Print side | Luk vindue

film kvalitet

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Generelle emner
Forumnavn: Teknik & Teori
Forumbeskrivelse: Generel teknik og teori.
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=81181
Udskrevet den: 24-Februar-2025 kl. 17:55


Emne: film kvalitet
Skrevet af: Slettet_120331
Emne: film kvalitet
Skrevet den: 21-Maj-2010 kl. 23:55
Kom lige til at sidde og spekulere lidt og kunne egentlig godt tænke mig at høre jeres tanker om emnet.

I min levetid har der været vhs, dvd og nu blu-ray men får det egentlig ikke meget snart en ende?

Selv synes jeg allerede det er svært at se forskel på 1080p og 720p på min 40" skærm og selvom det bliver muligt er det vil ikke nødvendigt at presse flere pixels ind på samme størrelse skærm da billedet vores øjne kan se i sidste ende vil være det samme?

Lyden som er ukomprimeret på blu-ray kan vel heller ikke blive hørbart bedre end den allerede er?

Der er vil ingen grund til at forbedre noget som kun er målbart bedre og medmindre at vi begynder at få virkeligt store skærme så er blu-ray meget tæt på ikke at kunne blive meget bedre?

Bare en tanke der dukkede om mens jeg sad og var træt af at skulle købe de film jeg allerede har på dvd på blu-ray :)



Svar:
Skrevet af: Zagadka
Skrevet den: 22-Maj-2010 kl. 02:18
Hvorvidt der ret billedmæssigt kommer en efterfølger til 1080p skal jeg ikke gøre mig klog på. Ligeledes har jeg heller ingen ide om hvorvidt andre lydformater i fremtiden. Jeg er dog ret sikker på at vi vil se andre former for medier, ganske enkelte fordi de optiske diske (DVD og Blu-Ray) har nogle rent fysiske svagheder i forhold til ridser og lignende. Hvad efterfølgeren bliver er jeg dog langt fra sikker på, men taget i betragtning at vi har set 16 GB microSD så vil jeg slet ikke udelukker en form for hukommelseschip som erstatning. I den sidste ende er det muligt at det fysiske medie som vi kender det helt vil forsvinde.

Før du køber Blu-Ray udgaver af film du har på DVD så overvej om det rent faktisk kan betale sig. Blu-Ray udgave af film der ikke er optaget i HD vil være en opskaleret version af det du kan få på DVD. Jeg har hørt om skræk eksempler, uden at kunne huske titler, hvor DVD udgaven faktisk giver bedre billede end Blu-Ray udgaven fordi opskaleringen har været dårlig. En god afspiller betyder også noget for hvorvidt det kan betale sig at bruge penge på noget man har.


-------------
Panasonic TX-P42G10E
Panasonic DMR-BCT720
Oppo BDP-80
RikoMagic MK802IV med uoriginal firmware
Sony Xperia Z3


Skrevet af: Startrek
Skrevet den: 22-Maj-2010 kl. 03:03
Den dag at man ikke behøver at komprimere farve området, så ville der ske ting og sager for så ville man få ægte 4:2:2 eller 4:4:4 (som materialet er skud i) og dette give igen en fantastik dybt i billede og farver ville stå 100% stabil, deep color er et skrid på vejen (deep color er selvfølgelige ikke så god som ægte 4:2:2/4:4:4), men desværre kom deep color for sent til at man fik det ind under Blu-ray standarten, og når det komme til fremviser af disse farver område er der prof monitor og fremvisere, der er i stand til det.

Desværre lide Blu-ray standarten ved at værre bygge på DVD standarten når det komme til farve kodning.

Tro først at komme med UltraHD indførelse, eller der komme en Mark II Blu-ray standart.     


Skrevet af: lunddal
Skrevet den: 22-Maj-2010 kl. 08:26
Oprindeligt skrevet af Zagadka Zagadka skrev:

Hvorvidt der ret billedmæssigt kommer en efterfølger til 1080p skal jeg ikke gøre mig klog på. Ligeledes har jeg heller ingen ide om hvorvidt andre lydformater i fremtiden. Jeg er dog ret sikker på at vi vil se andre former for medier, ganske enkelte fordi de optiske diske (DVD og Blu-Ray) har nogle rent fysiske svagheder i forhold til ridser og lignende.


Jeg er overbevist om at Blu-ray er det sidste fysiske format.

SD er voldsomt mange gange dyrere, og internettet vil efter min overbevisning overtage distributionen.


Skrevet af: Nikodk
Skrevet den: 22-Maj-2010 kl. 09:30
Naturligvis kommer der endnu større opløsning på et tidspunkt og ja det fysiske medie forsvinder også på sigt.

Giver dig ret i at der nærmest ikke er nogen grund til højere opløsning end 720, hvis man benytter en 40", men 40" er vel også nutidens 32" altså tendensen til større og større skærme fortsætter.



Skrevet af: Slettet_120331
Skrevet den: 22-Maj-2010 kl. 09:40
Selv håber jeg nok også et eller andet sted at blu-ray er det sidste fysiske format men tvivler dog meget på det. Vil personligt meget hellere downloade film da jeg så ikke behøver at rippe dem fra disk :)

Men sjovt at tænke på at kvaliteten er ved at være så god at det ikke kan betale sig at forbedre det.

Størrelse af skærme må vel få en ende på et tidspunkt :) Går ikke ud fra vi skal til at bygge vores huse efter det!


Skrevet af: Otto J
Skrevet den: 22-Maj-2010 kl. 10:23
Oprindeligt skrevet af Briam Briam skrev:

Kom lige til at sidde og spekulere lidt og kunne egentlig godt tænke mig at høre jeres tanker om emnet.

I min levetid har der været vhs, dvd og nu blu-ray men får det egentlig ikke meget snart en ende?
 
I virkeligheden starter vi nærmere forfra... Jeg er enig i at blu-ray bliver det sidste nogenlunde udbredte fysiske format, blandt andet fordi jeg også er enig i at i alt væsentligt er blu-ray tæt nok på det teoretisk mulige, at yderligere forbedringer ikke vil være noget der har betydning for flertallet af befolkningen. Jo, man kan absolut godt se forskel på ukomprimerede billeder vs blu-ray (jeg har set forskellen), men på et 50" tv har det ret lille betydning, for alle andre end ultra-entusiaster - og selv dem vil have større begrænsninger i kæden andre steder end i formatet.
 
Derimod sker der dét at film-distributionen vil ændre sig, og dér er der en udfordring mht. billedkvaliteten, hvor vi groft sagt starter på youtube-niveau, og arbejder os opad. Der er komprimerings-formater på vej der kan give downloads bedre billedkvalitet end blu-ray. Der går bare noget tid før nogen reelt vil tilbyde den båndbredde, og den største udfordring bliver nok at det bliver sværere at sikre sig at kvaliteten af dét man modtager er god. Når man køber en blu-ray, så ved man til en vis grænse at det er en relativt høj kvalitet man får. Køber du en 1080P streaming service, så skal man lige læse "det med småt", om det er en 40 mbit VC-2 eller 0,8 mbit MPEG-4 man modtager.
 
Udviklingen kommer derfor ikke i særligt væsentlig grad til at ligge i at levere bedre kvalitet end blu-ray, men i at få bund-niveauet med op.


-------------
Mvh Otto



Print side | Luk vindue