Print side | Luk vindue

Digiality T-500 CX og HDMI

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Modtagelse og distribution
Forumnavn: Det digitale sendenet
Forumbeskrivelse: DTT nettet incl. Boxer (DVB-T)
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=70493
Udskrevet den: 07-Februar-2025 kl. 01:56


Emne: Digiality T-500 CX og HDMI
Skrevet af: roer
Emne: Digiality T-500 CX og HDMI
Skrevet den: 17-November-2009 kl. 17:36
Hej
 
Jeg har netop købt en "Digiality T-500 CX"-box, så jeg kan modtage de nye digital-kanaler.
 
Ideen er, at TV-signalet skal sendes videre til fjernsynet (en HD-ready Samsung LE40M71B) via HDMI udgangen og til DVD-recorderen via Scart-udgangen (så jeg kan optage en udsendelse samtidig med at jeg ser en anden).
 
Problemet er, at jeg får beskeden "Mode not supported" på TV'et, når jeg anvender HDMI udgangen fra boxen til TV'et. Anvender jeg Scart-udgangen fra boxen til TV'et istedet, er der ingen problemer. Jeg regner med, at det skyldes at Digiality T-500 CX boxen sender en "forkert" opløsning til fjernsynet via HDMI-udgangen. Hvordan løser jeg dette problem ??
 
Jeg vil meget gerne undgå at skulle bruge scart-udgangen fra boxen til TV'et, da jeg dermed ikke har mulighed for at sende et seperat signal til DVD-recorderen, da denne ikke har HDMI-input stik.
 
Enhver hjælp vil blive modtaget med stor taknemmelighed Cry



Svar:
Skrevet af: dkscan
Skrevet den: 17-November-2009 kl. 18:07
Oprindeligt skrevet af roer roer skrev:

Ideen er, at TV-signalet skal sendes videre til fjernsynet (en HD-ready Samsung LE40M71B) via HDMI udgangen og til DVD-recorderen via Scart-udgangen (så jeg kan optage en udsendelse samtidig med at jeg ser en anden).

Digiality T-500 CX har så vidt jeg kan se kun 1 tuner og kan så ikke sende ét program til fjernsynet via HDMI samtidig med at det sender et andet til recorderen via scart. Men det du sigter til er muligvis også at se et program, der er optaget tidligere samtidig med at den optager et nyt. Det kan den formentlig godt.
 
Oprindeligt skrevet af roer roer skrev:


Anvender jeg Scart-udgangen fra boxen til TV'et istedet, er der ingen problemer. Jeg regner med, at det skyldes at Digiality T-500 CX boxen sender en "forkert" opløsning til fjernsynet via HDMI-udgangen. Hvordan løser jeg dette problem ??

Boksen er sikkert sat op til at sende 576i via HDMI og det kan fjernsynet muligvis ikke forstå.
Det skal nok være 720p eller 1080i i stedet. Prøvede lige at kigge i den umådeligt ringe manuel til Digiality T-500 CX men kunne ikke direkte finde noget om hvordan man skifter udgangssignalet.

Oprindeligt skrevet af roer roer skrev:


Jeg vil meget gerne undgå at skulle bruge scart-udgangen fra boxen til TV'et, da jeg dermed ikke har mulighed for at sende et seperat signal til DVD-recorderen, da denne ikke har HDMI-input stik.

Spørgsmålet er, om den kan sende et format via HDMI og et andet via scart. Via scart skal det ihvertfald være 576i og via HDMI formentlig noget andet jvf. ovenstående.


-------------
Per H. Nielsen
http://www.dkscan.dk - Dansk Scanner Information


Skrevet af: roer
Skrevet den: 17-November-2009 kl. 18:10
Hmmmm - det lyder jo generelt ikke speciel tilfredsstillende, når man netop har undgået de billigste boxe og fulgt forbrugerrådets test-resultater.
 
Et lille tillægsspm: når jeg så istedet vælger at bruge scart-stikket kommer der kun billede men ingen lyd ! Hvad kan det skyldes ?? Jeg har tjekket alle forbindelser, intet er mutet osv.


Skrevet af: dkscan
Skrevet den: 17-November-2009 kl. 20:37
Oprindeligt skrevet af roer roer skrev:

Hmmmm - det lyder jo generelt ikke speciel tilfredsstillende, når man netop har undgået de billigste boxe og fulgt forbrugerrådets test-resultater.

Nu har jeg godt nok ikke læst testen, men den har givetvis ikke fokuseret på muligheden for at se en ting, mens man optager en anden. Da vi havde det analoge signal var det intet problem da tv'et havde sin egen analoge tuner og videoen sin. Men et tv uden digital tuner skal den ekstra tuner nu leveres af boksen eller af endnu en boks.
Man skal være meget varsom med disse tests. Husker at Tænk testede HDD-recordere for godt et år siden og gav en model uden digital tuner følgende med på vejen: Anbefales uden forbehold.

Oprindeligt skrevet af roer roer skrev:


Et lille tillægsspm: når jeg så istedet vælger at bruge scart-stikket kommer der kun billede men ingen lyd ! Hvad kan det skyldes ?? Jeg har tjekket alle forbindelser, intet er mutet osv.

Gælder det alle kanaler eller kun de nye i MPEG4? Hvis det kun er de nye så kan en software-opdatering tilsyneladende løse problemet: http://www.digitalt.tv/nyhed.aspx?ArticleID=3087 - http://www.digitalt.tv/nyhed.aspx?ArticleID=3087



-------------
Per H. Nielsen
http://www.dkscan.dk - Dansk Scanner Information


Skrevet af: roer
Skrevet den: 17-November-2009 kl. 20:53
En software opdatering løste ganske rigtig lyd-problemet Smile
 
Nu mangler jeg blot at finde ud af, hvordan jeg bruger HDMI-udgangen. Umiddelbart synes der desværre ikke at være de store indstillings-muligheder


Skrevet af: roer
Skrevet den: 20-November-2009 kl. 08:51
Ingen bud på løsning af HDMI-problematikken ??



Print side | Luk vindue