Der tilføjes spændende nyheder i næste version af HDMI 1.4. standarden.
Okay, så er der gode nyheder og dårlige nyheder. Vi starter du ud med det positive.
HDMI ethernet kanal
Det blev afsløret at HDMI 1,4 bringes med en HDMI Ethernet Channel (HEC), som giver mulighed for dataoverførsler på op til 100 Mbp/s. Der tilføjes en netværksforbindelse til HDMI kablet, så enhederne kan kommunikere sammen i høj hastighed den vej. Det betyder måske også at fremtidige AV receivere vil have en netværks switch indbygget, så tilsluttede enheder automatisk også er tilsluttet husets netværk.
Audio retur kanal
Der bliver mulighed for at sende lyd baglæns i HDMI kablet. Dette kunne eksempelvis være et TV, som sendte lyden fra en digital tuner eller en tilsluttet medieafspiller, tilbage til AV Receiveren via HDMI kablet.
3D via HDMI
Der tilføjes nye formater og opløsninger, til at overføre 3D video. Teknisk set bliver der mulighed for at overføre 2 stk. 1080P signaler samtidig, da 3D handler om at lave og gengive forskelligt indhold til hvert øje, så hjernen opfatter det som 3D.
4K x 2K support
Der tilføjes specifikationer til endnu højere opløsninger, den såkaldte 4K opløsning til fremtidens displays. Det er samtidig gængse opløsninger for digitale biografer, så HDMI specifikationen prøver at omfavne det hele nu. Både hjemmebiograferne og de store biografer. Det er formater som: - 3840×2160 24Hz/25Hz/30Hz - 4096×2160 24Hz
Udvidet understøttelse af farverum
Der tilføjes farverum for fotos også. Dette for at sikre korrekt farvegengivelse, når HDMI bruges til at gengive digitale billeder. De nye farverum (color spaces) er sYCC601, Adobe RGB og Adobe YCC601.
Micro HDMI stik
Der kommer et nyt og endnu mindre HDMI stik, til brug for bærbare enheder. Der vil være mulighed for op til 1080P signaler via det stik. HDMI micro er ca. 50% mindre end det eksisterende lille HDMI stik kaldet HDMI mini. Micro HDMI kaldes teknisk for HDMI Type D.
Specifikationer til køretøjer
Dette er specifikationer til kabler og tilslutninger anvendt i køretøjer. Så nu kan biler, busser o.lign. der ønsker en HDMI installation, lettere finde de rette kabler til opgaven. I kabler til den type opgaver, skal der tages højde for det specielle miljø med varme, vibrationer og støj.
Den dårlige nyhed
HDMI Ethernet Channel (HEC) vil kun arbejde med nye HDMI 1,4 spec kabler, og disse vil kunne klassificeres i to forskellige niveauer af ydeevne: Lav og høj datahastighed.
Man kan forestille sig hvilken kabel rod dette giver, og er uforstående over for denne beslutningen om at tilføje mere kompleksitet til kabelet. Under alle omstændigheder fortælles det at Silicon Image håber at køre chip-prøver til producenter i 2. kvartal 2009, mens HDMI 1.4-aktiverede produkter først tidligst komme til næste år.
Vi får altså flere HDMI stik
Med HDMI 1.4 gør folkene bag HDMI forvirringen total. I stedet for der kun findes ét HDMI stik som i dag, kommer der til at eksistere hele 5 forskellige HDMI kabler:
Standard HDMI Cable – understøtter video op til 1080i/60.
High Speed HDMI Cable – understøtter video over 1080p opløsning, herunder også Deep Color og alle 3D formats i den nye HDMI 1.4 standard.
Standard HDMI Cable with Ethernet – Samme som Standard HDMI blot med internetunderstøttelse.
High Speed HDMI Cable with Ethernet – Samme som High Speed HDMI blot med internet understøttelse.
Automotive HDMI Cable – tillader tilslutning af eksterne HDMI-enabled enheder til en indbygget HDMI enhed i bilen.
_____________________________