Hej Thorvald,
Thorvald skrev:
Så jeg tænkte på at overføre optagelserne til computerens harddisk via DVD-RW, gemme dem der indtil jeg får tid/lyst/plads til at overføre dem til JVC'en.
Er der noget jeg skal tænke på i denne forbindelse? |
Ja, som Keld er inde på skal JVC'en kunne overføre 'fremmede' optagelser (i betydning optaget på en anden optager end JVC'en selv) fra DVD til HDD - det mener jeg ikke den kan og du vil derfor få et ringere resultat end kildematerialet på DVD'en/Toshiba'en (da JVC'en formentlig vil foretage en ny optagelse af materialet fra DVD'en - deraf 2. generations kopi).
Thorvald skrev:
Skal DVD-RW være i video- eller VR-mode? skal den finalizes før overførsel til PC? Kan man afspille optagelserne på PC'en? |
Så vidt jeg ved understøtter Toshiba slet ikke VR mode på DVD-RW (det gjorde de i hvert tilfælde ikke på RD-XS32). Derfor kan du blive nødsaget til at bruge DVD-Video mode. Du skal under alle omstændigheder bruge high-speed kopiering på Toshiba optageren - så får du størst sikkerhed for at bevare kvaliteten af den oprindelige optagelse. Om det er i VR eller Video mode betyder mindre i den sammenhæng (det skulle kun være hvis din JVC DR-MH30 havde nogle præferencer i forhold til at kunne high-speed kopiere fra DVD til HDD).
Du skal under alle omstændigheder finalize en DVD-RW for at kunne bruge den i en anden optager/afspiller eller på PC. På PC'en kan du iøvrigt både afspille DVD-Video og VR mode optagelser - med f.eks. http://www.gocyberlink.com/multi/products/main_1_ENU.html - Cyberlink PowerDVD .
Thorvald skrev:
Kan man umiddelbart redigere optagelserne på PC'en - hvis jeg nu skulle kede mig en dag og få lyst til at prøve hvor godt eller skidt det virker?? |
Med den nye http://www.tmpg-inc.com/product/tdap.html - TMPGEnc DVD Author Pro (så er vi tilbage ved min kæphest ) kan du redigere på PC'en freezeles og frameaccurate - i denne nye version er Pegasys' SmartRendering nemlig blevet inkluderet. Samtidig kan du lave "nydeligt" udseeende menuer.
Thorvald skrev:
Desuden giver dette anledning til et tillægsspørgsmål: Når jeg skal kopiere fra computeren => DVD-RW => JVC, hvordan fortæller man så computeren at DVD-RW'en skal være i VR-mode? |
DVD programmet du bruger til redigeringen skal understøtte VR mode. DVD Author understøtter ikke VR mode til at gemme det færdige resultat. Derimod kan programmer som http://www.ulead.com/dmf/runme.htm - Ulead DVD MovieFactory Disc Creator Edition og http://www.sonic.com/products/Consumer/MyDVD/default.aspx - Roxio's Sonic MyDVD redigere direkte i VR optagelser på en DVD-RW (og bevare VR strukturen).
Thorvald skrev:
- Og det betyder altså noget om det er VR-mode eller ej? |
De fleste DVD redigeringsprogrammer (herunder DVD Author) kan hente optagelser både fra DVD-Video og VR mode. Dog har jeg selv dårlig erfaring med at hente playlists ind i DVD Author, da klippepunkterne i playlisten kan foråsage små pauser i afspilningen (jeg kom aldrig til bunds i problemstillingen - men undlader blot at bruge playlists). Det betyder derfor ikke det store om formatet på DVD'en er VR eller DVD-Video mode.
/Lars
------------- Redaktør, recordere.dk
|