Forklaring af Sonos produkter..
Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Modtagelse og distribution
Forumnavn: Streaming media
Forumbeskrivelse: TV, film, radio og musik via netværk og internet
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=70745
Udskrevet den: 12-Februar-2025 kl. 14:46
Emne: Forklaring af Sonos produkter..
Skrevet af: julle.p
Emne: Forklaring af Sonos produkter..
Skrevet den: 21-November-2009 kl. 20:48
Hej alle.
Jeg prøver at finde ud af om det skal være Sonos eller Squeezebox Touch.
Krav: Skal være med netværkskabel! Jeg har ikke trådløst, og må sådan set ikke have det (længere historie som ikke er relavant, men det er en fact at jeg ikke må ha' trådløst net).
Mine spørgsmål: 1) Hvordan fungere Sonos på dette punkt (netværk)? Det er noget med at den opretter sit eget netværk? De kalder det SonosNet... 2) Hvis ja, er det Wifi? 2.1) Og hvis man havde Wifi i forvejen, kunne dette så bruges?
Så langt så godt... Nu til Sonos' produkter. 3) Controller: Denne styrer man sin musiksamling med, men den kan ikke fungere alene? 4) Så er der Sonos ZonePlayer 90 og Sonos ZonePlayer 120. Den er vist påkrævet... Det er hertil man tilsluttet sit KABLET (?) netværk som via min NAS (Synology DS207) gør "noget" ved min musik :o) Korrekt? 5) Sonos ZoneBridge 100. Denne har vist kun til formål at forlænge rækkeviden af det trådløse signal som Sonos ZonePlayer udsender??
6) Et meget vigtigt spørgsmål til sidst: Hvor hurtigt er systemet!? Jeg har siddet med en Squeezebox Duet i hånden, og det har jeg ikke tålmodighed til!! Derfor fandt jeg Squeezebox Touch, som fungere via kablet netværk. Min teori siger mig, at det så kører meget hurtigere? Men spørgsmålet er sådan set hvor hurtigt et Sonos system er når man bladre igennem sin musik-samling...
På forhånd tak...
Mvh Alex.
------------- Mvh. Alex
|
Svar:
Skrevet af: kris
Skrevet den: 21-November-2009 kl. 23:38
Sonos er det eneste 'instant access' system derude... du slipper for irriterende sekunder med timeglas og hvad ved jeg . Der er ingen ventetider - og det fordi din samling er indekseret i selve Zoneplayerne (alle tags og stier ned til NAS'en eller hvor man har musikken lagret).
Netværkskabel - tilslut bare - ingen grund til trådløs, hvis du ikke behøver det. Men du kan da spørge i Sonos' forum for en sikkerheds skyld, hvis andre ikke bekræfter det her.
Ethvert Sonos-system SKAL starte med en Zonebridge el. en Zoneplayer tilsluttet din router. NAS'en tilslutter du samme Zonebridge/Zoneplayer.
Zonebridgen er relevant, hvis du ikke skal have musik der, hvor du har din router placeret - den kan nemlig ikke spille musik! (og derfor er den billig). Sådan er det hos mig, og derfor har jeg købt en Zonebridge som supplement til mit 250 bundle - hvormed jeg kan have den ene Zoneplayer i stuen og den anden i køkkenet - og dermed musik de to steder. Jeg ofrer altså ikke en Zoneplayer, som jeg ikke skal bruge til musik!
/kris
------------- Sonos diverse, iDevices, WD My Book Live (NAS), MediaMonkey 4, Samsung QE55Q70R, TP-link Deco M9 Plus'ere
|
Skrevet af: rigo
Skrevet den: 21-November-2009 kl. 23:41
Jeg har Sonos ( 1 Zoneplayer, den gamle controller og en Zonebridge). Jeg køre min wireless, og det kører meget hurtigt. Ingen forskinkelse overhovedet, så et kablet setup som du vil kører vil ligeledes kører uden forskinkelse. Jeg bruger både min Sonos controller og iPhone til at syre med.
1. SonosNet siger mig ikke noget 2. -Do- 2.1 Ja. Det kører max! Med en SonosBridge laver Sonos sit eget trådløse net så man ikke belaster det øvrige netværk og omvendt (SonosNet???) 3. Jo 4. Sonos bliver blot en del af dit øvrige netværk, og de afspiller musikken fra dit NAS eller internettet (radio) 5. Se. 2.1 :-) 6. Som jeg skriver har jeg ingen forsinkelse overhovedet, og jeg kører som sagt trådløst.
Jeg har ikke prøvet Squeeszebox, men kan varmt anbefale Sonos. Jeg ved det er dyrere end SB, men det kører altså bare. Se dig omkring i forummet, og du vil kunne læse om mange tilfredse Sonos brugere.
|
Skrevet af: kris
Skrevet den: 22-November-2009 kl. 08:12
SonosNet er Sonos' trådløse netværk: http://www.sonos.com/howitworks/wireless/default.aspx - http://www.sonos.com/howitworks/wireless/default.aspx
/kris
------------- Sonos diverse, iDevices, WD My Book Live (NAS), MediaMonkey 4, Samsung QE55Q70R, TP-link Deco M9 Plus'ere
|
Skrevet af: julle.p
Skrevet den: 22-November-2009 kl. 10:36
Tak for jeres fantastiske svar!! Jeg må indrømme at jeg synes Sonos lyder fantastisk..... Men kom nu drenge, er der ikke en hage? :) (ud over prisen).
En Bridge fungerer kun som en form for access point, dvs den kan ikke kobles til et anlæg? Hvis jeg vil have musik i to forskellige anlæg i to forskellig rum, så kræver det to Players, korrekt?
------------- Mvh. Alex
|
Skrevet af: kris
Skrevet den: 22-November-2009 kl. 11:31
Korrekt. En Zonebridge er udelukkende et billigt 'startpunkt', som er relevant, når man ikke skal have musik dér, hvor routeren står (og ja - en player pr. rum med musik). En hage... tja.. Sonos kan ikke crossfade mellem numre...
/kris
------------- Sonos diverse, iDevices, WD My Book Live (NAS), MediaMonkey 4, Samsung QE55Q70R, TP-link Deco M9 Plus'ere
|
Skrevet af: julle.p
Skrevet den: 22-November-2009 kl. 22:18
Jeg tror sku jeg er ved at være overtalt.. Må indrømme det virkelig lyder som et lækkert produkt.
Kan man på nogen måde teste hvordan ens musiksamling vil blive behandlet ligesom man kan med Squeezebox (ved at installere Squeezebox Server)?
------------- Mvh. Alex
|
Skrevet af: tipsen
Skrevet den: 23-November-2009 kl. 00:06
julle.p: Nysgerrighed - hvordan var dit setup med Duet'en - hvad var din server installeret på og hvor stabil var controlleren på netværket? Jeg har ikke en controller/Duet, men har da overvejet én eller alternativt en iPod for at have et grafisk interface til musikken - men min forventning var da også at det skulle reagere mere eller mindre med det samme ligesom når jeg bruger fjernbetjeningen til mine to eksisterende bokse eller SoftSqueeze fra min arbejdsplads.
|
Skrevet af: Muele
Skrevet den: 23-November-2009 kl. 15:08
Hvis dit forbud mod WIFI skyldes at du ikke må "radio-forurene" i 2,4/5 ghz området er SONOS dømt ude.
Det benytter godt nok ikke 802.11 protokollen, men radiosignalerne ligger i samme område (2,4 ghz).
Mht hastighed på Squeezebox controlleren så er det helt afgørende hvad hardware serveren kører på. En underdimensioneret NAS giver sløv betjenening. Men smider du den på f.eks. en ATOM baseret pc, så er der altså ingen ventetider, ud over at albumart muligvis er et øjeblik om at indlæse første gang efter at controlleren har været rebootet. Jeg kører med WinXP på en ældgammel 800 mhx laptop og der er sjældent nogen ventetid.
|
Skrevet af: julle.p
Skrevet den: 26-November-2009 kl. 22:10
tipsen skrev:
julle.p: Nysgerrighed - hvordan var dit setup med Duet'en -
hvad var din server installeret på og hvor stabil var controlleren på
netværket? |
Det ved jeg ikke præcis må jeg indrømme. Prøvede det hos en kammerat. Jeg ved han bruger en Synology som server, men hvilken model ved jeg ikke. Men tak for din kommentar, det er rart at vide, at systemet fungere fint hvis man har ordentlig hardware.
Muele skrev:
Hvis dit forbud mod WIFI skyldes at du ikke må "radio-forurene" i 2,4/5 ghz området er SONOS dømt ude.
Det benytter godt nok ikke 802.11 protokollen, men radiosignalerne ligger i samme område (2,4 ghz).
Mht hastighed på Squeezebox controlleren så er det helt afgørende hvad hardware serveren kører på. En underdimensioneret NAS giver sløv betjenening. Men smider du den på f.eks. en ATOM baseret pc, så er der altså ingen ventetider, ud over at albumart muligvis er et øjeblik om at indlæse første gang efter at controlleren har været rebootet. Jeg kører med WinXP på en ældgammel 800 mhx laptop og der er sjældent nogen ventetid. |
Kan man se Sonos netværket hvis man foretager en almindelig netværkscanning på sin computer? Altså vil Windows sige at Sonos netværket eksisterer?
Det har helt sikkert været hardwaren. Kan man købe små servere som benytter Atom cpu'en eller skal man selv til at samle en sammen??
------------- Mvh. Alex
|
Skrevet af: lunddal
Skrevet den: 26-November-2009 kl. 23:20
Så vidt jeg ved kan SonosNet ikke ses via netværksscanning, men hvem kan sætte begrænsninger på WiFi netværk?
|
Skrevet af: tipsen
Skrevet den: 26-November-2009 kl. 23:24
Er der stor forskel på respons med controlleren i forhold til den almindelige fjernbetjening - eller er der forskel på hvor meget de kræver af serveren?
Jeg bruger pt noget der er tæt på et minimalsetup, nemlig en Synology NAS (DS-207+) med kun 128Mb ram. Systemet håndterer fint 3 afspillere (sikkert også flere) med FLAC-musik hvad enten det er synkroniseret eller ej - fjernbetjeningen er også fint hurtig at bruge - men web-interface't er for tungt for NAS'en - det er for langsomt til man rigtigt gider at bruge det.
Jeg havde overvejet på et tidspunkt enten at få en controller eller en iphone/ipod touch med ipeng og fjernstyre boksene med den - men ved ikke om jeg kan se frem til noget der kræver langt mere af nas'en end de almindelige fjernbetjeninger og dermed bliver langsommere i drift!??
Nogen der har prøvet begge dele eller kender til kravene for de to typer af fjernbetjeninger?
|
Skrevet af: Muele
Skrevet den: 27-November-2009 kl. 10:40
@tipsen: Jeg har ikke prøvet IR fjernbetjeningen, men der er ikke nogen tvivl om at en jive-baseret fjernbetjening kræver mere. Om ikke andet så når der er album art involveret.
Som sædvanlig er svaret: Prøv Squeezeplay. Så vidt jeg husker svarer den meget godt i performance til en controller.
|
Skrevet af: Muele
Skrevet den: 27-November-2009 kl. 10:53
Ifølge denne tråd, kan almindeligt WIFI-udstyr slet ikke se Sonos-netværket.
http://forums.sonos.com/showthread.php?p=90566 - http://forums.sonos.com/showthread.php?p=90566
Men jeg gætter på at de stadig kan interferere med hinanden.
Mit personlige gæt, er at hvis man køber en WIFI tester som f.eks. den i linket nedenfor, så kan man godt opdage det. Men hvis man køber sådan én, så er det fordi man virkelig mener det. Intet kollegie eller lignende vil nogensinde teste med sådan en. Og jeg mener heller ikke f.eks et kollegie vil forbyde brug af Sonos. Men du har ikke fortalt hvorfor WIFI ikke er en mulighed, så det er svært at svare.
http://ing.dk/artikel/103729-ny-scanner-jager-ulovlige-wifi-net - http://ing.dk/artikel/103729-ny-scanner-jager-ulovlige-wifi-net
|
Skrevet af: tipsen
Skrevet den: 27-November-2009 kl. 11:47
Jeg vil prøve SqueezePlay ved lejlighed - mht album-art bliver det vel cachet på controlleren?
|
Skrevet af: julle.p
Skrevet den: 27-November-2009 kl. 15:49
Tak for jeres svar.
Det er netop et kollegium. De er ved at sætte deres eget trådløse net op, så i nær fremtid skal jeg fjerne mit eget!! Under stor protest!!!
Jeg vil ligeledes prøvekræfter med SqueezePlay.
Igen, tak for jeres svar.
------------- Mvh. Alex
|
Skrevet af: Allan Olesen
Skrevet den: 27-November-2009 kl. 20:45
julle.p skrev:
Det er netop et kollegium. De er ved at sætte deres eget trådløse net op, så i nær fremtid skal jeg fjerne mit eget!! Under stor protest!!!
|
Spørgsmålet er, om de reelt kan forbyde dig det.
Nu skal man jo passe på med at sammenligne danske og amerikanske forhold, men da tildeling af radiofrekvense er internationalt reguleret, er der med en vis sandsynlighed nogle ligheder i landenes lovgivning.
I USA har det ikke været muligt for kollegier at forbyde beboerne at opsætte egne trådløse netværk. Det er ikke en gyldig argumentation, at radiosignalet fra beboerens trådløse net forstyrrer kollegiets eget net. Nettene kører nemlig i et frekvensområde, som netop er udlagt til, at man på den ene side kan bruge det uden tilladelse, men at man på den anden side ikke kan gøre indsigelser mod forstyrrelser fra andre, som bruger samme frekvensområde.
Så kan kollegiet naturligvis finde på alle mulige andre begrundelser for et forbud, men udlejere har altså ikke frit slag til at indføre husregler efter forgodtbefindende uden rimelig begrundelse.
Så hvis det betyder så meget for dig, skulle du måske søge noget kvalificeret juridisk bistand og få afklaret, om forbuddet er gyldigt. (Det fremgår vel ret tydeligt af ovenstående, at min bistand er ukvalificeret.)
|
Skrevet af: Muele
Skrevet den: 28-November-2009 kl. 09:22
Måske kan squeezeboxen bare køre på kollegiets trådløse netværk?
Man kan password-beskytte adgangen til sin squeezebox server.
|
Skrevet af: tipsen
Skrevet den: 28-November-2009 kl. 14:48
Det kan godt være at kollegiet ikke strengt juridisk kan forbyde private trådløse netværk, men det er måske ikke det fedeste at bo i et fællesskab, hvor man risikerer at de andre "ser skævt til én" fordi man måske bliver "prügelknabe" ved alle netværksproblemer...? Det er vel god kotume at prøve at overholde de regler der er lavet på kollegiet - sikkert med et udgangspunkt om at forholdene bliver bedst mulige for flest mulige!
Problemet er vel heller ikke større end at man både med Squeezebox og Sonos kan forbinde enhederne til et kablet netværk og droppe det trådløse netværk - det kablede private netværk uden internetadgang kan vel ikke forbydes og værelser på et kollegie er ofte begrænsede i størrelse.
|
Skrevet af: Allan Olesen
Skrevet den: 28-November-2009 kl. 17:34
tipsen skrev:
Problemet er vel heller ikke større end at man både med Squeezebox og Sonos kan forbinde enhederne til et kablet netværk og droppe det trådløse netværk |
Hvordan taler controllerne med udstyret? Jeg går ud fra, at det er en eller anden radioforbindelse, muligvis WiFi?
|
Skrevet af: julle.p
Skrevet den: 28-November-2009 kl. 17:36
Muele skrev:
Måske kan squeezeboxen bare køre på kollegiets trådløse netværk?
Man kan password-beskytte adgangen til sin squeezebox server. |
Nej det kan den ikke sættes op til. Det er ikke krypteret på normalt vis (WPA2 osv). Og hvis det kunne lade sig gøre kan du ikke benytte internet-radio, da du skal igennem en firewall som også kræver login...
tipsen skrev:
Det kan godt være at kollegiet ikke strengt juridisk kan
forbyde private trådløse netværk, men det er måske ikke det fedeste at
bo i et fællesskab, hvor man risikerer at de andre "ser skævt til én"
fordi man måske bliver "prügelknabe" ved alle netværksproblemer...? Det
er vel god kotume at prøve at overholde de regler der er lavet på
kollegiet - sikkert med et udgangspunkt om at forholdene bliver bedst
mulige for flest mulige!
Problemet er vel heller ikke større end at man både med Squeezebox
og Sonos kan forbinde enhederne til et kablet netværk og droppe det
trådløse netværk - det kablede private netværk uden internetadgang kan
vel ikke forbydes og værelser på et kollegie er ofte begrænsede i
størrelse. |
Hehe nu skal vi ikke ud i en debat om det ene eller det andet
omkring situationen af mit trådløse netværk.
For lige at forklare min situation. Alle der har dyrt indkøbte trådløse routere synes det er pænt irriterende at vi pludselig bare kan kassere dem. Der har ikke været foretaget afstemning - i hvert fald ikke i min tid (hvilket er over 2 år). På et kollegium må 2 år anses som værende længe. Derudover kan vores konsoller ikke logge på kollegiets trådløse net og spille online. Det betyder at jeg nu har skulle trække kabler igennem en væg. Det er bare irriterende når mit eksisterende trådløse netværk virker fint...
Derudover kommer prisen!! Det er helt absurd. Kollegiet kunne forsyne alle nye boboere med deres egen router de næste mange mange år for den pris det har kostet at sætte det trådløse netværk op.
Men det er alt sammen min hobedpine, og jeg synes ikke at denne glimrende tråd skal handle om det...
------------- Mvh. Alex
|
Skrevet af: tipsen
Skrevet den: 28-November-2009 kl. 17:40
Allan Olesen skrev:
tipsen skrev:
Problemet er vel heller ikke større end at man både med Squeezebox og Sonos kan forbinde enhederne til et kablet netværk og droppe det trådløse netværk | Hvordan taler controllerne med udstyret? Jeg går ud fra, at det er en eller anden radioforbindelse, muligvis WiFi? | *UPS* - problemet var så større... - jeg tænkte bare på min classic med fjernbetjening - men det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre med en controller.
|
|