Min pointe er, at man altid har optaget to separate billeder gennem to forskudte linser, og det afviger din beretning ikke fra. Om det er med to kameraer eller to objektiver på samme kamera ændrer ikke ved det.

Digital optagelse er naturligvis en ny teknologi i forhold til gammeldags film. Det er jeg absolut ikke uenig i. Men det betyder ikke, at jeg vil være med til at udråbe alle digitale implementationer af eksisterende optageteknologier til at være nye teknologier. Men det er reelt bare en strid om ord, og den får vi ikke noget ud af. Så lad os komme tilbage til de virkelige forskelle:

Det, som hele vejen i diskussionen har været vigtigt for mig at få frem, er, at forskellen ligger i afspilningsteknologien. Når du sidder og ser en film med shutterglasses, er det ikke en forudsætning, at den er optaget digitalt. Forudsætningen er alene, at den er optaget stereoskopisk, og at de to sæt enkeltbilleder fra optagelsen er bevaret.

Har man de to sæt enkeltbilleder, kan de gøres tilgængelige for visning med enhver stereoskopi-baseret fremvisningsteknologi: Rød/grøn, polarisering, shutterglasses eller noget helt andet.

Når jeg ovenfor skriver "moderne version", mener jeg, at de eksisterende optagelser for højre og venstre øje skal digitaliseres - ligesom enhver anden film man vælger at overføre til et digitalt medie. Desuden skal der sikkert pilles ved noget aspect ratio, da jeg går ud fra, at man har brugt anamorfiske linser for at få plads til to sæt billeder ved siden af hinanden på råfilmen med mindst muligt kvalitetstab.

Allan Olesen skrev: Digital optagelse er naturligvis en ny teknologi i forhold til gammeldags film. Det er jeg absolut ikke uenig i. Men det betyder ikke, at jeg vil være med til at udråbe alle digitale implementationer af eksisterende optageteknologier til at være nye teknologier. Men det er reelt bare en strid om ord, og den får vi ikke noget ud af. Så lad os komme tilbage til de virkelige forskelle: Det, som hele vejen i diskussionen har været vigtigt for mig at få frem, er, at forskellen ligger i afspilningsteknologien. Når du sidder og ser en film med shutterglasses, er det ikke en forudsætning, at den er optaget digitalt. Forudsætningen er alene, at den er optaget stereoskopisk, og at de to sæt enkeltbilleder fra optagelsen er bevaret. Har man de to sæt enkeltbilleder, kan de gøres tilgængelige for visning med enhver stereoskopi-baseret fremvisningsteknologi: Rød/grøn, polarisering, shutterglasses eller noget helt andet. At man i sin tid valgte at gøre filmene tilgængelige i biograferne med rød/grøn visning, fordi man ikke havde andre teknologier, betyder jo ikke, at der er noget i vejen med selve optagelserne (medmindre man har valgt at optage i overlappende rød/grøn direkte i kameraet, men så holder min forudsætning ikke vedrørende bevarelse som adskilte billeder). Når jeg ovenfor skriver "moderne version", mener jeg, at de eksisterende optagelser for højre og venstre øje skal digitaliseres - ligesom enhver anden film man vælger at overføre til et digitalt medie. Desuden skal der sikkert pilles ved noget aspect ratio, da jeg går ud fra, at man har brugt anamorfiske linser for at få plads til to sæt billeder ved siden af hinanden på råfilmen med mindst muligt kvalitetstab.

Men der er altså ikke kun forskelle i afspilningsmetoden, men i aller højeste grad også i indspilningsmetoden.

Først og fremmest blev de traditionelle anaglyphe film optaget med et enkelt kamera med to linser, påsat henholdsvis et rødt og et blåt filter - billedet blev indspillet på en enkelt film, og kan ikke efterfølgende skilles ad. En eventuel 2D version blev indspillet på et separat kamera og klippet for sig selv.

Der BLEV lavet forsøg med at optage på to separate kameraer, og påføre rød/blå filtrering og sammenlægning af billederne i postproduktionen, bl.a. for at have muligheden for at bruge "den ene film" til 2D versionen. Det blev bare aldrig godt nok, og var lige så dyrt og tidskrævende som at indspille to forskellige versioner med hvert sit kamera.

Avatar er indspillet ved hjælp af et digitalt 3D kamara udviklet af bl.a. James Cameron selv. Her bliver der optaget to helt separate streams som kan manipuleres i postproduktion for bl.a. at styre graden af 3D perspektiv, noget der slet ikke var muligt med rød/blå kameraerne. Hertil er naturligvis tilføjet en ordentlig røvfuld CGI effekter, der også kan manipuleres og forskydes efter forgodtbefindene - igen en helt anden teknik, da det slet ikke involverer kameraer.

Alice i Eventyrland er slet ikke indspillet i 3D - den er indspillet på et traditionelt 2D kamera op mod en greenscreen, og alle 3D effekter er lavet digitalt i postproduktionen. Dette kan altså HELLER ikke sammenlignes med traditionel rød/blå fotografering.

Så selv om den basale 3D effekt i alle tilfælde skabes i hjernen ved at vise øjnene to forskellige billeder, så synes jeg det er en grov forenkling at sige at det bare er en gammel teknologi man har støvet af og taget op igen, som BeoBrian udtrykte, og som var den udtalelse der udløste hele denne tangent i tråden.

3D er da fuldstændig ligegyldigt!