Print side | Luk vindue

Første kig på LG 42PX5

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: TV
Forumbeskrivelse: Fladskærme, billedrør og projections-tv
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=7198
Udskrevet den: 06-Juni-2025 kl. 16:58


Emne: Første kig på LG 42PX5
Skrevet af: Lars
Emne: Første kig på LG 42PX5
Skrevet den: 21-Oktober-2005 kl. 18:28

Hej Alle

I dette emne vil jeg beskrive mine oplevelser med LG 42PX5 - den nye highend model fra LG der erstatter den anmelder-roste 42PY10 model.

Vi har samtidig været så heldige at kunne lave et fælleskøb på den, så længe det varer for modellen bliver revet væk over hele Europa og LG kan slet ikke følge med. Modellen risikerer at være udsolgt i lang tid frem.

Se også http://www.recordere.dk/artikler/anmviewer.asp?a=675&z=13 - Fælleskøb af LG 42PX5

For nogle måneder siden havde vi fælleskøb på modellen PX4, der en en "lille" standard plasma i den bedre ende. Dvs. en model god til almindelig TV.

Denne model PX5 har samme features som PX4, men er HD-Ready og har et mere ekslusivt design i sort pianolak (dog med kanter og fod i grå plast).

PX5 har også kortlæser, for visning af fotos og afspilning af MP3 musik direkte på TV'et. Det sidste lyder måske skørt, men der er rimelig god lyd i højttalerne og hvis det hænger på væggen aligevel - ja, så har man jo et ekstra "stereo-anlæg" ved hånden dér.

Kortlæseren sidder i siden af TV'et, skjult bag en kant så det ikke ses forfra.

TV'et er ca. 9 cm. dybt, men virker meget slankt da det kun er kanten på ca. 3 cm. man ser det meste af tiden. Resten er skjult bag apparatet.

Med vægbeslaget er den totale dybde ca. 12 cm.

Tilslutningerne sidder nederst bagpå, så der er plads til stikkene når TV'et hænger på væggen.

Fjernbetjeningen ligner den fra PX4, men der er dog flyttet rundt på nogle taster for at få plads til de nye funktioner.

Det er ikke udelukkende positivt. Bl.a. har LG flyttet knapperne til Tekst-TV on/off og PIP on/off ned under lågen.

Selve kvaliteten af billeder, lyd mm. skal jeg bruge noget mere tid på

Jo, jeg kan sige at når man skifter kanal så skal TV'et bruge ca. 1,5 sek. på at skifte. Hvis man trykker et nummer, bruges der måske 4 sekunder i alt fordi TV'et lige afventer om man trykker endnu et nummer. Altså når man trykker 1, så venter TV'et et par sekunder for at se om man trykker endnu et ciffer. Det virker ok.

Dette TV har dog samme svaghed som PX4, at skal man bladre imellem AV-indgangene så er der kun én knap til det. Og hvert skift tager flere sekunder. Så det virker trægt at bladre frem til en bestemt AV-kanal. Men i de fleste tilfælde skifter TV'et jo selv over på AV, når DVD-afspilleren starter.

PIP, PAP og POP er ca. som på PX4:

Eksempel på PIP. Da TV'et har 2 tunere, kan man se 2 TV-kanaler samtidig. Placering, størrelse og transparens kan justeres for det lille billede.

Eksempel på PAP, med 2 store billeder side om side. Man hører lyden fra det største billede. På fjernbetjeningen kan knappen "Swap" bruges til at bytte de to billeder - hvis man lige skal høre hvad der sker på den anden kanal.

Eksempel på "kanal rundfarten" kaldet POP, hvor TV'et zapper imellem alle TV-kanaler mens man ser et program. Det virker diskret men effektivt.

Der er kun mindre forskelle. Bl.a. på skærmbilledet med de 2 billeder ved siden af hinanden (PAP) hvor PX5 viser billederne i samme størrelse.

  /Lars



-------------
Ansvarshavende redaktør.
Webmaster, recordere.dk



Svar:
Skrevet af: lahan
Skrevet den: 21-Oktober-2005 kl. 20:11

Følger der en god forsikring med når du modtager en demo-model ?
Dit "tv-møbel" ser lidt ustabilt ud .

Ellers ser TV'et ret godt ud!!!!

 



Skrevet af: Lars
Skrevet den: 21-Oktober-2005 kl. 22:46

Oprindeligt skrevet af lahan lahan skrev:

Følger der en god forsikring med når du modtager en demo-model ?  Dit "tv-møbel" ser lidt ustabilt ud .

2 stk. IKEA stole er bedre end de fleste billige TV-borde!

Oprindeligt skrevet af lahan lahan skrev:

Ellers ser TV'et ret godt ud!!!!

Ja, det er et ganske pænt TV

  /Lars



-------------
Ansvarshavende redaktør.
Webmaster, recordere.dk


Skrevet af: Lars
Skrevet den: 22-Oktober-2005 kl. 22:21

Oprindeligt skrevet af lahan lahan skrev:

Dit "tv-møbel" ser lidt ustabilt ud

Er dette bedre?

Jep, jeg mangler lige en smart kabel-bakke i aluminium. Men det arbejdes der på

  /Lars



-------------
Ansvarshavende redaktør.
Webmaster, recordere.dk


Skrevet af: Splifen
Skrevet den: 22-Oktober-2005 kl. 23:05

Hej Lars hvor kan man købe kabelskjuler i alu.?

er du tilfreds med skærmen....?

 

er der nogen der har gode forslag til hvor man skal gøre af sit anlæg , når man får sådan en flad skærm



-------------
Det kan jo smutte det skidt og det gjorde det så..


Skrevet af: Lars
Skrevet den: 22-Oktober-2005 kl. 23:20

Oprindeligt skrevet af Splifen Splifen skrev:

Hej Lars hvor kan man købe kabelskjuler i alu.?

Både hos http://www.justbuyit.dk/shop/default.asp - Justbuyit (under Plasma tilbehør) og http://av-connection.com/?GroupID=26&ClassID=64 - Av-Connection

Oprindeligt skrevet af Splifen Splifen skrev:

er du tilfreds med skærmen....?

Ja, for pokker da - den er fed!

Man skal dog lige have den justeret den væk fra fabriks-setuppet. Det er ikke særligt brugbart, som på næsten alle andre skærme på markedet.

Men vi kan jo udveksle "vores bud på" indstillinger senere

  /Lars



-------------
Ansvarshavende redaktør.
Webmaster, recordere.dk


Skrevet af: Bent M
Skrevet den: 23-Oktober-2005 kl. 07:54
Oprindeligt skrevet af Splifen Splifen skrev:

Hej Lars hvor kan man købe kabelskjuler i alu.?

er der nogen der har gode forslag til hvor man skal gøre af sit anlæg , når man får sådan en flad skærm

Nu ved jeg ikke hvor du bor, men jeg købte en fiks halvrund kabelskinne  i Alu hos KT Radio i Odense. Dit anlæg kan du jo f.eks placere som Lars har gjort det hos sig selv, jeg fandt hos Biva møbler et Tv/Video bord som havde præcis samme bredde som TV'et og som jeg stort set har placeret på samme måde som i Lars's set up



-------------
Mvh
Bent M
Sony RDR HX1010


Skrevet af: eth
Skrevet den: 23-Oktober-2005 kl. 17:34

Hej Lars

Er der dansk skærmmenu på LG'en?

Er der stadigvæk plads på fælleskøbet til første levering?

mvh

/eth

 



-------------
eth


Skrevet af: Lars
Skrevet den: 23-Oktober-2005 kl. 18:06

Oprindeligt skrevet af eth eth skrev:

Er der dansk skærmmenu på LG'en?

Ja

Oprindeligt skrevet af eth eth skrev:

Er der stadigvæk plads på fælleskøbet til første levering?

Ja, det er iøvrigt nok både første og eneste levering da efterspørgslen er større end LG kan levere. Danmark får vist kun leveret ca. 10% af hvad der er forudbestilt, og det underskud indhenter de næppe sådan lige.

Af samme grund har vi kun et begrænset antal på fælleskøbet, når de er solgt lukker fælleskøbet.

Der kommer sikkert andre lignende modeller fra LG senere, men denne lidt mere eksklusive udgave af et HD plasma med sort pianolak bliver nok et mere sjældent syn. Måske.

  /Lars



-------------
Ansvarshavende redaktør.
Webmaster, recordere.dk


Skrevet af: Splifen
Skrevet den: 23-Oktober-2005 kl. 19:15
Hvor mange er vi blevet lovet...Og ved justbuyit om de så kan overholde det?

-------------
Det kan jo smutte det skidt og det gjorde det så..


Skrevet af: Lars
Skrevet den: 23-Oktober-2005 kl. 19:34

Hej Splifen

Oprindeligt skrevet af Splifen Splifen skrev:

Hvor mange er vi blevet lovet...Og ved justbuyit om de så kan overholde det?

Jeg må ikke nævne antallet  

Men ingen grund til bekymringer. Vi har fået et antal som der er sikkerhed for, og det antal er vi ikke nået endnu.

  /Lars



-------------
Ansvarshavende redaktør.
Webmaster, recordere.dk


Skrevet af: Splifen
Skrevet den: 23-Oktober-2005 kl. 19:48
Nå Lars nu har du snart haft skærmen i et par dage skal vi snart have lidt flere indtryk

-------------
Det kan jo smutte det skidt og det gjorde det så..


Skrevet af: Lars
Skrevet den: 23-Oktober-2005 kl. 22:13

Oprindeligt skrevet af Splifen Splifen skrev:

Nå Lars nu har du snart haft skærmen i et par dage skal vi snart have lidt flere indtryk

Jeg bruger mere tid på at vise den frem, end på at kigge på den selv

I går viste jeg den for en kollega der igennem længere tid har snakket om fladskærm, men syntes de generelt var for dårlige. Nu har han også bestilt en PX5.

I dag viste jeg den frem for et par, hvor manden syntes den var ret lækker. Men konen syntes vist ikke så godt om den. Så med mindre de bliver enige senere, efter at have set nogle flere skærme, så køber de nok ikke lige den skærm.

Så viste jeg den frem for endnu en kollega, som ikke går i tanker om at købe fladskærm - men det gør han nu.

Så det er min tid gået med ... 2-1 indtil videre

Jeg syntes stadig det er en lækker skærm, og den gør sig flot på en væg. Den sorte pianolak giver den et mere eksklusivt look. Billedet er flot. Har selvfølgelig de effekter som plasma skærme har, f.eks. at billedet lever lidt hvis man ser den for tæt på. Men de ting kendte jeg på forhånd.

DVD er flot. Her kan man godt se at skærmen har mere opløsning at arbejde med, sammenlignet med lillebror PX4 som jeg havde stående før. Til almindelig TV ser man ikke HD-displayet så meget. Jo, undertekster og den slags står mere skarpt, men ved almindelig TV er forskellen imellem PX4 og PX5 noget mindre.

Så havde parret der kom forbi et memory kort med billeder på. Så fik vi også prøvet funktionen med slideshow af digital billeder. Den fungerer fint. En nem måde lige at se billederne igennem på, eller vise feriebilleder for familien.

  /Lars



-------------
Ansvarshavende redaktør.
Webmaster, recordere.dk


Skrevet af: Stampe
Skrevet den: 23-Oktober-2005 kl. 22:31
Der er gået en stor sælger tabt i dig 


Skrevet af: laursen
Skrevet den: 23-Oktober-2005 kl. 22:36

Oprindeligt skrevet af Stampe Stampe skrev:

Der er gået en stor sælger tabt i dig 

Nej da, han lever i bedste velgående her - jeg sidder og får helt lyst til at bestille sådan en fladskærm  (men stuen skal desværre møbleres helt om  )

/Lars



Skrevet af: Lars
Skrevet den: 24-Oktober-2005 kl. 00:16

Hej Alle

Jeg har forresten lige opdaget en pudsig ting, som jeg skal have forsket lidt mere i senere.

Jeg syntes signalet fra min recorder - en Pioneer DVR-720H - var noget dårligt på en plasma skærm. De fleste optagelser laver jeg i SP mode, men den var ikke nær så god som den plejede. Det var som om recorderen og fladskærmen ikke var den bedste sammensætning.

Så (gen)opdagede jeg et setup inde i recorderen, hvor man indstiller hvilken TV-type der benyttes. Denne stod til CRT (Billedrørs TV) og da jeg skiftede den over på PDP (Plasma TV) blev billedet fra recorderens egne optagelser gode igen.

Det jeg skal have prøvet de næste dage, er hvordan en Sony recorder ser ud på en plasma skærm - sammenlignet med Pioneers modeller der øjensynlig er lavet specielt til brug på denne skærmtype.

Nå, det har ikke så meget med selve skærmen at gøre - men emnet her er jo ligeså meget for at samle sammen på mine erfaringer med skærmen.

  /Lars



-------------
Ansvarshavende redaktør.
Webmaster, recordere.dk


Skrevet af: Splifen
Skrevet den: 24-Oktober-2005 kl. 16:58
Oprindeligt skrevet af Lars Lars skrev:

[Jeg syntes stadig det er en lækker skærm, og den gør sig flot på en væg. Den sorte pianolak giver den et mere eksklusivt look. Billedet er flot. Har selvfølgelig de effekter som plasma skærme har, f.eks. at billedet lever lidt hvis man ser den for tæt på. Men de ting kendte jeg på forhånd.

Hvor langt skal man væk før billedet er perfekt?

Hvordan er denne skærm i forhold til det tidligere fælleskøb på LG skærm?



-------------
Det kan jo smutte det skidt og det gjorde det så..


Skrevet af: Lars
Skrevet den: 24-Oktober-2005 kl. 17:06

Oprindeligt skrevet af Splifen Splifen skrev:

Hvor langt skal man væk før billedet er perfekt?

På en 42" skærm er det vel en 2-3m. Grænsen er lidt flydende.

Oprindeligt skrevet af Splifen Splifen skrev:

Hvordan er denne skærm i forhold til det tidligere fælleskøb på LG skærm?

Jeg har set flere dårlige plasma displays. Hvis der f.eks. var en lodret linie, så stod den og levede i zig-zag mønster ned af skærmen.

Den slags har PX4 og PX5 ikke, og de er helt ens på det punkt.

Der hvor PX5 adskiller sig fra PX4 er på opløsningen. Det ses mest ved DVD, hvor de store Hollywood film lavet til biograf har flere detaljer.

  /Lars



-------------
Ansvarshavende redaktør.
Webmaster, recordere.dk


Skrevet af: Splifen
Skrevet den: 24-Oktober-2005 kl. 17:21

Jeg sidder lidt mere end 5 meter fra skærmen det er vel ok

Jeg lagde ikke rigtigt mærke til det fænomen da jeg var ude i eletriccity, men jeg stod nok i en rigtig afstand... men jeg sybtes til gengæld at de lcd skærme jeg så var meget uskarpe



-------------
Det kan jo smutte det skidt og det gjorde det så..


Skrevet af: SteenF
Skrevet den: 24-Oktober-2005 kl. 21:47
Oprindeligt skrevet af Lars Lars skrev:


dag viste jeg den frem for et par, hvor manden syntes den var ret lækker. Men konen syntes vist ikke så godt om den. Så med mindre de bliver enige senere, efter at have set nogle flere skærme, så køber de nok ikke lige den skærm.


Hej Lars

Lige en kommentar til den om manden og kone, hvor jeg tror jeg representerer den ene part.

Jeg synes helt korrekt det var en lækkert skærm og var klar til at skrive mig på en omgående. Synes at de faciliteter den indeholder er hvad jeg forventer til en skærm 30.000, så LG's er mit første valg pris/kvalitet.

Men det som gik galt, var at konen troede at en plasma skærm generelt viste meget bedre fjernsynsbillede end et billedrørs TV.. og det gør det jo desværre ikke. De skærme hun havde set tidligere i butikker, var blevet præsenteret med billeder fra kilder af højere kvalitet og så ser det jo fantastisk ud.

Selv om Lars satte en flot DVD film på, og billedet stod noget bedre (dog ikke med afspilleres Plasma-indstilling), så var det ikke helt med til at overbevise om at Plasma skærme er det som skal ind i stuen. Hvordan overtaler med en kone til at forstå at et ellers udemærket velfungerende TV apparat, absolut skal udskiftes med et plasma apparat til 20.000 uden at TV-billeder fremstår dramatisk meget bedre?

Jeg tror 'vi' lige tygger lidt på det og det bliver ikke fordi vi vælger en andet Plasma end LG. Tror bare ikke 'vi' er klar til plasma endnu.

Iøvrigt tak til Lars for en tålmodig og saglig fremvisning.

/Steen


Skrevet af: bonzen
Skrevet den: 25-Oktober-2005 kl. 18:18

Hej Lars

Er der stadigvæk plads på fælleskøbet til første levering?

Vil billedet være ok, hvis man har antenne på taget ? eller er det bedre med en LCDskærm... 

Er det muligt at se skærmen LIVE, hvis man bor i KBH?

mvh.

/A



Skrevet af: Lars
Skrevet den: 25-Oktober-2005 kl. 18:53

Oprindeligt skrevet af bonzen bonzen skrev:

Er der stadigvæk plads på fælleskøbet til første levering?

Ja, få pladser.

Oprindeligt skrevet af bonzen bonzen skrev:

Vil billedet være ok, hvis man har antenne på taget ? eller er det bedre med en LCDskærm... 

Både Plasma og LCD har det bedst med gode TV-signaler. Antenne på taget er fint, blot signalet er ok uden for meget grums i billederne.

Oprindeligt skrevet af bonzen bonzen skrev:

Er det muligt at se skærmen LIVE, hvis man bor i KBH?

Det tror jeg ikke. Skærmen er helt ny, og første rigtige sending kommer først til landet der hvor fælleskøbet slutter.

Men du kan evt. kigge på LG 42PY10 som den erstatter. Den vil jeg tro du kan se i Fona og Electric City.

  /Lars



-------------
Ansvarshavende redaktør.
Webmaster, recordere.dk


Skrevet af: Splifen
Skrevet den: 25-Oktober-2005 kl. 19:24
Hej Lars jeg var i eletriccity i dag igen..for at se på LG 42PY10  og LG px3rv det var den sidst nævnte jeg personligt syntes der var bedt billede på kan det passe????

-------------
Det kan jo smutte det skidt og det gjorde det så..


Skrevet af: Lars
Skrevet den: 25-Oktober-2005 kl. 19:41

Oprindeligt skrevet af Splifen Splifen skrev:

Hej Lars jeg var i eletriccity i dag igen..for at se på LG 42PY10  og LG px3rv det var den sidst nævnte jeg personligt syntes der var bedt billede på kan det passe????

Både og. Der er tale om forskellige generationer, og hver generation af TV bliver bedre. PX3 og PX4 (samme TV) er en nyere generation en PY10, som står skarpt og klart på trods af at det kun er et standard plasma.

Men så behøver du ikke være bekymret for PX5, da den udnytter den forbedrede teknik som blev introduceret med PX3/PX4.

I princippet er PX5 det samme som PX3 / PX4, men med det bedre højopløselige display, pænere kabinet (syntes jeg) og kortlæser for memory cards med fotoalbums og MP3 jukebox.

Nu har du set PX3. Jeg har haft mulighed for at se PX4 (samme som PX3) ved siden af PX5, og her vinder PX5 pga. den højere opløsning i billedet. På TV er de bedre detaljer mindre synlige, men DVD står meget flottere.

  /Lars



-------------
Ansvarshavende redaktør.
Webmaster, recordere.dk


Skrevet af: Splifen
Skrevet den: 25-Oktober-2005 kl. 19:55
Weeeee jeg glæder mig som en lille lyserød skolekanin

-------------
Det kan jo smutte det skidt og det gjorde det så..


Skrevet af: lahan
Skrevet den: 25-Oktober-2005 kl. 20:12
Oprindeligt skrevet af Lars Lars skrev:

Oprindeligt skrevet af lahan lahan skrev:

Dit "tv-møbel" ser lidt ustabilt ud

Er dette bedre?

Jep, jeg mangler lige en smart kabel-bakke i aluminium. Men det arbejdes der på

  /Lars

Det ser meget bedre ude end IKEA stolene.
Bruger du LG'en som center HT eller kommer der en rigtig center op senere..

/L



Skrevet af: Lars
Skrevet den: 25-Oktober-2005 kl. 20:33

Hej Lahan

Oprindeligt skrevet af lahan lahan skrev:

Bruger du LG'en som center HT eller kommer der en rigtig center op senere..

Nej, ingen Surround her. Det fungerer som et rent TV.

Her med kabel-bakker på.

  /Lars



-------------
Ansvarshavende redaktør.
Webmaster, recordere.dk


Skrevet af: Jodder
Skrevet den: 30-Oktober-2005 kl. 13:57
Oprindeligt skrevet af Lars Lars skrev:

Så (gen)opdagede jeg et setup inde i recorderen, hvor man indstiller hvilken TV-type der benyttes. Denne stod til CRT (Billedrørs TV) og da jeg skiftede den over på PDP (Plasma TV) blev billedet fra recorderens egne optagelser gode igen.


Hej Lars...

Hvor i menuen fandt du den indstilling ?

Mvh

Kim


Skrevet af: Vendel
Skrevet den: 30-Oktober-2005 kl. 14:49

Hej kim

Sæt den til at afspille noget fra HD eller DVD.

Tryk på - HOME MENU - vælg VIDEO/AUDIO ADJUST - vælg VIDEO ADJUST - brug så curserknappen til højre eller venstre, så skulle du få det frem.



-------------
PV


Skrevet af: Jodder
Skrevet den: 30-Oktober-2005 kl. 16:10
Hej Vendel..

hmmm, det får jeg ikke det store ud af.

Jeg tror også jeg skal til at kigge det lidt mere efter i sømmene mht. til rgb indtstillinger og lign.

Tak for hjælpen.

Kim


Skrevet af: Lars
Skrevet den: 30-Oktober-2005 kl. 20:20

Oprindeligt skrevet af Jodder Jodder skrev:

Oprindeligt skrevet af Lars Lars skrev:

Så (gen)opdagede jeg et setup inde i recorderen, hvor man indstiller hvilken TV-type der benyttes. Denne stod til CRT (Billedrørs TV) og da jeg skiftede den over på PDP (Plasma TV) blev billedet fra recorderens egne optagelser gode igen.


Hvor i menuen fandt du den indstilling ?

Under video-setup. Her kan man vælge imellem predefinerede setups, for CRT, PDP - eller lave sine egne på Memory1, Memory2 osv.

Det ser ud som om PDP - Plasma - er et video-setup hvor alle filtre mv. er slået fra. Altså digital støjreduktion osv.

  /Lars



-------------
Ansvarshavende redaktør.
Webmaster, recordere.dk


Skrevet af: PfAn
Skrevet den: 01-November-2005 kl. 11:52

til Lars:

Kommer der et #2 og #3kig med en mere samlet beskrivelse, specielt af almindelig Tv-kigning.

Har nogen set både denne og Panasonic 43", som mange er besat af?
Eller en test/review, hvor begge har er med?

mvh per



-------------
Per Andersen


Skrevet af: Lars
Skrevet den: 03-November-2005 kl. 00:13

Hej Pfan

Jeg bliver gladere og gladere for den PX5

Jeg har arbejdet en del med indstillingerne, af filtre, farver o.lign. og nu står den rigtigt flot syntes jeg selv. Altså på almindelig TV - DVD har stået flot hele tiden. 

Gæster der ser den er også ganske imponeret, og betegner den med ord som "den bedste plasma de har set" og "flot billede på en fladskærm - troede slet ikke de kunne være så gode".

Jeg har ikke set LG PX5 ved siden af Panasonic PV500, så der må jeg melde pas. Jeg har ikke set nogen reviews af PX5 endnu - modellen er nok for ny.

  /Lars



-------------
Ansvarshavende redaktør.
Webmaster, recordere.dk


Skrevet af: banielsen
Skrevet den: 03-November-2005 kl. 09:25

Hej Lars

Tør man spørge om hvordan dine indstillinger står, så man har lidt en ide omkring hvad der giver det bedste billede (når man engang modtager sin egen)?

Ved du forresten noget omkring en status på leveringen mht. fælleskøbet?



Skrevet af: Lars
Skrevet den: 03-November-2005 kl. 10:46

Oprindeligt skrevet af banielsen banielsen skrev:

Tør man spørge om hvordan dine indstillinger står, så man har lidt en ide omkring hvad der giver det bedste billede (når man engang modtager sin egen)?

Ja, jeg skal nok poste dem senere

Oprindeligt skrevet af banielsen banielsen skrev:

Ved du forresten noget omkring en status på leveringen mht. fælleskøbet?

Nej, jeg har ikke hørt mere. Men jeg checker.

  /Lars



-------------
Ansvarshavende redaktør.
Webmaster, recordere.dk


Skrevet af: Master
Skrevet den: 11-November-2005 kl. 11:04
Oprindeligt skrevet af Lars Lars skrev:

[QUOTE=banielsen]Tør man spørge om hvordan dine indstillinger står, så man har lidt en ide omkring hvad der giver det bedste billede (når man engang modtager sin egen)?

Ja, jeg skal nok poste dem senere

Hej Lars!

Nu hvor vi er flere der får vores skærm på onsdag i næste uge, ville det være rart, hvis du til inspiration for os andre, vil oplyse, hvordan dine indstillinger står.

 /Master

 



Skrevet af: banielsen
Skrevet den: 11-November-2005 kl. 12:59

Hej

Jeg tillader mig lige at linke til et spørgsmål omkring kabler herindefra

http://www.recorder.dk/forum/forum_posts.asp?TID=7588&PN=1 - http://www.recorder.dk/forum/forum_posts.asp?TID=7588&PN =1

Håber det er ok



Skrevet af: pioman
Skrevet den: 11-November-2005 kl. 14:49

glæder mig til onsdag!!!!!!!!!!!!!!!!!

Lars>> har du fået porøvet hvordan den "spiller" med sony HX710 optager endnu???  

har LG samme system som phillips med en beholder på siden af kassen så man kan se om den har været nede og ligge???   og hvad betyder det egentlig at den har det?  man har jo set reklamer hvor den hænger i loftet og det er da det samme...



-------------
VAIO Z


Skrevet af: Lars
Skrevet den: 11-November-2005 kl. 15:09

Oprindeligt skrevet af pioman pioman skrev:

Lars>> har du fået porøvet hvordan den "spiller" med sony HX710 optager endnu???  

Nej, ikke endnu. Jeg er igang med at forberede en test, hvor jeg prøver en Sony HX910 RGB og imod en HX1010 HDMI - for at se forskellen på HDMI også.

Oprindeligt skrevet af pioman pioman skrev:

har LG samme system som phillips med en beholder på siden af kassen så man kan se om den har været nede og ligge???   og hvad betyder det egentlig at den har det?  man har jo set reklamer hvor den hænger i loftet og det er da det samme...

Det er ikke så meget det at ligge ned, det kan den godt tåle. Men den må ikke transporteres liggende, da glasset kan tage skade af alle de små bumb det giver.


Dette er ikke en PX5 - blot et eksempel 

  /Lars



-------------
Ansvarshavende redaktør.
Webmaster, recordere.dk


Skrevet af: DonJensen
Skrevet den: 26-Januar-2006 kl. 11:32
Hvor er den test med 910 vs 1010?

-------------
http://bfbc2.elxx.net/stats/ps3/K-Gaard">


Skrevet af: Crash
Skrevet den: 20-Marts-2006 kl. 11:00
Hej Lars...

Så er min px5 på vej , glæder mig helt vildt....
Tænkte på det med din indstillinger, håber på at de kommer snart, specielt for almindelig Tv-kigning ...

Det vil være rigtig nice hvis du gad, for at lige får samlignet lidt med mit eget, og forhåbenligt får det bedste billede, hvad angår almindelig Tv-kigning



Skrevet af: spacejam
Skrevet den: 20-Marts-2006 kl. 19:51
Jeg får min i morgen med posten så jeg kunne også godt tænke mig nogle indstillinger at se


Skrevet af: Lars
Skrevet den: 20-Marts-2006 kl. 21:22

Hej Alle

Mit forslag til indstillinger finder i under:

LG 42PX5 og PX4 indstillinger

  /Lars



-------------
Ansvarshavende redaktør.
Webmaster, recordere.dk


Skrevet af: spacejam
Skrevet den: 21-Marts-2006 kl. 20:58

Fed skærm men man skal husk at tilslutte sit udstyr inden man hænger den op.

for der er ikke meget plads til at tilslutte kabler når den først hænger.

Hilsen

En meget kunde for LG 42PX5 



Skrevet af: Crash
Skrevet den: 28-Marts-2006 kl. 13:33
HAHahah  ja det har du fuldstændig ret i, er stødt på situationen selv 

Og LARS du får 1000000 TAK her fra for de fed instillinger, billedet er blivet kanon mand, jeg er mere end tilfreds for den kanon fed skærm...

Hvis du støder på noget lars, som er til at gavne billedet, lyden eller et andet instilling for det fed tv, vil jeg heller end gerne have at du poster det her i forumet, eller maile mig det... Boomla22@Gmail.com

På forhånd mange tak for din indsats





Print side | Luk vindue