Print side | Luk vindue

2 internetudbydere på 1 bærbar??

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: recordere.dk
Forumnavn: Generelt
Forumbeskrivelse: Nyt på forummet. Forslag til forbedringer o.lign.
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=80661
Udskrevet den: 23-November-2024 kl. 21:02


Emne: 2 internetudbydere på 1 bærbar??
Skrevet af: jhj
Emne: 2 internetudbydere på 1 bærbar??
Skrevet den: 12-Maj-2010 kl. 08:39
Jeg har et delebarn som skal have en bærbar PC i fødselsdagsgave.
 
Problemet er, at ved mig er det trådløse net fra Stofa og ved moderen fra TDC.
 
Kan man oprette adgang på til begge disse net på samme PC, således at man ikke skal i gennem en masse teknisk hver gang, men evt. bare et klik på et ikon ??
 
Min søn fylder kun 9 år, så det skal jo helst ikke være alt for teknisk, hvis det er muligt...
Der benyttes Windows 7 på hans PC
 
Håber der er nogle der har nogle ideer, og kan skrive dem sådan let forståeligt Embarrassed
 
hilsen
John



Svar:
Skrevet af: SoundWave
Skrevet den: 12-Maj-2010 kl. 08:43
Når der først er blevet indtastet adgangskode på begge net er det ret lige til. Hvis den ikke logger automatisk på, kræver det allerhøjst et par klik.


Skrevet af: strandvasker
Skrevet den: 12-Maj-2010 kl. 09:17
Oprindeligt skrevet af jhj jhj skrev:

Kan man oprette adgang på til begge disse net på samme PC, således at man ikke skal i gennem en masse teknisk hver gang, men evt. bare et klik på et ikon ??


Det kan man sagtens, endda uden at klikke på ikoner.

Du sætter maskinen op til at virke hos dig, dvs i den der trådløse netværks manager fortæller du at du gerne vil have maskinen til at forbinde sig til din trådløse router og hvilket kodeord den skal bruge for at få forbindelse. IP nummer og den slags får maskinen automatisk fra din router når den tilslutter sig.

Herefter tager du over til moderen og gør præcis det samme i forhold til hendes trådløse netværk.

Maskinen har nu begge netværk som foretrukne, dvs. den kobler automatisk op på det af de to netværk der har det bedste signal. Hos moderen har hendes netværk et godt signal mens signalet til dit netværk er helt i bund (fordi du bor udenfor rækkevidde), så maskinen kobler op til moderens netværk. Når sønnike er hos dig finder hans computer dit netværk med et stærkt signal og kobler til det, igen helt automatisk.



Print side | Luk vindue