den nævnte rod med brillerne, men også pga. 3D effekten som jeg fokuserede mere på end på selve filmen, personerne og historien.

Det var lidt om min første oplevelse med 3D. Jeg tror, jeg fik alt, der faldt mig i tankerne under filmen, med. Kommenter gerne om egne oplevelser, enten med Coraline eller andre 3D film.