Print side | Luk vindue

Deep color?

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Recordere, afspillere og foto
Forumnavn: Spillekonsoller
Forumbeskrivelse: PlayStation, Xbox, Wii m.fl.
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=72190
Udskrevet den: 23-Februar-2025 kl. 20:19


Emne: Deep color?
Skrevet af: kbh4
Emne: Deep color?
Skrevet den: 16-December-2009 kl. 12:04
Mit TV og projektor understøtter deep color (36 bit); det samme gør min DVDO EDGE nu efter firmware 1.4 er installeret.

Jeg ved at DVD'er, BD og TV-signaler kun er i 24 bit, så jeg har ikke bekymret mig om Deep Color hidtil - men hvad med min PS3? Den kan også outputte deep color - er der noget at hente dér? Er der spil som rent faktisk understøtter Deep Color?!?

-Kent



-------------
http://eu.playstation.com/psn/profile/kbhsn/">



Svar:
Skrevet af: Otto J
Skrevet den: 16-December-2009 kl. 13:15
Oprindeligt skrevet af kbh4 kbh4 skrev:

Mit TV og projektor understøtter deep color (36 bit); det samme gør min DVDO EDGE nu efter firmware 1.4 er installeret.

Jeg ved at DVD'er, BD og TV-signaler kun er i 24 bit, så jeg har ikke bekymret mig om Deep Color hidtil - men hvad med min PS3? Den kan også outputte deep color - er der noget at hente dér? Er der spil som rent faktisk understøtter Deep Color?!?

 
Jeg kender ikke lige nogen spil, men bare lige en generel kommentar: Min erfaring siger mig, at Deep Color eller ej, så er det de færreste tv og projektorer der reelt leverer hvad der svarer til 8 bit, så hvordan skulle de så kunne levere 10 eller mere? Selv hundedyre pro-monitorer solgt som 10 bit monitors har jeg oplevet har problemer med at levere de fulde 8 bit især i mørke områder, så producenterne skulle måske koncentrere sig lidt mere om at undgå banding på de 8 bit kilder vi har, i stedet for at stikke folk blår i øjnene om at bare man har Deep Color, så er alt godt. Dét der betyder noget, er hvad der kommer ud, ikke hvad der kommer ind.
 
Nu ved jeg ikke hvilken projektor du har, men jeg kan sige med sikkerhed at den ikke kan vise 36 bit (dét der svarer til 12 bit per farve i min terminologi), for det findes der ganske enkelt mig bekendt ikke nogen der kan. Når den kan modtage 36 bit, så svarer det til at du sender 1080P ind i en 720P projektor - det bliver nedkonverteret inden det når op på lærredet, og hvor meget du så rent faktisk får i praksis kan du ikke aflæse af hvilke formater den kan modtage. Det er så iøvrigt også forklaringen på hvorfor udbyderne ikke har særligt travlt med at sende 10 bit signalkilder på markedet, 10 bit er fint nok til DCI og internt i produktionen, men hos slutbrugerne er der simpelthen ikke ret meget udstyr hvor du vil kunne se forskellen i praksis alligevel.
 
Ikke fordi du skal stoppe din søgen, det er naturligvis interessant at se om man kan finde noget ægte 10 bit materiale så man kan se med egne øjne hvilken forskel det gør i ens setup, det er bare for at sige at du ikke skal forvente mirakler. Ud fra et spilmæssigt synspunkt vil jeg tro at motorkraften i PS3'en er mindst lige så godt brugt ved at benytte flere vektorer, anti-aliasing, bedre texturer osv, end på at gå fra 8 til 10 bit - men dét er så et område jeg ikke har voldsomt meget forstand på, så hvor meget CPU-kraft det tager ekstra at gå fra 8 til 10 bit vil jeg indrømme at jeg ikke ved noget om. Min logik siger mig bare at flere beregninger i 8 bit i praksis vil være at foretrække frem for færre beregninger i 10 bit.
 
Problemet er at 8 bit for så vidt er godt nok til at have minimal banding, det ved folk bare ikke fordi de færreste displays som sagt rent faktisk leverer det i praksis, og så tror folk at dén banding de ser skyldes at 8 bit er for lidt. Når man ser et display der rent faktisk _leverer_ 8 bit, så opdager man at det faktisk er helt fint til at levere absolut minimal banding i praksis. Man KAN godt se forskel fra ægte 8 bit til ægte 10 bit, men det er småting i forhold til ægte 8 bit vs. dét forbruger-produkterne reelt leverer.


-------------
Mvh Otto


Skrevet af: SteffenD89
Skrevet den: 16-December-2009 kl. 13:30
Bliver deep color ikke også mest brugt til billeder? Eller tager jeg fejl af noget andet?

-------------
http://bf3stats.com/stats_pc/SteffenD89">


Skrevet af: Otto J
Skrevet den: 16-December-2009 kl. 13:39
Oprindeligt skrevet af SteffenD89 SteffenD89 skrev:

Bliver deep color ikke også mest brugt til billeder? Eller tager jeg fejl af noget andet?
 
Deep Color er betegnelsen for større bit-dybde i en HDMI overførsel. I dén forbindelse er det værd at bemærke at med YCbCr (component) signaler kan man overføre 12 bit per farve med HDMI 1.1, kun RGB er begrænset til 8 bit. Spil er RGB kilder, så dér kunne mere end 8 bit teoretisk være en fordel (med ovennævnte begrænsninger), men selv hvis BD understøttede 10 eller 12 bit, ville det formentligt stadig være i form af YCbCr, og så behøver man altså slet ikke Deep Color for at køre 12(36)bit.


-------------
Mvh Otto



Print side | Luk vindue