YouSee Kabel TV med SMT H3106
Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Modtagelse og distribution
Forumnavn: Kabel-TV
Forumbeskrivelse: TV, radio mv. via kabel (typisk DVB-C)
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=79527
Udskrevet den: 21-Januar-2025 kl. 05:27
Emne: YouSee Kabel TV med SMT H3106
Skrevet af: Ylle
Emne: YouSee Kabel TV med SMT H3106
Skrevet den: 19-April-2010 kl. 15:10
Hej...
Jeg har indtil for lige 3 uger siden kørt med YouSee's "Lille pakke" i godt og vel et års tiden, uden nogle problemer. Jeg får så i gave sådan en digital modtager, da mit TV desværre ikke har DVB-C tuner i den. Jeg vælger så at opgradere til "Mellempakken" hvilket naturligvis skulle give mig flere kanaler. Jeg får så at vide, at nu er det blevet sat til og alt muligt, men når jeg går ind og tænder for mit tv samt boks, så kan jeg stadig ikke se de kanaler som jeg burde kunne se med "Mellempakken". Jeg har trykket "Gendan fabriksindstillinger" nogle gange nu, slettet alle favoritlister, opdateret software, restartet boks og alt hvad der måtte være muligt. Men når jeg zapper over på Zulu, 3+ etc., så står der enten bare, at jeg skal sætte antennestikket i eller vende mit kort rigtigt. Udover jeg selvfølgelig ikke har er kort til min boks, så har jeg prøvet 2 andre antennestik hvor den siger det samme - og samtidig så går de kanaler jeg kunne tage i forvejen 100% perfekt igennem. Så det virker underligt hvis det skulle være det...
Jeg prøver så at lave en ny søgning på analog, og der kan jeg lige pludselig godt se mine nye kanaler. Så nu sidder jeg her, og mener selv jeg har prøvet alt, uden nogle af de nye kanaler kan vises digitalt. Ja, temmelig irriterende :)
Så jeg tænkte der måske var nogle herinde der har oplevet noget lignende, eller bare ved hvad jeg evt. kan gøre ?
På forhånd tak.
- Ylle
|
Svar:
Skrevet af: Radiomanden
Skrevet den: 19-April-2010 kl. 16:44
Du skal lige finde de udgaver af de enkelte kanaler som er ukodet.
------------- Marantz NR1403 - Shield TV - Nokia 8000 Streaming boks - Samsung 40UE7005 - ARVANI TA210 SOUNDBAR - Panasonic TX-49FX623E
|
Skrevet af: Ylle
Skrevet den: 19-April-2010 kl. 17:09
Jeg har mere eller mindre checket alle kanaler i min liste. Det er kun Plus og Canal 9 der går igen, og det er vel fordi de findes både som HD og ikke-HD - men ingen af dem virker som sagt. Den siger der er ca. 250 radio og tv-kanaler, og mere kan jeg ikke få den til. Men det var der jo også før jeg fik opgraderet. Så jeg går ud fra at jeg i princippet ikke engang havde behøvet at gendanne fabriksindstillinger eller resette, eller ja, noget som helst, da alle kanaler jo burde være kodet ind.
|
Skrevet af: Markh
Skrevet den: 19-April-2010 kl. 17:13
Ylle skrev:
Jeg har mere eller mindre checket alle kanaler i min liste.Det er kun Plus og Canal 9 der går igen, og det er vel fordi de findes både som HD og ikke-HD - men ingen af dem virker som sagt. Den siger der er ca. 250 radio og tv-kanaler, og mere kan jeg ikke få den til. Men det var der jo også før jeg fik opgraderet. Så jeg går ud fra at jeg i princippet ikke engang havde behøvet at gendanne fabriksindstillinger eller resette, eller ja, noget som helst, da alle kanaler jo burde være kodet ind.
|
Kan du ikke liste, hvad du reelt kan se (kanalnavn + kanalnummer)?
/Mark
------------- Pioneer KRP-500A, SC-LX90, BDP-LX91, DV-LX50
DVDO iScan Duo
XBOX360, PS3 og Wii
Audiovector S3 Avantgarde Arreté , SC Avantgarde, K-X
Nordost Frey højttalerkabel og Red Dawn RCA interconnect
|
Skrevet af: Radiomanden
Skrevet den: 19-April-2010 kl. 17:33
Du skal som skrevet finde de kanaler der hører til den pakke du har, de er ikke kodet, men de kanaler der er til f.eks Favorit er kodet.
------------- Marantz NR1403 - Shield TV - Nokia 8000 Streaming boks - Samsung 40UE7005 - ARVANI TA210 SOUNDBAR - Panasonic TX-49FX623E
|
Skrevet af: Ylle
Skrevet den: 19-April-2010 kl. 17:48
Gaflet fra Yousee:
Grundpakken: Kanalnavn Digital Kanal Frekvens DR1 1 K11 217.25 DR2 2 K9 203.25 DR K 4 S14 252.25 TV 2 ØstJylland 5 K10 210.25 TV3 8 K21 471.25 Infokanalen 12 K5 175.25 Kanal 4 13 S28 359.25 dk4 19 S32 391.25 Ekstrakanalen 25 S30 375.25 DR Ramasjang 27 S10 168.25 Sverige 1 87 K6 182.25 Sverige 2 88 K7 189.25 ARD 91 S15 259.25 ZDF 92 S31 383.25 DR HD* 3 - - DR Update* 21 - - Folketinget* 22 - - Kanalen Østjylland* 23 - - TV4* 89 - - NRK1* 90 - - NDR TV* 93 - - RTL* 94 - - TV5MONDE Europe* 95 - - TV2 - Naboregionen* 99 - -
Her kan jeg se alle pånær 92 og 12.
I Mellempakken er der:
Kanalnavn Digital Kanal Frekvens TV 2 Zulu 6 K45 663.25 TV 2 Charlie 7 K40 623.25 TV3+ 9 K43 647.25 Kanal 5 14 K46 671.25 6´eren 16 K42 639.25 TV 2 NEWS 20 K41 631.25 Canal9* 18 - - Event HD* 34 - - TV3+ HD** 10 - - Kanal 5 HD** 15 - -
Hvor jeg ikke kan se noget som helst fra.
Så de burde vel ligge på de digitale kanaler der står under digital. Det gør de også, men som sagt kan jeg ikke bruge nogle af dem. Og har som sagt været alle kanaler igennem.
Det er desuden netværksnummer 700 fra Århus N hvis det har noget at skulle sige.
|
Skrevet af: Markh
Skrevet den: 19-April-2010 kl. 20:33
Ylle skrev:
Hvor jeg ikke kan se noget som helst fra.
Så de burde vel ligge på de digitale kanaler der står under digital. Det gør de også, men som sagt kan jeg ikke bruge nogle af dem. Og har som sagt været alle kanaler igennem.
Det er desuden netværksnummer 700 fra Århus N hvis det har noget at skulle sige.
|
Så skal du have fat i YouSee. Noget tyder på at de ikke har fået skiftet filteret i boksen i kælderen/på vejen/hvor den nu står. Derfor har du ikke fået mellempakken endnu, men kører stadig på grundpakken.
/Mark
------------- Pioneer KRP-500A, SC-LX90, BDP-LX91, DV-LX50
DVDO iScan Duo
XBOX360, PS3 og Wii
Audiovector S3 Avantgarde Arreté , SC Avantgarde, K-X
Nordost Frey højttalerkabel og Red Dawn RCA interconnect
|
Skrevet af: Ylle
Skrevet den: 19-April-2010 kl. 21:58
Men som sagt, så kan jeg jo godt finde dem hvis jeg bare putter min antennestik direkte i mit fjernsyn, så jeg får dem analogt i stedet for.
|
Skrevet af: Markh
Skrevet den: 20-April-2010 kl. 00:36
Ylle skrev:
Men som sagt, så kan jeg jo godt finde dem hvis jeg bare
putter min antennestik direkte i mit fjernsyn, så jeg får dem analogt i
stedet for. |
Dét overså jeg. Sæt boksen på en af kanaler, der er knas med, og gå
ind i Menu -> Indstillinger -> Information -> Modtageforhold.
Hvad siger signalstyrke, BER mv.?
Der kan være tale om indstråling fra DVB-T
nettet. Fra Hadsten og Århus senderen (Kalø Vig?) sendes DVB-T MUX1 (DR/TV2) på K26 (514MHz). I København sender YouSee Canal9 ukrypteret på K25 (506MHz/kanal 18) på boksen, og hvis det også gør sig gældende i Århus, kan det godt være indstråling fra DVB-T MUX1, der er skyld i dine problemer.
Under alle omstændigheder: Prøv at sætte et så kort og ordentlig kvalitet (minimum dobbeltskærmet)
antennekabel fra din vægdåse til boksen. Det burde minimere indstrålingen nok til at du kan få signal.
/Mark
------------- Pioneer KRP-500A, SC-LX90, BDP-LX91, DV-LX50
DVDO iScan Duo
XBOX360, PS3 og Wii
Audiovector S3 Avantgarde Arreté , SC Avantgarde, K-X
Nordost Frey højttalerkabel og Red Dawn RCA interconnect
|
Skrevet af: pdrhan
Skrevet den: 20-April-2010 kl. 07:47
Og du har indtastet det rigtige netværksnummer i boksen ikke?
http://yousee.dk/kabelnetnummer - http://yousee.dk/kabelnetnummer
------------- SamsungLED 55uh8200|Samsung SMT-H3126R|iPhone 6+ ----------------- Kastrup/Amager
|
Skrevet af: dkscan
Skrevet den: 20-April-2010 kl. 12:29
Markh skrev:
Der kan være tale om indstråling fra DVB-T nettet. Fra Hadsten og Århus senderen (Kalø Vig?) sendes DVB-T MUX1 (DR/TV2) på K26 (514MHz).
|
Det er helt sikkert dette, der er årsagen til, at ZDF og Infokanalen mangler digitalt. De sendes nemlig på 514 MHz i Århus.
Det er derfor nærliggende at antage, at noget tilsvarende gør sig gældende for kanalerne i mellempakken. Det kan jeg desværre ikke checke, da min datter, der bor i området, kun har grundpakken og jeg har derfor ikke en komplet scanning af alle kanaler.
------------- Per H. Nielsen
http://www.dkscan.dk - Dansk Scanner Information
|
Skrevet af: jesperr1980
Skrevet den: 20-April-2010 kl. 15:43
Er den en yousee boks så er det netværk 700, ellers er det netværksnummer 701 ved andre dvb c i Århus.
Uanset hvad når du ikke bruger kort, så prøv at søg med netværksnummer 701.
Ups glemte overskriften er jo en yousee boks men prøv med netværksnummer 701 istedet for 700 nu når det er uden kort. :-)
|
Skrevet af: dkscan
Skrevet den: 20-April-2010 kl. 16:30
jesperr1980 skrev:
Ups glemte overskriften er jo en yousee boks men prøv med netværksnummer 701 istedet for 700 nu når det er uden kort. :-) |
Nu er der ikke ligefrem nogen grund til at gøre det unødigt kompliceret. Valg af netværksnummer har ikke noget at gøre med, om man anvender kort eller ej.
------------- Per H. Nielsen
http://www.dkscan.dk - Dansk Scanner Information
|
Skrevet af: Ylle
Skrevet den: 20-April-2010 kl. 17:39
Amen for syv Søren da :) Jeg har nu skiftet fra en 5 meter ledning til en 1-1½ meter ledning, og nu virker det. Desværre ligger min boks nu i sofaen med mig, og mit fjernsyn er trukket helt op i snuden af mig, grundet bl.a. mit HDMI-stik ikke er langt nok. Så hvad skal jeg gøre nu ? :)
Der er ikke plads til at stille mit fjernsyn på andre måder end den står nu. Så findes der nogle smarte kabler som kan klare det selvom de er lidt længere, eller skal man have fat i noget andet ? For det arrangement jeg kører med lige nu, det er ikke just optimalt som I nok kan se på billedet :)
Billede: http://img714.imageshack.us/img714/2678/dsc004951.jpg - http://img714.imageshack.us/img714/2678/dsc004951.jpg
Og som man måske kan se ligger der en lille forstærker på sofaen, men den virkede ikke just da ledningen var 5 meter.
|
Skrevet af: Ylle
Skrevet den: 20-April-2010 kl. 17:43
Jeg kan dog se nu, at hverken 3+ HD eller Kanal 5 HD virker. Det kræver måske endnu kortere ledning :S
|
Skrevet af: pdrhan
Skrevet den: 20-April-2010 kl. 17:56
3+HD og 5HD - kræver det ikke HD abonnement ?
For info - jeg har ca 4meter antennekabel fra vægudtag over til hvor min 3106 står og derfra ca 1m antennekabel op til tv og HDMI kablet er 1.5m langt fra boks til tv - fungerer perfekt - dog er det vigtigt at antennekabel samt stik er af bedste kvalitet og at de er samlet korrekt!
Perfekt billede på alle kanaler hos mig....
------------- SamsungLED 55uh8200|Samsung SMT-H3126R|iPhone 6+ ----------------- Kastrup/Amager
|
Skrevet af: pdrhan
Skrevet den: 20-April-2010 kl. 18:04
ps kan se at der er samling på dit antennekabel - prøv at skifte det til 7mm antennekabel i et helt stykke fra vægudtag og over til din boks - samt han og hunstik af god kvalitet (ikke dem til 10kr hos HaraldSkrald eller T.Svansen eller Silvan)
så vil jeg vædde med at du får billede på!
------------- SamsungLED 55uh8200|Samsung SMT-H3126R|iPhone 6+ ----------------- Kastrup/Amager
|
Skrevet af: Ylle
Skrevet den: 20-April-2010 kl. 18:14
Ahhh jo, du har ret med HD kanalerne... Kan du evt. give link til et kabel man burde købe ? For det lange jeg har, på de der ca. 5 m, er af samme type som det der følger med YouSee boksen, som vel og mærke kun er de der 1 meters penge. Og skulle da mene det ville være "Ok" kvalitet. Men åbenbart ikke nok ? Og hvorfor bruger du et ekstra antennekabel fra boksen til TV ? Burde den ikke bare hedde fra: Dåsen i væggen -> Antennekabel til boks -> HDMI fra boks til TV ?
|
Skrevet af: Radiomanden
Skrevet den: 20-April-2010 kl. 18:16
Det er vel også ret praktisk at kunne bruge de Analoge kanaler.
------------- Marantz NR1403 - Shield TV - Nokia 8000 Streaming boks - Samsung 40UE7005 - ARVANI TA210 SOUNDBAR - Panasonic TX-49FX623E
|
Skrevet af: pdrhan
Skrevet den: 20-April-2010 kl. 18:17
Det er fordi jeg også kører boks ind over HDD optager
Hvis du har et langt kabel med stik i begge ender og som ikke er sat sammen med noget men eet langt kabel med svejste stik i begge ender - prøv at sætte det til og se hvordan det så går?
link til kabel http://www.av-cables.dk/billede_kabler/antennekabel/antennekabel_i_maal/antennekabel_coax_7_0_mm_pris_pr_meter_4008_da.html - http://www.av-cables.dk/billede_kabler/antennekabel/antennekabel_i_maal/antennekabel_coax_7_0_mm_pris_pr_meter_4008_da.html
stik:
http://www.av-cables.dk/billede_kabler/antennekabel/antennestik_56_da/ - http://www.av-cables.dk/billede_kabler/antennekabel/antennestik_56_da/
------------- SamsungLED 55uh8200|Samsung SMT-H3126R|iPhone 6+ ----------------- Kastrup/Amager
|
Skrevet af: Ylle
Skrevet den: 20-April-2010 kl. 18:58
I see :)
Jamen så er det da det jeg skal have fat i. Jeg siger mange tusind tak for hjælpen til jer allesammen :)
- Ylle
|
Skrevet af: cnn3
Skrevet den: 20-April-2010 kl. 23:32
pdrhan skrev:
3+HD og 5HD - kræver det ikke HD abonnement ?
|
Næ, men det kræver at man har YouSee Plus eller YouSee kort, som det hedder...
edit: http://yousee.dk/Tv/Tv_fra_YouSee/Mellempakken.aspx - http://yousee.dk/Tv/Tv_fra_YouSee/Mellempakken.aspx
------------- mvh Christian
|
Skrevet af: Ylle
Skrevet den: 21-April-2010 kl. 21:20
pdrhan skrev:
Det er fordi jeg også kører boks ind over HDD optager
Hvis du har et langt kabel med stik i begge ender og som ikke er sat sammen med noget men eet langt kabel med svejste stik i begge ender - prøv at sætte det til og se hvordan det så går?
link til kabel http://www.av-cables.dk/billede_kabler/antennekabel/antennekabel_i_maal/antennekabel_coax_7_0_mm_pris_pr_meter_4008_da.html - http://www.av-cables.dk/billede_kabler/antennekabel/antennekabel_i_maal/antennekabel_coax_7_0_mm_pris_pr_meter_4008_da.html
stik:
http://www.av-cables.dk/billede_kabler/antennekabel/antennestik_56_da/ - http://www.av-cables.dk/billede_kabler/antennekabel/antennestik_56_da/ |
Forresten, så skulle jeg mene jeg har prøvet dette. Det stik det fulgte med YouSee boksen har jeg i 5 meter, nøjagtigt samme type, og det var der den lavede lort. Men hvis du siger jeg bare skal nappe det kabel samt antennestik, så er det jo bare det man gør :)
|
|