Print side | Luk vindue

Apple ombytter med brugte telefoner.

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Køb og salg
Forumnavn: Jura
Forumbeskrivelse: Forbruger køb. Love og regler. (Kun registrerede brugere kan skrive)
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=84937
Udskrevet den: 14-Februar-2025 kl. 16:31


Emne: Apple ombytter med brugte telefoner.
Skrevet af: Gazerbeam
Emne: Apple ombytter med brugte telefoner.
Skrevet den: 19-August-2010 kl. 21:42
Apple ombytter med brugte telefoner.

En af de ting som ikke har fået så meget presse er at Apple ombytter med brugte telefoner i forbindelse med reparationer . Normalt ville jeg forvente, at man havde krav rep. af den indlevede telefon eller omlevering til ny.

Er dette ikke ulovligt?


/Gazerbeam


-------------
Philips 42PFL7606T (3D/DVB-T2)
Yamaha YSP-3000 Lydprojekter
Panasonic AE900 Projekter
Samsung SMT-H3126 & H3106
Toshiba HD DVD 30 og E1
PS3 60GB & 40 GB



Svar:
Skrevet af: rhsin
Skrevet den: 19-August-2010 kl. 21:51
noget du har været ude for?
 
Men nej det er selvfølgelig ikke iorden og ikke noget de må.. mener faktisk at hvis de gør det er deres garantiforpligtelse udvidet (altså bruger genbrugte/renoverede stumper).
 
I disse tider er en vis form for genbrug vel ok sålænge det ikke kompromitterer produktets brug kvalitet og holdbarhed.. og ikke mindst herlighedsværdi.
Men om en aluframe som iøvrigt ikke kan ses som ellers er ok kommer fra en anden telefon ville jeg nok været ret ligeglad med.. men ville nok ikke bryde mig om at få et brugt tastatur.
Så derfor er det nok en meget fin balancegang som kræver en meget god og imødekommende kundeservice.. for det kan give meget støj.. og badwill hvis der er problemer med det.
 
edit mener dog hvis en telefon er så beskadiget at man vil udlevere en "renoveret" telefon som bytte vil jeg sige den ikke går.. ihvertfald ikke hvis der er tale om et klart fejlet produkt... det skal ombyttes til nyt... dog syntes jeg godt det er noget man kan bruge i gråzonerne naturligvis i dialog med kunden.. for der er sikkert tilfælde hvor det faktisk kan være en både billigere og bedre løsning for begge.. men det kræver nok lidt velvilje fra begge parter.. men lad os nu sige man selv var kommet til at spilde noget ned i telefonen.. og måske ikke helt kunne huske det... verden er ikke altid sort hvid Wink


-------------
Mvh

René


Skrevet af: Brixen
Skrevet den: 19-August-2010 kl. 23:10
Oprindeligt skrevet af Gazerbeam Gazerbeam skrev:

Apple ombytter med brugte telefoner.

En af de ting som ikke har fået så meget presse er at Apple ombytter med brugte telefoner i forbindelse med reparationer . Normalt ville jeg forvente, at man havde krav rep. af den indlevede telefon eller omlevering til ny.

Er dette ikke ulovligt?


/Gazerbeam
Har du selv været ude for det?



-------------
Venlig hilsen
KB


Skrevet af: lunddal
Skrevet den: 19-August-2010 kl. 23:13
En refurbished telefon, som er det de bytter med, er en returneret telefon som så evt. istandsættes med ny "skal" så den er som ny.

Det er altså kun indmaden der bevares.

Spørgsmålet er: hvis man har lov til at returnere et produkt efter 14 dage (ved internethandel i DK), hvad skal sælger og producent gøre med de returnerede produkter?

Samme er bl.a. tilfældet med PS3 hvor man svjv. aldrig får sin egen PS3 tilbage fra reparation.


Skrevet af: JesperLund
Skrevet den: 19-August-2010 kl. 23:58
Oprindeligt skrevet af lunddal lunddal skrev:

Spørgsmålet er: hvis man har lov til at returnere et produkt efter 14 dage (ved internethandel i DK), hvad skal sælger og producent gøre med de returnerede produkter?


Der er ikke noget i vejen for at et returneret produkt sælges som en ny vare. Betingelsen for at udnytte returretten er også at varen returneres i samme stand som ved modtagelsen. Nogle butikker sælger dog returnerede produkter med rabat, men det er ikke noget krav.

Derimod er det ikke tilladt at håndtere en reklamation ved at ombytte med en brugt vare (refurbished). Hvis varen er købt som ny, skal der ske ombytning med en ny vare, og der starter en ny to-årige reklamationsperiode. Hvis der er tale om forbrugerkøb kan der ikke aftales andet (i b2b er det ok).

Jeg er klar over at det er relativt udbredt, ikke kun af et firma som jeg ikke tør nævne men hvis navn starter med A, men af en del andre. Men det er ikke lovligt (i forbrugerkøb) i Danmark.



-------------
Linux FTW, afspiller nu Blu-ray film på Ubuntu 12.04 med VLC direkte fra optisk disc.


Skrevet af: Cyberguyen
Skrevet den: 20-August-2010 kl. 00:08
Faktisk kan man risikere at stå bedre hvis man blot får en vare repareret og ikke ombyttet og samme fejl opstår igen. Så har men nemlig 5 års reklamation fra sidste reparation af fejlen. Thumbs Up


Skrevet af: Brixen
Skrevet den: 20-August-2010 kl. 00:15
Får man en erstatning tilsendt sammen med en returkasse? Så er det da okay at den ikke er ny.

Jeg har ingen iPhone, så jeg ved ikke hvordan det foregår. Gætter bare.


-------------
Venlig hilsen
KB


Skrevet af: lunddal
Skrevet den: 20-August-2010 kl. 07:21
Oprindeligt skrevet af JesperLund JesperLund skrev:

Derimod er det ikke tilladt at håndtere en reklamation ved at ombytte med en brugt vare (refurbished). Hvis varen er købt som ny, skal der ske ombytning med en ny vare, og der starter en ny to-årige reklamationsperiode.


Årsagen til ombytningen er jo ikke at mobilen skal ombyttes, men man vælger at ombytte i stedet for at reparere.

En reparation giver jo ikke en ny to-årig reklamationsperiode på hele varen.

Men i øvrigt kunne jeg da godt tænke mig at se en teknisk udredning, der undersøger disse refurbished produkter for at se hvilken betydning det har for holdbarheden. Der er mht. elektronik jo ikke tale om at sliddele bliver genbrugt, men ting som bundkort, CPU m.m.

Der må jo være en årsag til at man normalt ikke vil tillade ombytning med brugte enheder - eller også er loven bare så generel, at den både dækker vaskemaskiner og elektronik, og Forbrugerombudsmanden kan/vil så ikke skelne mellem tingene.

Men i øvrigt ganske typisk at bare fordi det er Apple, der gør det, så skal det blæses op mange steder (jeg hentyder ikke til tråden her, men det der har været fremme i pressen), mens virksomheder som f.eks. Sony har gjort det i årevis (og stadigvæk gør det) uden nogen som helst har reageret.

Her på forum har folk da også bare accepteret at ens PS3 bliver ombyttet ved reparation, men nu skal der selvfølgelig sættes spørgsmålstegn ved den praksis.


Skrevet af: lunddal
Skrevet den: 20-August-2010 kl. 07:38
Oprindeligt skrevet af Cyberguyen Cyberguyen skrev:

Faktisk kan man risikere at stå bedre hvis man blot får en vare repareret og ikke ombyttet og samme fejl opstår igen. Så har men nemlig 5 års reklamation fra sidste reparation af fejlen. Thumbs Up


Jeg tvivler på at mobiltelefoner passer ind under forældelsesreglen, for en repareret telefon er ikke repareret i den forstand som den regel dækker. De ødelagte dele bliver udskiftet, og forældelsesreglen gælder ikke udskiftede dele.


Skrevet af: lunddal
Skrevet den: 20-August-2010 kl. 07:41
Oprindeligt skrevet af Brixen Brixen skrev:

Får man en erstatning tilsendt sammen med en returkasse? Så er det da okay at den ikke er ny.
Jeg har ingen iPhone, så jeg ved ikke hvordan det foregår. Gætter bare.


Jeg fik "repareret" min PS3 i sin tid, og der er ikke tale om at man får en erstatning tilsendt, men at man indleverer produktet, og den bliver så sendt til værkstedet, der så normalt ombytter den til en "ny", som man så kan hente i butikken.


Skrevet af: Sionic
Skrevet den: 20-August-2010 kl. 08:51
... Og så er der jo den miljømæssige vinkel. Vi lever jo i et forbrugsorgie (USA er meget, meget værre...) hvor rigtig mange ting bare ender i et hul i jorden der ofte forurener bla. grundvandet. Så hvis de ydre dele er nye så alle kosmetiske fejl er væk har jeg da ingen problemer med en smule genbrug...  Smile


Skrevet af: Rasmusdc
Skrevet den: 20-August-2010 kl. 09:01
kommer an på meget.. hvad med fugt strippen, er samle kvaliteten den samme når man har haft skilt den ad.. (en telefon der knirker er måske ikke så fed) hvordan har forrige ejer haft dette produkt behandlet, alle lodninger kan jo være svage, pga hård behandling.
 
der kan være mange ting galt, og har man passet utroligt godt på sit produkt, så man har noget der er som nyt, og den så er død, så vil man nok være lidt træt af at få noget i en helt anden stand.
 
personligt har jeg det ikke godt med brugte returvarer..
 
har det faktisk bedre med at man går ud i en butik, og der står REFURBISHED på varen, og man VED man køber noget istandsat, for så har jeg aktivt taget stilling til risikoen, og jeg er klar over hvad jeg får.


-------------
http://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=73079&PID=735791&title=work-in-progress-hjemmebio#735791 - Min Hjemmebio


Skrevet af: Allan Olesen
Skrevet den: 20-August-2010 kl. 09:14
Oprindeligt skrevet af lunddal lunddal skrev:

Oprindeligt skrevet af Cyberguyen Cyberguyen skrev:

Faktisk kan man risikere at stå bedre hvis man blot får en vare repareret og ikke ombyttet og samme fejl opstår igen. Så har men nemlig 5 års reklamation fra sidste reparation af fejlen. Thumbs Up


Jeg tvivler på at mobiltelefoner passer ind under forældelsesreglen, for en repareret telefon er ikke repareret i den forstand som den regel dækker. De ødelagte dele bliver udskiftet, og forældelsesreglen gælder ikke udskiftede dele.

Til Cyberguyen:
Forældelsen på denne type krav er ikke 5 år længere. Det er ved at være nogle år siden, det blev ændret.

Til lunddal:
Der var faktisk en sag i Forbrugerklagenævnet (helt fra dengang, hvor forældelsen var 5 år), som blev afgjort i direkte modstrid med din påstand. En del i en videobåndoptager blev udskiftet på grund af en fejl. Da den nye del igen fejlede og skulle udskiftes, og forhandleren nægtede, blev FK's afgørelse, at det oprindelige krav om udbedring efter den første reklamation stadig ikke var forældet, og derfor skulle kunden ikke betale for en ny udskiftning.

Man afgjorde endda oven i købet, at forbrugeren ikke kunne pålægges bevisbyrden for, at det var identiske fejl, når blot fejlen opstod i samme komponent (som vistnok var et modul bestående af mange komponenter, så der var plads til mange forskellige fejl, som ikke ville have været dækket af forældelse).




Skrevet af: Allan Olesen
Skrevet den: 20-August-2010 kl. 09:17
Oprindeligt skrevet af JesperLund JesperLund skrev:

Betingelsen for at udnytte returretten er også at varen returneres i samme stand som ved modtagelsen.

Nej, i væsentligt samme stand - og det ekstra ord må jo være der af en årsag.


Skrevet af: lunddal
Skrevet den: 20-August-2010 kl. 09:19
OK, jeg fandt bare en advokats udtalelse om at det kun galdt deciderede reparationer, men som du også kan se på længden af perioden, var udtalelsen af ældre dato, og loven var i øvrigt fra 1908.


Skrevet af: lunddal
Skrevet den: 20-August-2010 kl. 09:21
Oprindeligt skrevet af Rasmusdc Rasmusdc skrev:

kommer an på meget.. hvad med fugt strippen, er samle kvaliteten den samme når man har haft skilt den ad.. (en telefon der knirker er måske ikke så fed


Det er ikke værkstedet der står for disse - de sker under forhold lignende den oprindelige produktion.

Printplader og diverse indmad samles på samme måde som første gang.


Skrevet af: Gazerbeam
Skrevet den: 20-August-2010 kl. 11:19
Ja, jeg har selv været ude for det.

Kender i øvrigt nogen som er i Telenor og hos 3. Det er ifølge dem helt normalt, at Apple ikke reparer selv små ting men ombytter til en såkaldt SWAP eller refurbished telefon.

Det vil sige, at den får en ny skal, og så er det det. Kunderne få jo ikke noget, at vide om, at det er en brugt telefon.

Det der er min bekymring er, at dem de ombytter med jo har været indsendt for en eller anden fejl. Dvs. at de er tidligere defekte produkter.  På den måde kan der jo alt andet lige komme produkter ud til kunderne som lider af nogle periodiske fejl som er svære at gøre noget ved.

Den telefon jeg havde indsendt til rep. havde en defekt knap, og jeg ville sådan set helst have at den blev fikset. Jeg ved jo at min egen telefon er blevet behandlet godt, og ikke fejler andet.

Grunden til, at Apple gør som de gør er vist at der er for dyrt at reparere her i landet, så de samler alle de defekte telefoner og sender dem til Asien. Det tager selvfølgelig for lang til for kunderne, så man udleverer bare en anden der er blevet lavet billigt i Asien.

/Gazerbeam


-------------
Philips 42PFL7606T (3D/DVB-T2)
Yamaha YSP-3000 Lydprojekter
Panasonic AE900 Projekter
Samsung SMT-H3126 & H3106
Toshiba HD DVD 30 og E1
PS3 60GB & 40 GB


Skrevet af: JesperLund
Skrevet den: 20-August-2010 kl. 11:22
Oprindeligt skrevet af lunddal lunddal skrev:


Årsagen til ombytningen er jo ikke at mobilen skal ombyttes, men man vælger at ombytte i stedet for at reparere.

En reparation giver jo ikke en ny to-årig reklamationsperiode på hele varen.


Reglerne er klare: ombytning (eller omlevering som det hedder) skal ske til en ny vare, og der starter en ny to-årig reklamationsfrist med 6 måneders formodningsregel.

Jeg har ikke lige tid til at finde et relevant link til forbrug.dk (måske senere).

Jeg er klar over at der er andre end A..... som gør det, så det er ikke for at hænge nogen ud, men reglerne er ens for alle.


-------------
Linux FTW, afspiller nu Blu-ray film på Ubuntu 12.04 med VLC direkte fra optisk disc.


Skrevet af: JesperLund
Skrevet den: 20-August-2010 kl. 11:26
Oprindeligt skrevet af Gazerbeam Gazerbeam skrev:


Grunden til, at Apple gør som de gør er vist at der er for dyrt at reparere her i landet, så de samler alle de defekte telefoner og sender dem til Asien. Det tager selvfølgelig for lang til for kunderne, så man udleverer bare en anden der er blevet lavet billigt i Asien.


Det er forbrugerne totalt ligegyldigt om reparationen udføres i sælgers baglokale eller i Langbortistan fordi det er billigere. Hvis A..... eller andre mener at det ikke er muligt at reparere forbrugeren egen vare inden for de tidsfrister som købeloven sætter, må sælger/butikken gøre brug af nogle af de andre afhjælpningsmetoder som købeloven angiver, for eksempel omlevering (ombytning til ny vare) eller ophævelse af købet (pengene tilbage).


-------------
Linux FTW, afspiller nu Blu-ray film på Ubuntu 12.04 med VLC direkte fra optisk disc.


Skrevet af: Lars
Skrevet den: 20-August-2010 kl. 18:51
Hej Alle
 
Jeg understøtter jesper Lund.
 
Hvis Apple vælger at ombytte en telefon med en anden,  som led i en reklamation, betyder det:
 
1) Du skal sige god for det.
2) Du får nye 2 års reklamationsret fra ombytningstidspunktet.
 
  /Lars


-------------
Ansvarshavende redaktør.
Webmaster, recordere.dk


Skrevet af: thp1
Skrevet den: 20-August-2010 kl. 22:40
Jeg går ud fra at det er CR200 controlleren vi taler om. Det er et kendt problem at der kan forekomme dead spots på skærmen. Få den byttet på garantien.


Skrevet af: morten_b
Skrevet den: 24-August-2010 kl. 18:44
Oprindeligt skrevet af JesperLund JesperLund skrev:

Oprindeligt skrevet af lunddal lunddal skrev:

Spørgsmålet er: hvis man har lov til at returnere et produkt efter 14 dage (ved internethandel i DK), hvad skal sælger og producent gøre med de returnerede produkter?


Der er ikke noget i vejen for at et returneret produkt sælges som en ny vare. Betingelsen for at udnytte returretten er også at varen returneres i samme stand som ved modtagelsen. Nogle butikker sælger dog returnerede produkter med rabat, men det er ikke noget krav.

Der er en enkelt jurist i Forbrugerstyrelsen der har sagt det samme. Men jeg er ikke enig. I henhold til Købeloven skal en køber have al relevant information om varen der har betydning for køberens vurdering af varen. De fleste vil nok frabede sig at modtage "brugte" varer (afprøvede i forbrugeraftalelovens forstand), hvorfor det er en information der er afgørende for køberens vurdering af produktet, og derfor en mangel, hvis det ikke er oplyst at der er tale om en returvare.



Skrevet af: SLETTET_20120103
Skrevet den: 24-August-2010 kl. 19:04
Det er ikke en mangel at en anden har afprøvet produktet. Produktet har præcis samme kvaliteter som en vare som ikke har været åbnet. At noget er returneret gør ikke produktet brugt - det er jo nemlig et krav at det returnerede produkt sendes tilbage i samme mængde og stand som ved modtagelse. 


Skrevet af: Allan Olesen
Skrevet den: 24-August-2010 kl. 20:01
Oprindeligt skrevet af Anima Anima skrev:

det er jo nemlig et krav at det returnerede produkt sendes tilbage i samme mængde og stand som ved modtagelse. 

Ordlyden er "i væsentligt samme stand og mængde".



Skrevet af: SLETTET_20120103
Skrevet den: 24-August-2010 kl. 23:13
Ok, tak for at gøre det tydelig - jeg har ikke reglerne på ryggraden endnuSmile


Skrevet af: Allan Olesen
Skrevet den: 25-August-2010 kl. 17:49
Min pointe er, at man som forbruger næppe vil give fuld pris for noget, som kun er i væsentligt samme stand og mængde som en ny vare.

Så en forhandler kan efter loven faktisk være nødt til at acceptere et tab, fordi en returneret vare ikke altid kan sælges som værende ny.


Skrevet af: morten_b
Skrevet den: 26-August-2010 kl. 19:00
Oprindeligt skrevet af Anima Anima skrev:

Det er ikke en mangel at en anden har afprøvet produktet. Produktet har præcis samme kvaliteter som en vare som ikke har været åbnet.

Det er jo en påstand Tongue Du kan jo reelt ikke vide, hvad afprøvningen har indebåret og om den kan have forringet produktet i et eller andet omfang.



Print side | Luk vindue