Print side | Luk vindue

Gemme gamle kopier - Superdisk, CD, DVD?

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Generelle emner
Forumnavn: PC hardware & software
Forumbeskrivelse: Hardware & software, men ikke HTPC
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=83796
Udskrevet den: 21-November-2024 kl. 23:58


Emne: Gemme gamle kopier - Superdisk, CD, DVD?
Skrevet af: Thorvald
Emne: Gemme gamle kopier - Superdisk, CD, DVD?
Skrevet den: 26-Juli-2010 kl. 18:38
Hej.
 
Er begyndt på at rydde lidt op i vores "roderum" (der er i hvert fald efterhånden blevet rodet). Gamle notater på et par hyldemeter fra gymnasie og studie som jeg måske ligeså godt kan smide ud + andre ting.
 
Og som I kan læse andetsteds er jeg ved at forberede at lave system til kopi af data fra min computer, på ekstern HDD. Nå men, der var også en æske med 5 stk. SuperDisk + en række CD'ere, som jeg ved at jeg tidligere har kopieret data på. Jeg ved også at jeg på et tidspunkt kopierede indholdet på disse CD'ere til DVD + at jeg er ret sikker på at disse data også ligger på min computer.
 
Gemmer I sådanne gamle kopier? Er de "originale" kopier, bedre (mere læselige) end de data der nu ligger på min computer? (har været flyttet over fra tidligere computere, i de fleste tilfælde vistnok ved direkte computeroverførsel). Jeg ved at visse gamle Word dokumenter er ulæselige idag, hvis der er brugt en speciel skrifttype. Men altså kan det betale sig at gemme disse gamle kopier? SuperDisk'ene kan det nok ikke betale sig at gemme - der er ikke noget der kan læse dem.
 
Jeg kunne selvfølgelig også bruge de gamle kopier til at lave en ny datastruktur på min computer. Som I kan læse i mit emne om http://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=79544&PID=848850 - sikkerhedskopiering , har jeg problemer med lange filnavne / stinavne. Men det er nok bedre bare at flytte rundt på dataene direkte på computeren.


-------------
Med de venligste hilsener

Thorvald.



Print side | Luk vindue