Print side | Luk vindue

Ældre HIFI

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: Hi-Fi
Forumbeskrivelse: Hi-Fi stereo, grej og tilbehør
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=8106
Udskrevet den: 24-November-2024 kl. 16:20


Emne: Ældre HIFI
Skrevet af: æ'flowfisker
Emne: Ældre HIFI
Skrevet den: 10-December-2005 kl. 16:01
Hej folks

Jeg er nok lidt af en lyd-fanatiker og har fundet et ældre HIFI sæt som jeg
ikke lige ved hvad jeg skal give for. Det er et forstærkersæt fra Luxman
bestående af forforstærkeren C12 og effektforstærkeren M12 som jo da
jeg var ung var lidt af et liebhaversæt.

Er der nogen der evt. har erfaring med dette sæt (her skal jeg nok
henvende mig til dem der ligesom jeg er omkring de 50) - og er det
overhovedet værd at satse penge på og hvad må det evt. max. koste.

Ligeså er jeg faldet over deres integrerede forstærker L430 fra først i
80'erne.

Selv ejer jeg pt. et sæt fra Sansui også fra denne tid som er ved at blive
lidt træt.

Sættet skal desværre have mulighed for at skilles mellem for- og
effekttrin da jeg bruger separate delefiltre.

Ak ja, man kunne jo også købe nyt, men bare prisen giver mig koldsved
på ryggen - så derfor tænker jeg lidt på brugtkøb.

mvh
FP - Herning



Svar:
Skrevet af: æ'flowfisker
Skrevet den: 10-December-2005 kl. 16:58
Hejsa

Måske ikke så tosset en id'e. Min gamle Sansui AU 517 kunne sikkert
friskes op igen.

Det er faktisk lyden jeg tænker mest på, og der er problemer med især
potmetrene som indimellem svigter når man rører ved dem.

Måske skulle jeg lade en af mine venner fra dengang se på den - han er
TV-tekniker - men kan man overhovedet få de rigtige reservedele? Det
bliver så hans problem.

Jeg tror dog ikke at selve udgangstrinnet fejler noget, men ørene er jo
ikke nye, så måske har jeg vænnet mig til det, og så kan man måske blive
overrasket over et servicetjek.

mvh
FP


Skrevet af: sommelle
Skrevet den: 10-December-2005 kl. 16:58

Nejjjjjj, en L430 havde jeg et par år først i 80erne...snøft

Bliver helt sentimental på de gamle dage

Det forstærkersæt du skriver om kan jeg godt huske, med har ingen erfaringer med det.

m.v.h.



Skrevet af: æ'flowfisker
Skrevet den: 10-December-2005 kl. 17:04
Hej "sommelle"


Var du glad for din L 430 i den tid du havde den? Hvorfor solgte du den?


Ak ja, man bliver lidt blød i knæene når man hører den slags, men jeg kan
fortælle dig at min datter på 22 år er interesseret i min gamle Sansui AU
517 hvis jeg vil udskifte den - så det var rigtigt det Sansui skrev dengang
at "Din forstørker holder så også dine børn kan have glæde af den" -
desværre er der lidt problemer med potmetre og den slags, men som
skrevet ovenfor kan et servicetjek sikkert skabe mirakler som dengang
den var ny.

mvh
FP


Skrevet af: sommelle
Skrevet den: 10-December-2005 kl. 17:42

Hej æ'flowfisker

Den blev solgt da jeg fik penge til en L550, klasse-A forstærker, men jeg var rigtig glad for den. Før den havde jeg en L410.

Af helt sentimentale årsager har jeg en NAD 3020 fra en gang sidst i 80erne stående i et skab i soveværrelset. Og så lige en Pioneer sourround forstærker fra, tjaaa, skal vi sige 92? Der omkring. Og så lige min Thorens TD 320 pladespiller fra 87. Havde pladespilleren fremme for et par uger siden, spiller som ny

m.v.h.

 




Print side | Luk vindue