G20 - Intet digitalt signal (DVB-C) :(
Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Modtagelse og distribution
Forumnavn: Kabel-TV
Forumbeskrivelse: TV, radio mv. via kabel (typisk DVB-C)
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=85727
Udskrevet den: 23-Februar-2025 kl. 22:55
Emne: G20 - Intet digitalt signal (DVB-C) :(
Skrevet af: huba_99
Emne: G20 - Intet digitalt signal (DVB-C) :(
Skrevet den: 06-September-2010 kl. 15:12
Hej Recordere.dk,
Jeg besluttede mig for en måneds tid siden - efter anbefalinger fra dette site :-) - at købe et panasonic g20 fjernsyn (tx-p42g20e). Det er et super fedt TV - jeg har bare et møgirriterende problem med det. Jeg kan ikke få et digitalt signal gennem det.
Jeg får TV fra stofa, og kan let finde de analoge kanaler. Jeg har hverken købt Zaptorboks eller CA-modul. Jeg får basiskanalerne - så jeg burde iflg. support ikke have brug for det.
Jeg har forsøgt følgende for at løse problemet: - At tjekke at det analoge kabel sidder ordentligt i - At gendanne fabrikationsindstillingerne (og vælge Sverige og Finland som Land" - At ringe til stofas support, som sagde jeg bare skulle "rode med indstillingerne" - At fin-tune DVB-C indstillingerne (frekvens: 346, Netværks-ID: 0, Symbolrate: 6900 KS) - jeg kunne dog ikke finde en indstilling for modulation (m.: 64 QAM)
Kan det være min tuner, som er defekt? Jeg har købt mit TV gennem komplett som demovare.
Håber I kan hjælpe.
Vh Torben
|
Svar:
Skrevet af: u2pia
Skrevet den: 06-September-2010 kl. 15:34
Jeg har også KabelTV via Stofa (i Slagelse) og jeg har den store pakke.
På mystisk vis kan jeg kun se kanalerne fra mellempakken via DVB-C mens jeg kan se alle kanalerne fra den store pakke analogt.
Det har fungeret fint indtil VM i fodbold. Her røg Canal 9 lige pludselig ind hvor TV3 plejer at være, og kanaler som Discovery begyndte at pixelere kraftigt.
Jeg tænkte at det måske var et midlertidigt problem, og pga. sommeren (og deraf nedsat tv-kiggeri) har jeg ikke tænkt nærmere over det.
I dag ligger jeg så syg, og Caroline Wozniacki spiller i aften på Eurosport, så mit fokus på fjernsynskanalerne er blevet skærpet (hvad skal man ellers lave andet end at glo fjernsyn når man har det skidt).
I morgen kommer der en tekniker forbi, og så må vi jo se om vi kan finde ud af hvor problemet ligger.
Det var egentlig ikke til megen hjælp for dig Torben, andet end at du ikke er den eneste for hvem det driller.
|
Skrevet af: huba_99
Skrevet den: 06-September-2010 kl. 15:57
Hej u2pia, og tak for dit svar :-)
Ja - det er aldrig til at vide, hvad der helt præcist er galt, når det handler om elektronik, synes jeg. Det kan være så mange ting: TV-defekt, TV-indstilling, udbyder, forkert montering mv. Men håber da ikke, at det er Stofa, som ikke kan udsende et DVB-C signal til mig :/
Det er dog en smule til trøst, ja, at høre at jeg ikke er den eneste, der har besvær med kabel-TVen :-)
Fortsat god dag,
Mvh Torben
|
Skrevet af: u2pia
Skrevet den: 07-September-2010 kl. 12:04
Så har Stofateknikeren været forbi og problemet er nu løst (delvist)
Signalet udefra var stærkt nok, men så snart det kom igennem min Triax fordeler ( http://paraboleksperten.dk/filtre-fordelere-105/signal-fordelere-106/indendoers-6-fordeler-83.html - http://paraboleksperten.dk/filtre-fordelere-105/signal-fordelere-106/indendoers-6-fordeler-83.html ) så blev signalet dæmpet tilpas meget til at de højeste frekvenser ikke kom igennem (og det er netop her at TV 2 Film, Discovery, Eurosport m.v. befinder sig.
Problemet med DVB-C er, at det er enten eller. Hvis signalet er for svagt, så kommer der slet ikke noget igennem.
Ved at køre signalet uden om fordeleren, så kom det til at fungere fint i stuen, hvilket principielt også er OK, da vi kun har 1 fjernsyn. Skal jeg have flere på, så må jeg investere i en forstærker.
Situationen er jo bare den, at det har fungeret helt fint, lige indtil at Stofa i sommer begyndte at flytte rundt på kanalerne, således at betalingskanalerne nu er kommet til at ligge på de lave frekvenser, og de frie kanaler på de høje frekvenser.
Et eller andet sted er det vel fair nok, at dem der betaler ekstra for Canal+ m.v. også bliver sikret bedre signalforhold, men jeg kan ikke lade være med at føle mig lidt snydt.
Om jeg så kommer til at betale de 495,- for besøget ved jeg ikke. Teknikeren var den samme der monterede det i sin tid (5 år siden) og han gav udtryk for, at man i dag ville sætte en forstærker på til at starte med, idet DVB-C signalerne har ændret forudsætningerne for installationen. Omvendt så var tricket med at bypass'e signalet jo så nemt, at jeg selv burde have regnet det ud, så i værste fald vil jeg betragte de 495,- som lærepenge.
|
Skrevet af: huba_99
Skrevet den: 07-September-2010 kl. 15:41
Hej u2pia,
Godt at høre at det fik løst dit problem. 
Forstår godt hvorfor du føler dig lidt snydt - hvis teknikeren sender en regning, bør du efter min bedste overbevisning rine til stofa og forklare dem situationen. Så må vi håbe de er til at stikke i.
Jeg er meget glad for dit input - føler mig mere oplyst nu. Jeg tror jeg vil prøve at låne et antennestik af mine forældre, og se om det kan løse problemet. Det lyder i hvert fald som den mest logiske fejlkilde.
Jeg vender tilbage på torsdag med respons.
Igen, mange tak for din hjælp. Hav en fantastisk dag. 
Vh Torben
|
Skrevet af: E Nørgaard
Skrevet den: 08-September-2010 kl. 03:13
Det skal lige bemærkes, at der er noget der hedder båndbredde med grænsefrekvenser. Signaler uden for grænsefrekvenserne kommer ikke igennem.
Det har sådan set ikke meget med signal "dæmpning" at gøre, selv om det netop er dæmpningen af signalerne uden for grænsefrekvenserne der lukker af.
Jeg sidder med en 4 vejs splitter (Harald Nyborg) med frekvensopgivelser på 5 - 2450 MHz. De 5 MHz er nedre grænsefrekvens og de 2450 MHz er øvre grænsefrekvens.
Jeg har også en 2 vejs splitter med frekvensbånd på 5 - 1000 MHz.
Der er således flere muligheder for at komme galt af sted. ;-)
|
Skrevet af: fixG20
Skrevet den: 08-September-2010 kl. 15:47
Hey.. Jeg er også den "glade" ejer af et Panasonic G20 og har, som åbenbart et par andre stykker, svære problemer med at finde de DVB-C jeg har via antenneforeningen. Har lige haft en teknikker ude at måle på det og har fuldt DVB-C signal for enden af mit kabel inden det rammer TVet. Om jeg søger med frekvens + netID + symbolrate i hurtig søgning, fuld søgning eller manual søgning finder TVet intet.. Der er bare dødt.. Under manual søgning hvor de to skalaer (barer) findes med signal styrke og kvalitet er kvalitet helt i top og styrke lige under max.. Nogen ide hvad der skal prøves ?? Har også forsøgt mig med land: Sverige, det samme gælder her.. hjælp!
|
Skrevet af: huba_99
Skrevet den: 08-September-2010 kl. 22:35
Nu har jeg udskiftet antenne kablet - det virker lige lidt. :( Det var dog samme kabelbundt, det var taget fra - men det virker hjemme hos mine forældre (altså det kabel, de har klippet af bundet).
Jeg har også forsøgt med forskellige Netværks ID - plus det som Stofa skriver man skal bruge på deres hjemmeside (ID=0).
@fixG20,
Lidt foruroligende at høre at du har samme problem - måske er det TV'et den er gal med :( Men hvordan tjekker man lige det?
Btw. hvis det skulle ske at du fandt en løsning, må du MEGET gerne skrive tilbage herinde :-)
@All
Kan sådan en DVB-C tuner godt bare gå død?
|
Skrevet af: fixG20
Skrevet den: 09-September-2010 kl. 20:15
Hey igen.. Nu har de skide teknikere været her igen .. tror fejlen lå i kælderen hvor jeg var koblet op.. Der går åbenbart både signalet fra boligforeningen ind plus noget yousee.. så de prøvede at skifte til yousee, så kom der lidt men den smed det igen.. Så skiftede de tilbage og søgte med nøjagtig de samme indstillinger som jeg har prøvet hele tiden.. Nu har jeg alle mine DVB-C kanaler.. Super =) .. Så dit TV, huba_99, fejler nok heller intet.. Tror simpelthen det var en kabel fejl i kælderen som var skyld i det..
Håber du får styr på det som jeg.. Så vil du ihvertfald blive glad for TVet!
|
Skrevet af: huba_99
Skrevet den: 10-September-2010 kl. 22:55
fixG20 skrev:
Hey igen.. Nu har de skide teknikere været her igen .. tror fejlen lå i kælderen hvor jeg var koblet op.. Der går åbenbart både signalet fra boligforeningen ind plus noget yousee.. så de prøvede at skifte til yousee, så kom der lidt men den smed det igen.. Så skiftede de tilbage og søgte med nøjagtig de samme indstillinger som jeg har prøvet hele tiden.. Nu har jeg alle mine DVB-C kanaler.. Super =) .. Så dit TV, huba_99, fejler nok heller intet.. Tror simpelthen det var en kabel fejl i kælderen som var skyld i det..
Håber du får styr på det som jeg.. Så vil du ihvertfald blive glad for TVet!
|
Tak for responsen fix, pænt af dig :-) Nu må jeg ringe ned til Stofa på mandag, og rykke for der bliver gjort et eller andet...
|
|