Print side | Luk vindue

Vandt DINE favroritter i EISA Awards?

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: TV
Forumbeskrivelse: Fladskærme, billedrør og projections-tv
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=84808
Udskrevet den: 25-April-2024 kl. 07:48


Emne: Vandt DINE favroritter i EISA Awards?
Skrevet af: Lars
Emne: Vandt DINE favroritter i EISA Awards?
Skrevet den: 17-August-2010 kl. 17:00
Hej Alle
 
Som ventet, så har årets EISA Awards kastet en del debat af sig.
 
Nogle syntes det er pjat overhovedet at uddele priser indenfor forbrugerelektronikkens verden, og andre finder juryernes valg forkerte. Så er der mere fanboy prægede debatter.
 
 
Hvad mener du?
 
Er det de rigtige som vandt i år?
Hvis nej, hvilke vindere havde du hellere set?
 
 
Start med at tjekke vinderne ud her:
 
 
http://www.recordere.dk/indhold/templates/?a=4088">
http://www.recordere.dk/indhold/templates/?a=4088 - EISA Awards 2010 - Alle vinderne
http://www.recordere.dk/indhold/templates/?a=4088 - Her er alle prismodtagerne i årets EISA uddeling. Fra årets 3D plasma til årets highend højttaler.
 
  /Lars

 



-------------
Ansvarshavende redaktør.
Webmaster, recordere.dk



Svar:
Skrevet af: Lars
Skrevet den: 17-August-2010 kl. 17:00

Reserveret



-------------
Ansvarshavende redaktør.
Webmaster, recordere.dk


Skrevet af: Lars
Skrevet den: 17-August-2010 kl. 17:01
Hej Alle
 
Da jeg scannede årets liste over EISA Awards igennem, blev jeg lidt forundret. For jeg var overraskende enig i de fleste af deres valg.
 
Indrømmet, jeg kender ikke alle produkter der er med i prisuddelingen. Men de fleste af dem jeg kender, havde jeg også selv som favorit.
 
Men det er jo blot min personlige holdning - hvad syntes DU ?
 
 
Mine personlige valg var emner som:
 
  • European 3D-Plasma TV Panasonic TX-P50VT20
  • European 3D-LCD TV Sony BRAVIA KDL-52HX900
  • European Blu-Ray Player Samsung BD-C8900/8900S
  • European High-End Loudspeaker B&W 805 Diamond
  • European Tablet Apple iPad
  • European Advanced SLR Canon EOS 7D
  • European Travel Compact Camera Panasonic Lumix DMC-TZ10
  • European High-End Camcorder Sony HDR-AX2000E

 

Se hele oversigten på:  http://www.recordere.dk/indhold/templates/?a=4088 - Eisa Awards 2010 - Alle vinderne

 
  /Lars


-------------
Ansvarshavende redaktør.
Webmaster, recordere.dk


Skrevet af: zulfo
Skrevet den: 17-August-2010 kl. 17:05
Nu vandt VT20 jo for årets bedste 3D plasma - men jeg synes faktisk at prisen burde havde heddet "årets bedste 3D implementering i forbruger elektronik" - punktum! Smile 

-------------
Lars B

DENON AVR-2200W, XTZ99.36, XTZ 99.26, XTZ 99.26 Center, XTZ W12.16, SONY AF8 & TH42PV60, Panasonic BDT 300, PS3 160Gb, Xbox 360, PS4, Synology DS414


Skrevet af: KlausDM
Skrevet den: 17-August-2010 kl. 17:08
Oprindeligt skrevet af Lars Lars skrev:

Hvad mener du?


At der ikke findes meget der er så ligegyldigt som EISA awards.


Klaus


Skrevet af: Skyum
Skrevet den: 17-August-2010 kl. 17:09
Det glæder mig da at Pioneer AVIC-F20BT er på listen, da jeg har bestilt sådan en til min nye bil..  og DALI IKON RULES ....   

-------------
Samsung UE75-ES9005U | Pioneer SC-LX83 | OPPO 93 | Samsung 3126 | Dali Ikon 7 | Dali Vokal 2 | Dali Ikon wall | B&W PV1 Subwoofer | Harmony Touch | Apple TV3


Skrevet af: Gromit
Skrevet den: 17-August-2010 kl. 18:13
EISA awards er hverken mere eller mindre seriøse end alle andre, der udeler elektronik priser.  EISA awards kan benyttes som en guide til, hvad man børe kigge efter.  Dog skal man som altid lave sit eget forarbejde hvad angår budget og  behov osv.  


Skrevet af: keras
Skrevet den: 17-August-2010 kl. 19:49
Forstå ikke hvorfor de har ændret kategorien European plasma Tv til European 3D-Plasma TV. Der er ikke engang kommet nogle nævneværdige film til formatet endnu, og udvalget af tv med 3D er minimalt. Til næste år kommer der en kategori der hedder, European 3D-Plasma TV with ambilight.
 
European Video Projector vundet af Sim Mico 50 er fint, da det måske baner vejen for andre projekter løsninger med LED full-HD DLP. Med en "pæretid" på godt 30.000 timer (andre normalt 1000-4000 timer), er udviklingen jo på rette vej, nu mangler vi bare at prisen følger med (129.000 kr Vejl.)
 
 


Skrevet af: power
Skrevet den: 17-August-2010 kl. 19:56
HMM
Jeg syntes ikke rigtig jeg kan bruge det til så meget. Jeg køber ikke nødvendigvis et produkt der har fået prisen. Skal jeg ud at købe nyt vil jeg ud at se og høre det selv.
Gad vide hvorfor det ikke blev en pris til OPPO Embarrassed 
 


Skrevet af: musicus
Skrevet den: 17-August-2010 kl. 20:25
Oprindeligt skrevet af power power skrev:

HMM
 
Gad vide hvorfor det ikke blev en pris til OPPO Embarrassed 
 
Ja - eller til Denver, Dantax, Prosonic, United, Medion, Lumatron ....... Wink
De kunne sikkert ha' snuppet en masser priser i kategorien: "Billigste pris".
Aftalt spil! LOL


-------------
LG 50PK250N (ISF-kalibreret), Optoma HD200X

2x Denon DVD-2930

2x Toshiba HD-XE1,

Panasonic DMP-BD45, Philips BDP-9500

Strong SRT 8410, Sony HT-DDWG800

2x DVDO Edge


Skrevet af: Kratz
Skrevet den: 17-August-2010 kl. 21:24
Jeg synes det er lidt sjovt man har sneget sig helt uden om plasma/LCD debatten og kort og godt delt det op. Sikkert helt bevidst for at undgå en masse ballade. Man kan så måske undre sig over der er en plasma kategori og hvor mange LCD kategorier var det nu?


-------------
Panasonic TX-P55VT60, Yamaha DSP-Z7, B&W XT-serien, Oppo BDP-83SE, Panasonic DMP-BDT220


Skrevet af: Gromit
Skrevet den: 17-August-2010 kl. 23:57
Oprindeligt skrevet af power power skrev:

HMM
 
Gad vide hvorfor det ikke blev en pris til OPPO Embarrassed 
 
Produkter der "kun" bliver solgt i special butikker kan ikke vinde en EISA Award.  de SKAL være tilgængelig i almen handel.  FONA, EL-Giganten og hvad de ellers hedder rundt omkring i Europa.
 
Synes det er helt fint, at de deler LCD og Plasma op.  Et digital kamera er vel heller ikke blot et digital kamera. 


Skrevet af: Lars
Skrevet den: 18-August-2010 kl. 08:03
Oprindeligt skrevet af Gromit Gromit skrev:

Et digital kamera er vel heller ikke blot et digital kamera. 
 
Apropos dét Smile
 
Er der ikke lidt for mange kategorier indenfor foto hos EISA ?
 
European Photo Software
European Camera
European Advanced SLR
European Printer
European Super Zoom Camera
European Professional Lens
European Professional Camera
European Micro System
European Multimedia Camera
European Travel Compact Camera
European Advanced Compact Camera
European Lens
European Compact Camera
European Micro System Camera
European Zoom Lens
 
Hvad er eksempelvis lige forskellen på "Compact Camera" og "Travel Compact Camera", og hvorfor er det ene mere velegnet til at rejse med end det andet...
 
  /Lars


-------------
Ansvarshavende redaktør.
Webmaster, recordere.dk


Skrevet af: Otto J
Skrevet den: 18-August-2010 kl. 08:09
Oprindeligt skrevet af Lars Lars skrev:

Oprindeligt skrevet af Gromit Gromit skrev:

Et digital kamera er vel heller ikke blot et digital kamera. 
 
Apropos dét Smile
 
Er der ikke lidt for mange kategorier indenfor foto hos EISA ?
 
 
Det var så absolut også min første tanke, det er fuldstændigt ude af proportioner.


-------------
Mvh Otto


Skrevet af: Hamster13
Skrevet den: 18-August-2010 kl. 11:43
Jeg hører til dem, der ikke tager den slags branche-klappen-sig-selv-på-skulderen-halløj særligt alvorligt. Det er i mine øjne, ligesom når musikindustrien uddeler sine Grammy-priser. Der går priserne som oftest til de kunstnere, der allerede er højt profilere i markedet, men hvor man mener, der stadig er mere at hente salgsmæssigt. Dead 
Lidt det samme tror jeg går sig gældende her. Man jeg er ikke i tvivl om, at det kommercielt virker. Det sender helt sikkert nogle flere eksemplarer af det enkelte produkt over disken, når der kommer et EISA-stempel på. Fred være med det... Clown
 
Edit: Tyrkfejl rettet.


Skrevet af: Lars
Skrevet den: 18-August-2010 kl. 16:05
Oprindeligt skrevet af Hamster13 Hamster13 skrev:

Jeg hører til dem, der ikke tager den slags branche-klappen-sig-selv-på-skulderen-halløj særligt alvorligt. Det er i mine øjne, ligesom når musikindustrien uddeler sine Grammy-priser. Der går priserne som oftest til de kunstnere, der allerede er højt profilere i markedet, men hvor man mener, der stadig er mere at hente salgsmæssigt. Dead 
 
Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at der foregår en masse lobby arbejde bag kulisserne. Både på denne - og de fleste andre prisuddelinger hvor juryen er kendt.
 
Men det betyder jo ikke at prisuddelingen er falsk som sådan, eller at det ikke er de rigtige vindere der kommer på bordet.
 
Som eksempel kan jeg give Elac. Den tyske højttalerfabrikant fra Kiel. De vandt kategorien bedste subwoofer i sidste års EISA Awards.
 
Senere besøgte vi fabrikken ( http://www.recordere.dk/indhold/templates/?a=3322 - besøgsartiklen kan læses her ) hvor de afslørede, at det ikke anede noget om den pris før EISA organisationen henvendte sig. De havde hverken sendt subwoofere ind eller andet (udover de normale udlån til anmeldelser efter forespørgsel). Aligevel vandt de.
 
Det fortæller mig, at der trods alt foregår en helt reel afstemning om årets produkter.
 
  /Lars


-------------
Ansvarshavende redaktør.
Webmaster, recordere.dk


Skrevet af: Gromit
Skrevet den: 18-August-2010 kl. 22:12
Jeg er godt klar over, at man ikke skal ta´ nogen som helst awards for pålydende, hvorimod de mere anses for en anerkendelse i en eller anden udtrækning. 

Dog mener jeg, at står man som en almen uvidende forbruger (hvis de overhovdet findes på recordere.dk Wink ) som ikke gider og lave sin research ordentligt, så kan man sagtens benytte EISA Awarden som udgangspunkt.

Går man i dybden bliver EISA Awarden nok mere brugt som et markedsføringsværktøj end et egentligt kvalitetsstempel. Dog ikke at forstå, at vinderne er direkete skrammel produkter. Tværtimod. Modsat kan man altid finde produkter, der er både er bedre men også langt, langt dyrere som aldrig ville kunne blive EISA-kandidater - eksempelvis Oppo produkter.
 
Hvad kriterierne for et kvalitetsstempel så indeholder kan altid diskuteres, idet alle har forskellige præferencer så som behov, krav, ønsker, budget osv.
 
EISA-Awarden vil altid ha´ sin berettigelse til dem som ønsker sig et hurtigt overblik over produkter i en solid topklasse.
 
 


Skrevet af: lunddal
Skrevet den: 18-August-2010 kl. 22:23
Oprindeligt skrevet af Gromit Gromit skrev:

EISA-Awarden vil altid ha´ sin berettigelse til dem som ønsker sig et hurtigt overblik over produkter i en solid topklasse.


Problemet er bare at specielt i mobil kategorien har 7 ud af de 8 medlemmer intet med mobile enheder at gøre i dagligdagen.

Jeg ved ikke om problemet er lige så udtalt i andre kategorier, men mobilpanelet er selvfølgelig også det næstmindste, men det mindste - bilstereo - har dog primært bilstereo-blade blandt medlemmerne.



Print side | Luk vindue