Print side | Luk vindue

Strandvasker's HTPC cirkus..

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Recordere, afspillere og foto
Forumnavn: Microsoft Media Center, MCE og HTPC
Forumbeskrivelse: Media Center (MCE) og Home Theatre PC
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=77036
Udskrevet den: 18-December-2024 kl. 05:51

Emne: Strandvasker's HTPC cirkus..
Skrevet af: strandvasker
Emne: Strandvasker's HTPC cirkus..
Skrevet den: 06-Marts-2010 kl. 15:32
Nu er jeg nået så langt at jeg synes jeg kan tillade mig at fortælle lidt om den opsætning jeg har valgt.

Først stumperne:
- Zotac Ionitx bundkort
- 2GB RAM
- 500 GB 2.5" harddisk
- Antec ISK300-65 kabinet
- DVD reader/brænder
- Noctua 80mm blæser
- Active Key trådløst tastatur
- HD Homerun tuner

Kommende stumper:
- USB infrarød sender/modtager
- Ekstra harddiskplads eller en NAS

Software:
- Windows XP
- DVBViewer Recording Service
- XBMC til windows

Det mit system kan og ikke kan:

Jeg har sigtet efter et system der er relativt simpelt.

Fra starten valgte jeg muligheden for at se live tv gennem min htpc fra. Jeg har altså ikke mulighed for at sidde i sofaen og pause et live tv signal eller for den sags skyld bede min htpc om at optage programmet. Det er muligt softwaren kan bruges på den måde, men det har jeg ikke valgt at gøre.

I stedet gør jeg brug af DVBViewer Recording Service's webinterface. På min gamer/nørde-pc har jeg et bookmark til min htpc's ipnummer og når jeg vælger det får jeg en lækker, overskuelig webside op der viser mig hvad der kommer af tv idag fra de kanaler jeg har adgang til. På denne webside kan jeg se programbeskrivelser, sætte hak ved udsendelser jeg gerne vil have optaget, sætte hak i "reruns" hvis jeg vil have den til at snuppe efterfølgende afsnit af en serie og den slags. Ikke noget med at sidde og nørkle med at programmere optagelser ind med en fjernbetjening, bare ind på websiden og klik, klik, klik med musen, supernemt!
Websiden giver samtidigt et overblik over ting jeg tidligere har optaget, ting jeg har bedt om at få optaget, fortæller om der er konflikter mellem optagelserne og meget mere.

Recording Service skovler udsendelserne ned i .ts format, det er de rå data den får fra tuneren. Det fylder en del, til gengæld er signalet præcis det samme som hvis jeg havde set det live. Samtidigt gør det opgaven dejlig nem på min htpc, den skal ikke knokle med at bearbejde signalet, den tager bare den rå transport stream og gemmer på disken. Jeg så den optage 4 programmer samtidigt forleden og cpu load lå under 10%.

Det jeg ender op med er en mappe fyldt med udsendelser der interesserer mig. Til at se disse programmer har jeg installeret XBMC både på min htpc og på min gamer/nørde-pc.

XBMC er sådan en medie afspiller med noget stor, letlæselig grafik der egner sig godt til at blive vist på et tv. Jeg kan sidde i sofaen med det trådløse tastatur, se min htpc's xbmc interface vist på tv'et og via tastaturet vælge og vrage mellem det der er optaget. Jeg har bestilt en USB infrarød dims hjem og planen er at jeg også skal kunne manøvrere rundt i xbmc's interface med min fjernbetjening, men indtil videre bruger jeg tastaturet.

Hvis jeg er for doven til at møffe ind i stuen kan jeg istedet starte den xbmc op jeg har installeret på min gamer/nørde-pc og se de optagede programmer på den.

Hvis jeg får trang til live tv må jeg ind på sofaen og bruge tv'et på den gammeldags måde, men siden jeg har fået htpc'en har jeg stortset ikke set live tv. Engang imellem får jeg trang til at zappe rundt, men jeg finder sjældent noget der interesserer mig som jeg ikke allerede har optaget og første gang der kommer en reklamepause bliver jeg knotten over jeg ikke bare kan springe den over.

Ting jeg stadig slås lidt med:

Af uvisse årsager vil XBMC til windows ikke lave hardware accelereret grafik. På min gamer/nørdepc er det ikke det store problem da den har muskler til at tumle et HD signal på rå processorkraft, men Atom cpu'en i min HTPC får åndenød når den skal vise et HD signal. Almindelige SD signaler kan den sagtens vise. Jeg har lige pt. en lappeløsning kørende hvor xbmc på htpc'en overlader opgaven til Media Player Classic HC (mpc-hc) når der skal vises en HD optagelse. Mpc-hc kan nemlig godt finde ud af at bruge grafikkortets hardwareacceleration og så behøver Atom cpu'en ikke bøvle med det.

Så almindelige SD optagelser fyrer jeg af med xbmc's indbyggede fremviser, det giver et cpu load omkring 20% og kører helt glidende og uden problemer. Når jeg vil se en HD optagelse skal jeg højreklikke på den, vælge "Play using.." og "MPC-HC", så swapper xbmc sig selv i baggrunden og overlader showet til mpc-hc. Fordelen er at det kører helt glidende med lavt cpu load. Ulempen er at jeg ikke længere kan bruge mine sædvanlige xbmc knapper til at styre rundt, men nu er ovre i mpc-hc's interface som bruger nogle andre knapper. Når udsendelsen er færdig / jeg lukker mpc-hc ned, swapper den tilbage til xbmc igen..

Billeder og lir:

..må I vente lidt på, kameraet i min telefon er skod, så jeg skal lige ud og låne mig lidt frem først..

Opdatering:

6/5-2010: Se indlæg på side 3

Svar:
Skrevet af: Bschmidt
Skrevet den: 06-Marts-2010 kl. 15:45
Endelig en HTPC tråd fra selve grundlæggeren af "vis mig dit HTPC setup". Det har vi ventet på Thumbs Up
 
Vi glæder os til billeder, et billede siger mere end 1000 ord Wink. Det lyder som du har fået et setup der spiller, ville dog ikke selv undvære live tv.
 
Keep up the good work.
 
BS

-------------
http://tinyurl.com/2vwl5jc - BS - AV udstyr O.A. | http://tinyurl.com/6xv6rcn - N-Oof | http://tinyurl.com/2wz9raw - "Vis mig dit HTPC setup"

Skrevet af: MCenterFreak
Skrevet den: 06-Marts-2010 kl. 17:35
Du har problemer med xbmc ikke vil bruge HW acc. Er der et sted i xbmc hvor du kan vælge hvilken codec den bruger? Hvis ja, så kan det jo være at den bruger den forkerte

-------------
DVBViewer klient/Server, LG Ultra HD TV 65", Digital Devices DVB-S2, 4 tunere IHC Net og Control, som magisk tænder og slukker alt
P.S. Hvis jeg har mest grej når jeg dør, så har jeg vundet!-)

Skrevet af: strandvasker
Skrevet den: 06-Marts-2010 kl. 18:08
Oprindeligt skrevet af MCenterFreak MCenterFreak skrev:

Du har problemer med xbmc ikke vil bruge HW acc. Er der et sted i xbmc hvor du kan vælge hvilken codec den bruger? Hvis ja, så kan det jo være at den bruger den forkerte

Hvis der er har jeg ikke fundet det endnu.. xbmc har mulighed for hw acc. under linux, men det ser ikke ud til at være en mulighed for windows versionen endnu. Der er en masse mennesker på xbmc's forums der efterlyser det, men endnu ingen der har taget udfordringen op og er gået igang med at kode det. Jeg har ikke fundet muligheden for at ændre codec heller, den kører en indbygget viewer der er baseret på ffmpeg.

Skrevet af: confused
Skrevet den: 08-Marts-2010 kl. 09:17
Jeg er lidt nysgerrig efter at vide hvorfor du har valgt XMBC i stedet for at bruge DVBViewer som klient ?
 
Når du nu alligevel bruger recording service, synes jeg jo det virker indlysende, og så meget forskel er der vel heller ikke i funktionaliteten eller hur ?

-------------
Min "videobåndoptager" kan optage mere end 10 tv kanaler samtidigt, men jeg når jo aldrig at se alle programmerne....

Skrevet af: Slettet_120331
Skrevet den: 08-Marts-2010 kl. 09:45
Oprindeligt skrevet af strandvasker strandvasker skrev:

Oprindeligt skrevet af MCenterFreak MCenterFreak skrev:

Du har problemer med xbmc ikke vil bruge HW acc. Er der et sted i xbmc hvor du kan vælge hvilken codec den bruger? Hvis ja, så kan det jo være at den bruger den forkerte

Hvis der er har jeg ikke fundet det endnu.. xbmc har mulighed for hw acc. under linux, men det ser ikke ud til at være en mulighed for windows versionen endnu. Der er en masse mennesker på xbmc's forums der efterlyser det, men endnu ingen der har taget udfordringen op og er gået igang med at kode det. Jeg har ikke fundet muligheden for at ændre codec heller, den kører en indbygget viewer der er baseret på ffmpeg.

Du har nu ikke helt ret i at ingen har taget udfordringen op. Det er der faktisk flere der har!

http://xbmc.org/theuni/2010/02/06/coming-soon/ - http://xbmc.org/theuni/2010/02/06/coming-soon/
http://trac.xbmc.org/changeset/27376 - http://trac.xbmc.org/changeset/27376
http://forum.xbmc.org/showthread.php?t=61355 - http://forum.xbmc.org/showthread.php?t=61355

Der er både en der arbejder på at få den nuværende afspiller til at kunne klare det og nogle andre der arbejder på en helt ny intern afspiller til xbmc under windows som også vil kunne klare det. pvr er også på vej til xbmc og kan allerede nu testes i deres pvr svn branch. 

http://forum.xbmc.org/showthread.php?t=45314 - http://forum.xbmc.org/showthread.php?t=45314
http://forum.xbmc.org/showthread.php?t=51945 - http://forum.xbmc.org/showthread.php?t=51945
http://forum.xbmc.org/showthread.php?t=62696 - http://forum.xbmc.org/showthread.php?t=62696

Selv er jeg ikke 100% på grunden til jeg bruger xbmc :) men kan dvbviewer f.eks. scrape information omkring alle ens film og sætte dem op i et bibliotek med covers, fanart osv. ?

Skrevet af: MesterLars
Skrevet den: 08-Marts-2010 kl. 10:43
Oprindeligt skrevet af strandvasker strandvasker skrev:

Jeg så den optage 4 programmer samtidigt forleden og cpu load lå under 10%.

Hvordan kan den optage 4 programmer samtidigt? Jeg troede en dobbelttuner (som hdhomerun vist er) kunne optage 2 programmer.

Hvor mange programmer kan man se/optage samtidigt med dit setup?

Skrevet af: confused
Skrevet den: 08-Marts-2010 kl. 10:58
1 DVB tuner åbner typisk op for at man kan optage alle kanaler liggende på samme "frekvens" (også kaldet MUX eller transponder) samtidig.
 
På det jordbaserede sendenet, kan du lige nu, med én DVB-T tuner, kunne optage DR1, TV2, og DR2 samtidig.
 
Det afhænger så af ens mediecenter software, hvor vidt det kan lade sig gøre.

-------------
Min "videobåndoptager" kan optage mere end 10 tv kanaler samtidigt, men jeg når jo aldrig at se alle programmerne....

Skrevet af: Benu
Skrevet den: 08-Marts-2010 kl. 11:04
Hvilken version af XBMC bruger du?

-------------
Den Ben

Skrevet af: strandvasker
Skrevet den: 08-Marts-2010 kl. 11:34
Oprindeligt skrevet af MesterLars MesterLars skrev:

Hvordan kan den optage 4 programmer samtidigt? Jeg troede en dobbelttuner (som hdhomerun vist er) kunne optage 2 programmer.

Hvor mange programmer kan man se/optage samtidigt med dit setup?

Det kom også lidt bag på mig, det handler som Confused er ind på om, at den åbner for en MUX som åbenbart indeholder mere end en kanal. Jeg har ikke styr på hvilke kanaler der ligger samlet i hvilke MUX, jeg har som sagt bare oplevet den optog 4 programmer samtidigt på et tidspunkt.

Ifølge google kan sådan en MUX indeholde 3-4 kanaler, så worstcase kan de to tunere i HDHR hente 2 programmer og bestcase en 7-8 stykker, afhængigt af om jeg får bestilt kanaler der ligger i en MUX der allerede er i brug eller ej..

Det fede er dog at Recording Service holder styr på det for mig. Jeg prikker bare de programmer ud jeg er interesseret i og bagefter kigger jeg i den Timer List den laver om der er programmer med rød skrift = konflikt. Hvis der er konflikt vælger jeg så en af optagelserne fra, men konflikten opstår kun når jeg vil optage fra 3 MUX samtidigt, dvs. jeg kan godt være heldig at den godkender 4 samtidige programmer når nu den ved at flere af dem deler MUX.

Skrevet af: strandvasker
Skrevet den: 08-Marts-2010 kl. 11:45
Oprindeligt skrevet af Benu Benu skrev:

Hvilken version af XBMC bruger du?

Min htpc kører såvidt jeg husker 9.04.1-repack2. På min gamer/nørdepc er jeg igang med at forsøge med forskellige former for hardware acceleration til HD optagelser, så den kører en xbmc der hedder Rev28144-dx. Hvis jeg får det til at spille ordentligt med HW acceleration på gamer/nørdepc'en så opdaterer jeg efterfølgende softwaren på htpc'en.

..og så venter jeg med spænding på at nogle af de links Briam postede når frem til noget der virker. I xbmc live er det bare at sætte hak i VDPAU, det kunne være kanon hvis det blev lige så enkelt i windows versionen  i stedet for alt muligt bøvl med config filer og swappen rundt mellem programmer..

Skrevet af: Benu
Skrevet den: 08-Marts-2010 kl. 15:37
OK, havde også læst at nogle af svn kunne afkode i GPU

-------------
Den Ben

Skrevet af: MCenterFreak
Skrevet den: 08-Marts-2010 kl. 17:51
Oprindeligt skrevet af strandvasker strandvasker skrev:

  Jeg har ikke styr på hvilke kanaler der ligger samlet i hvilke MUX, jeg har som sagt bare oplevet den optog 4 programmer samtidigt på et tidspunkt.

Ifølge google kan sådan en MUX indeholde 3-4 kanaler, så worstcase kan de to tunere i HDHR hente 2 programmer og bestcase en 7-8 stykker, afhængigt af om jeg får bestilt kanaler der ligger i en MUX der allerede er i brug eller ej..

Så vidt jeg husker er grupperingen således
DR HD, DR Ramasjang, DR Update, DR K, DR Folketinget ligger på samme MUX
DR2, DR1 og TV2 ligger på en anden MUX

-------------
DVBViewer klient/Server, LG Ultra HD TV 65", Digital Devices DVB-S2, 4 tunere IHC Net og Control, som magisk tænder og slukker alt
P.S. Hvis jeg har mest grej når jeg dør, så har jeg vundet!-)

Skrevet af: confused
Skrevet den: 08-Marts-2010 kl. 18:41

Ja.... på det jordbaserede sendenet... :-)

-------------
Min "videobåndoptager" kan optage mere end 10 tv kanaler samtidigt, men jeg når jo aldrig at se alle programmerne....

Skrevet af: MCenterFreak
Skrevet den: 08-Marts-2010 kl. 22:18
Ja det er jo det vi snakker om!

-------------
DVBViewer klient/Server, LG Ultra HD TV 65", Digital Devices DVB-S2, 4 tunere IHC Net og Control, som magisk tænder og slukker alt
P.S. Hvis jeg har mest grej når jeg dør, så har jeg vundet!-)

Skrevet af: confused
Skrevet den: 08-Marts-2010 kl. 22:43
Oprindeligt skrevet af MCenterFreak MCenterFreak skrev:

Ja det er jo det vi snakker om!
 
Sikker ? Jeg ville have gættet på kabeltv.

-------------
Min "videobåndoptager" kan optage mere end 10 tv kanaler samtidigt, men jeg når jo aldrig at se alle programmerne....

Skrevet af: MCenterFreak
Skrevet den: 08-Marts-2010 kl. 23:03
Ja men der står i tråden:
"På det jordbaserede sendenet, kan du lige nu, med én DVB-T tuner, kunne optage DR1, TV2, og DR2 samtidig."
Så det går jeg ud fra er en sandfærdig historie

-------------
DVBViewer klient/Server, LG Ultra HD TV 65", Digital Devices DVB-S2, 4 tunere IHC Net og Control, som magisk tænder og slukker alt
P.S. Hvis jeg har mest grej når jeg dør, så har jeg vundet!-)

Skrevet af: confused
Skrevet den: 08-Marts-2010 kl. 23:17
Oprindeligt skrevet af MCenterFreak MCenterFreak skrev:

Ja men der står i tråden:
"På det jordbaserede sendenet, kan du lige nu, med én DVB-T tuner, kunne optage DR1, TV2, og DR2 samtidig."
Så det går jeg ud fra er en sandfærdig historie
 
Det var mig der skrev det, og det var kun ment som et eksempel Smile

-------------
Min "videobåndoptager" kan optage mere end 10 tv kanaler samtidigt, men jeg når jo aldrig at se alle programmerne....

Skrevet af: MCenterFreak
Skrevet den: 08-Marts-2010 kl. 23:26
Nu fatter jeg nada
Nyrup Rasmussen, please læs tråden og dine indlæg igennem
Jeg går ihvertfald i seng nu
Er tilbage i morgen

-------------
DVBViewer klient/Server, LG Ultra HD TV 65", Digital Devices DVB-S2, 4 tunere IHC Net og Control, som magisk tænder og slukker alt
P.S. Hvis jeg har mest grej når jeg dør, så har jeg vundet!-)

Skrevet af: JBtv
Skrevet den: 09-Marts-2010 kl. 10:15
Hej,
Såvidt jeg kan gennemskue så bruger Strandvasker det jord baserede DVB-T - ellers ville han ikke snakke om MUX Smile

Man kan på digi-tv.dk finde mere info om hvad der er på hver MUX:

http://digi-tv.dk/Indhold_og_tilbud/MUX2.asp

DVBviewer kan så ligesom GBPVR finde ud af at optage alt indhold fra et MUX, dvs op til 4 samtidige kanaler. Så med en HDhomerun har man i princippet 8 separate tunere - hvis man ellers anvender et fornuftigt stykke softeware (læs: ikke M$)

Herunder kan I se hvilke kanaler der findes på MUX1 & MUX2.

MUX1 kanaler

I forbindelse med digitalovergangen har DR fået rådighed over to gratis/free-to-air public service MUX, og det har bl.a. givet plads til ikke-kommercielt lokal-tv og udvidet sendetid for TV 2 Regionerne.

  • DR1
  • DR2
  • TV 2 Danmark inkl. den lokale TV 2 Region
  • Ikke-kommercielt lokal-tv (opdelt som TV 2 Regionerne)

I tidsrummer 17:00 - 20:00 er alle DR/TV 2 nyhedsudsendelser tegnsprogstolkede.

MUX2 kanaler

MUX2 benytter - som http://www.boxertv.dk/ - Boxer TV s kommercielle MUX - MPEG-4 komprimering, og det betyder, at der er plads til flere kanaler i MUX2 end i MUX1 - også selvom DR HD fylder dobbelt så meget som de øvrige kanaler.

  • DRs børnekanal: Ramasjang
  • DRs Kultur kanal: DR K
  • DRs HD kanal: DR HD
  • DR-Update
  • Folketinget

Skrevet af: confused
Skrevet den: 09-Marts-2010 kl. 10:42
Så vidt jeg kan gennemskue har Strandvasker overhovedet ikke nævnt, hvordan han modtager TV - eneste Fact er at han bruger en HD Homerun.
 
Man taler om MUX både mht. DVB-T og DVB-C. Når det gælder Satellit, tales der i stedet om Transponder, men fungerer i princippet på samme måde. Her kan man også optage alle kanaler samtidig på samme transponder.
 
Eneste grund til at jeg begyndte at snakke DVB-T var udelukkende for eksemplets skyld.
 
Edit : jeg er faktisk sikker på at Strandvasker modtager via kabel. Han nævner konflikter ved optagelser over 3 MUX, som Homerun jo altså ikke har adgang til via det jordbaserede, idet den ikke kan decode de krypterede kanaler fra Boxer Big smile

-------------
Min "videobåndoptager" kan optage mere end 10 tv kanaler samtidigt, men jeg når jo aldrig at se alle programmerne....

Skrevet af: Spunk
Skrevet den: 09-Marts-2010 kl. 12:07
Oprindeligt skrevet af strandvasker strandvasker skrev:

Oprindeligt skrevet af MCenterFreak MCenterFreak skrev:

Du har problemer med xbmc ikke vil bruge HW acc. Er der et sted i xbmc hvor du kan vælge hvilken codec den bruger? Hvis ja, så kan det jo være at den bruger den forkerte

Hvis der er har jeg ikke fundet det endnu.. xbmc har mulighed for hw acc. under linux, men det ser ikke ud til at være en mulighed for windows versionen endnu. Der er en masse mennesker på xbmc's forums der efterlyser det, men endnu ingen der har taget udfordringen op og er gået igang med at kode det. Jeg har ikke fundet muligheden for at ændre codec heller, den kører en indbygget viewer der er baseret på ffmpeg.

Hvis du bruger en nyere nightly build af XBMC, er der så sandelig indbygget DXVA HW Acc. Jeg har brugt det i nogle uger nu, med stor succes.

Der er også en anden løsning til at bruge en ekstern player (tror det var mplayer) men hvorfor rode sig ud i det, når den nye interne virker.

XBMC, er efter min mening, godt nok en lækker løsning som medieafspiller efterhånden. med en masse små detaljer der gør det lidt nemmere at bruge sin HTPC i dagligdagen (osd subtitles download, auto refresh rate adjust, osv. osv.)

Skrevet af: strandvasker
Skrevet den: 09-Marts-2010 kl. 13:10
Oprindeligt skrevet af Spunk Spunk skrev:

Hvis du bruger en nyere nightly build af XBMC, er der så sandelig indbygget DXVA HW Acc. Jeg har brugt det i nogle uger nu, med stor succes.

Kan du være lidt mere konkret? Jeg hentede r28414 i både "Win Directx", "Win OpenGL" og "DX Installer" udgaverne og prøvede alle tre af, men det gav stadig et højt cpu load af afspille HD. Så prøvede jeg med r28474 og det gav heller ikke pote..

Hvilken udgave bruger du, hvad har du sat Video Render optionen til, har du installeret codec packs og den slags?

Skrevet af: Slettet_120331
Skrevet den: 10-Marts-2010 kl. 10:32
Det er kun til windows 7 mener jeg at have læst men vidste faktisk ikke at det allerede er i nightly builds. Jeg prøver det lige når jeg kommer hjem idag og skriver tilbage.
rev 28276

Skrevet af: Spunk
Skrevet den: 10-Marts-2010 kl. 14:39
nååh ja, mener faktisk at have læst at det kun var til Win 7 og vista DXVA virker.

Men man skal selv gå ind i settings og skifte imellem standard og DXVA i XBMC, den kan (ihvertfald ikke i min revision) finde ud af at skifte til DXVA endnu.

Her er en liste fra 6 februar på hvad de er ved/eller har, puttet i nightly builds.

It’s been a while since we’ve posted about the work currently going into XBMC, so here’s a quick taste of what’s been added lately, what’s in the works, and what we’re dreaming of:
  • DXVA2: Elupus has already added the initial code for http://forum.xbmc.org/showthread.php?t=69306 - gpu offloading in Windows (Vista/7 only). Not to be confused with DSPlayer below.
  • DSPlayer: A new DirectShow based internal player from tiben (Windows only) that also provides GPU acceleration. See the http://forum.xbmc.org/showthread.php?t=61355 - forum thread for more info.
  • CrystalHD: Davilla is still hard at work on the http://xbmc.org/davilla/2009/12/29/broadcom-crystal-hd-its-magic/ - Broadcom hardware decoder .  Watch the current status http://forum.xbmc.org/showthread.php?t=69384 - here . For those who haven’t yet taken the plunge, http://www.logicsupply.com/products/bcm970012 - Logic Supply is now offering $10 off to XBMC users, just use the code: “XBMC10″.
  • AC3 Encoding: An often requested feature. Thanks to gnif, realtime transcoding will soon be available.
  • HTTP Server: The crusty old web server is soon to be ripped out in favor of a much more interactive JSON-RPC one. Check out topfs2’s http://forum.xbmc.org/showthread.php?t=68263 - informative post . Watch for a web-interface contest!
  • Addons Manager: Even better than it sounds. Will allow an easy way to manage addons, including among other things, PVR backends.
  • PVR Frontend: Probably the most requested feature for XBMC. This will provide a unified experience to your choice of PVR backends such as: http://www.linuxtv.org/vdrwiki/ - VDR , http://www.mythtv.org/ - MythTV , http://www.lonelycoder.com/hts/tvheadend_overview.html - Tvheadend , and http://www.team-mediaportal.com/ - MediaPortal TVserver .
Kører du winXP, kan du prøve at få GPU acc. vha. DSPlayer metoden, jeg syntes bare det så lidt besværligt ud. alternativt kan du jo prøve at installere XBMC Live! på din nye HTPC (hvis du altså KUN skal bruge XBMC på den) Det er jo en lille linux der booter direkte op i XBMC.

Skrevet af: Slettet_120331
Skrevet den: 10-Marts-2010 kl. 14:52
Det virker jo bare uden problemer! tak for heads up

Bare glad for jeg er med i msdnaa så jeg kan skifte som jeg lyster

Skrevet af: strandvasker
Skrevet den: 11-Marts-2010 kl. 08:41
Oprindeligt skrevet af Spunk Spunk skrev:

Kører du winXP, kan du prøve at få GPU acc. vha. DSPlayer metoden, jeg syntes bare det så lidt besværligt ud. alternativt kan du jo prøve at installere XBMC Live! på din nye HTPC (hvis du altså KUN skal bruge XBMC på den) Det er jo en lille linux der booter direkte op i XBMC.

Hehe, jeg synes det er spas at jeg kloger mig og fortæller dig om xbmc live i Briam's tråd og et øjeblik senere opdager at du har anbefalet mig at kigge på xbmc live her.. Nåmen nu ved vi ihvertfald begge to at xbmc live findes, hehe..

Skrevet af: strandvasker
Skrevet den: 06-Maj-2010 kl. 13:55
Så er der sket nye ting.

Jeg blev træt af at bokse med XBMC på min win xp og den manglende hardwareaccelleration. Jeg overvejede derfor om jeg skulle smide penge efter en windows 7 og bruge DXVA2 til at få vist hd-optagelser, men efter at have leget lidt med XBMC-Live (en linux distribution der kan køre fra bl.a. en usb stick) er jeg gået den vej istedet.

Jeg købte en Asus 1001ha netbook for at kunne lege med linux på den og lære hvordan det fungerer. Maskinen har en sløv atom N270 cpu og ingen hdmi udgang, så den kommer aldrig til at vise HD optagelser, men den var fin at lære linux på. Jeg installerede en fuld ubuntu (en linux version)  på maskinen og det var en overraskende positiv oplevelse. Det er ikke 100% plug'n'play og der skal googles en del hvis tingene driller, men overordnet set fik jeg hurtigt nogenlunde styr på tingene..

Min Zotac maskine (beskrevet på side 1) kører nu Ubuntu og XBMC. Jeg overvejede XBMC-Live, som egentlig er skræddersyet til opgaven, men valgte en komplet Ubuntu distribution istedet da der generelt er mere support på den. I XBMC satte jeg hardware acceleration til VDPAU. Jeg havde en lille smule tearing og fandt http://forum.xbmc.org/showthread.php?t=64009 - http://forum.xbmc.org/showthread.php?t=64009 - Jeg tilføjede de tre linier Bobo1on1 foreslog og siden har tingene fungeret PERFEKT. DVD rips, HD optagelser, SD optagelser, hele molevitten  sidder lige i skabet. Jeg har ikke fundet noget den ikke gider afspille endnu.

Til gengæld har jeg ikke fundet en Ubuntu afløser for DVBViewer Recording Service endnu. TVHeadend http://www.lonelycoder.com/hts/tvheadend_overview.html - http://www.lonelycoder.com/hts/tvheadend_overview.html ser rigtigt lovende ud, men spiller desværre ikke med min HDHomerun (endnu?), så nu har jeg installeret win xp og Recording Service på Asus netbook'en. Jeg har desuden smidt en 500gb usb disk på netbook'en så der er plads til optagelser.

Det jeg nørkler med lige nu er at få sat noget fjernbetjening op. Jeg opdagede ved et tilfælde at HDHomerun faktisk har indbygget infrarød modtager og jeg har fået den til at sende signalerne videre til min Zotac. Zotac'en aflæser signalerne fint, jeg kan lære konfigurationsprogrammet koderne fra remoten og se det virker når jeg bruger et debugprogram, men jeg mangler lidt den sidste bid af vejen, at få XBMC til at lytte til signalerne også. Jeg har googlet mig blå i hovedet, men lige pludselig en dag så falder ti-øren og så er den der.. LOL

P.S. Jeg har ikke glemt jeg lovede billeder, det skal nok komme..

Skrevet af: Slettet_120331
Skrevet den: 06-Maj-2010 kl. 14:19
Super fedt at du har taget springet :)

Må indrømme jeg også selv har haft problemer med tvheadend selvom jeg bare har en usb dvb tuner men gider ikke rigtigt at rode med det før efter den 12/5 hvor pvr understøttelsen kommer til xbmc. 

Angående tearing som du åbenbart har løst, har du compiz slået til? System>Preferences>Appearance>Visual Effects skal stå på none for at det er slået fra. Hvis det er slået til kan du også få problemer med remote desktop (VNC) så du kan lige så godt slå det fra :)

Angående remote så går jeg ud fra du bruger LIRC? eller hvordan fungere det når du sender signalerne over netværk. 

Har selv lige købt en infrarød sender/modtager jeg fandt på ebay til 100kr som skulle virke med linux. Så skal også til at rode med det når den ankommer. Vil nemlig gerne kunne styre mediacenteret med samme fjernbetjening jeg bruger til mit fjernsyn og måske lade mediacenteret styre min reciever og fjernsyn også :)

hvordan synes du forresten xbmc kører på ubuntu i forhold til xbmc-live? har overvejet at lave en minimal installation af ubuntu for at presse det sidste performance ud og så er jeg efterhånden blevet så glad for linux terminal at gnome kan være lige meget :)

Skrevet af: strandvasker
Skrevet den: 06-Maj-2010 kl. 23:07
Oprindeligt skrevet af Briam Briam skrev:

Super fedt at du har taget springet :)

Det var et nemt spring, nu skal jeg bare lige springe færdig og have optagedelen flettet over på ubuntu også.

Oprindeligt skrevet af Briam Briam skrev:

Angående tearing som du åbenbart har løst, har du compiz slået til? System>Preferences>Appearance>Visual Effects skal stå på none for at det er slået fra. Hvis det er slået til kan du også få problemer med remote desktop (VNC) så du kan lige så godt slå det fra :)

Den er på none, men jeg bruger nu ikke remote desktop. Lige nu fungerer maskinen jo basalt set kun som en afspiller, så jeg har ikek det store behov for at VNC den..

Oprindeligt skrevet af Briam Briam skrev:

Angående remote så går jeg ud fra du bruger LIRC? eller hvordan fungere det når du sender signalerne over netværk.

Jeg sender en kommando til hdhr om at infrarøde signaler skal sendes til zotac'ens ipnummer, det var drønnemt.

På zotac'en bruger jeg ganske rigtigt lirc til at tage imod signalerne og når jeg tester med irw er der fint hul igennem. Det jeg mangler er at få XBMC til at lytte til lirc og reagere på den keymap jeg bruger. Med andre ord, irw kan godt hitte ud af at opdage kommandoen KEY_UP når jeg trykker pil op på remoten, nu skal jeg bare have XBMC til at fatte at KEY_UP betyder at jeg gerne vil opad inde i XBMC..

Oprindeligt skrevet af Briam Briam skrev:

Har selv lige købt en infrarød sender/modtager jeg fandt på ebay til 100kr som skulle virke med linux. Så skal også til at rode med det når den ankommer. Vil nemlig gerne kunne styre mediacenteret med samme fjernbetjening jeg bruger til mit fjernsyn og måske lade mediacenteret styre min reciever og fjernsyn også :)

Jep, det er nemmere end at have et tastatur liggende på sofabordet.. LOL

Oprindeligt skrevet af Briam Briam skrev:

hvordan synes du forresten xbmc kører på ubuntu i forhold til xbmc-live? har overvejet at lave en minimal installation af ubuntu for at presse det sidste performance ud og så er jeg efterhånden blevet så glad for linux terminal at gnome kan være lige meget :)

Jeg har ikke kørt xbmc-live ret meget så det kan jeg ikke sige.

Jeg startede med at prøve Eeebuntu på min Asus Eeepc netbook udfra en betragtning om, at en ubuntu version specielt designet til lige netop min netbook måtte være rent guld. Det var det ikke. Tingene så nydelige ud, men netkortet virkede ikke og samtlige forklaringer på Eeebuntus supportforum foreslog at downloade nye drivere ("nemt!" når netkortet ikke virker).

Efter at have løbet hovedet mod en mur en dags tid eller to, tog jeg fat i min linuxkyndige bror og han spurgte om jeg havde prøvet en ren Ubuntu istedet? Jeg skovlede en regulær Ubuntu på og hele molevitten fungerede.

Humlen er at den komplette Ubuntu er langt mere udbredt end specialversionerne, dvs. der er langt større chance for at eventuelle problemer er opdaget og løst af andre. Af den grund har jeg valgt xbmc-live fra, selv om den egentlig er mere "rigtig" til den opgave jeg bruger Zotac'en til, men jeg gider bare ikke bokse med underlige problemer fordi patches og fixes ikke lige er nået til xbmc-live endnu. Så i betragtning af at en komplet Ubuntu fylder nærmest ingenting "spilder" jeg gerne lidt plads på noget der er bedre supporteret.

Hatten af for at du klarer dig med en prompt, jeg er stadig fan er Gnome og dens bekvemmeligheder.

Skrevet af: Spunk
Skrevet den: 07-Maj-2010 kl. 07:25
Hvilken build kører i på ubuntu xbmc??

jeg nørkler en del med win7 og xbmc dxva, men overvejer kraftig at gå over til ubuntu. Så skal jeg bare lige have testet om itunes smart playlister også virker i xbmc.

Et andet "problem" er min usb dvb-t tuner, afatech1905 tror jeg chipsettet hedder. Den kan jeg ikke få op at køre på ubuntu, men det er ikke altafgørende for mig pt. er bare træt af alle de bugs der er med dxva2 og win xbmc. ikke fordi jeg skal køre dxva for at kunne se fullhd, da jeg har cpu kraft nok, men alligevel...

Skrevet af: Slettet_120331
Skrevet den: 07-Maj-2010 kl. 08:48
Jeg kører ubuntu 9.1 og xbmc svn ppa. Jeg opgradere nok til 10.04 men først efter den nye version af xbmc har været live i et par dage. 

Du kan også vente til den 12. som jo også indeholder windows dxva og dvxa2 så du bliver fri for at kører nightly builds. Kunne være det kunne løse dit problem.

Jeg har forresten prøvet at installere minimal installation af ubuntu men er bare ikke hardcore nok til alle de valg der skal tages under installationen. Foretrækker en fuld installation og så slette det jeg ikke vil have :)

Hvilken usb tuner er det præcist? afatechs chips er generelt ret godt understøttede.

Skrevet af: strandvasker
Skrevet den: 07-Maj-2010 kl. 11:35
Oprindeligt skrevet af Spunk Spunk skrev:

Hvilken build kører i på ubuntu xbmc??

Ubuntu 9.10 og XBMC 9.11 R26018

Skrevet af: confused
Skrevet den: 07-Maj-2010 kl. 11:51
Oprindeligt skrevet af Briam Briam skrev:

Du kan også vente til den 12. som jo også indeholder windows dxva og dvxa2 så du bliver fri for at kører nightly builds. Kunne være det kunne løse dit problem.

Var det d. 12 hvor de også ville introducere pvr ? har du evt. noget info på det ? jeg synes ikke jeg kan finde noget.

-------------
Min "videobåndoptager" kan optage mere end 10 tv kanaler samtidigt, men jeg når jo aldrig at se alle programmerne....

Skrevet af: Slettet_120331
Skrevet den: 07-Maj-2010 kl. 12:40
Ja ok de holder ikke helt tidsplanen kan jeg se den rykker sig engang imellem... men mon ikke de bliver færdige inden alt for længe.

< ="-" ="text/; =utf-8"> http://trac.xbmc.org/roadmap - http://trac.xbmc.org/roadmap

Skrevet af: Spunk
Skrevet den: 07-Maj-2010 kl. 20:02
Det ser spændende ud, mon ikke man kan "nøjes" med at køre den nye XBMC live! version der kommer, det vil jeg ihvertfald prøve med først.

Skrevet af: strandvasker
Skrevet den: 17-Maj-2010 kl. 14:11
Strandvasker's HTPC cirkus - nu med fjernbetjening..

Efter en hårdt tilkæmpet arbejdssejr med Briam i ringhjørnet, tager min HTPC nu imod kommandoer fra min fjernbetjening.

Det lyder nok lidt mystisk, men det giver bare en helt anden oplevelse at tingene kan klares fra en fjernbetjening i stedet for et trådløst tastatur. Jeg tror det ligger i at med tastatur som controller er det temmeligt tydeligt at det "bare" er en computer med en stor skærm, jeg brugte tastaturets trackball til at manøvrere rundt med, piletaster, esc, højreklik og den slags. Med fjernbetjeningen er det play, stop, pause, ff, rew og den slags, det føles bare meget mere som et stykke AV udstyr og langt mindre som en computer..

Selvfølgelig er det kun noget mentalt, men det overraskede mig at det havde den effekt - mit mål var jo bare at kunne få tastaturet væk fra sofabordet og så endte jeg med noget der føles helt anderledes at bruge..

Skrevet af: Slettet_120331
Skrevet den: 17-Maj-2010 kl. 14:21
Kan 100% følge det du skriver. Det er virkeligt bare en meget bedre oplevelse at bruge en rigtig fjernbetjening. Kæresten er også virkeligt glad for at hun nu kan bruge mediacenteret uden at skulle kunne en masse tastatur genveje og sådan.

Tillykke med det i hvert fald :)

Print side | Luk vindue