Redigering af MPEG4 .ts-filer fra Bluetinum DVB-C
Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Modtagelse og distribution
Forumnavn: Kabel-TV
Forumbeskrivelse: TV, radio mv. via kabel (typisk DVB-C)
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=84149
Udskrevet den: 24-Februar-2025 kl. 14:06
Emne: Redigering af MPEG4 .ts-filer fra Bluetinum DVB-C
Skrevet af: Allan Olesen
Emne: Redigering af MPEG4 .ts-filer fra Bluetinum DVB-C
Skrevet den: 03-August-2010 kl. 11:42
Jeg har købt den Bluetinum BT-DTC-110, som sælges i Føtex og Bilka. Den optager fint til harddisk, opdelt i .ts-filstumper á 2 GB, men afspilningskvaliteten er ikke så god, og jeg får ikke 5.1-lyd på DR HD.
Flytter jeg harddisken med en DR HD-optagelse over på vores PS3, er både billede og 5.1-lyd i orden - men kun for den første filstump. En stor del af de efterfølgende filstumper er korrupte. Jeg får ca. samme resultat i VLC, dog med lidt flere læselige filstumper.
Jeg går ud fra, at det skyldes, at boksen simpelthen kapper transportstrømmen over, når den når til 2 GB, og starter en ny filstump uden diverse headere m.m. Recepten må derfor være at samle alle filstumperne til en stor fil, som derefter hakkes over i gyldige filmfiler á max. 2 GB, så de igen kan lægges ned på en FAT32-disk, som PS3'en kan læse. Det har jeg så ledt efter programmer til, indtil videre uden det store held.
Jeg har prøvet TSPE (Transport Stream Packet Editor). Den kan analysere filerne og finde både billed og lyd, men jeg får en buffer underrun, når jeg prøver at gemme til en ny fil.
Jeg har også prøvet TS Converter. Den analyserer fint og påstår også, at den har gemt uden fejl, men outputfilen fylder kun 1 kB.
Ovenstående er testet med en lille, komplet optagelse på under 2 GB, så jeg er ikke engang nået til problematikken med at samle de gyldige og ugyldige filstumper. Billedet er encoded med H264 ifølge VLC, og lyden er encoded med AC3.
Nogen forslag?
|
Svar:
Skrevet af: fltk
Skrevet den: 03-August-2010 kl. 12:09
Videoredo TVSuite V4 kan uden problemer samle filerne til én lang fil. Udfordringen ligger så i efterfølgende at dele den op så PS3en kan læse dem. Her må jeg melde pas.
Flemming
------------- Samsung UE55F7005 AX Quadbox med 3x DVB-C/T2 og 1x S2 med OpenVix Dune HD Realbox 4K HTPC/Terratec DVB-C/-T/DVBViewer Thomson THA100
|
Skrevet af: Allan Olesen
Skrevet den: 03-August-2010 kl. 12:18
fltk skrev:
Videoredo TVSuite V4 kan uden problemer samle filerne til én lang fil. |
Tak, men: "H.264/AVC video streams are not yet supported."
|
Skrevet af: fltk
Skrevet den: 03-August-2010 kl. 12:27
Allan Olesen skrev:
fltk skrev:
Videoredo TVSuite V4 kan uden problemer samle filerne til én lang fil. |
Tak, men: "H.264/AVC video streams are not yet supported."
|
Jo de er. Du har set på den forkerte version. Se her http://www.videoredo.net/msgBoard/showthread.php?t=15759 - http://www.videoredo.net/msgBoard/showthread.php?t=15759
Flemming
------------- Samsung UE55F7005 AX Quadbox med 3x DVB-C/T2 og 1x S2 med OpenVix Dune HD Realbox 4K HTPC/Terratec DVB-C/-T/DVBViewer Thomson THA100
|
Skrevet af: skachr
Skrevet den: 03-August-2010 kl. 12:30
Prøv at se hvad du kan få ud af TS Doctor:
http://www.cypheros.de/dvb_e.html - http://www.cypheros.de/dvb_e.html
Den kan ihvertfald samle en optagelse fordelt på flere segmenter til en fil, og rense optagelsen for diverse støj.
Hvis kvaliteteten af antennesignalet ikke er ok, kan din optagelse være fyldt med så mange bitfejl, at der ikke er noget at gøre.
|
Skrevet af: Allan Olesen
Skrevet den: 03-August-2010 kl. 13:42
Tak til jer begge.
Der er åbenbart forskel på versionerne på videoredo.net og videoredo.com. Versionen i dit link virker for mig, Flemming.
Men det ser umiddelbart ud til, at TS Doctor kan løse mit problem for en noget mindre pris. Den kan reparere de enkelte filstumper, så PS3 forstår dem, og det er i princippet alt, hvad jeg behøver.
|
Skrevet af: E Nørgaard
Skrevet den: 03-August-2010 kl. 19:47
Jeg kopierer ofte tingene sammen med gode gamle "DOS-kommandoer". Udskiftning af extension klarer også konverteringen uden problemer.
|
Skrevet af: rhsin
Skrevet den: 03-August-2010 kl. 20:03
tsmuxer kan vel også samle filerne til en lang.. og den kan også lave dem om til bdmv folder og mts fil hvis der skulle være behov http://www.smlabs.net/tsmuxer_en.html - http://www.smlabs.net/tsmuxer_en.html
------------- Mvh
René
|
Skrevet af: Allan Olesen
Skrevet den: 03-August-2010 kl. 20:29
E Nørgaard skrev:
Jeg kopierer ofte tingene sammen med gode gamle "DOS-kommandoer". |
Jaja, men det er ikke der, udfordringen ligger.
Hvis dine DOS-kommandoer bagefter kan dele filen op i mindre, gyldige filmfiler, så de kan ligge på en FAT32-disk, vil jeg meget gerne høre om det.
rhsin skrev:
tsmuxer kan vel også samle filerne til en lang.. og den kan
også lave dem om til bdmv folder og mts fil hvis der skulle være behov http://www.smlabs.net/tsmuxer_en.html - http://www.smlabs.net/tsmuxer_en.html |
Og den kan tilsyneladende også dele outputfilerne op i bidder. Den må jeg prøve.
|
Skrevet af: rhsin
Skrevet den: 03-August-2010 kl. 21:03
husk hvis du samler flere klik så starter du med første klip som "add" og alle efterfølgende "join" ellers virker det ikke.
Og rigtigt den kan også splitte, det havde jeg helt glemt.. så er det jo hele 2 ting også er den endda gratis 
------------- Mvh
René
|
Skrevet af: Allan Olesen
Skrevet den: 04-August-2010 kl. 00:13
Tsmuxer dækker behovet perfekt. Den er rasende hurtig at arbejde med, og den kan samle, splitte, korrigere lydforsinkelse og skære overflødige sekunder i start og slutning af en optagelse væk, alt sammen i samme arbejdsgang.
Bare lidt ærgerligt, at GUI-versionen skal bruge så meget museklikkeri for at udvælge filer til joining.
|
Skrevet af: rhsin
Skrevet den: 04-August-2010 kl. 08:43
nu har jeg ikke lige prøvet men hvis alle filer i mappen minus 1 skal joines kan man ikke klikke "ctrl A" (vælger alt) også holde "ctrl alt" nede mens du afklikker dem du ikke vil have med alligevel (feks første klip som jo addes)... det virker ihvertfald i nogle andre programmer jeg bruger.. men har som sagt ikke lige prøvet i tsmuxer.. så er det ikke så omstændigt.. og sålænge klippene ligger i nummerisk orden skulle de gerne lægge sig rigtigt
------------- Mvh
René
|
Skrevet af: Allan Olesen
Skrevet den: 04-August-2010 kl. 11:34
Den filvælger-dialogboks, der kommer frem, er single select, ikke multi select, så man kan kun joine een fil ad gangen. Samtidigt er der ingen genvejstast til Join-knappen.
Men jeg ender sandsynligvis med at køre tsmuxer fra et script i stedet. Der er jo heldigvis en kommandolinie-version, så man slipper for GUI-uhensigtsmæssigheder.
|
Skrevet af: JBoysen
Skrevet den: 04-August-2010 kl. 13:20
Man kan faktisk opnå bedre GUI funktionalitet: Hvis du henter Total Commander (som er en Windows Explorer men meget mere end det) og bruger den som fil-browser, så kan du multi-selecte filer og sende listen af filnavne til en knap/kommando som du opretter.
Den kommando skulle så være tsmuxer's syntaks for at modtage en liste af filnavne, altså det du ville skrive i "DOS" eller CMD. Så det kræver at tsmuxer kan modtage mere end en fil, i et kald fra en kommandolinie.
|
Skrevet af: Allan Olesen
Skrevet den: 04-August-2010 kl. 19:10
Det, som du beskriver, kan man såmænd lige så let lave som en højrekliksfunktion i Windows Explorer. Men det vil ikke virke med tsmuxer, da der skal være "+" mellem de filnavne, der skal joines.
|
Skrevet af: JBoysen
Skrevet den: 04-August-2010 kl. 22:03
Nå på den måde. Det var da et kommandolinie-fjendsk krav den har med et specialtegn. Kan den mon modtage en flad fil med en liste af filnavne indeni?
|
Skrevet af: Allan Olesen
Skrevet den: 04-August-2010 kl. 22:35
Grunden til specialtegnet er sandsynligvis, at programmet skal kunne se forskel på filer, som skal joines, og filer som skal behandles individuelt.
Jeg tror ikke, programmet kan tage en inputfil med filnavne. Men dokumentationen er på russisk i min version, så jeg kan have overset noget...
|
Skrevet af: Carsten Nilsson
Skrevet den: 12-August-2010 kl. 14:14
Jeg har netop samme problem som "trådopretteren". Jeg har netop optaget en times udsendelse på tv2 (med særskilte undertekster). Det er blevet til en synlig TS-fil på 1,5 gb (41 minutter) samt en usynlig på 700 mb (13 minutter).
Hvordan får jeg sammensat disse to filer med TS-doktor? jeg har rodet programmet igennem har har endnu ikke fundet funktionen.
Så lige et sideproblem: TS-doktor kan godt finde undertekststrømmen når jeg importerer ts-filerne, men når jeg sætter den igang med "FIX" så er underteksterne ikke med. Hverken Windows Media Player eller Nero Player kan se underteksterne når jeg afspiller efterfølgende, billede og lyd fungerer fint.
------------- med venlig hilsen
Carsten Nilsson www.danskfilm.webbyen.dk
|
Skrevet af: Allan Olesen
Skrevet den: 12-August-2010 kl. 18:39
Jeg bruger tsmuxer nu. Den sammensætter dem uden problemer, og den er gratis.
Jeg ved ikke, om den vil kunne håndtere undertekster, for jeg har kun optaget udsendelser, hvor underteksterne var indlagt i billedet.
|
Skrevet af: kcaroe
Skrevet den: 16-Oktober-2010 kl. 11:55
E Nørgaard skrev:
Jeg kopierer ofte tingene sammen med gode gamle "DOS-kommandoer". Udskiftning af extension klarer også konverteringen uden problemer.
 |
Tak for tippet - utroligt, hvad kommandoen "copy /b *.ts samletfil.ts" udført i mappen kan gøre - straks derefter kan hele filen - samletfil.ts - læses af windows media player og alle andre playere... Selv med en togtur til Bergen på over 7 timer gav det ikke lydforsinkelser eller andre problemer!
Derefter kan man sikkert anvende et hvilket som helst program til at splitte/redigere filen... spørgsmålet er så blot, om undertekster og alle lydspor følger med.
|
Skrevet af: spawn
Skrevet den: 16-Oktober-2010 kl. 16:36
Carsten Nilsson skrev:
Hvordan får jeg sammensat disse to filer med TS-doktor? jeg har rodet programmet igennem har har endnu ikke fundet funktionen.
Så lige et sideproblem: TS-doktor kan godt finde undertekststrømmen når jeg importerer ts-filerne, men når jeg sætter den igang med "FIX" så er underteksterne ikke med. Hverken Windows Media Player eller Nero Player kan se underteksterne når jeg afspiller efterfølgende, billede og lyd fungerer fint. |
Under tools, filemerger
Underteksterne kommer med når du fixer den i tsdoktor, men Windows mediaplayer og nero player understøtter ikke visning af DVB subs - Det er faktisk kun VLC der gør det.
------------- Philips 65OLED705/12 - ATV4K
|
Skrevet af: fltk
Skrevet den: 18-Oktober-2010 kl. 08:41
spawn skrev:
Underteksterne kommer med når du fixer den i tsdoktor, men Windows mediaplayer og nero player understøtter ikke visning af DVB subs - Det er faktisk kun VLC der gør det.
|
Plus DVBViewer 
Flemming
------------- Samsung UE55F7005 AX Quadbox med 3x DVB-C/T2 og 1x S2 med OpenVix Dune HD Realbox 4K HTPC/Terratec DVB-C/-T/DVBViewer Thomson THA100
|
Skrevet af: confused
Skrevet den: 18-Oktober-2010 kl. 08:52
fltk skrev:
spawn skrev:
Underteksterne kommer med når du fixer den i tsdoktor, men Windows mediaplayer og nero player understøtter ikke visning af DVB subs - Det er faktisk kun VLC der gør det.
|
Plus DVBViewer 
Flemming |
Plus alt muligt andet mediecenter software 
------------- Min "videobåndoptager" kan optage mere end 10 tv kanaler samtidigt, men jeg når jo aldrig at se alle programmerne....
|
Skrevet af: spawn
Skrevet den: 18-Oktober-2010 kl. 21:55
Åh ja - software som DVB viewer der er designet til at modtage og grabbe DVB streams gør selvfølgelig - jeg tænkte mere på almindelige medieafspillere.
------------- Philips 65OLED705/12 - ATV4K
|
Skrevet af: kcaroe
Skrevet den: 14-November-2010 kl. 18:32
Nogen, der ved, hvordan man kan få boksen til at afspille redigerede optagelser uden at konvertere til AVI eller andet format?
|
Skrevet af: peebeejay
Skrevet den: 10-Marts-2011 kl. 08:46
Har prøvet at samle filer med tsmuxer, men lyd og billede kom ud af sync.
Fik de til at virke med TSSplitter (kan også samle filer).
http://www.ffprojects.net/tssplitter/tssplitter.htm
|
Skrevet af: Allan Olesen
Skrevet den: 10-Marts-2011 kl. 17:20
peebeejay skrev:
Har prøvet at samle filer med tsmuxer, men lyd og billede kom ud af sync.
|
Du kan i tsmuxer stille lydforsinkelsen. Men det kræver naturligvis, at du har konstant forsinkelse gennem hele optagelsen.
For DR HD har jeg forsinkelsen stillet til -1250 millisekunder. Det er muligt, at der skal bruges en anden værdi på andre kanaler, da DR HD generelt har et problem med dårlig synkronisering.
|
Skrevet af: JesperLund
Skrevet den: 10-Marts-2011 kl. 21:24
Allan Olesen skrev:
Du kan i tsmuxer stille lydforsinkelsen. Men det kræver naturligvis, at du har konstant forsinkelse gennem hele optagelsen.
For DR HD har jeg forsinkelsen stillet til -1250 millisekunder. Det er muligt, at der skal bruges en anden værdi på andre kanaler, da DR HD generelt har et problem med dårlig synkronisering.
|
Hvorfor lader du ikke tsmuxer (eller Mediainfo) bestemme delay automatisk?
------------- Linux FTW, afspiller nu Blu-ray film på Ubuntu 12.04 med VLC direkte fra optisk disc.
|
Skrevet af: Allan Olesen
Skrevet den: 10-Marts-2011 kl. 21:33
Fordi den beregner forkert for DR HD. Dens forslag ligger typisk på omkring -500 millisekunder.
|
Skrevet af: peebeejay
Skrevet den: 18-Marts-2011 kl. 14:45
Gad vide om der findes et gratis program som kan klippe reklamer ud og trimme start/slut. TS filen skal jo ikke omkodes. Jeg bruger AutoGK og Handbrake til videre behandling.
Jeg ved at der findes programmer som TMPGEnc Video Mastering Works og VideoReDo TVSuite V4, men her snakker vi om 500,- dask!
Nogen forslag til et gratis program?
|
|