Print side | Luk vindue

Ved du hvor meget du betaler til Viasat om året?

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Modtagelse og distribution
Forumnavn: Satellit TV
Forumbeskrivelse: Canal Digital, Viasat, Astra m.fl. (DVB-S)
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=77094
Udskrevet den: 04-Januar-2025 kl. 10:00


Emne: Ved du hvor meget du betaler til Viasat om året?
Skrevet af: Vilhelm
Emne: Ved du hvor meget du betaler til Viasat om året?
Skrevet den: 07-Marts-2010 kl. 16:31
Jeg hjælper familie og venner med forskelligt inden for tv-modtagelse. En ting der har overrasket mig, er at folk ofte  ikke er klar over hvor meget de faktisk betaler til udbyderen. Flere troede således at de alt i alt betalte under 4000 kr. om året, mens det rent faktisk er over 6000 kr.

Jeg nævner her Viasat, men har set det samme problem fx hos folk med Canal Digital.

Der er flere årsager til det:
  • Opkrævningerne kommer forskudt hen over året med betaling for tv-pakker, kortafgift, boksafgift og måske Viasat i hele huset.
  • Undertiden har man som eksisterende kunde taget imod et kampagnetilbud, der bare koster meget mere det næste år.
  • Nogen har taget imod en ny og bedre boks helt gratis, og overser at de fremover skal betale 99 kr./måned (og så ser jeg endda tilfælde hvor man ikke gør brug af de muligheder der ligger i den nye, dyrere boks).
  • Det er almindeligt at abonnenterne ikke har kendskab til alternative muligheder hos deres udbyder, bl.a. på grund af uoverskuelige hjemmesider. Således har jeg lige hjulpet en person med den store danmarkspakke til 369 kr/md., som hun havde fået for at få nogle filmkanaler. Hun vil fremover nøjes med et abonnement på Film-pakken + bonuspakken til 229 kr./md. 1680 kr. sparet!
  • Det er nu heller ikke ligetil at finde denne http://www.viasat.dk/nyepriser - oversigt over abonnementspriserne !
  • De fleste holder sig til samme udbyder år efter år uden at kende til eller undersøge alternativer.
Jeg opretter denne tråd for at høre om andre har samme erfaringer. Ved du hvad du betaler, og hvad du kan få?


-------------
Venlig hilsen, Vilhelm



Svar:
Skrevet af: sickchild
Skrevet den: 09-Marts-2010 kl. 12:26
jeg ved nogelunde hvad jeg betaler men vil give dit ret i at f.eks. canal digitals regninger er meget svære at blive kloge på. og en ting jeg blev meget sur over. var da jeg havde haft det et år. så valgte de at stige prisen 80 kr. og så kunne jeg spare 50kr hvis jeg ville binde mig for et år igen. syntes det er en mærkelig måde at behandle kunder på som ellerede er i systemet. det er sådan nogle ting der gør jeg tænker på at flytte. det er fint nok de vil binde en 1 år igen. men så skal de også komme med et rigtig godt tilbud. ikke stille en dårligere en før.



Print side | Luk vindue