Hej Jever
Jeg har haft lejlighed til at studere en LG PX4 (standard plasma - 840x480) mod et et LG PX5 (HD plasma - 1024x768).
Man kan praktisk talt ikke se forskel ved almindelig TV, mens DVD virker til at have lidt flere detaljer på HD plasma. DVD er dog stadig meget flot på et standard plasma også - meget flottere end de fleste CRT fjernsyn kan vise.
Men der er forskel på plasma, og LG's modeller er roste for deres billedekvalitet, så jeg tør ikke sige om der er større forskel på andre mærker/model imellem standard og HD.
Men tilbage til dit spørgsmål. Der går nogle år endnu, inden HDTV sådan rigtig kommer. Gennembrudet forventes at komme efter 2010, når DR m.fl. formodentlig får adgang til at sende HDTV til alle via de digitale senere på landjorden. Indtil 2010 vil der komme HDTV, også fra nye DVD-afspillere og spillekonsoller, men spørgsmålet er hvornår det bliver "til at betale".
Jeg har ingen problemer med at anbefale et standard plasma, som et overgangs-TV her i ventetiden. Det skyldes at de HD-Ready fjernsyn du kan købe i 2010 vil være langt bedre end de TV du får i dag, og til en brøkdel af prisen. Så hvis du ser TV'et nu som noget midlertidigt, der kan hænges ind i soveværelset om nogle år når du får lyst til et nyt, så køb hvad du syntes bedst om.
/Lars
------------- Ansvarshavende redaktør. Webmaster, recordere.dk
|