Print side | Luk vindue

Fladskærm og pejlevogn

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: TV
Forumbeskrivelse: Fladskærme, billedrør og projections-tv
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=7842
Udskrevet den: 15-Februar-2025 kl. 12:20


Emne: Fladskærm og pejlevogn
Skrevet af: Fusser
Emne: Fladskærm og pejlevogn
Skrevet den: 25-November-2005 kl. 16:58

Hej

På arbejde kom vi til, at snakke om pejlevogne.

Jeg husker hvilken panik, sådan en sag kunne udløse tilbage i begyndelse af 80'erne, da jeg boede på Rigshospitalets kollegium. Lidt gevist var der vist.

Mit spørgsmål er, kan man pejle LCD og PLASMA tv?

Kan man pejle alm. TV, eller er/var det bare et stort blufnummer?

Venlig hilsen

En licensbetalende

 

Fusser

 

 



-------------
jk

SONY KDL46W4500
DENON AVR-1908
BOSE Acoustimass 10
JVC DR-MH30S
YOUSEE Samsung HDD Boks



Svar:
Skrevet af: Carser
Skrevet den: 25-November-2005 kl. 17:26

Hej Fusser,

Alle TV kan pejles. Det skyldes, at tuneren lækker visse frekvenser og det er meget teknisk altsammen. Faktisk er TV lidt forskellige, så en dygtig pejler kan skelne dem fra hinanden i f.eks. en opgang.

Mine data stammer fra bladet HiFi og Elektronik, der også fik spørgsmålet i flere omgange. Og som udd. elektroniktekniker, er jeg også sikker på, at der ikke er tale om bluff.

Men jeg ved ikke, om der i dag kører pejlevogne rundt. Der er ikke så meget på nettet om det. Og DR bruger nok også meget IT i jagten på sortseere.

Hvordan kommer faldskærme lige ind i billedet? Tastefejl eller hur? 



-------------
M.v.h. Carser

Sony RDR-HX710B, Sony KV-32FX66E, Sony DVP-S325, Sony STR-DE635, Sony MDS-JE320, Sony DCR-HC17E, Sagem 60 Selector + skarpt syn.


Skrevet af: Carser
Skrevet den: 25-November-2005 kl. 17:31

PS: Det lykkedes mig lige at finde denne avisartikel om pejlevogne:

http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=1377744/ - http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=1377744/

Den dækker det vist meget godt, og jeg lærte også lidt mere af at læse den. Det ser ud til, at DR helt droppede at bruge pejlevogne i 1990.

Om det meget tekniske på engelsk: http://www.tvlicensing.biz/detection/ - http://www.tvlicensing.biz/detection/



-------------
M.v.h. Carser

Sony RDR-HX710B, Sony KV-32FX66E, Sony DVP-S325, Sony STR-DE635, Sony MDS-JE320, Sony DCR-HC17E, Sagem 60 Selector + skarpt syn.


Skrevet af: Fusser
Skrevet den: 25-November-2005 kl. 17:49

Hej

UPS

TASTEFEJL, er rettet

 

Fusser



-------------
jk

SONY KDL46W4500
DENON AVR-1908
BOSE Acoustimass 10
JVC DR-MH30S
YOUSEE Samsung HDD Boks


Skrevet af: Wester
Skrevet den: 25-November-2005 kl. 17:56
Man går simpelthen frem efter et kartotek efter gl. opskrift. Man ved hvad sandsynligheden er for at folk i dag har fjernsyn ( skud: mindst 95% har farve). Da jeg kender en del der er taget på et års tid her i Odense, ved jeg at DR gerne dropper at gå tilbage i tiden, såfremt man tilmelder sig straks. Flere har måttet som andre finde sig i at der gøres udlæg efter de nye regler om løntilbageholdelse via told& skat

-------------
NAD 32" B3 Lcd Tv. Sony 710 Recorder . Philips VR 520 Rec. Denon 1603 Receiver. Infinity Speakers


Skrevet af: Carser
Skrevet den: 25-November-2005 kl. 17:59

Til Fusser: Okay, det var ellers en spændende overskrift!

Jeg håber, du nu har lidt flere facts til dig selv og dine kolleger om emnet.



-------------
M.v.h. Carser

Sony RDR-HX710B, Sony KV-32FX66E, Sony DVP-S325, Sony STR-DE635, Sony MDS-JE320, Sony DCR-HC17E, Sagem 60 Selector + skarpt syn.


Skrevet af: Lars
Skrevet den: 25-November-2005 kl. 18:36

Oprindeligt skrevet af Fusser Fusser skrev:

Kan man pejle alm. TV, eller er/var det bare et stort blufnummer?

Det er en and.

Man legede med pejleudstyr i begyndelsen af firserne, men fandt det for usikkert og dyrt at udvikle videre på. Men man havde skabt en myte - som blev fastholdt helt frem til pejlevognene kørte i garage i begyndelsen af 90'erne. Ingen vil rigtig bekræfte at pejlevognene ikke fandtes - og ingen vil bekræfte at de fandtes.

Af en eller anden grund prøver man at fastholde myten, selvom der ikke er grund til det mere. Men det sker muligvis fordi folk stadig tror på pejlevognen den dag i dag.

At de hed pejlevogne var en del af myten - de kunne ligeså godt have heddet skræmmevogne eller noget tredie. Det var biler som licens folkene kørte rundt i, mens de stemte dørklokker (eller bare viste flaget). De stemmer stadig dårklokker, men i dag uden de specielle "pejlevogne" der reelt ikke var andet end en transport-bil.

  /Lars



-------------
Ansvarshavende redaktør.
Webmaster, recordere.dk


Skrevet af: Carser
Skrevet den: 25-November-2005 kl. 18:44

En and?

En myte?

"I 1977 indkøbte [DR] 14 biler, og indrettede dem med pejleudstyr i licenskontorets største aktion nogensinde. Aktionen blev fulgt op med omfattende TV-spots."

Det er med kilder angivet og det hele i den JP-artikel, jeg linkede til. At købe 14 biler og en masse udstyr kalder jeg ikke at lege.

Hvad er din kilde, Lars?



-------------
M.v.h. Carser

Sony RDR-HX710B, Sony KV-32FX66E, Sony DVP-S325, Sony STR-DE635, Sony MDS-JE320, Sony DCR-HC17E, Sagem 60 Selector + skarpt syn.


Skrevet af: Lars
Skrevet den: 25-November-2005 kl. 18:45

Oprindeligt skrevet af Carser Carser skrev:

Alle TV kan pejles. Det skyldes, at tuneren lækker visse frekvenser og det er meget teknisk altsammen. Faktisk er TV lidt forskellige, så en dygtig pejler kan skelne dem fra hinanden i f.eks. en opgang.

Tunerens signaler er alt for svage. Det er udstråling fra liniefrekvensen som kan måles på afstand. Men liniefrekvens-delen findes ikke i fladskærme.

Men et er at måle udstråling fra liniefrekvens på afstand, noget andet er at holde ud på gaden eller stå i en opgang og forsøge at detektere et TV. Det er her myten opstod - for DR prøvede at få folk til at tro at de reelt kunne måle præcist hvor der var TV-apparater tændt.

Reelt var de målinger præget af en så stor usikkerhed, at de næppe blev anvendt i praksis. Pejlevognen pejlede ingenting - den var et skræmmebillede.

Men selvfølgelig ringede de på hos folk, præcis som de gør i dag.

  /Lars



-------------
Ansvarshavende redaktør.
Webmaster, recordere.dk


Skrevet af: Lars
Skrevet den: 25-November-2005 kl. 18:47

Oprindeligt skrevet af Carser Carser skrev:

Det er med kilder angivet og det hele i den JP-artikel, jeg linkede til. At købe 14 biler og en masse udstyr kalder jeg ikke at lege.

Jamen, bilerne var der. Nogle hvide biler som der stor "DR pejlevogn" på siden.

Men det jeg siger (påstår) er at der aldrig blev pejlet noget fra dem. Det var udelukkende transport-biler for licens-folkene, samt skræmmevogne som kørte landet tyndt (i denne uge kører pejlevognene i Vejle og Ballerup - og det gjorde de så)

  /Lars



-------------
Ansvarshavende redaktør.
Webmaster, recordere.dk


Skrevet af: Carser
Skrevet den: 25-November-2005 kl. 18:50
Oprindeligt skrevet af Lars Lars skrev:

Tunerens signaler er alt for svage...

...at de næppe blev anvendt i praksis. Pejlevognen pejlede ingenting - den var et skræmmebillede.

Kilde, tak!

Jeg har udover de angivne links flere fagblade (HiFi & Elektronik, Populær Radio- og TV-teknik m.fl.) med artikler om det tekniske i pejling og det drejer sig ikke om liniefrekvenser. Der er artikler, der følger en licensmand på job, beskriver udstyret etc. 



-------------
M.v.h. Carser

Sony RDR-HX710B, Sony KV-32FX66E, Sony DVP-S325, Sony STR-DE635, Sony MDS-JE320, Sony DCR-HC17E, Sagem 60 Selector + skarpt syn.


Skrevet af: Carser
Skrevet den: 25-November-2005 kl. 19:12
PS: Jeg tror bestemt på, at tunere i dag er bedre skærmet end de typisk var i 70'ernes og 80'ernes TV.

-------------
M.v.h. Carser

Sony RDR-HX710B, Sony KV-32FX66E, Sony DVP-S325, Sony STR-DE635, Sony MDS-JE320, Sony DCR-HC17E, Sagem 60 Selector + skarpt syn.


Skrevet af: HTPC
Skrevet den: 25-November-2005 kl. 19:18
Pejlevogne er ikke en and. Ethvert TV udståler frekvnser på antennen når apparatet er tændt og disse kan måle med en spektrumanalysator tilsluttet en antenne.
Har man en spektrumanalysator og tilslutter den rette antenne, så har man sit eget pejleudstyr. Der er sådan set ikke noget mystisk i det, det er stort set samme teknik man bruger når man laver EMC (electro-magnetic compatibility) tests på elektroniske apparater, og det gør man på alle elektoniske apparater som en del af EMC godkendelsen før de bliver sendt på markedet. Ethvert elektronisk apparat har en vis elektromagnetisk udstråling og man kan kende forskel på forskellige apparater bare ved at kigge på en spektrumanalysator.
Men hvor godt DR's fik deres udstyr til at virke i praksis ved jeg ikke, men teoretisk set er det i hvert fald muligt med med en spektumanalysator, som er i enhver elekronik udviklingsafdeling og som også bruges af antennemontører. Men om det virker ordentlig ude fra gaden ved jeg ikke, det drejer sig om at have en retningsbestemt antenne som f.eks en YAGI antenne som de brugte.
Men man har ikke brugt pejlevogne i mange år fordi der statisktisk set er så få der ikke har en radio eller et TV at det er alt for dyrt at køre rundt med pejlevogne. I stedet hyrer man folk lokalt der får en liste over alle dem der ikke betaler licens og så går de rundt og banker på et par timer om ugen og spørger om det er det rigtig at man ikke betaler licens. Statistikken siger at størstedelen af dem der ikke betaler licens har en radio eller et TV.
Jeg læste engang at DR søgte licensinspektørerer i flere områder, til at gå rundt og banke på som et fritidsjob eller lignende.
DR begyndt at sende breve ud til alle der ikke betaler licens og det virker fatisk, 27.000 ud af 300.000 tegnede licens på en uge.
Deres brev gav dog meget ballade i medierne fordi folk der rent faktisk ikke havde hverken radio eller TV følte sig truet og mistænkeliggjort af tonen i brevet.

Læs mere her:
http://www.medie-nyt.dk/tv_nyt_marts_2004.htm - http://www.medie-nyt.dk/tv_nyt_marts_2004.htm
http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=1377744/ - http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=1377744

Her er en pejlevogn fr 60'erne med drejelig antenne på taget:


Min mening er at man burde afskaffe licnensen og afkræve det over skatten i stedet for. Man gør jo det samme for biblioteker, uanset om folk så bruger biblioteket eller ej.



Print side | Luk vindue