YOUSEE kvalitet via DVB-C tuner i tv?
Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Modtagelse og distribution
Forumnavn: Kabel-TV
Forumbeskrivelse: TV, radio mv. via kabel (typisk DVB-C)
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=79333
Udskrevet den: 22-Februar-2025 kl. 14:49
Emne: YOUSEE kvalitet via DVB-C tuner i tv?
Skrevet af: farbruun
Emne: YOUSEE kvalitet via DVB-C tuner i tv?
Skrevet den: 15-April-2010 kl. 21:07
Jeg har skrevet dette i "Sony vs. DVB-C tråden" - men tænkte der måske var nogen UDEN Sony tv som kunne byde ind.
Mit tv er et Sony Bravia Z5500 fra oktober sidste år. Det vil sige et forholdvis nyt tv i den fornuftige ende af LCD segmentet.
1. Havde TDC TV (ip tv) indtil 1/4-2010 - vi ok tilfreds med kvaliteten, men skiftede pga. ændrede behov
2. Har haft YouSee siden i fredags, men synes ikke det digitale signal er helt så godt som det jeg havde via TDC TV (ip) - det giver ikke mening, da signalet kommer fra YouSee
3. Jeg kører signalet direkte ind i TV'et i den indbyggede DVB-C tuner (brugte en boks før, som var tilsluttet TV'et med HDMI opskaleret til 1080i)
Jeg oplever et mere "uklart" billede - når jeg går tættere på skærmen er det som om, der er en masse "uro"/bevægelse - særligt i mørke farver. Tekst mv. er typisk også omkranset af grove pixler.
DR HD er naturligvis bedre end de øvrige, men ved mørke farver oplever jeg det samme som ved SD signaler.
Jeg bruger muligvis ikke verdens bedste kabler, men kan det virkelig være årsagen ? (burde digital ikke være 1/0 og derfor et simpelt spørgsmål om "Er der signal eller ej" ?
Hilsen en fortvivlet YouSee kunde
PS: Jeg har ikke talt med YouSee endnu
PPS: Og ja, det ER de digitale kanaler jeg ser - de analoge er lidt dårligere.
|
Svar:
Skrevet af: Markh
Skrevet den: 15-April-2010 kl. 22:12
farbruun skrev:
Jeg oplever et mere "uklart" billede - når jeg går tættere på skærmen er det som om, der er en masse "uro"/bevægelse - særligt i mørke farver. Tekst mv. er typisk også omkranset af grove pixler.
DR HD er naturligvis bedre end de øvrige, men ved mørke farver oplever jeg det samme som ved SD signaler.
Jeg bruger muligvis ikke verdens bedste kabler, men kan det virkelig være årsagen ? (burde digital ikke være 1/0 og derfor et simpelt spørgsmål om "Er der signal eller ej" ?
Hilsen en fortvivlet YouSee kunde
PS: Jeg har ikke talt med YouSee endnu
PPS: Og ja, det ER de digitale kanaler jeg ser - de analoge er lidt dårligere.
|
Hej,
Antageligt er det netop i forbindelse med opskaleringen til 1080i i din gamle TDC TV box, at der tilføjes kunstig skarphed i billedet. Derfor vil billedet på dit Sony virke mere uldent og uskarpt sammenlignet med dit TDC TV. Jeg har selv lige oplevet det samme. Købte et 26" Samsung (455'eren) til soveværelset. Billedet hér er ikke nær så skarpt som dét, der kommer ud af YouSee boksen. Jeg tror dog, at det i mit tilfælde er to faktorer: 1) Jeg skruer af princip ned for kunstig skarphed aht. original billedet (den må jeg så justere lidt op igen) og 2) Elendig opskalering til panelets native opløsning (HD ready).
Kablerne har ingen betydning for det billede du oplever, med mindre det er pixeleringer og frysninger i billedet (der skyldes bitfejl). I dit tilfælde vil det ikke hjælpe at skifte kablerne.
Pixeleringerne omkring teksten, du oplever, skyldes som regel at broadcasteren (Viasat, Canal Digital mv.) komprimerer billedet for meget i forhold til hvad de burde (for at få mest mulig ud af deres transponderkapacitet på satelitten). Især Viasat er slemme til lige netop dét. Efter hvad jeg ved, piller YouSee så lidt som muligt ved bitraten, når de henter signalet ned og distribuerer det videre i DVB-C. Derudover vil komprimeringsartefakter være mere synlige på en stor skærm, end de er på en mindre skærm.
Summa summarum: Check billedindstillingerne på din skærm, og skru op for skarpheden, indtil du rammer et niveau, hvor billedet fremstå tilpas skarpt, uden at være kunstig skarpt. Evt. kan du også grave lidt i de øvrige billedeindstillinger og se om der er noget at hente. Har ikke selv et Sony TV, så jeg kan ikke hjælpe på dén konto. 
/Mark
------------- Pioneer KRP-500A, SC-LX90, BDP-LX91, DV-LX50
DVDO iScan Duo
XBOX360, PS3 og Wii
Audiovector S3 Avantgarde Arreté , SC Avantgarde, K-X
Nordost Frey højttalerkabel og Red Dawn RCA interconnect
|
Skrevet af: farbruun
Skrevet den: 15-April-2010 kl. 22:55
Tak - jeg frygtede det var sandheden ... æv
Desværre er det også lidt tilfældet på DR HD - selvom det overordnet ser flot ud...
Jeg har indstillet tv'et efter anbefaling fra hdtvtest.co.uk - så det burde være optimalt.
Måske skulle jeg overveje YouSee boksen og kunstigt opskalere igen.
|
Skrevet af: Aspagilus
Skrevet den: 16-April-2010 kl. 02:30
Desuden har ens tv Digital Noise Reduction, hvilket eks. findes på Samsung's TV'ere, så hjælper det også på det, jeg har bare sat mit til den højeste indstilling.
|
Skrevet af: farbruun
Skrevet den: 16-April-2010 kl. 07:01
Ok spændende. Gu ved hvad det hedder og hvor det findes på SONY Tv ?
|
Skrevet af: Aspagilus
Skrevet den: 16-April-2010 kl. 14:01
Good question, efter lidt googeling så siges det i hvertfald flere steder at det også findes på Sony's TV'ere. Nogle kalder det "DNR", så gad vide om det hedder sådan i Sony's menuer ?
|
|